Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 161
Offentligt
2349077_0001.png
De Samvirkende Købmænds forslag til 3 politiske tiltag, der hurtigt kan
få grænsehandlen tilbage til Danmark
1. En sanering af de danske punktafgifter
Varige nedsættelser af afgifterne på chokolade, øl, vin og spiritus vil bidrage til, at
danskerne
frem for at handle i Tyskland - køber flere dagligvarer i Danmark til fordel for
dansk butiksliv. Lavere afgifter på især drikkevarer vil også understøtte restauranter og
caféer og danske producenter.
2. Øjeblikkelige forhandlinger med Tyskland om returpant
Det pantfrie salg af øl og sodavand i de tyske grænsehandelsbutikker bør stoppes
jo før,
desto bedre! Tyske butikker opkræver tysk pant i resten af Tyskland
også for
udenlandske kunder ved de øvrige otte nabogrænser. En hollænder, belgier, franskmand,
østriger, schweizer osv. betaler altså tysk pant, når de handler i Tyskland på præcis
samme måde, som en svensker og nordmand naturligvis betaler dansk pant, hvis de
handler i Danmark. Regeringen bør straks indlede forhandlinger med den tyske regering.
3. Stramning af rejsegodsbestemmerne for primært tobak
Frankrig traf i sommeren 2020 beslutning om, at man som franskmand blot må indføre 200
cigaretter ved en tur over grænsen. Danmark bør følge i de franske fodspor og indføre en
lignende grænse. I dag følger
Danmark EU’s vejledende mængder for, hvor meget man
kan have med til eget forbrug, og det er 800 cigaretter,10 liter spiritus, 90 liter vin, 70 liter
hedvin og 110 liter øl. Der er ingen vejledende grænse for hverken sodavand eller
chokoladevarer
udover at det skal være til eget forbrug. Mængderne bør begrænses.
Her og nu
og på længere sigt
Hvis der ikke her og nu er politisk opbakning til varige afgiftsnedsættelser, kan man politisk
indhøste erfaringer før en permanent beslutning. Det kan
som led i vækstfremmende
initiativer i kølvandet på covid-19 - ske med afgiftslettelser i en afgrænset periode fra f.eks.
1. juli 2021 til 30. juni 2022. Herefter kan effekten konstateres.
På længere sigt bør ikke bare punktafgifterne, men også den ekstremt høje danske moms
på fødevarer nedsættes til niveauet i vores nabolande (i Tyskland hhv.19 og 7 procent og i
Sverige 12 procent på fødevarer).
8. marts 2021
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S | T +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313