Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 121
Offentligt
2332301_0001.png
Beretning nr.
0
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Skatteudvalget den 0. februar 2021
1. udkast
til
Beretning
om
nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne
for at forbedre skattevilkårene for iværksættere
Med afsæt i beslutningsforslag nr. B 13 om milepælsbe‐
skatning har Skatteudvalget i efteråret 2020 drøftet skatte‐
mæssige muligheder og barrierer for at drive iværksætter‐
virksomhed i Danmark. Udvalget ønsker, at der i endnu
højere grad gives incitamenter og fjernes barrierer for at
etablere iværksættervirksomheder, som senere kan udvikle
sig til vækstvirksomheder, når virksomhederne har etableret
sig. Udvalget ønsker derfor at belyse, om der kan være gro‐
bund for at forbedre skattevilkårene for iværksættere, f.eks.
efter inspiration fra andre lande.
Danmark har gentagne gange præsteret at ligge i top i
internationale målinger over landes konkurrenceevne. F.eks.
lå Danmark nr. 10 på Word Economic Forums index »The
Global Competiveness Report 2019« og nr. 4 på Verdens‐
bankens »Ease of Doing Business«-indeks« i 2020. En rap‐
port fra tænketanken Cevea fra 2020 viser, at den offentlige
sektor har stor betydning for disse placeringer.
I 2018 oplevede Danmark ifølge Danmarks Statistik en
mindre tilbagegang i antallet af nye iværksættere, som bliver
opgjort ud fra antallet af nye virksomheder. I 2016 blev
der skabt mere end 34.000 nye virksomheder – det højeste
niveau siden finanskrisen. I 2018 (senest tilgængelig opgø‐
relse) blev der skabt ca. 33.000 nye virksomheder. Det var
andet år i træk med et lille fald i antallet af nye virksomhe‐
der.
En undersøgelse som Nordstat har lavet for Dansk Er‐
hverv fra 2018 viser, at blandt gruppen af danskere, som
ikke på nuværende tidspunkt er involveret i iværksættervirk‐
somhed, er det kun 3,7 pct., som forventer at starte ny
virksomhed, alene eller sammen med andre, inden for de
næste tre år. Undersøgelsen viser, at en af barriererne for at
etablere virksomhed er en bekymring over mængden af love
og regler (»Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere«,
Dansk Erhverv, april 2018).
I et europæisk perspektiv er danskernes forventning til
iværksætteraktivitet meget lav sammenlignet med andre
europæiske lande. Det må dog påregnes, at noget af denne
forskel kan henføres til forskel mellem landenes arbejdsmar‐
keder. Ser man på antallet af patentansøgninger som indika‐
tor for typen af nye virksomheder, så placerer Danmark sig
til gengæld som det tredje mest innovative land i Europa
målt på patentansøgninger pr. indbygger ifølge det seneste
patent-indeks fra Den Europæiske Patentmyndighed.
1. Nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe
For at sikre at iværksættere i Danmark har de bedste
forhold, ønsker Skatteudvalget at undersøge, om der på
skatteområdet er love, regler m.v., der udgør barrierer for
iværksættere, og hvorvidt disse kan ændres.
På den baggrund nedsætter Skatteudvalget med reference
til beretning nr. 12 af almen art (2014-15, 1 samling) om
opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketin‐
gets udvalg en arbejdsgruppe bestående af 1 medlem fra
hvert parti, der skal arbejde målrettet med de skattemæssige
forhold for iværksættere baseret på – men ikke afgrænset til
– det grundlag denne beretning skitserer.
Udgangspunktet for arbejdsgruppen er skattemæssige
forhold for iværksættere, selvom iværksætteri i høj grad
er relevant at drøfte i en bredere erhvervsmæssig kontekst,
lige såvel som beskæftigelse og uddannelse er interessante
vinkler. Fokus på skatteforhold i forhold til iværksætteri
skyldes ønsket om at komme i dybden med de muligheder
og udfordringer, der er, og for at have mulighed for at pege
på anbefalinger til regeringen og/eller forslag til lovændrin‐
ger.
DokumentId
Journalnummer
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: 1. udkast til beretning om arbejdsgruppe om skattevilkår for iværksættere
2332301_0002.png
2
Afgiftsområdet er derfor også udenfor arbejdsgruppens
fokus. I det omfang at problemstillinger er uadskilleligt
sammensat med andre fagområder, vil de dog fortsat kunne
indgå i arbejdet.
Følgende spørgsmål vil arbejdsgruppen arbejde med:
1. Hvilke skattevilkår gælder for iværksættere i dag, her‐
under udfordringer ved milepælsbeskatning (fantom‐
skat) og likviditet?
2. Hvordan kan skattesystemet indrettes, så det er attrak‐
tivt at være iværksætter og at investere i iværksætter‐
virksomheder?
3. Hvilke udfordringer har iværksættere i forhold til at
svare korrekt skat?
4. Hvilke muligheder har iværksættere for at få gratis
bistand til at etablere en virksomhed og få hurtig assi‐
stance ved spørgsmål om skat?
5. Hvilke muligheder har iværksættervirksomheder for at
rejse risikovillig kapital, og hvordan kan staten bedre
understøtte adgangen til risikovillig kapital? Kan vi
lære noget af andre landes statslige investeringsbanker
og lånefaciliteter?
6. Hvilke erfaringer har sammenlignelige lande i at ind‐
rette deres skattesystem, så det ikke er en barriere for
iværksættere?
7. Hvordan understøtter skattesystemet forskellige virk‐
somhedsformer, fx aktieselskaber og erhvervsdemokra‐
tiske virksomheder? Kan alle virksomhedsformer drage
lige meget fordel af skattemæssige ordninger, som skal
understøtte iværksætteri, fx aktiesparekonto, investor‐
fradrag, medarbejderaktieordninger mv.?
8. Kan der skabes bedre skattemæssige rammevilkår for
at omsætte forskning og nye løsninger til iværksætteri?
9. Er der skatteregler, der modvirker, at private fonde og
familiefonde kommer mere i spil i forhold til iværksæt‐
tere?
Emner som suspensive skattebetingelser, aktiesparekonti,
investorfradrag, medarbejderaktier, ejerformer, private pen‐
sionsordninger, skat af omkostninger, skat af lønudgifter,
kapitalbeskatning, regelforenkling, virksomhedsordningen,
crowdfunding, iværksætterkonto, deleøkonomi mv. kan ind‐
gå i arbejdet.
2. Organisering
Arbejdsgruppen består af ét folketingsmedlem fra hver
gruppe, men grupper, der ikke har plads i Skatteudvalget,
inviteres til at deltage i aktiviteter. Aktiviteter, der foregår på
Christiansborg, holdes som udgangspunkt i forbindelse med
skatteudvalgsmøder, hvor hele udvalget kan deltage.
Folketingets Udvalgssekretariat yder sekretariatsbistand
til arbejdsgruppen, som tegnes af et formandskab på samme
vis som et stående udvalg.
3. Tid og proces
Arbejdsgruppen ønsker at få input fra relevante interes‐
senter og derfor sendes denne beretning i høring for at få
input til arbejdet.
Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre det afklarende
arbejde i efteråret 2021. Udkast til slutprodukt i form af
f.eks. en beretning drøftes løbende efter arbejdsgruppens
ønsker.
Arbejdsgruppen mødes ca. hver 14. dag til arbejdsgrup‐
pemøde eller anden aktivitet. Arbejdsgruppen kan f.eks.
vælge at tage initiativ til høringer, ekspertmøder, virksom‐
hedsbesøg, stille spørgsmål til ministre eller til andre lande,
evt. ved studiebesøg.
Skatteministeriet og øvrige relevante ministerier oriente‐
res om arbejdsgruppen og inviteres til udvalgets aktiviteter,
hvor det vurderes relevant.
P.u.v.
Bjørn Brandenborg
Formand