Skatteudvalget 2019-20
S 303
Offentligt
2109344_0001.png
20. november 2019
J.nr. 2019 - 10720
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 303 af 14. november 2019, indleveret af Anne Ho-
noré Østergaard (V).
Morten Bødskov
/ Dorte Agerbo Sabinsky
S 303 - 2019-20 - Endeligt svar på S 303: Mener ministeren, at ministerens orientering af Folketinget i forbindelse med udskydelsen af de nye regler for boligskat har været tilstrækkelig i forhold til orienteringstidspunktet, og kan Folketinget i fremtiden forvente et lignende serviceniveau, når det kommer til oplysninger fra ministeren?
2109344_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at ministerens orientering af Folketinget i forbindelse med udskydelsen
af de nye regler for boligskat har været tilstrækkelig i forhold til orienteringstidspunktet,
og kan Folketinget i fremtiden forvente et lignende serviceniveau, når det kommer til op-
lysninger fra ministeren?
Svar
Ja. Jeg mener, at orienteringen af Folketinget har været tilstrækkelig.
Da jeg tiltrådte som minister, blev jeg introduceret til en række større, bundne opgaver,
herunder bl.a. udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem og implementeringen af
de nye boligskatteregler. Jeg bestilte på den baggrund sammen med regeringen et eftersyn
af skattevæsenet med fokus på de store genopbygningsprojekter, heriblandt implemente-
ringen af de nye boligskatteregler.
Eftersynet fører til, at der i slutningen af august begynder at tegne sig et billede af, at det
ikke er muligt at implementere de nye boligskatteregler, så de som forudsat kan træde i
kraft i 2021. Regeringen begynder herefter at afsøge alternative muligheder for implemen-
tering af de nye boligskatteregler, fastlægge et alternativt implementeringstidspunkt, analy-
sere konsekvenserne ved udskydelsen af de nye boligskatteregler fra 2021 til 2024 mv.,
jf.
også svar på spørgsmål S 257.
Jeg vil i den forbindelse minde om, at det er helt almindelig praksis, at den til enhver tid
siddende regering først har interne drøftelser af kritiske udfordringer og de mulige løsnin-
ger forud for større politiske udmeldinger til både forligskredsen og den bredere offent-
lighed.
Side 2 af 2