Skatteudvalget 2019-20
S 192
Offentligt
2098186_0001.png
1. november 2019
J.nr. 2019 - 10034
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 192 af 25. oktober 2019, indleveret af Dennis Flydt-
kjær (Dansk Folkeparti).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
S 192 - 2019-20 - Endeligt svar på S 192: Er det ministerens holdning, at ejerne af ca. 400.000 boliger skal have en lavere boligskat fra 2021, som det var forudsat i boligskatteforliget?
2098186_0002.png
Spørgsmål
Er det ministerens holdning, at ejerne af ca. 400.000 boliger skal have en lavere boligskat
fra 2021, som det var forudsat i boligskatteforliget?
Svar
Udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger for ejerboliger forventes påbegyndt fra andet
halvår 2020. De nye vurderinger vil være juridisk bindende og vil fra 2021 udgøre grund-
lag for boligbeskatningen.
Boligejere, der siden 2011 har betalt skat af en for høj vurdering, får pengene tilbage
inkl. rente
i takt med udsendelsen af de nye vurderinger fra andet halvår 2020 (og når
boligejerens klagefrist udløber). Ingen, som har betalt skat af en for lav vurdering, vil få
en ekstra skatteopkrævning med tilbagevirkende kraft.
De nye, lavere ejendomsvurderinger samt forsigtighedsnedslaget på 20 pct. slår endvidere
fuldt igennem på boligskatten fra skatteåret 2021. Vi forventer aktuelt, at ejerne af ca.
400.000 ejerboliger som følge heraf vil få en lavere skat fra skatteåret 2021.
I 2024 sikrer de boligskatteregler, vi har aftalt med boligskatteforliget i 2017 (lavere bolig-
skattesatser, skatterabat mv.), at ingen boligejere ved overgangen til nye skatteregler skal
betale mere i samlede ejendomsskatter end under gældende regler.
Hvis gældende skatteregler videreføres frem til skatteomlægningen i 2024, vil udskydelsen
imidlertid medføre højere boligskatter under ét end forudsat i boligskatteforliget, navnlig
fordi nogle boligejere må vente til 2024 på at få en skattelettelse.
Regeringen ønsker ikke, at udskydelsen skal medføre højere boligskatter, end der er for-
udsat i boligskatteforliget. Jeg ser frem til at drøfte den konkrete model for kompensatio-
nen til boligejerne med forligskredsen, så vi sikrer, at merprovenuet kommer tilbage til
boligejerne.
Side 2 af 2