Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 91 , L 91 A , L 91 B , L 91 C
Offentligt
2140947_0001.png
27. januar 2020
J.nr. 2019-4008
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 91 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningskatningsloven,
dødsboskatteloven, ligningsloven og personskatteloven (Ophævelse af hovedaktionær-
nedslaget, beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi og
nedsættelse af bundskatten).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 23. januar 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 91 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvor det bliver muligt for hovedaktionæren at beholde sin virksomhed, samtidig med at der foretages en skattemæssig opgørelse af aktieavancen, til skatteministeren
2140947_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, hvor det bliver muligt for hoved-
aktionæren at beholde sin virksomhed samtidig med, at foretages en skattemæssig opgø-
relse af aktieavancen, beregnet på baggrund af de hidtil gældende regler (dvs. inkl. hoved-
aktionærnedslaget)? Forslaget skal således give mulighed for opgørelse og skatteindberet-
ning
efter ”gamle regler” og fortsat drift af virksomheden uden selskabsmæssige
ændrin-
ger (eks. likvidation, opløsning eller aktiesalg), hvorefter hovedaktionærnedslaget ophører
med at eksistere. Vil ministeren samtidig foretage en vurdering af de økonomiske om-
kostninger ved et sådan forslag?
Svar
Spørgsmålet er forstået således, at der ønskes en ordning, hvor der sker en opgørelse af
den skattepligtige aktieavance, som om aktier, der efter de gældende regler berettiger til
hovedaktionærnedslag, var blevet afstået den 31. januar 2020 til handelsværdien på dette
tidspunkt og med anvendelse af de gældende regler for hovedaktionærnedslag. Det her-
ved opgjorte hovedaktionærnedslag skal indberettes til Skatteforvaltningen med henblik
på kontrol af hovedaktionærnedslagets størrelse.
Både oprindelige hovedaktionærer og aktionærer, der har overtaget aktierne med succes-
sion, kan opnå det herved opgjorte hovedaktionærnedslag ved en fremtidig afståelse af
aktierne.
De gældende regler om hovedaktionærnedslag ophører herefter med at eksistere pr. 1. fe-
bruar 2020.
Det vil efter det ønskede ændringsforslag være uden betydning, om aktierne er faldet i
værdi i tiden fra 1. februar 2020 og frem til afståelsen af aktierne. Der vil under alle om-
stændigheder opnås fuldt nedslag i forhold til værdien pr. 1. februar 2020.
Med det ønskede ændringsforslag skal der således kunne opnås adgang til et højere ned-
slag end efter de nugældende regler. Efter ændringsforslaget foreslås det, at aktionæren
skal opnå fuldt nedslag i forhold til den værdi, aktierne har den 1. februar 2020, og ikke i
forhold til den eventuelt lavere værdi, som aktierne måtte have ved en fremtidig afståelse.
Efter de gældende regler reduceres nedslaget i takt med, at den faktiske afståelsessum
måtte falde. Tilmed vil der efter det ønskede ændringsforslag være adgang til hovedaktio-
nærnedslag, selv om aktierne afstås med et tab med den virkning, at både aktietabet og
hovedaktionærnedslaget kan fratrækkes i skatten af anden indkomst i form af en negativ
skat.
Ændringsforslaget vil desuden forudsætte, at virksomhederne foretager en værdiansæt-
telse af de pågældende selskaber pr. 1. februar 2020.
Endvidere vil en gennemførelse af det ønskede ændringsforslag fjerne stort set hele det
provenu, som en ophævelse af hovedaktionærnedslaget skulle fremskaffe. Det ønskede
Side 2 af 5
L 91 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvor det bliver muligt for hovedaktionæren at beholde sin virksomhed, samtidig med at der foretages en skattemæssig opgørelse af aktieavancen, til skatteministeren
2140947_0003.png
ændringsforslag vil således reducere det varige merprovenu fra ca. 150 mio. kr. årligt til
ca. 10 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
Jeg kan ikke støtte det angivne ændringsforslag. Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt reelt
at udvide adgangen til hovedaktionærnedslag, således at man er sikret det hovedaktionær-
nedslag, der kan opgøres pr. 31. januar 2020. En alternativ ordning, hvor der tages højde
for senere tab, vil i den forbindelse kræve, at reglerne om hovedaktionærnedslag reelt vi-
dereføres uendeligt.
Det angivne ændringsforslag vil herudover understøtte en særlig gruppe af aktionærer, der
vil opnå rabat på skatten af de senere års ofte meget store værdistigninger på deres aktier,
blot fordi aktierne oprindeligt er erhvervet for mange år siden. Ophævelsen af hovedakti-
onærnedslaget er medvirkende til at finansiere et markant løft i velfærden, og det skitse-
rede ændringsforslag vil medføre, at denne finansiering i vidt omfang vil bortfalde til
skade for det danske samfund.
Endelig bemærkes, at der ikke er foretaget en vurdering af de administrative konsekven-
ser, herunder i forhold til implementering og kontrol, som det ønskede ændringsforslag
vil have hos Skatteforvaltningen.
Det ønskede ændringsforslag kan se ud som følgende:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven,
ligningsloven og personskatteloven (Ophævelse af hovedaktionærnedslaget, be-
skatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi og nedsæt-
telse af bundskatten) (L 91)
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Til § 1
1)
Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter
§
47 indsættes før overskriften før § 48:
§ 47 A.
Ved afståelse af aktier den 1. februar 2020 eller senere opnås ved opgørelsen
af gevinst og tab på aktierne et hovedaktionærnedslag svarende til det, der ville være
opnået ved en afståelse af aktierne til handelsværdien den 31. januar 2020, jf. § 47 i
lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som ændret senest ved lov nr. 1576 af
27. december 2019.
Stk. 2.
Aktionæren skal give told- og skatteforvaltningen oplysning om størrelsen af
Side 3 af 5
L 91 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvor det bliver muligt for hovedaktionæren at beholde sin virksomhed, samtidig med at der foretages en skattemæssig opgørelse af aktieavancen, til skatteministeren
2140947_0004.png
det efter stk. 1 beregnede hovedaktionærnedslag inden udløbet af oplysningsfristen
for indkomståret 2020 efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. §§ 13 og 14.«
[Bibeholdelse af hovedaktionærnedslag på gevinster, der er optjent frem til og med den
31. januar 2020]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lovforslaget foreslås det, at der ikke skal kunne opnås hovedaktionærnedslag ved af-
ståelse af aktier, der sker den 1. februar 2020 eller senere. Der skal tilsvarende heller ikke
kunne opnås hovedaktionærnedslag ved opgørelse af en eventuel exitbeskatning ved fra-
flytning den 1. februar 2020 eller senere. Ved afståelse eller fraflytning inden den 1. fe-
bruar 2020 er der adgang til hovedaktionærnedslag i henhold til gældende regler.
Det foreslås ved ændringsforslaget, at aktionærer, der ville være berettiget til hovedaktio-
nærnedslag efter gældende regler ved en afståelse den 31. januar 2020, skal kunne beholde
det således beregnede hovedaktionærnedslag og dermed nedsætte den skattepligtige ge-
vinst i forbindelse med en afståelse af aktierne eller fraflytning den 1. februar 2020 eller
senere.
Det vil indebære, at der ved en senere afståelse fortsat vil kunne opnås hovedaktionær-
nedslag på avancer, der er optjent før den 1. februar 2020. Den oprindelige hovedaktio-
nær, der har ejet aktierne siden før den 19. maj 1993, skal således efter ændringsforslaget
kunne opnå hovedaktionærnedslag af gevinst på aktierne, der er optjent til og med den
31. januar 2020, selv om aktierne først afstås mange år senere. Personer, der har overtaget
aktierne med succession, skal ligeledes efter ændringsforslaget kunne bevare hovedaktio-
nærnedslaget i forhold til aktiernes markedsværdi pr. 31. januar 2020, dog højst i forhold
til i aktiernes værdi på det tidspunkt, hvor aktierne blev erhvervet.
Det foreslås, at aktionæren vil skulle oplyse Skatteforvaltningen om størrelsen af det ho-
vedaktionærnedslag, der ville kunne konstateres ved en afståelse af aktierne til markeds-
værdien den 31. januar 2020.
Oplysningerne vil senest skulle afgives i forbindelse med rettidig indgivelse af oplysninger
om indkomstforhold til Skatteforvaltningen for indkomståret 2020. Fristen er sædvanlig-
vis den 1. maj 2021 for personer med enkle indkomstforhold og den 1. juli 2021 for andre
skattepligtige. En forlængelse af den almindelige oplysningsfrist vil ligeledes forlænge fri-
sten for at oplyse om størrelsen af hovedaktionærnedslaget.
Det vil efter ændringsforslaget således være nødvendigt at foretage en skønsmæssig opgø-
relse af værdien af de pågældende aktier og desuden at foretage en fiktiv opgørelse af ak-
tieavancen, så hovedaktionærnedslaget pr. 31. januar 2020 vil kunne beregnes.
Side 4 af 5
L 91 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvor det bliver muligt for hovedaktionæren at beholde sin virksomhed, samtidig med at der foretages en skattemæssig opgørelse af aktieavancen, til skatteministeren
2140947_0005.png
Med ændringsforslaget skønnes merprovenuet opgjort i varig virkning at blive reduceret
fra ca. 150 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd til ca. 10 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd.
Side 5 af 5