L 76 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om niveauet for arvebeskatning af familieejede virksomheder, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 76
Offentligt

11. december 2019

J.nr. 2019 - 11273

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 76 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningslo-

ven (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på hen-

stand og forlænget henstandsperioden).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 2. december 2019. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Rasmus Jarlov (KF).

Morten Bødskov

/ Camilla Christensen

L 76 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om niveauet for arvebeskatning af familieejede virksomheder, til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at niveauet for arvebeskatning af familieejede virksomheder bli-

ver højere, end det var før 2015, hvis regeringens lovforslag gennemføres? Spørgsmålet

bedes besvaret med et ja eller nej og en begrundelse.

Svar

Nej, det kan ikke bekræftes, at niveauet for bo- og gaveafgiften bliver højere, end det var

før 2015, hvor den såkaldte formueskattekurs blev ophævet. I det omfang formueskatte-

kursen har afveget fra handelsværdien, hvilket særligt kunne være tilfældet for aktier i sel-

skaber med store immaterielle aktiver, vil bo- og gaveafgiften dog samlet set kunne have

været lavere end efter ophævelsen af formueskattekursen

–

uanset at satsen også dengang

var 15 pct.

Genindførelsen af en ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct., som regeringen har indgået af-

tale med RV, SF, EL og ALT om som en del af finanslovsaftalen for 2020, vil bringe af-

giften tilbage til niveauet inden nedsættelsen af afgiftssatsen i 2017, der blev gennemført

med virkning fra 2016.

Afgiften vil dermed igen blive den samme for overdragelse af erhvervsvirksomhed som

for andre aktiver. Det betyder, at afgiften i mindst mulig grad vil påvirke, om en virksom-

hed overdrages til f.eks. eksterne købere eller generationsskiftes inden for familien. Det

vil understøtte en mere hensigtsmæssig investerings- og erhvervsstruktur. Forslaget skøn-

nes derfor ikke at føre til reduceret vækst eller beskæftigelse og vil samtidig trække i ret-

ning af at mindske indkomstforskellene.

Som det ligeledes fremgår af mit svar på SAU alm. del spørgsmål 75 af 5. november 2019,

vil afgiften fortsat skulle beregnes på grundlag af handelsværdien, som i langt de fleste til-

fælde vil kunne fastsættes efter de relativt enkle og skematiske beregningsmetoder i de så-

kaldte aktie- og goodwillcirkulærer. Dog fastsættes værdien efter mere avancerede værdi-

ansættelsesmetoder i Skattestyrelsens vejledning om værdiansættelse af virksomheder,

hvis det kan godtgøres, at værdien efter cirkulærerne ikke afspejler handelsværdien.

Tidligere kunne værdiansættelsen typisk ske til formueskattekursen, der dog blev ophævet

i starten af 2015. Baggrunden var, at Skattestyrelsen (det daværende SKAT) havde gjort

opmærksom på, at formueskattekursen kunne ligge særdeles langt fra handelsværdien,

samt at avancebeskatning kunne undgås, hvis fx en gavemodtager boede i udlandet. En-

delig havde Skatterådet fastslået, at der stort set altid var et retskrav på at benytte formu-

eskattekursen selv i tilfælde, hvor det kunne fastslås, at handelsværdien var meget højere.

Regeringen har stor forståelse for behovet for forudberegnelighed og gennemsigtighed

ved værdiansættelsen i forbindelse med generationsskifte. Som led i finanslovsaftalen har

regeringen, RV, SF, EL og ALT derfor aftalt at nedsætte en ekspertgruppe med ekstern

sagkyndig deltagelse, der skal komme med forslag til modeller, der kan sikre forudbereg-

nelighed og gennemsigtighed ved værdiansættelsen, så der sikres de bedst mulige rammer

for at planlægge et generationsskifte.

Side 2 af 2