Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 72 , L 72 A , L 72 B
Offentligt
2120241_0001.png
8. december 2019
J.nr. 2019 - 4014
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 72 - Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskat-
teloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for
sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradra-
get til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 28. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
L 72 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om der i refusionen indgår refusion af sociale udgifter som i Holland, til skatteministeren
2120241_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om der i refusionen indgår refusion af sociale udgifter
som i Holland. Ministeren bedes herunder oplyse, hvad refusionssatsen udgør, hvis der
gives refusion af sociale udgifter.
Svar
Refusionsordningen for sandsugere medfører, at søfolk, der arbejder om bord på stenfi-
skerfartøjer, herunder sandsugere, indkomstbeskattes efter skattelovgivningens alminde-
lige regler, dog med sømandsfradrag, hvorefter rederierne kan få refunderet 40 pct. af den
del af søfolkenes bruttoløn (arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget), som kan henføres til ar-
bejde udført om bord på sandsugningsfartøjer, når en række betingelser er opfyldt.
På grund af de særlige restriktioner, som EU’s retningslinjer for statsstøtte til
søtransport-
sektoren indeholder for sandsugningsfartøjer, ville det være vanskeligt at administrere en
skattefritagelsesordning som DIS-ordningen for disse fartøjer. Refusionsordningen er
derfor indført i 2005 som en pendant til DIS-ordningen.
Formålet med ordningen er at give sandsugerrederier en gennemsnitlig lønomkostnings-
besparelse svarende til skattefriheden under DIS-ordningen. Ordningen er derfor indret-
tet sådan, at refusionen til sandsugerrederierne afspejler indbetalte skatter for lønind-
komst fra søfolks arbejde på sandsugningsfartøjer. Der sker ingen refusion eller fritagelse
af sociale bidrag
hverken under refusionsordningen eller DIS-ordningen.
Formålet med lovforslaget er at videreføre refusionsordningen for sandsugere med de
ændringer, som EU-Kommissionen har krævet for at kunne godkende ordningen på ny.
Refusionsordningen vil derfor heller ikke efter lovforslaget medføre refusion eller frita-
gelse af sociale sikringsbidrag, der betales ved siden af skatten.
Side 2 af 2