L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorledes lovforslaget adskiller sig fra lovforslag nr. L 28 B om implementering af CFC-reglerne i direktivet om skatteundgåelse (folketingsåret 2018-19, 1. samling), til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt

6. december 2019

J.nr. 2019 - 6665

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,

skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af

skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af

definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-

ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-

forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-

sielle konti m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 15. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorledes lovforslaget adskiller sig fra lovforslag nr. L 28 B om implementering af CFC-reglerne i direktivet om skatteundgåelse (folketingsåret 2018-19, 1. samling), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvorledes lovforslaget adskiller sig fra lovforslag nr. L 28 B

om implementering af CFC-reglerne i direktivet om skatteundgåelse (folketingsåret

2018-19, 1. samling).

Svar

Lovforslaget er baseret på en balance, hvor der er taget udgangspunkt i, at Danmark er

–

og fortsat skal være

–

foregangsland i kampen mod skatteundgåelse. Derfor er forslaget

baseret på, at implementeringen af direktivets minimumskrav bygger på de eksisterende

danske CFC-regler, hvor reglerne anvendes på alle datterselskaber, uanset hvor de er be-

liggende. Det betyder, at det ved anvendelsen af reglerne er uden betydning, om et datter-

selskab er beliggende i fx Danmark, et andet EU-land eller et tredjeland.

Det har ved lovforslagets udformning været målsætningen, at Danmark ikke unødigt bør

stille danske virksomheder dårligere konkurrencemæssigt. Dette er bl.a. i det af regeringen

fremsatte forslag søgt opnået ved at foreslå, at der sker en målretning af reglerne om be-

skatning af indkomst fra immaterielle aktiver, så de kun fører til beskatning i netop de til-

fælde, hvor hensynet bag reglerne begrunder det, dvs. hvor immaterielle aktiver faktisk

har flyttet beskatningsland i forhold til det land, hvor aktiverne er blevet oparbejdet. End-

videre er der foreslået en særlig opkøbsregel i selskabsskattelovens § 32, stk. 17, der vare-

tager hensynet til, at danske koncerner ikke stilles dårligere i den internationale konkur-

rence ved opkøb af selskaber.

Den centrale forskel mellem denne regerings forslag (L 48) og den tidligere regerings for-

slag (L 28 B) er således hovedsageligt, at der er foreslået en række lempelser i relation til

reglerne for, hvilke immaterielle aktiver der er CFC-aktiver. Med regeringens forslag mål-

rettes reglerne, således at indkomst fra immaterielle aktiver kun skal medregnes til CFC-

indkomsten, i det omfang aktiver har skiftet beskatningssted, hvor der er særlig risiko for

skatteundgåelse.

Forskellene mellem de to lovforslag i relation til CFC-beskatning af indkomst fra immate-

rielle aktiver er skitseret nedenfor i tabel 1.

Side 2 af 3

Tabel 1. Beskatning af immaterielle aktiver efter CFC-reglerne

Beskatning

CFC-indkomst

L 28 B

- Royalties og al anden indkomst

fra immaterielle aktiver.

L 48

- Indkomst fra immaterielle aktiver,

der er erhvervet fra et andet land.

- Indkomst fra immaterielle aktiver,

der er udviklet ved forskning af kon-

cernforbundne selskaber i andre

lande.

(Er et immaterielt aktiv erhvervet, er

der altid fradrag/afskrivninger på an-

skaffelsessummen)

Ikke CFC-ind-

komst

- Indkomst fra egen-oparbejdede

immaterielle aktiver, der er opar-

bejdet efter koncernforbindelse.

”Step up” på afskrivningsberetti-

get anskaffelsessum ved indirekte

erhvervelse af immaterielle aktiver

(opkøb af eksterne selskaber).

- Indkomst fra egen-oparbejdede im-

materielle aktiver.

- Indkomst fra immaterielle aktiver

oparbejdet i samme land.

- Indkomst fra immaterielle aktiver,

der er udviklet ved forskning fra uaf-

hængige.

- Indkomst fra immaterielle aktiver,

der er ejet af et selskab på opkøbs-

tidspunktet, hvis selskabets aktiver

ikke i overvejende grad er CFC-akti-

ver (mere end 50 pct.), dvs. finan-

sielle aktiver og overførte immateri-

elle aktiver.

Skatteministeriet

Derudover er der foreslået en generel lempelse, der ikke kun vedrører indkomst fra im-

materielle aktiver. Denne lempelse består i, at CFC-beskatningen efter de gældende regler

omfatter hele datterselskabets indkomst, mens det ved L 48 foreslås, at en dansk koncern

kan vælge, om den vil beskattes af hele indkomsten i koncernens datterselskaber, eller om

kun datterselskabernes CFC-indkomst skal beskattes. Denne lempelse for virksomhe-

derne kan gennemføres, uden at det svækker reglernes beskyttelsesniveau.

Side 3 af 3