Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2152768_0001.png
21. februar 2020
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 57 af 6. februar 2020.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/2-20 fra FSR-danske revisorer om supplerende spørgsmål om endeligt underskud, til skatteministeren
2152768_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. februar 2020 fra FSR-danske revisorer,
jf. L 48
bilag 25.
Svar
FSR
danske revisorer (herefter FSR) har en række opfølgende spørgsmål i forhold til
svaret på spørgsmål 32 til lovforslaget - særligt i forhold til fradrag for endelige under-
skud.
I forlængelse af kommentaren til nr. 17 i svaret på spm. 32 anmoder FSR om, at det be-
kræftes, at forslaget til selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., betyder, at der skal ud-
arbejdes fiktive sambeskatningsopgørelser for alle de år, hvor EU/EØS-selskabet ville
have indgået i international sambeskatning med det danske ejerselskab, såfremt internatio-
nal sambeskatning havde været valgt. FSR anmoder i den forbindelse om, at det bekræf-
tes, at såfremt disse fiktive sambeskatningsopgørelser viser, at der kunne have været an-
vendt/modregnet underskud i de danske selskabers indkomst, så kan det danske ejersel-
skab fradrage dette underskudsbeløb i endelighedsåret.
FSR anmoder endvidere i forlængelse af kommentaren til nr. 18 i svaret på spm. 32 om
en uddybning, idet det er FSRs opfattelse, at der ikke med ordlyden af forslaget til sel-
skabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., er grundlag for udsagnet om, at den del af et un-
derskud i EU/EØS-selskabet, der ikke kan rummes i moderselskabets indkomst i endelig-
hedsåret, bortfalder. Det er FSRs opfattelse, at såfremt de udarbejdede fiktive sambeskat-
ningsopgørelser viser, at underskud i EU/EØS-selskabet kunne have været anvendt, så er
det det fulde underskud, som kan fradrages i endelighedsåret, også selv om et sådant fra-
drag vil medføre, at det danske moderselskabs indkomst dermed bliver negativ. Efter
FSRs opfattelse opstår der således et fremførselsberettiget underskud.
Kommentar
Efter forslaget til selskabsskattelovens § 31 E er en af betingelserne for, at det danske mo-
derselskab kan fradrage et endeligt underskud i et EU/EØS-datterselskab, at underskud-
det kunne have været anvendt efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A om internatio-
nal sambeskatning, hvis der havde været valgt international sambeskatning. Denne betin-
gelse fremgår af forslaget til § 31 E, stk. 1, 4. pkt., og hvad der ligger i betingelsen er nær-
mere uddybet i bemærkningerne til bestemmelsen. Det er i bemærkningerne til bestem-
melsen angivet, at betingelsen betyder, at underskuddet skal være opstået, mens det uden-
landske datterselskab er koncernforbundet med det danske moderselskab. Endvidere er
det angivet, at betingelsen betyder, at et uudnyttet underskud i et likvideret datterselskab
ikke vil kunne fradrages ved det danske moderselskabs indkomstopgørelse. Uudnyttede
underskud i det likviderede datterselskab vil bortfalde.
Betingelsen betyder således ikke, at det danske moderselskab vil kunne fradrage et under-
skudsbeløb i endelighedsåret, der ligger ud over, hvad der i dette år kan rummes i moder-
selskabets indkomst, når blot underskuddet udgøres af beløb, som kunne have været ud-
Side 2 af 4
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/2-20 fra FSR-danske revisorer om supplerende spørgsmål om endeligt underskud, til skatteministeren
2152768_0003.png
nyttet under en international sambeskatning. At der
som FSR anfører i sine bemærknin-
ger vedrørende kommentaren til nr. 18 i svaret på spm. 32
skulle gives et sådant fradrag
med den konsekvens, at moderselskabet ville få et fremførselsberettiget underskud, er di-
rekte i modstrid med ordlyden af forslaget til § 31 E, stk. 1, 4. pkt., hvorefter der er tale
om en betingelse for fradrag af et endeligt underskud og ikke en regel om opgørelsen af
størrelsen af det endelige underskud. Derudover strider det mod bemærkningerne, hvor
det som nævnt udtrykkeligt er anført, at betingelsen betyder, at et uudnyttet underskud
bortfalder.
FSR har både i sit høringssvar og i den henvendelse til Folketingets Skatteudvalg, som er
kommenteret ved svaret på spm. 32, stillet en række spørgsmål med baggrund i eksem-
pler, der er udformet som fiktive danske internationale sambeskatningsopgørelser. I og
med at det vil påhvile det danske moderselskab at godtgøre, at betingelserne for fradrag
er opfyldt, og at opgørelsen af størrelsen af det endelige underskud skal foretages efter
danske regler, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 6. pkt., og derfor nød-
vendigvis skal opgøres år-for-år, fandt FSR åbenbart, at sådanne opgørelser kunne være
hensigtsmæssige.
Det er dog ikke hensigten, at der skal være et krav om, at der skal udarbejdes fiktive dan-
ske sambeskatningsopgørelser efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A om internatio-
nal sambeskatning. Efter forslaget til selskabsskattelovens § 31 E, stk.4, påhviler det det
danske moderselskab at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. I bemærknin-
gerne til bestemmelsen er opregnet eksempler på oplysninger, som vil kunne være rele-
vante for den påkrævede dokumentation, og fiktive sambeskatningsopgørelser indgår ikke
i denne opregning. Vurderingen er, at sådanne opgørelser ikke bør være et egentligt krav
for, at dokumentationen kan anses for fyldestgørende, så længe størrelsen af det løbende
underskud opgjort efter danske regler er tilfredsstillende dokumenteret.
Når det i kommentaren til FSRs høringssvar i høringsskemaet s. 82 er angivet, at betingel-
sen i forslaget til selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., skal forstås som det af FSR
opstillede alternativ 1, og at det dermed ikke er meningen, at der kun skal udarbejdes en
fiktiv sambeskatningsopgørelse for år 5 (endelighedsåret), så var intentionen alene at gøre
det klart, at det er alle de år, hvor der har været en koncernforbindelse, som det er rele-
vant at vurdere og opgøre et underskud for (og ikke kun det sidste år (endelighedsåret)).
Som det er anført i kommentaren til nr. 18 i svaret på spm. 32, så vil begrænsninger i ad-
gangen til at udnytte fremførselsberettigede underskud til fradrag i et givent indkomstår
forud for endelighedsåret efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 12, stk. 2, ikke i sig
selv medføre en reduktion af det underskud, der kan anses for et endeligt underskud efter
forslaget til selskabsskattelovens § 31 E. Med andre ord har reglen i selskabsskattelovens
§ 12, stk. 2, reelt kun betydning i forhold til forslaget til selskabsskattelovens § 31 E i en-
delighedsåret.
Kommentaren til FSRs høringssvar i høringsskemaet s. 84-85 vedrørende anvendelse af
selskabsskattelovens § 12, stk. 2, er baseret på den forudsætning, at der
som FSR i sit
Side 3 af 4
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/2-20 fra FSR-danske revisorer om supplerende spørgsmål om endeligt underskud, til skatteministeren
2152768_0004.png
høringssvar lagde op til
udarbejdes en fiktiv dansk international sambeskatningsopgø-
relse, idet en sådan opgørelse for at være korrekt også vil skulle omfatte reglen i selskabs-
skattelovens § 12, stk. 2. Det skal erkendes, at kommentaren kan tages til indtægt for en
tilslutning til, at forslaget til selskabsskattelovens § 31 E indebærer, at der obligatorisk skal
udarbejdes løbende fiktive danske internationale sambeskatningsopgørelser, og at eventu-
elle begrænsninger i adgangen til at udnytte fremførselsberettigede underskud efter be-
stemmelsen i selskabsskattelovens § 12, stk. 2, i årene forud for endelighedsåret vil med-
føre en reduktion af det underskud, der kan anses for et endeligt underskud. Det har som
nævnt ikke været hensigten.
Side 4 af 4