L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/1-20 fra KPMG Acor Tax om immaterielle aktiver, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt

3. februar 2020

J.nr. 2019 - 6665

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,

skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af

skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af

definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-

ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-

forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-

sielle konti m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 49 af 29. januar 2020.

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/1-20 fra KPMG Acor Tax om immaterielle aktiver, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. januar 2020 fra KPMG Acor Tax, jf.

L 48

–

bilag 15.

Svar

KPMG Acor Tax (KPMG) har opstillet et eksempel, hvor et udenlandsk datterselskab

har en langfristet gæld på 1 mia. kr. Gælden er optaget med henblik på finansiering af dat-

terselskabets fabriksbygninger og produktionsapparat, og renten er variabel.

I eksemplet indgår datterselskabet en rentesikringskontrakt (fra variabel til lang fast

rente). Der afholdes i år 1 renteudgifter på 30 mio. kr., mens der opnås en urealiseret ge-

vinst på rentesikringskontrakten på 50 mio. kr. Gevinsten forudsættes modsvaret af et tab

på 50 mio. kr. på rentesikringskontrakten i år 2, hvor kontrakten afvikles. Det faktiske re-

sultat af rentesikringskontrakten udgør således 0 kr. Datterselskabet har ingen skatteplig-

tig CFC-indkomst i år 2, bortset fra renteudgifter på 30 mio. kr. på den erhvervsmæssige

gæld og det nævnte tab på 50 mio. kr. på rentesikringskontrakten. Det danske modersel-

skab undergives således ikke CFC-beskatning i år 2.

Det forudsættes videre, at datterselskabet ikke har betalt skat i udlandet hverken i år 1 el-

ler 2, da indkomsten i udlandet har udgjort 0 både i år 1 og 2, og da rentesikringskontrak-

ten i udlandet beskattes efter realisationsprincippet, og den realiserede gevinst som nævnt

er 0.

Endelig forudsættes det, at datterselskabet ikke i øvrigt har finansielle aktiver, og at der

således ikke ville ske CFC-beskatning efter gældende regler, fordi datterselskabets finan-

sielle aktiver udgør under 10 pct. af selskabets samlede aktiver.

KPMG anmoder om, at det bekræftes, at det danske moderselskab efter den ved L 48 fo-

reslåede ophævelse af aktivbetingelsen for CFC-beskatning i det opstillede eksempel vil

blive CFC-beskattet af datterselskabets urealiserede gevinst på 50 mio. kr. på rentesik-

ringskontrakten i år 1, idet den skattepligtige CFC-indkomst dog nedbringes til 20 mio.

kr. som følge af fradrag af datterselskabets renteudgifter.

Endvidere bedes det bekræftet, at det danske moderselskab ikke opnår fradrag for datter-

selskabets modsvarende tab på rentesikringskontrakten i år 2, og at det danske modersel-

skab således ender med at blive CFC-beskattet af datterselskabets "sikringsakt" vedrø-

rende erhvervsmæssig gæld, selv om rentesikringskontrakten realiseres, uden at der samlet

har været tale om en gevinst eller tab på denne. KPMG bemærker herved, at CFC-beskat-

ningen er en følge af udsving i markedsrenten på lånefinansiering, som hverken modersel-

skabet eller datterselskabet har haft indflydelse på.

KPMG anmoder endelig om, at det bekræftes, at denne CFC-beskatning er en uhensigts-

mæssig merbeskatning, der er meget langt væk fra formålet med CFC-reglerne, samt at

merbeskatningen kunne undgås ved samme lavskattetest og substanstest som den, der

gælder for CFC-beskatning af fysiske personer.

Side 2 af 4

L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/1-20 fra KPMG Acor Tax om immaterielle aktiver, til skatteministeren

Kommentar

Indledningsvist bemærkes, at de problemstillinger, som det af KPMG opstillede eksempel

rejser, vedrører konsekvenserne af, at det ved L 48 er foreslået at ophæve den såkaldte ak-

tivbetingelse, der efter de gældende regler er en forudsætning for beskatning efter CFC-

reglerne. Ophævelsen af denne betingelse er nødvendig, da den ikke er i overensstem-

melse med minimumskravene i skatteundgåelsesdirektivet.

Dernæst bemærkes, at det umiddelbart vurderes at være korrekt, at der i eksemplet vil ud-

løses CFC-beskatning af moderselskabet af en CFC-indkomst i datterselskabet på 20 mio.

kr. Dette resultat opstår imidlertid udelukkende som konsekvens af de forudsætninger og

antagelser, der er opstillet af KPMG:

Det er i eksemplet forudsat, at der er tale om en rentesikringskontrakt, der løber i 2 år og

afdækker risikoen ved, at den variable rente på datterselskabets gæld er højere end den

langfristede faste rente. Samtidig forudsættes det, at der i år 1 er opstået en så stor forskel

på den variable rente og den langsigtede faste rente, at rentesikringskontraktens værdi for

datterselskabet ved årets udgang er steget 50 mio. kr. i forhold til anskaffelsessummen

(der ikke er oplyst i eksemplet), hvorefter der konstateres et tilsvarende kurstab i år 2,

hvor rentesikringskontrakten afvikles.

Disse forudsætninger skal endvidere sammenholdes med, at de samlede renteudgifter på

den variabelt forrentede gæld af KPMG forudsættes at være 30 mio. kr. årligt i både år 1

og 2.

Hvis de i eksemplet beskrevne værdiudsving på rentesikringskontrakten skulle kunne fo-

rekomme i praksis, synes det således at forudsætte nogle helt ekstraordinære udsving i

forskellen mellem den variable og den faste langsigtede rente, hvor navnlig den forven-

tede variable rentebetaling i år 2 ved udgangen af år 1 forudsættes at være steget voldsomt

i forhold til den faste langsigtede rente. Disse helt ekstraordinære udsving er ovenikøbet

forudsat aldrig at have givet sig udslag i faktiske rentebetalinger (hverken i år 1 eller år 2),

der blot tilnærmelsesvist kan forklare de renteudsving, der er forudsat i relation til værdi-

udsvingene på rentesikringskontrakten.

For at den i eksemplet beskrevne virkning skal kunne forekomme i praksis, er det endvi-

dere i eksemplet indlagt som nødvendige forudsætninger, både at der i datterselskabets

hjemland gælder et princip om realisationsbeskatning af rentesikringskontrakter, og at de

almindeligt gældende betingelser for CFC-beskatning

–

herunder at CFC-indkomsten ud-

gør mindst 1/3 af datterselskabets samlede indkomst

–

er opfyldt.

Det er derfor vurderingen, at KPMGs eksempel hviler på forudsætninger og antagelser,

der gør, at det fremstår som både konstrueret og urealistisk i praksis.

Derudover bemærkes, at det er en følge af de almindelige danske regler i kursgevinstlo-

ven, at visse terminskontrakter lagerbeskattes, selv om den skattemæssige behandling af

Side 3 af 4

L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/1-20 fra KPMG Acor Tax om immaterielle aktiver, til skatteministeren

den faktiske risiko, som søges afdækket, afhænger af en realisation af de underliggende

aktiviteter. Risikoafdækning af erhvervsmæssige aktiviteter ved finansielle kontrakter kan

derfor nødvendiggøre en hensyntagen til og tilrettelæggelse efter de skattemæssige konse-

kvenser, herunder en hensyntagen til CFC-reglernes eventuelle betydning.

Selv hvis det antages, at der

–

baseret på realistiske forudsætninger

–

kunne påvises ek-

sempler, hvor kontrakter indgået til afdækning af erhvervsmæssige risici udløser en utilsig-

tet CFC-beskatning, som ikke kunne forventes undgået ved en hensigtsmæssig tilrettelæg-

gelse af transaktionerne, vurderes den adækvate konsekvens heraf i øvrigt at ville være en

tilpasning af de foreslåede regler og ikke

–

som KPMG peger på

–

indførelse af en lav-

skatte- og substanstest. Det bemærkes, at en sådan substanstest vurderes at ville medføre

en væsentlig svækkelse af de gældende værnsregler og et væsentligt mindreprovenu, der

potentielt kan være i milliardklassen.

Side 4 af 4