Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2142462_0001.png
Skatteudvalget 2019-20
L 48 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
24. januar 2020
J.nr. 2019 - 10994
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering
af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering
af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske dattersel-
skaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pri-
cing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af fi-
nansielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 20. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Marie Bjerre (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm., om provenutabet fra sådan tabt selskabsskat og tabte skatteindtægter fra lønninger til danske virksomheders medarbejdere indgår i Skatteministeriets provenuestimat, til skatteministeren
2142462_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang det indgår i Skatteministeriets skøn over de
økonomiske konsekvenser af lovforslaget, at danske koncerner vil blive stillet ringere på
udenlandske (datterselskabs)markeder end lokale konkurrenter, herunder lokale konkur-
renter, hvor koncernen har sæde i lande med CFC-regler med substanstest, f.eks. svenske
og finske koncerner.
Svar
Formålet med CFC-reglerne er sammen med en række øvrige værnsregler i selskabsskat-
ten bl.a. at understøtte, at værdier skabt i Danmark også underlægges dansk beskatning.
De foreslåede ændringer af CFC-reglerne har til formål på en afbalanceret måde at imple-
mentere EU’s skatteundgåelsesdirektiv med henblik på at hindre flytning af mobil ind-
komst til datterselskaber i lavskattelande.
Det foreslås med L 48, at der i forbindelse med implementeringen af direktivet ikke æn-
dres på den danske model for CFC-beskatning, hvor reglerne anvendes på alle dattersel-
skaber, uanset hvor de er beliggende. Ellers ville reglerne inden for EU/EØS kun kunne
anvendes på datterselskaber uden substans, hvilket ville udgøre en væsentlig svækkelse af
værnet.
Effekten af de foreslåede justeringer af selskabsskatten vil afhænge af den enkelte multi-
nationale koncerns konkrete forhold. Det vurderes dog i forbindelse med lovforslaget
ikke, at justeringerne vil medføre en generel svækkelse af dansk erhvervslivs konkurrence-
evne i udlandet.
Det bemærkes, at implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til
CFC-reglerne også vil indebære, at en række EU-lande, der tidligere ikke har haft CFC-
regler, nu får regler på området. Selv om Danmark fortsat vil være foregangsland på om-
rådet, vil det trække i retning af mere ensartede regler og dermed mere ligelige konkurren-
cevilkår inden for EU.
Side 2 af 2