Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2121457_0001.png
10. december 2019
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 19. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm., om substanstest vil medføre en fritagelse for CFC-skat, der i dag opkræves af danske koncerner, hvis deres patenter m.v. placeres i skattely, til skatteministeren
2121457_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at substanstest vil medføre en fritagelse for CFC-skat, der i dag
opkræves af danske koncerner, hvis deres patenter m.v. placeres i skattely?
Svar
CFC-reglerne er værnsregler, der skal forhindre, at nogle virksomheders adfærd og skatte-
minimering medfører et mindreprovenu for det offentlige. Ligesom med andre værnsreg-
ler er formålet ikke, at de i sig selv skal medføre et merprovenu, men formålet er der-
imod, at reglerne skal modvirke, at den samlede skattebase udhules.
Begrebet ”substanstest” eller ”substansundtagelse” er de populære betegnelser for de
krav, som EU-Domstolen har opstillet til medlemsstaternes CFC-regler, når de indebærer
en forskelsbehandling mellem nationale datterselskaber og datterselskaber i andre med-
lemsstater. EU-Domstolen fastslog således ved dom af 12. september 2006 i sag C-
196/04, Cadbury Schweppes, at CFC-regler, der forskelsbehandler indenlandske datter-
selskaber og datterselskaber i andre lande, kun kan anvendes på datterselskaber i EU- og
EØS-lande, når der er tale om en fiktiv etablering, der udgør et rent kunstigt arrangement,
som fx et postkasseselskab.
Som reaktion på denne dom blev de danske CFC-regler i 2007 indrettet på basis af en
model, hvorefter alle datterselskaber af danske moderselskaber behandles ens, uanset
hvor de er beliggende. Denne model for udformning af CFC-reglerne, der har været gæl-
dende siden, vurderes at være nødvendig for at sikre, at de danske regler er robuste, og at
EU-retten samtidig overholdes.
Der oppebæres efter de gældende CFC-regler kun et relativt begrænset provenu ved
CFC-beskatning, hvilket kan være udtryk for, at værnreglerne virker efter hensigten, og at
mobil indkomst således ikke er blevet flyttet ud af landet i noget væsentligt omfang.
Det kan på den baggrund ikke bekræftes, at indførelse af en substanstest i nævneværdigt
omfang vil medføre en fritagelse for CFC-beskatning, der opkræves i medfør af de gæl-
dende danske CFC-regler.
Dette ændrer dog ikke på, at det er vurderingen, at indførelsen af en substanstest vil ud-
gøre en væsentlig svækkelse af det allerede eksisterende danske værn mod flytning af ind-
komst til lande med lavere beskatning. Det er vurderingen, at konsekvensen heraf vil være
et mindreprovenu i milliardklassen.
Side 2 af 2