Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2121459_0001.png
10. december 2019
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 19. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm., om substanstest vil medføre væsentlige ekstraopgaver til skattekontrollen, til skatteministeren
2121459_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at substanstest vil medføre væsentlige ekstraopgaver til skatte-
kontrollen?
Svar
Begrebet ”substanstest” eller ”substansundtagelse” er de populære betegnelser for de
krav, som EU-Domstolen har opstillet til medlemsstaternes CFC-regler, når de indebærer
en forskelsbehandling mellem nationale datterselskaber og datterselskaber i andre med-
lemsstater. EU-Domstolen fastslog således ved dom af 12. september 2006 i sag C-
196/04, Cadbury Schweppes, at CFC-regler, der forskelsbehandler indenlandske datter-
selskaber og datterselskaber i andre lande, kun kan anvendes på datterselskaber i EU- og
EØS-lande, når der er tale om en fiktiv etablering, der udgør et rent kunstigt arrangement,
som fx et postkasseselskab.
De danske CFC-regler har siden 2007 været indrettet på basis af en model, hvorefter alle
datterselskaber af danske moderselskaber behandles ens, uanset hvor de er beliggende.
Denne model for udformning af CFC-reglerne vurderes at være nødvendig for at sikre, at
de danske regler er robuste, og at EU-retten samtidig overholdes.
Indføres der en substanstest, vurderes det at ville indebære, at CFC-reglerne kun vil
kunne anvendes, såfremt der efter en konkret samlet bedømmelse af den pågældende si-
tuation vurderes at foreligge et kunstigt arrangement. Det er endvidere vurderingen, at
indførelse af en substanstest ville indebære et provenutab i milliardklassen.
Erfaringsmæssigt er det forbundet med betydelige administrative byrder at anvende reg-
ler, der nødvendiggør samlede, konkrete vurderinger af, om der er tale om kunstige arran-
gementer. Det gælder i særdeleshed, når sådanne vurderinger skal foretages i forbindelse
med komplicerede koncernstrukturer.
Indførelse af en substanstest vurderes derfor at ville indebære ekstra administrative opga-
ver for Skatteforvaltningen. Omfanget heraf er dog ikke er søgt kvantificeret nærmere.
Det bemærkes, at også den udformning af CFC-reglerne, som foreslås med lovforslaget,
vurderes at medføre administrative omkostninger i form af øget sagsbehandling. Dette
har navnlig sammenhæng med, at det ved lovforslagets udformning har været målsætnin-
gen, at Danmark ikke unødigt bør stille danske virksomheder dårligere konkurrencemæs-
sigt. Denne målsætning er bl.a. søgt opnået ved at foreslå, at der sker en målretning af
reglerne om beskatning af indkomst fra immaterielle aktiver, så de kun fører til beskatning
i netop de tilfælde, hvor hensynet bag reglerne begrunder det, dvs. hvor immaterielle akti-
ver faktisk har flyttet beskatningsland i forhold til det land, hvor aktiverne er blevet opar-
bejdet.
Side 2 af 3
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm., om substanstest vil medføre væsentlige ekstraopgaver til skattekontrollen, til skatteministeren
2121459_0003.png
Målretningen af reglerne om beskatning af indkomsten fra immaterielle aktiver
som
altså foreslås af hensyn til at hindre uhensigtsmæssige konsekvenser for almindelige dan-
ske virksomheder
indebærer dog, at reglerne ikke bliver så enkle, som man kunne have
ønsket sig.
Side 3 af 3