L 27 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om henvendelsen af 23/10-19 fra FSR - danske revisorer om reglerne for udtagningsmoms m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 27 , L 27 A , L 27 B
Offentligt

4. november 2019

J.nr. 2018 - 7307

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 27 - forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige

forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter

til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre,

kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre

EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver, præcisering af

EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af særordningen for rej-

sebureauer m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 24. oktober 2019.

Morten Bødskov

/ Jeanette Rose Hansen

L 27 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om henvendelsen af 23/10-19 fra FSR - danske revisorer om reglerne for udtagningsmoms m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. oktober 2019 fra FSR - danske reviso-

rer, jf. L 27 - bilag 4.

Svar

FSR

–

danske revisorer (FSR) opstiller i deres henvendelse af 23. oktober 2019 følgende

tre eksempler på anvendelsen af reglerne efter L 27.



Eksempel 1 - udtagning af investeringsgode, der ikke er fast ejendom



Eksempel 2 - udtagning af fast ejendom



Eksempel 3 - udtagning af en bus

Derudover stiller FSR spørgsmålstegn ved Skatteministeriets forståelse af landsskatteret-

tens kendelse SKM2001.455.LSR.

Nedenfor kommenteres på eksemplerne ud fra de foreslåede regler i L 27.

Eksempel 1 - udtagning af investeringsgode, der ikke er fast ejendom

FSR opstiller følgende eksempel: Et investeringsgode erhverves for 500.000 kr. med tillæg

af 125.000 kr. i moms. Momsen fradrages fuldt ud. Investeringsgodet overgår i år 3, hvor

den aktuelle markedsværdi er 400.000 kr., til udelukkende momsfritaget aktivitet eller til

privat brug, hvorfor der betales 100.000 kr. i udtagningsmoms. En ny reguleringsperiode

påbegyndes. Investeringsgodet udnyttes herefter til momsfritaget aktivitet, hvorefter inve-

steringsgodet i år 6 indgår i den momspligtig virksomhed på ny, hvorfor der foretages en

regulering, hvor der opnås et momsfradrag på 20.000 kr. (20 pct. af 100.000 kr.). Godet

sælges i år 7 for 75.000 kr. med tillæg af moms på 18.750 kr. I princippet kan der opnås

supplerende fradrag på 2 gange 20 pct. af 100.000 kr. Dog bemærker FSR samtidig, at det

supplerende fradrag ikke kan overstige 18.750 kr., der udgør momsen af salgsprisen i år 7.

Hertil bemærkes

For så vidt angår det konkrete

eksempel 1

bemærkes, at ved udtagning til privat brug, vil

der ikke opstå en ny reguleringsperiode, idet investeringsgodet forlader virksomhedens

sfære fuldstændig. I det omfang udtagningen sker ved overgang fra hel eller delvis moms-

pligtig aktivitet til udelukkende momsfritaget aktivitet, vil der opstå en ny reguleringsperi-

ode, idet godet forbliver inden for virksomhedens sfære.

Videre bemærkes, at da der i år 3 opstår en ny reguleringsperiode, vil det supplerende fra-

drag i år 7 (år 5 i den nye reguleringsperiode) som udgangspunkt udgøre 20.000 kr. og

ikke 40.000 kr. Som anført af FSR, kan det supplerende fradrag dog ikke overstige 18.750

kr., idet det supplerende fradrag ikke kan overstige 25 pct. af salgsprisen.

Udtagningsmomsen bliver således proportional med den realøkonomiske nedskrivning af

godets værdi.

Side 2 af 4

L 27 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om henvendelsen af 23/10-19 fra FSR - danske revisorer om reglerne for udtagningsmoms m.v., til skatteministeren

Eksempel 2 - udtagning af fast ejendom

FSR opstiller følgende eksempel. Der sker nyopførelse af 20 ens lejligheder til beboelse.

Prisen herfor er 40.000.000 kr. med tillæg af moms på 10.000.000 kr. Momsen fradrages

fuldt ud, da lejlighederne udelukkende skal anvendes til momspligtige aktiviteter i form af

salg. 5 lejligheder kan ikke sælges og overgår derfor til udelukkende momsfritaget udlej-

ning i år 2. Der betales udtagningsmoms på baggrund af markedsprisen. 2 af lejlighederne

sælges i år 4 efter momsfritaget udlejning i år 2-4, og de resterende 3 lejligheder sælges i år

6 efter momsfritaget udlejning i år 2-6.

FSR’s

eksempel

indeholder yderligere betragtninger, der dog ikke er relevante for be-

mærkningerne til det konkrete eksempel.

Hertil bemærkes

For så vidt angår det konkrete

eksempel 2

bemærkes, at ved udtagning, hvor lejlighederne

overgår fra fuld momspligtig aktivitet til udelukkende momsfritaget aktivitet, sidestilles

dette med levering mod vederlag. De to lejligheder, der udtages i år 2, vil derfor blive ud-

tagningsbeskattet, i det omfang leveringen kan anses som momspligtig. Hvis lejlighederne

efterfølgende har været anvendt til fuld momsfritaget aktivitet og sælges i år 4 fra den

ikke-momspligtige del af virksomheden, vil lejlighederne kunne sælges momsfrit efter

momslovens § 13, stk. 2. Momslovens § 13, stk. 2, foreskriver, at levering af varer, der

alene har været anvendt til momsfritaget virksomhed, er fritaget for afgift.

De resterende tre lejligheder, der sælges i år 6 er også udtaget i år 2 (med dertilhørende

udtagningsbeskatning). Da lejlighederne går fra at have været en del af en momspligtig ak-

tivitet til udelukkende momsfritaget aktivitet, vil dette salg også kunne ske momsfrit efter

momslovens § 13, stk. 2.

Eksempel 3 - udtagning af en bus

FSR opstiller overordnet følgende eksempel: En bus købes til 1.000.000 kr. med tillæg af

moms på 250.000 kr. Vognmanden, der køber bussen, har på anskaffelsestidspunktet

alene en fradragsret på 2 pct., idet bussen anvendes til både momspligtig og momsfritaget

aktivitet. Vognmanden kan således fradrage 5.000 kr. af købsmomsen. I år 6 efter anskaf-

felsen overgår bussen til udelukkende momsfritaget aktivitet. Bussen har på dette tids-

punkt en værdi på 300.000 kr. I den situation skal vognmanden betale udtagningsmoms

på 60.000 kr. (300.0000 kr. gange 20 pct.). På den baggrund skal vognmanden betale

60.000 kr. i moms, selvom han alene har fået fradrag for 5.000 kr.

Hertil bemærkes

For så vidt angår det konkrete

eksempel 3

bemærkes, at der, ved udtagningen i år 6 efter

anskaffelsen, vil opstå ret til supplerende fradrag, jf. momslovens § 37, stk. 3. I det kon-

krete eksempel vil det supplerende fradrag udgøre 60.000 kr., idet det supplerende fradrag

ikke kan overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen.

FSR ses ikke at have taget højde for det supplerende fradrag i det opstillede

eksempel 3.

Side 3 af 4

L 27 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om henvendelsen af 23/10-19 fra FSR - danske revisorer om reglerne for udtagningsmoms m.v., til skatteministeren

Det er således ikke korrekt, at

eksempel 3

viser et brud på momsens neutralitetsprincip.

Udover de opstillede tre eksempler påpeger FSR, at FSR ikke er enig, når Skatteministe-

riet argumenterer for, at momssystemdirektivet allerede indeholder hjemmel til lovæn-

dringen, og samtidig henviser til, at Landsskatteretten i 2001, jf. SKM2001.455.LSR,

skabte praksis for lovændringen.

FSR mener ikke, at SKM2001.455.LSR drejer sig om udtagningsmoms, men derimod om

hvorvidt der, efter de dagældende regler, skulle betales moms ved salg af rutebusser, hvor

der ikke var taget et momsfradrag ved anskaffelsen, men hvor der objektivt set kunne

have været opnået et momsfradrag.

Hertil bemærkes

SKM 2001.455.LSR omhandler bl.a. en situation, hvor der sker udtagning af en bus på

baggrund af overgang fra delvis momspligtig aktivitet til udelukkende momsfritaget akti-

vitet, hvorefter bussen sælges. Bussen ansås derfor for

udtaget

af den momspligtige virk-

somhed ved overgangen til momsfritaget aktivitet. Videre fremgår det, at da udtagningen

skete efter udløbet af investeringsgodets reguleringsperiode, var bussen på daværende

tidspunkt ikke omfattet af reguleringsreglerne. Udtagningen var derfor momspligtig efter

momslovens § 8, stk. 2, hvorfor afgiftsgrundlaget skulle fastsættes efter momslovens line-

ære nedskrivning, og afgiftsgrundlaget udgjorde derfor 0. Da bussen således på tidspunk-

tet for det senere salg

allerede var udtaget

af den momspligtige virksomhed, fandt Landsskat-

teretten, at det efterfølgende salg ikke var momspligtigt. Sagen omhandler derfor udtag-

ning.

Derudover kan der henvises til forarbejderne

til sjette momsdirektiv (77/388/EØF), der

danner grundlaget for momssystemdirektivet (2006/112/EF), hvorpå momslovens regler

hviler. Heraf fremgår,

”de

transaktionsklasser, der behandles som afgiftspligtige leverancer, udvides

ved en ny bestemmelse (stk. 3, litra (c)); for at undgå, at afgiftspligtige personer, der har ret til fradrag for

indgående moms, opnår uberettigede fordele, behandles udtagning af varer til eget brug og overførsler af va-

rer fra en afgiftspligtig virksomhed til en fritaget virksomhed, som afgiftspligtige leveringer. Det samme

mål kunne have været opnået ved hjælp af tilpasninger af allerede foretagne fradrag, men teknikken med

at behandle disse transaktioner som afgiftspligtige leverancer, blev valgt på grund af uvildighed og enkel-

hed.”

[Skatteministeriets

oversættelse.]

Afsnit 3, på side 7 i KOM (73) 950.

Side 4 af 4