Skatteudvalget 2019-20
L 175
Offentligt
2181428_0001.png
26. april 2020
J.nr. 2020 - 3026
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 175 - Forslag til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn-
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 23. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 175 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvad der sker, hvis et lån ikke kan tilbagebetales efter de 11 måneder, til skatteministeren
2181428_0002.png
Spørgsmål
Hvis et lån ikke kan tilbagebetales efter de 11 måneder, hvad sker der så? Bliver der lavet
afdragsordninger eller begæres virksomheden konkurs?
Svar
Med lovforslaget foreslås det at etablere en låneordning, hvor virksomheder kan låne et
beløb svarende til tidligere angivet moms og lønsumsafgift. Lånet skal tilbagebetales via
skattekontoen.
Såfremt lånet ikke tilbagebetales på sidste rettidige betalingsdag, hvor lånet påvirker (debi-
teres) saldoopgørelsen på skattekontoen, vil lånet blive forrentet efter de gældende regler i
opkrævningsloven. Rentesatsen er 0,7 pct. om måneden i 2020.
Hvis en virksomheds debetsaldo overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks,
og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden. Betales beløbet
ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden. Ved inddrivelse forstås anvendelse af lovgivningens
tvangsinddrivelsesmidler i form af eksempelvis afdragsordning, modregning eller udlæg
(udpantning).
Hvis en virksomhed ikke kan tilbagebetale lånet rettidigt, kan virksomheden undgå, at lå-
net sendes til inddrivelse, ved at oprette en afdragsordning på skattekontoen, såfremt en
række betingelser er opfyldt. Virksomheden må bl.a. ikke have skattekontogæld til inddri-
velse og foreløbige fastsættelser af skatte- eller afgiftstilsvar, som ikke er erstattet med en
angivelse. Virksomheden må kun have én afdragsordning ad gangen, og afdragsordningen
kan højst gælde i et år.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgive en konkursbegæring, såfremt virksomhe-
den er insolvent. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan begære en virksomhed konkurs,
hvis en konkurs er nødvendig for at sikre det offentliges krav eller for at hindre yderligere
krav i at opstå. Hvorvidt en virksomhed begæres konkurs, vil bero på en konkret vurde-
ring, hvor hensynene til tabsforebyggelse, lønsomhed og individualitet indgår.
Side 2 af 2