Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 91 Bilag 10, L 91 A Bilag 10, L 91 B Bilag 10, L 91 C Bilag 10
Offentligt
2140425_0001.png
Til lovforslag nr.
L 91
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. januar 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven,
ligningsloven og personskatteloven
(Ophævelse af hovedaktionærnedslaget, beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi og
nedsættelse af bundskatten)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovfor-
slaget, herunder om deling af lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling
af lovforslaget.
Et
mindretal
(S og RV) indstiller det under A nævnte
lovforslag til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag og
de under B og C nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
(V og DF) indstiller det under A
nævnte forslag til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretal-
let vil stemme for de til det under A nævnte forslag stillede
ændringsforslag. Mindretallet indstiller de under B og C
nævnte forslag til
vedtagelse uændret.
Et
tredje mindretal
(SF, EL og ALT) indstiller det under
A nævnte forslag til
vedtagelse
med de stillede ændringsfor-
slag og det under B nævnte forslag til
vedtagelse uændret.
Mindretallet
indstiller det under C nævnte forslag til
forkas-
telse
ved 3. behandling.
Et
fjerde mindretal
(KF og LA) indstiller de under A og
B nævnte forslag til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindre-
tallet vil stemme for de til det under A nævnte forslag stille-
de ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under C
nævnte forslag til
vedtagelse uændret.
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflok-
kurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivel-
sen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre
ikke kan støtte ophævelsen af hovedaktionærfradraget og er
bekymret over regeringens afskaffelse heraf. Hovedaktio-
nærnedslaget blev indført under Nyrup-regeringen som
kompensation for en højere beskatning af avancer. Det blev
lovet, at det ville være en ordning, som ikke blev afskaffet.
Nu nedlægger en anden socialdemokratisk regering ordnin-
gen uden reelt set at give virksomhederne tid til at udmønte
muligheden for hovedaktionærnedslaget, før den bliver af-
skaffet. Dermed har forslaget eksproprierende karakter. Af
svaret på spørgsmål 2 fremgår det, at dette forslag er meget
indgribende. Hvis virksomhederne skal nå at gøre brug af
hovedaktionærnedslaget, vil det tage mindst 3,5 måneder, og
den tid har regeringen med lovforslaget ikke givet dem.
Venstre ønsker derfor at foreslå, at lovforslagets ikraft-
trædelse bliver udskudt til den 1. juni 2020. Dermed får
virksomhederne reelt mulighed for at benytte hovedaktio-
nærnedslaget, før det afskaffes. I svaret på spørgsmål 2 har
Skatteministeriet vurderet, at det vil medføre et mindrepro-
venu på 85 mio. kr. Venstre foreslår, at mindreprovenuet fi-
nansieres af merprovenuet fra lovforslag nr. L 64, hvorved
fradragsretten for inddrivelsesrenter blev ophævet. Venstre
stiller ændringsforslag herom ved 2. behandling af lovforsla-
get.
I forhold til den del af lovforslaget, der handler om lease-
de biler, mener Venstre, at det er vigtigt, at der ikke spekule-
res i kunstigt lave priser for leasede biler og dermed en kun-
stigt lav registreringsafgift. Det er utilfredsstillende, når man
ser eksempler på, at en bil efter ophørt leasingperiode sæl-
AX024196
L 91c - 2019-20 - Bilag 10: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. januar 2020
2140425_0002.png
2
ges til en højere værdi, end der har været lagt til grund for
beregningen af registreringsafgiften.
Venstre ser dog med alvor på de bekymringer, som har
været rejst i høringssvar samt under udvalgsarbejdet, herun-
der bekymringer for de mennesker, som kommer i klemme,
fordi deres kontrakt er indgået, før lovforslaget blev fremsat,
men hvor bilen bliver leveret, efter lovforslaget træder i
kraft. Disse personer får en ekstra regning, som de er bundet
af, eftersom kontrakten er indgået. Venstre er bekymret
over, at regeringen ikke ønsker at hjælpe disse mennesker.
Derudover noterer Venstre sig, at leasingbranchen er be-
kymret for forudsigeligheden i beregningsmodellen, og hen-
stiller til, at regeringen finder en fornuftig løsning på det.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i tre lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningslo-
ven og dødsboskatteloven (Ophævelse af hovedaktionær-
nedslaget)« omfattende §§ 1 og 2 og § 5, stk. 1-3.
B. »Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Beskatning
af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig vær-
di)« omfattende § 3 og § 5, stk. 1, 4, 6 og 7.
C. »Forslag til lov om ændring af personskatteloven (Ned-
sættelse af bundskatten)« omfattende § 4 og § 5, stk. 1 og 5.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Til § 1
2)
Nr. 2
affattes således:
»2.
I
§ 17, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »22, 44 og 47« til: »22 og
44«.«
[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af aktieavan-
cebeskatningslovens § 17 A ved lov nr. 1576 af 27. decem-
ber 2019]
3)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 44, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3-5«.«
[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af aktieavan-
cebeskatningslovens § 44, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5]
Til § 5
4)
Som
stk. 4
indsættes:
»Stk. 4.
§ 1 gælder dog ikke for aktier, der afstås ved en
opløsning af selskabet i kalenderåret 2020, hvis der, for så
vidt angår selskabet, senest den 4. december 2019 er indgi-
vet anmodning til told- og skatteforvaltningen om skatte-
kvittance eller en erklæring om, at der ikke foreligger skatte-
og afgiftskrav mod selskabet, jf. selskabslovens § 216, stk.
2, eller der senest på samme tidspunkt er indgivet anmeldel-
se til Erhvervsstyrelsen af en beslutning om likvidation, jf.
selskabslovens § 220, stk. 1.«
[Bevarelse af hovedaktionærnedslaget i forbindelse med en
opløsning af et selskab, der er påbegyndt senest den 4. de-
cember 2019]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i tre separate lovforslag.
Det ene lovforslag (A) vedrører ophævelse af hovedaktio-
nærnedslaget. Det andet lovforslag (B) vedrører beskatning
af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig vær-
di. Det tredje lovforslag (C) vedrører nedsættelse af bund-
skatten.
Til nr. 2
Ved § 1, nr. 2, i lovforslaget er det foreslået at foretage
en konsekvensændring i aktieavancebeskatningslovens § 17
A, stk. 5, 1. pkt., som følge af den foreslåede ophævelse af
hovedaktionærnedslaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Med lov nr. 1576 af 27. december 2019 er aktieavancebe-
skatningslovens § 17 A ophævet. Den foreslåede konse-
kvensændring af § 17 A i lovforslagets § 1, nr. 2, er dermed
overflødig, og henvisningen til § 17 A foreslås derfor at ud-
gå i den ved ændringsforslaget foreslåede affattelse af lov-
forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 3
Ved § 1, nr. 5, i lovforslaget er det foreslået at ophæve
aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 3, da bestemmelsen
har mistet sin betydning. Herved bliver stk. 4-6 i aktieavan-
cebeskatningslovens § 44 til stk. 3-5.
I aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., hen-
vises til stk. 3-6.
Som følge af den ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede
ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 3,
foreslås en konsekvensændring, så henvisningen i aktie-
avancebeskatningslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., bliver til stk.
3-5.
Til nr. 4
Ved § 5, stk. 1, i lovforslaget er det foreslået, at loven
træder i kraft den 1. februar 2020.
Ved § 5, stk. 2, i lovforslaget er det foreslået, at § 1, nr.
1-3 og 5, og § 2 skal have virkning for aktieafståelser, der
finder sted den 1. februar 2020 eller senere.
Ved § 5, stk. 3, i lovforslaget er det foreslået, at § 1, nr. 4,
skal have virkning for indtræden af skattepligt efter aktie-
avancebeskatningslovens § 38 den 1. februar 2020 eller se-
nere.
De angivne virkningstidspunkter indebærer, at der ikke
kan opnås hovedaktionærnedslag ved afståelse af aktier den
1. februar 2020 eller senere. Der kan tilsvarende heller ikke
L 91c - 2019-20 - Bilag 10: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. januar 2020
2140425_0003.png
3
opnås hovedaktionærnedslag ved opgørelse af en eventuelt
exitbeskatning ved fraflytning den 1. februar 2020 eller se-
nere. Ved afståelse eller fraflytning inden den 1. februar
2020 er der adgang til hovedaktionærnedslag i henhold til
gældende regler.
En afståelse af aktierne i et selskab kan ske derved, at
selskabet opløses, så aktierne ikke længere eksisterer. Aktie-
rne anses for afstået på tidspunktet for den endelige opløs-
ning af selskabet.
I forbindelse med likvidationen af et selskab anmoder ak-
tionæren eller likvidator normalt om en udtalelse fra Skatte-
forvaltningen om, at der på det foreliggende grundlag ikke
vil blive rejst krav om indkomstskat mod selskabet – en så-
kaldt skattekvittance. En opløsning af selskabet kan også
ske mere formløst uden afholdelse af generalforsamling,
hvor der efter reglerne i selskabslovens § 216 kan anmodes
om en erklæring fra Skatteforvaltningen om, at der ikke
foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.
For tiden udgør Skatteforvaltningens sagsbehandlingstid
ca. 8 måneder i sager om anmodning om skattekvittance og
ca. 3,5 måneder i sager om anmodning om betalingserklæ-
ring efter selskabslovens § 216.
En beslutning om, at et selskab træder i likvidation, skal
anmeldes til Erhvervsstyrelsen efter selskabslovens § 220.
Selskabet kan herefter tidligst opløses efter en proklamafrist
på 3 måneder, jf. selskabslovens § 221.
Det kan således forekomme, at der, inden lovforslaget
blev kendt, er taget konkrete skridt til at opløse selskabet
ved henvendelse til myndighederne, men hvor opløsningen
først kan finde sted efter den 1. februar 2020 som følge af
sagsbehandlingstiden hos Skatteforvaltningen, eller fordi
opløsningen skal afvente udløbet af den lovbestemte prokla-
mafrist.
På denne baggrund foreslås det at indsætte et nyt § 5, stk.
4, i lovforslaget, hvorefter hovedaktionærnedslaget bevares,
hvis der senest den 4. december 2019, hvor et udkast til lov-
forslaget blev sendt i høring, er taget skridt til at opløse sel-
skabet i form af en henvendelse til Skatteforvaltningen eller
til Erhvervsstyrelsen, og den endelige opløsning af selskabet
finder sted inden udløbet af 2020.
Efter forslaget er det en betingelse for at bevare hovedak-
tionærnedslaget, at der, for så vidt angår selskabet, som ak-
tierne vedrører, senest den 4. december 2019 er indgivet an-
modning til Skatteforvaltningen om en erklæring om, at der
på det foreliggende grundlag ikke vil blive rejst krav om
indkomstskat mod selskabet (en såkaldt skattekvittance), at
der senest på samme tidspunkt er indgivet anmodning til
Skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og af-
giftskrav mod selskabet, jf. selskabslovens § 216, stk. 2, el-
ler at der senest på samme tidspunkt er indgivet anmeldelse
til Erhvervsstyrelsen af en beslutning om likvidation, jf. sel-
skabslovens § 220, stk. 1.
En anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om likvidation inde-
bærer, at selskabets kreditorer opfordres til at anmelde deres
krav senest 3 måneder fra datoen for registrering og offent-
liggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens
§ 221. Selskabet kan først opløses, når 3-månedersfristen er
udløbet.
Det vil ikke være afgørende, hvem der har rettet henven-
delse til Skatteforvaltningen. Anmodningen kan være indgi-
vet af likvidator, af aktionæren eller af andre, der handler på
selskabets vegne.
Hvis der er foretaget henvendelse til myndighederne efter
den 4. december 2019 og opløsningen af selskabet først fin-
der sted den 1. februar 2020 eller senere, vil der efter forsla-
get ikke være adgang til hovedaktionærnedslag, uanset om
der på anden måde måtte være taget skridt til en opløsning
af selskabet, f.eks. ved henvendelse til rådgiver eller ved af-
holdelse af en generalforsamling.
Med den foreslåede lempelse er der lagt vægt på, at det
så vidt muligt skal være objektivt konstaterbart, om betin-
gelserne for at bevare hovedaktionærnedslaget er opfyldt, li-
gesom der er henset til ønsket om at begrænse mulighederne
for hamstring, efter at lovforslaget er blevet kendt. Skatte-
forvaltningen vil kunne anmode om dokumentation for retti-
dig henvendelse til myndighederne. Normalt vil henvendel-
sen være sket elektronisk, men hvis henvendelsen er sket
ved brev, må det accepteres, at der kan være forløbet nogle
dage efter den 4. december 2019, før myndigheden har mod-
taget henvendelsen.
Der vurderes ikke at være nævneværdige implemente-
ringskonsekvenser for Skatteforvaltningen ved at indføre
den foreslåede lempelse i forbindelse med opløsning af sel-
skaber.
Der foreligger ikke et grundlag, der muliggør en nærmere
kvantificering af de provenumæssige konsekvenser af den
foreslåede lempelse i forbindelse med opløsning af selska-
ber. Det skønnes dog, at lempelsen kun vil omfatte relativt
få aktionærer, hvorfor provenuvirkningen vurderes at være
beskeden og inden for rammerne af den generelle usikker-
hed på det samlede provenuskøn.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. december 2019 og var
til 1. behandling den 9. januar 2020. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og skatteministeren sendte den 4. december
2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 86.
Den 2. januar 2020 sendte skatteministeren høringssvarene
og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
get.
L 91c - 2019-20 - Bilag 10: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. januar 2020
2140425_0004.png
4
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputati-
oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-
forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 11 spørgsmål
til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren
har besvaret 9 spørgsmål. Udvalget forventer, at skattemini-
steren besvarer de 2 ubesvarede spørgsmål inden 2. behand-
ling.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S)
fmd.
Dorthe Hindborg (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S)
Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV)
Carl Valentin (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT)
Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Alternativet (ALT)
48
42
16
16
14
13
13
5
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
3
1
1
1
1
1