Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 91 Bilag 2, L 91 A Bilag 2, L 91 B Bilag 2, L 91 C Bilag 2
Offentligt
2131455_0001.png
ECH Consult
Rådgivning
- skat og regnskab
En uddybende kommentar til L 91 af 20. december 2019 bl.a. omfattende ophævelse
af adgangen til hovedaktionærnedslag
3. januar 2020
Regeringen har fremsat lovforslag L 91, der lægger op til fjernelsen af det særlige hovedaktionær-
nedslag på hovedaktionæraktier. En del af finanslovsaftalen.
Hvad går lovforslaget ud på
Det foreslås, at
hovedaktionærnedslaget ophæves med virkning fra 1. februar 2020.
Afståelse i bred skatteretlig forstand
herunder ved ophør/likvidation
før denne dato, berettiger
til hovedaktionærnedslag, mens afståelse fra og med 1. februar 2020 ikke berettiger til nedslaget
for disse aktier, der ejermæssigt går tilbage til før 19. maj 1993.
Al fortjeneste, der realiseres fra og med 1. februar 2020 i forhold til den oprindelige anskaf-
felsesværdi,
vil således blive beskattet fuldt ud på disse ”gamle” hovedaktionæraktier.
Ved hovedaktionæraktier forstås
noget forenklet
aktier (og anparter i anpartsselskaber), som
en person ejer på overdragelsestidspunktet, forudsat der er tale om en aktiebesiddelse, der omfat-
ter mindst 25% af aktiekapitalen eller mere end 50% af stemmeværdien i et selskab. Reglen om-
fatter både børsnoterede og unoterede aktier.
Hovedaktionærnedslaget udgør fra 0% til 25% (1% pr. ejerår - dog max. 25% - regnet fra
1998 og bagud) af fortjenesten på hovedaktionæraktier, som aktionæren har erhvervet før
19. maj 1993.
Nedslaget i den skattepligtige fortjeneste (aktieindkomst, der i dag beskattes med
42% af indkomst over kr. 55.300) kan medføre en reduktion af den effektive skat fra 42% ned til
31,5%.
Den effektive sats på 31,5% opnås dog kun, hvis aktierne har været ejet i mindst 25
år i perioden forud for 1998. Dvs. aktier anskaffet tilbage før 1974 eller for mere end 45 år
siden.
Hvorfor blev reglen om hovedaktionærnedslag indført
For hovedaktionæraktier
bevarede man ved en større ændring af aktieavancebeskatnings-
loven i 1993 anskaffelsesværdien som udgangspunkt for fremtidig beskatning fra 19. maj
1993.
Man indførte til gengæld det hovedaktionærnedslag, der nu ønskes fjernet.
For andre
såkaldt
”almindelige” aktier
benyttede man handelsværdien pr. 19. maj 1993 som grundlag
for fremtidig beskatning.
Reglen om hovedaktionærnedslag indførte man med baggrund i, at lovændringen uden over-
gangsordning ville indebære en forøget beskatning.
Det fremgår af de daværende lovforarbejder, at:
Det er intentionen bag udformningen af overgangsordningen, at den
tilskynder til, at
aktionærerne lader pengene blive i selskabet i stedet for at sælge eller likvidere
1
Kovangen 416
DK-3480 Fredensborg
mobil +45 2688 5756
cvr.nr. 33 68 41 42
fastnet +45 4848 2236
[email protected]
L 91a - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 3/1-20 fra ECH Consult vedrørende ikrafttrædelses-/overgangsbestemmelsen i dens foreliggende form
2131455_0002.png
ECH Consult
Rådgivning
- skat og regnskab
selskabet.
Aktionærer, der ikke har udnyttet de hidtidige muligheder for at trække selskabets
midler ud til lav avancebeskatning ved likvidation, vil få den største fordel af overgangs-
ordningen.
Endvidere tages hensyn til et pensionssynspunkt i og med, at hovedaktionærer, der
har ejet selskabet i en længere årrække, får en lempeligere beskatning.
Ordningen har den fordel for hovedaktionærer, at det er hele fortjenesten, der
beskattes med den lavere procent, altså også den del, der er optjent efter 19. maj 1993.
Hovedaktionærer, der har ejet selskabet i en længere årrække, får en lempeligere
beskatning.
Det har således stedse ligget klart, at reglen om hovedaktionærnedslag også ville omfatte fortje--
neste realiseret efter 1993. Men man ønskede dog ikke, at nye hovedaktionærer efter 1993 skulle
have samme fordele, ligesom det udtrykkeligt forudsattes, at aktierne skulle have været ejet i
mange år forud for 1993 for at opnå den maksimale lempelse.
Reglen om hovedaktionærnedslag har været en fast bestanddel af aktieavancebeskatnings-
loven siden 1993, indført af daværende skatteminister Ole Stavad (S).
Skiftende regeringer har ikke har fundet anledning til en opdatering af reglen
og der har været
både ”røde” og ”blå” regeringer.
Aktieavancebeskatningsreglerne har været ændret flere gange
siden 1993. Hovedaktionærnedslaget har direkte været behandlet lovgivningsmæssigt bl.a. i 2005
(L83), hvor der blev gennemført bl.a. en hel omskrivning af aktieavancebeskatningsloven, og der
vedrørende hovedaktionærnedslaget blev gennemført nogle ændringer som følge af en række
væsentlige ændringer i loven. Grundlæggende blev bestemmelsen i det væsentlige ikke ændret. I
forbindelse med væsentlige ændringer af loven i 2009, hvor en række andre overgangsregler blev
justeret, blev der ikke ændret i bestemmelsen for hovedaktionærnedslag.
Har reglen en udløbsdato eller er der et loft over nedslaget
Reglen har i flere tilfælde reelt en udløbsdato, og der er i visse situationer et loft over nedslagets
størrelse jf. senere.
Overgangsregler
lovgivning med tilbagevirkende kraft
Der er reelt INGEN overgangsregler i forslaget. Værdistigninger siden anskaffelsen beskat-
tes fuldt ud, når afståelse finder sted fra den 1. februar 2020.
Der gives ikke nedslag i skatten
af værdistigninger frem til denne dato ved afståelser efter ikrafttrædelsesdatoen.
Det er efter min opfattelse klart, at der med lovforslaget lægges op til lovgivning med reel
tilbagevirkende kraft.
Man annullerer ganske enkelt den mere end 25 år gamle bestemmelse om
hovedaktionærnedslag
”med et pennestrøg”.
I bemærkningerne til lovforslaget anføres det godt nok flere steder,
at ”….
fremtidige gevinster
beskattes fuldt ud. ”. Dette
er korrekt, men forslaget
indebærer også, at gevinster (værdi-
stigninger) frem til ikrafttrædelsestidspunktet beskattes fuldt ud.
2
Kovangen 416
DK-3480 Fredensborg
mobil +45 2688 5756
cvr.nr. 33 68 41 42
fastnet +45 4848 2236
[email protected]
L 91a - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 3/1-20 fra ECH Consult vedrørende ikrafttrædelses-/overgangsbestemmelsen i dens foreliggende form
2131455_0003.png
ECH Consult
Rådgivning
- skat og regnskab
Fjernelsen af hovedaktionærnedslaget medfører desuden, at aktieerhververen i successions-
tilfældene reelt ikke har fået kompensation (beregning af passivpost) for den forøgede skattebyrde,
som følger af bortfaldet af hovedaktionærnedslaget.
Det fremførte synspunkt skal ses på baggrund af intentionerne bag forslaget og aktionærernes
berettigede forventninger samt de muligheder, som aktionærerne reelt har for at udnytte hoved-
aktionærreglen inden 1. februar 2020 jf. senere afsnit.
Hvem og hvordan berøres aktionærer af forslaget
Reglerne berører antalsmæssigt givet en lang række aktionærer og anpartshavere i aktie- og
anpartsselskaber. Disse har frem til nu
disponeret og handlet i tillid til gældende regler
uanset selskaberne driver aktiv erhvervsmæssig virksomhed eller en virksomhed med mere passiv
kapitalanbringelse. Nogle selskaber har måske ændret karakter gennem årene
f.eks. afviklet den
hidtidige erhvervsvirksomhed, og er nu overgået til mere passiv kapitalanbringelse. Lovudkastet
berører også de aktionærer og anpartshavere, der senere har erhvervet aktierne ved arv med
succession eller ved generationsskifte med succession i levende live.
Skatteministeren anfører i lovforslaget, at
”de pågældende aktionærer
har haft god tid til at
indrette sig på de gældende regler”.
Skatteministeren skylder en forklaring på denne udtalelse.
Hvis man skal indrette sig på at drage fordel af reglen om hovedaktionærnedslag, må det antages
at forudsætte en handling, der udløser anvendelsen af hovedaktionærnedslaget. Det naturlige vil
være en skattemæssig afståelse ved et salg til tredjemand eller en afvikling af selskabet ved en
likvidation, hvilket er klart mod intentionerne bag lovreglen. Jf. desuden mine efterfølgende
bemærkninger om konsekvenserne af disse handlinger.
Den overvejende del
af aktie- eller anpartsselskaber
hvor ejerne omfattes af reglen, er
formentlig mindre eller mellemstore virksomheder, der har valgt at drive virksomhed i selskabsform
efter de enhver tid gældende regler. Det være sig med såkaldt aktiv erhvervsvirksomhed eller med
mere ”passiv” kapitalanbringelse –
investering i værdipapirer og fast ejendom.
Men større eller bestemmende aktieposter i unoterede selskaber og i børsnoterede virksomheder
kan også blive ramt af den foreslåede ophævelse af hovedaktionærnedslaget.
De aktionærer og anpartshavere, der vil blive berørt, har formentlig meget forskellig økonomisk
interesse i lovudkastet
men tager man i betragtning, at der hvor ejertidsnedslaget virkelig har en
stor betydning, er der tale om aktier og anparter, som
er anskaffet for mere end 45 år siden.
Og
det til en relativt beskeden værdi i forhold til de aktuelle værdier.
Uanset det er erhvervsaktive
selskaber eller selskaber, der nu driver passiv kapitalanbringelse. Den skattemæssige
effekt af fjernelsen af hovedaktionærnedslaget for sådanne selskaber kan meget nemt løbe
op i halve og hele millionbeløb.
3
Kovangen 416
DK-3480 Fredensborg
mobil +45 2688 5756
cvr.nr. 33 68 41 42
fastnet +45 4848 2236
[email protected]
L 91a - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 3/1-20 fra ECH Consult vedrørende ikrafttrædelses-/overgangsbestemmelsen i dens foreliggende form
2131455_0004.png
ECH Consult
Successionsregler
Rådgivning
- skat og regnskab
Der lægges ikke op til en egentlig ændring i de såkaldte successionsregler.
Hvor der allerede er gennemført succession ved arv eller familieoverdragelser o.l. i levende live,
rammer lovændringerne - må man gå ud fra - også disse aktionærer. Muligheden for at udnytte
hovedaktionærnedslaget ophæves.
I øvrigt er hovedaktionærnedslagets størrelse i disse tilfælde reelt fastfrosset og kan ikke
beregnes af fremtidige værdistigninger
i forhold til successionstidspunktet.
Successionsmulighed gælder kun erhvervsaktive selskaber og ikke det, der lidt værdiladet
også betegnes ”pengetankselskaber”.
Når aktionæren dør eller dennes længstlevende ægtefælle dør
efter hensidden i uskiftet bo
udløses skatten på værdistigningen i
disse ”pengetankselskaber”.
I praksis er der således
en ”snarlig” udløbsdato på mange af
sidstnævnte aktier.
I tilfælde, hvor der ved succession skal betales gaveafgift eller foretages indkomstbeskatning af
modtager (f.eks. søskende), kan der i tilknytning til værdien af aktierne ved afgiftsberegning/ind-
komstbeskatning optages (fradrages) passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skatte-
tilsvar vedrørende disse aktier.
Passivposterne beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som
ville være fremkommet,
hvis gavegiveren havde solgt aktierne på tidspunktet for deres overdra-
gelse.
Hvor der har været tale om beregning af passivposter ved tidligere arveudlæg eller generations-
skifter i levende live, er den fortjeneste, hvoraf passivposten beregnes, således
opgjort efter fra-
drag af hovedaktionærnedslaget.
Passivposten udgør 30 pct. af den beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst, og
22% af den beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst.
Fjernelsen af hovedaktionærnedslaget medfører, at aktieerhververen i successions-
tilfældene reelt ikke har fået kompensation (beregning af passivpost) for den forøgede
skattebyrde, som følger af bortfaldet af hovedaktionærnedslaget.
Hvis en sådan aktionær ønsker at udnytte hovedaktionærnedslaget, vil dette kun kunne ske
ved salg/afsluttet likvidation før 1. februar 2020. Hvilket i princippet ville være en menings-
løs handling, da successionen netop er benyttet for at udskyde realisationsbeskatningen
ved generationsskifte.
Hvad kan aktionærer/selskaber gøre på kort sigt for at imødegå virkningen af
fjernelsen af hovedaktionærnedslaget
Skatteministeren lægger op til, at der er tale om en meget
”generøs”
ikrafttrædelsesdato
1.
februar 2020
uden supplerende overgangsregler.
Uanset det enkelte selskabs karakter er det givet sjældent selskaber, hvor der er tale om aktier,
som er en
normal handelsvare.
Principielt kan der måske på kort sigt gennemføres et salg til
4
Kovangen 416
DK-3480 Fredensborg
mobil +45 2688 5756
cvr.nr. 33 68 41 42
fastnet +45 4848 2236
[email protected]
L 91a - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 3/1-20 fra ECH Consult vedrørende ikrafttrædelses-/overgangsbestemmelsen i dens foreliggende form
2131455_0005.png
ECH Consult
Rådgivning
- skat og regnskab
f.eks. nærtstående eller et holdingselskab, men dette udløser principielt den samme skat som ved
en afvikling (likvidation) af selskabet.
En afvikling/likvidation kan i praksis ikke gennemføres inden 1. februar 2020, hvis aktio-
næren måtte ønske dette.
Enten på grund af selskabslovgivningen (3 måneders proklama ved
almindelig likvidation) eller som følge af lang ekspeditionstid hos Skattestyrelsen ved indhentning
af skattekvittance til brug for afvikling med en såkaldt betalingserklæring.
Der er den
væsentlige ulempe ved salg eller afvikling af et selskab, at det udløser
aktieavancebeskatning.
Er der et væsentligt hovedaktionærnedslag, er der også en væsentlig
skattepligtig avance før nedslaget.
For et selskab der er berettiget til et effektivt nedslag på 12% (svarende til 12 års ejerperiode som
hovedaktionær forud for 1998) eller f.eks. kr. 1.200.000 svarer dette til en fortjeneste på kr.
10.000.000 før hovedaktionærnedslag. En sådan værdistigning kan i mange tilfælde sagtens være
opnået i et mindre selskab over en periode på 30-35 år. Uden hovedaktionærnedslag er der tale
om en aktieskat på kr. 4.200.000. Hovedaktionærnedslaget reducerer skatten med kr. 504.000.
Ved en ejerperiode på mindst 25 år udgør hovedaktionærnedslaget i eksemplet 25% af kr.
10.000.000 eller kr. 2.500.000. Her reduceres skatten med kr. 1.050.000. Uden hovedaktionær-
nedslag er der tale om en aktieskat på kr. 4.200.000.
Det er ikke småpenge
hverken aktieskatten eller skatteværdien af hovedaktionærnedslaget. Og
dette eksempel er nok i adskillige tilfælde
nede i den ”lave” ende værdistigningsmæssigt.
En afvikling ved salg eller likvidation vil derfor i mange tilfælde næppe være en reel option.
Alene skatten af aktieindkomsten på værdistigningen vil gøre, at aktionærer vil være til-
bageholdende med en frivillig afvikling/salg med kort varsel.
Rent bortset fra, at pengene til
skatten skal bringes til veje
penge, der grundet investeringernes karakter (erhvervsaktiver, fast
ejendom o.l.) ikke uden videre kan tilvejebringes. Mange investeringer er af langsigtet karakter og
ikke realiserbare på kortere sigt.
Sammensætningen af aktiver i selskabet og forventninger til den fremtidige indtjening har naturlig-
vis en væsentlig indvirkning på hvorledes, der forholdes i de enkelte tilfælde. Dertil kommer, at der
i flere tilfælde kan være flere aktionærer, hvor ikke alle er omfattet af reglen om hovedaktionær-
nedslag.
Kort sagt en mulig udnyttelse af hovedaktionærnedslaget
hvis det af mange årsager
overhovedet kan lade sig gøre aftalemæssigt mm
kan formentlig langt overvejende kun
gennemføres inden 1. februar 2020 ved et ”skattesalg”
forstået som et salg, der kun
gennemføres af skattemæssige årsager og i øvrigt ikke har nogen reel forretningsmæssig
begrundelse. Selv med en senere ikrafttrædelsesdato vil situationen formentlig være den samme.
Som ikrafttrædelsesbestemmelsen er formuleret, lægges der reelt op til
”tvangssalg/afvikling”,
hvis
hovedaktionærerne skal gøre sig håb om at kunne udnytte hovedaktionærnedslaget. Og som
nævnt forudsætter det, at der er penge til skatten.
Afslutning
Regeringen sløjfer den vedtagne lempelse af afgift ved familiegenerationsskifter. En del af
disse familieselskaber kan også være omfattet af ophævelsen af hovedaktionærnedslaget.
5
Kovangen 416
DK-3480 Fredensborg
mobil +45 2688 5756
cvr.nr. 33 68 41 42
fastnet +45 4848 2236
[email protected]
L 91a - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 3/1-20 fra ECH Consult vedrørende ikrafttrædelses-/overgangsbestemmelsen i dens foreliggende form
2131455_0006.png
ECH Consult
Rådgivning
- skat og regnskab
Man kan have den opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt fortsat at have denne særregel for disse
”gamle” hovedaktionæraktier.
Finder man, at der reelt er mulighed for utilsigtet anvendelse af reglerne (lovforslaget antyder visse
metoder), burde det lovgivningsteknisk være muligt at lukke sådanne huller, uden at ophæve
reglen fuldstændigt.
Men når nu regeringen ønsker reglen helt ophævet, bør der indføres rimelige overgangs-
regler, der på en fornuftig og acceptabel vis ikke inddrager tidligere værdistigninger i
beskatningsgrundlaget.
Den aktuelle handelsværdi på disse hovedaktionæraktier
formentligt oftest unoterede aktier
og anparter, kan naturligvis være undergivet usikkerhed, men man har tidligere kunnet finde ud af
nogle pragmatiske overgangsløsninger for indgangsværdier f.eks. blandt andet tilbage i 1993 for
andre typer aktier
(”almindelige aktier”),
der ikke var hovedaktionæraktier.
Lovforslaget vil i den foreliggende form indiskutabelt medføre en skattestigning og en
merbeskatning af de enkelte hovedaktionærer med aktier, der skattemæssigt er erhvervet
før 19. maj 1993. Aktionærer som hidtil har indrettet sig efter de gældende skatteregler.
Det er et grundlæggende lovgivningsprincip, at en skærpende lov kun tillægges tilbagevirkende
kraft, hvis det er bydende nødvendigt.
Ingen har forventninger om, at beskatningsgrundlaget eller beskatningsprocenterne er faste
størrelser, der ikke kan ændres eller reguleres. Ved erhvervelse af f.eks. aktier forventes heller
ikke, at reglerne om opgørelse af fortjeneste og tab ikke med tiden kan ændres. Ofte fastsættes
imidlertid overgangsbestemmelser, hvorefter der indføres særlige "indgangsværdier" for at lempe
beskatningen, eller ved at allerede optjente avancer forbliver skattefri, mens avancer optjent efter
lovforslagets fremsættelse bliver beskattet.
I tilfældet med L 91 ophæves en gældende lovbestemmelse, der kan have væsentlig økonomisk
betydning for den enkelte aktionær. En lovbestemmelse som mange tidligere hovedaktionærer har
kunnet gøre brug af f.eks. som følge af et salg eller ved udlæg fra et dødsbo. Aktionærer, der
fortsat er omfattet af reglen om hovedaktionærnedslag, har haft en klar berettiget forventning om at
kunne gøre brug af reglen
indtil den måtte blive ophævet
men naturligvis således, at
værdistigninger frem til et givet ændringstidspunkt berettiger til nedslag.
Det må være helt åbenbart, at en vedtagelse af L 91 i den foreliggende udformning strider mod
skatteydernes berettigede forventninger. Aktionærer har disponeret i overensstemmelse med det
oprindelige forslags intentioner, og der har været en forventet kendt virkning af hovedaktionær-
reglen
som bevidst ikke har haft en fast udløbsdato. Mange aktionærer er formentlig fortsat med
f.eks. kapitalinvestering i hovedaktionærselskabet, i stedet for at overgå til investering i privat regi -
i tillid til det gældende regelsæt.
Hovedaktionærreglen kan naturligvis ophæves med virkning for fremtidige værdistigninger.
Med venlig hilsen
Eivind Christiansen
6
Kovangen 416
DK-3480 Fredensborg
mobil +45 2688 5756
cvr.nr. 33 68 41 42
fastnet +45 4848 2236
[email protected]