Det næste punkt på dagsordenen er:

42) 1. behandling af lovforslag nr. L 83:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om udenrigstjenesten. (Børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret og begrænsning af adgang til bistand fra udenrigstjenesten m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 12.12.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak. I dag skal vi behandle et lovforslag, der bl.a. har til formål at afskaffe den automatiske tildeling af statsborgerskab til børn, hvis forældre har tilsluttet sig Islamisk Stat, og som er født i IS-kontrollerede områder.

I Socialdemokratiet har vi den holdning, at når man rejser ned for at tilslutte sig Islamisk Stat og vælger at stifte familie der, så er man ikke en dansk familie. Samtidig ønsker vi ikke en verden med statsløse børn, og forslaget, vi behandler her i dag, vil kun gælde børn, som ikke derved bliver statsløse. Samtidig vil vi med forslaget stille samme vandelskrav til bipersoner, når de erhverver indfødsret, altså de samme krav, som der i dag stilles til hovedpersoner. Det synes vi er rimeligt.

Udenrigstjenesten vil med det her lovforslag også få mulighed for at afskære eller begrænse den konsulære bistand til fremmedkrigere. Her taler vi om mennesker, der f.eks. har deltaget i aktiviteter i udlandet, der kan indebære en fare for Danmarks sikkerhed, og disse mennesker har vendt Danmark ryggen, og derfor skylder vi dem ikke noget. De har dedikeret deres liv til at kæmpe imod os, og vi skylder dem ikke konsulær bistand og hjælp på anden vis.

Det sidste element i lovforslaget er, at vi vil ændre indfødsretsloven på baggrund af en EU-dom, hvorefter det fremover vil være sådan, at myndighederne skal vurdere virkningerne i forhold til EU-retten, når de vurderer sager om fratagelse af dansk statsborgerskab.

Folk, der tilslutter sig Islamisk Stat, har vendt Danmark ryggen, vi skylder dem ingenting, og jeg skal på den baggrund meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ind til den formulering, der bl.a. står på side 3 i lovbemærkningerne, om, at »regeringen ønsker ikke, at kriminelle børn af personer, der erklærer sig danske eller bliver naturaliserede, erhverver dansk statsborgerskab sammen med forælderen«.

Det er den her formulering med »kriminelle børn«, jeg gerne vil spørge ind til. For hvis det er kriminelle børn, man ønsker at ramme, skal de så ikke have begået noget strafbart, og har børn, der endnu ikke er født, begået noget strafbart?

Ordføreren.

Men når der sigtes til kriminelle børn, er det jo 15-17-årige, som har begået noget kriminelt, og som dermed ikke kan være bipersoner, når en hovedperson, altså deres far eller mor, søger dansk statsborgerskab, sådan som de normalt kan i dag i indfødsretsprocessen.

Hr. Kristian Hegaard.

Så skal jeg bare høre, om ordføreren dermed mener, at børn, der er under 15 år, ikke har begået noget strafbart, er fuldstændig uskyldige og ikke har truffet nogen valg eller vendt nogen ryggen.

Ordføreren.

Den kriminelle lavalder er jo 15 år, og derfor er det 15-17-årige, det her vedrører.

Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg skal bare høre hr. Rasmus Stoklund, om han ikke er enig i, at det trods alt er et nybrud, at vi siger, at vi begynder om ikke at straffe børn, men i hvert fald fratage dem rettigheder alene med baggrund i forældrenes handlinger.

Ordføreren.

Vi ønsker at undgå, at folk, som rejser til et IS-kontrolleret område og stifter en familie, og som så mister lysten til at være der, kan rejse tilbage til Danmark. Hvis vi uden videre tildeler statsborgerskab til børn, der fødes i de her områder, så er det jo klart, at de også har muligheden for at vende tilbage til Danmark, selv om de ikke har været her ellers, på et langt senere tidspunkt i deres liv, hvor de kan udgøre en stor trussel for danskernes sikkerhed. Det er vi ikke interesseret i. Samtidig er vi heller ikke interesseret i at gøre børn statsløse, og derfor er det jo ikke det, der er risikoen i den her sammenhæng. Og det er jo ikke nogen menneskeret at få et dansk statsborgerskab. Det skal man jo huske.

Hr. Peder Hvelplund.

I første omgang synes jeg lige, det er vigtigt at understrege, at vi her taler om mistænkte fremmedkrigere, det er jo ikke nogen, der er dømt for at være fremmedkrigere endnu. Det er alene det, at de befinder sig i et bestemt område. Men det er jo alligevel temmelig vidtgående, at vi fratager børn rettigheder med baggrund i forældrenes handlinger. Normalt tager vi barnets perspektiv og forsvarer barnets rettigheder, og i og med at det er et barn, der potentielt ville blive dansk statsborger, har den danske stat jo også en særlig forpligtigelse til at beskytte det barn. Den rettighed er en rettighed, vi fratager dem med det her lovforslag.

Ordføreren.

Vi fratager ikke nogen noget som helst. Vi laver en lovgivning, som gælder fremadrettet. Folk kan lade være med at rejse ned til IS-kontrollerede områder og stifte familie. Gør man det alligevel, fratager man sit barn muligheden for at få et dansk statsborgerskab ved fødslen.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Tak for det. Det er jo lidt i forlængelse af den sidste spørgers spørgsmål, for det synes jeg ikke helt der blev svaret på. Det er jo et nybrud, at børn bliver straffet med ikke at få et dansk statsborgerskab på grund af deres forældres handlinger. Det er det, der bliver spurgt til. Altså, er det et nybrud, eller er det ikke et nybrud? Det kan man vel godt få et klart svar på af ordføreren.

For min skyld kan vi godt kalde det et nybrud, men jeg anerkender ikke, at det er en fratagelse af noget som helst. Det her er et lovforslag, der gælder fremadrettet, og man kan jo lade være med at rejse ind i et IS-kontrolleret område og støtte op om kalifatet.

Det er jo så svært, hvis man er et ufødt barn, at lade være med at gøre noget. Det, som det handler om, er, at der er danske børn, som ikke kan blive danske statsborgere. Det er jo det, forslaget går ud på, og det er jeg glad for at ordføreren medgiver er et nybrud. Jeg synes jo så, det er et forkert nybrud at lave, for børn er børn, og børn bør ikke straffes for deres forældres handlinger.

Ordføreren.

De her børn straffes ikke for deres forældres handlinger. De bliver ikke danske statsborgere, men det er ikke en straf ikke at blive dansk statsborger. Det er forældrene, der har truffet et valg om, at de ikke skal være danske statsborgere, for de er med åbne øjne rejst ind i de her områder, som er kontrolleret af IS.

Fru Marie Krarup.

Tak for talen. Jeg synes, det var rigtig fornuftigt, at ordføreren sagde, at det ikke er en menneskeret at få dansk statsborgerskab. Det er jeg fuldstændig enig i, og jeg synes, det er meget, meget vigtigt at understrege, at det aldrig kan være en rettighed at opnå dansk statsborgerskab. Jeg synes, det er fornuftigt, at man siger, at børn, der fødes i IS-kontrollerede områder af jihadister, og hvem det nu er, ikke automatisk skal få dansk statsborgerskab – det er fint – men hvorfor kommer det ikke til at omfatte alle børn? Hvorfor er det, at man siger, at dem, der dog ellers ville blive statsløse, alligevel skal have dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Vi ønsker jo ikke en verden – og det er en reel politisk uenighed – hvor der hele tiden fødes flere statsløse børn. Jeg synes, man skal overveje, hvad konsekvenserne kunne være af, at vi vedtog lovgivning her i Folketinget, der gjorde, at børn blev født statsløse, der ellers ville have været danske statsborgere, ude i verden. For det kunne jo være, at der også var andre lande, der så lod sig inspirere af den lovgivning, og at der pludselig blev født mange statsløse børn inden for det danske kongeriges grænser, og det ville så blive vores problem.

Hvis vi ønsker, at andre lande spiller efter de regler, der er vedtaget internationalt – og det mener jeg at vi har en interesse i som en småstat i en stor og til stadighed mere og mere kompleks verden – så tror jeg, at det er meget vigtigt, at vi også selv efterlever de spilleregler.

Fru Marie Krarup.

Ordføreren lagde så smukt ud med at sige, at det aldrig kan være en rettighed – en menneskerettighed – at få statsborgerskab, og så siger ordføreren alligevel, at det kan det forresten godt, fordi vi af alle mulige årsager alligevel er nødt til at give det. Så der er jo ikke sammenhæng i ordførerens argumentation, og det synes jeg er lidt ærgerligt. For enten får man automatisk dansk statsborgerskab eller også får man det ikke – efter min mening – og hvis der er en eller anden grotesk forældet konvention, der siger, at det skal de forresten have alligevel, så må man jo gøre noget ved den i stedet for bare at rette ind og dermed mudre sin egen argumentation, som var så fornuftig, da den begyndte.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at det er meget sammenhængende i den her argumentation at skelne imellem en situation, hvor vi har at gøre med en, der har ét statsborgerskab, og en, der har to statsborgerskaber. Når der er tale om et barn, som ville kunne få to statsborgerskaber, altså ville kunne få et fra sin anden forælder, så ser jeg ingen grund til, at vedkommende skal have et dansk statsborgerskab. Men når vi har at gøre med en person, som ville blive statsløs, så synes jeg, situationen er en anden. Jeg synes sådan set, at det er en rimelig klar forskel på de her to børns situation.

Så siger vi tak til hr. Rasmus Stoklund og går videre i ordførerrækken. Hr. Morten Dahlin fra Venstre.

Tak for det. I dag tager vi hul på behandlingen af L 83, og det er et lovforslag, som skal medføre en række ændringer frem for alt på indfødsretsområdet.

For det første lægger lovforslaget op til, at fremadrettet kan børn, der er født i en krigszone, hvortil forældrene ulovligt er indrejst, f.eks. for at kæmpe for Islamisk Stat, ikke længere pr. automatik få dansk statsborgerskab efter deres forældre, medmindre – og det er ret vigtigt – børnene dermed bliver gjort statsløse. Den her del kan Venstre godt støtte, for vi anerkender, at hvis man rejser ned for at slås for terrorbanden IS og så vælger at stifte en familie dernede, så er det ikke en dansk familie, man stifter. Derudover er vi ganske overbevist om, at det her forslag i sig selv vil have en ret kraftig afskrækkende effekt på folk, der kunne få den helt vanvittige idé at rejse ned og tilslutte sig kalifatet og terroristerne, der kæmper for det.

For det andet sigter lovforslaget på, at de vandelskrav, der bliver stillet til forældre, som ønsker dansk statsborgerskab, bliver udvidet til at også omfatte deres børn. På helt almindeligt dansk betyder det, at hvor en 17-årig kriminel i dag vil kunne opnå dansk statsborgerskab sammen med sin mor eller sin far, kan han ikke længere det, for vi vil fremadrettet stille de samme krav om at overholde loven til ham, som vi gør til hans forældre. Det synes vi i Venstre er helt fair, for det danske statsborgerskab er en helt særlig gave, som man kan få af det danske folk, hvis man opfylder en række krav, og et af de krav er, at man skal holde sig på den rette side af loven.

For det tredje sikrer lovforslaget, at vores internationale forpligtelser bliver overholdt. Det sker, ved at de danske myndigheder forpligter sig på at foretage en proportionalitetsvurdering i relation til EU-retten, når der opstår sager om fortabelse eller fratagelse af statsborgerskab. I Venstre er vi tilhængere af et regelbaseret internationalt samfund, og derfor må vi jo nødvendigvis også lægge os op ad regeringens vurdering af, hvornår vi er inden for skiven i forhold til de internationale regelsæt, vi har forpligtet os til at følge. Så det her element – selv om det er lidt mere nødtvungent – kan vi også støtte op om.

Endelig vil lovforslaget for det fjerde begrænse muligheden for, at fremmedkrigere kan få hjælp fra danske repræsentationer i udlandet. Det kan jo egentlig lyde hårdt og brutalt, men når man dykker ned i det egentlige lovforslag, virker den her del lidt som en tynd kop te. For det, regeringen foreslår, er, at det faktum, at man har kæmpet som fremmedkriger, fremover skal indarbejdes som et af flere elementer, når det skal vurderes, om de danske myndigheder skal yde konsulær bistand, og vel at mærke kun inden for Udenrigsministeriets ressort. Det vil sige, at når det drejer sig om ting som udstedelse af pas og udlændingesager, skal der ikke tages højde for, om en person er fremmedkriger, for de ting ligger ikke inden for Udenrigsministeriets ressort. Jeg siger ikke, at det er forkert, at det er sådan, men jeg konstaterer i hvert fald bare, at det ikke helt harmonerer med det billede af lovforslaget, som regeringen ellers prøvede at male op i offentligheden. Ikke desto mindre kan Venstre også støtte denne del.

Når vi nu støtter alle delene af lovforslaget, er der jo ikke nogen vej uden om at erklære, at vi også kan støtte lovforslaget i sin helhed. Tak for ordet.

Hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre har bedt om ordet.

Tak for det. I debatten om det her med statsborgerskab og fratagelse af det bliver der ofte brugt den sætning, at det er nogle, der har vendt Danmark ryggen, og derfor skal man fratage dem deres statsborgerskab. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren mener, at nyfødte børn eller endnu ikke fødte børn har vendt Danmark ryggen.

Ordføreren.

Tak til hr. Kristian Hegaard for spørgsmålet, som jo også giver mig anledning til at rette en misforståelse, som åbenbart er udbredt i Det Radikale Venstre, nemlig at det her lovforslag skulle lægge op til at fratage nogen deres statsborgerskab. Det her lovforslag lægger op til regler om, at det fremadrettet er sådan, hvis man vælger at rejse ind i et område, som det er ulovligt at rejse ind i, f.eks. for at tilslutte sig Islamisk Stat og kæmpe for terroristerne og kalifatet, at ens barn pr. automatik, medmindre barnet bliver statsløs, ikke kan vide sig sikker på at blive dansk statsborger. Det er jo nogle regler, der gælder fremadrettet. Derfor er det ret væsentligt i den her debat at få fakta på plads. Så den der påstand om, at vi ved at støtte det her lovforslag skulle fratage nogen statsborgerskabet, er altså ikke rigtig.

Hr. Kristian Hegaard.

Det er bestemt ikke nogen misforståelse fra radikal side, for i dag er reglerne sådan, at en nyfødt kan opnå statsborgerskab gennem sine forældre. Med det her lovforslag fratages den mulighed. Det er jo så pr. definition en fratagelse af en rettighed, der gælder. Så det er sådan lidt pseudoagtigt at sige, at det ikke er en fratagelse af en rettighed.

Men det, jeg egentlig spurgte om, og det, som jeg godt kunne tænke mig at få ordførerens holdning til, er, om nyfødte børn eller endnu ikke fødte børn har vendt Danmark ryggen.

Ordføreren.

Tak for det opfølgende spørgsmål. Jeg bliver bare nødt til at vende tilbage til noget af det, jeg sagde lige før. Spørgeren kalder det en pseudodiskussion, men det er altså ikke en pseudodiskussion. Det, spørgeren påstod før, var, at vi med det her lovforslag lægger op til at fratage nogen deres statsborgerskab. Det gør vi ikke. Men spørgeren har fuldstændig ret i, at vi ændrer det regelsæt, så man fremadrettet ikke kan rejse ned til en krigszone og tilslutte sig Islamisk Stat og så være sikker på, at ens barn får dansk statsborgerskab, medmindre det ellers ville blive statsløst. Den del kan vi godt bakke op om.

Så er det hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Man kan sige, at det er en lidt semantisk diskussion, når man diskuterer, om det er at fratage nogen noget, eller om det er en rettighed, de mister. Det mest korrekte er nok at sige, at det er en rettighed, de mister.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Morten Dahl om noget. Nu kan jeg forstå, at Venstre ikke synes, at det her lovforslag er vidtgående nok i forhold til det med at kunne miste retten til konsulær bistand, og så skal jeg bare høre, om ordføreren ikke er enig i, at det alligevel er temmelig usædvanligt, at vi her taler om en gruppe af borgere, som jo i sagens natur er mistænkt for en handling. Nu sagde ordføreren, at det var fremmedkrigere, men man kan nøjes med at konstatere, at de er mistænkt for at være fremmedkrigere. Normalt går vi ind og giver konsulær bistand til borgere, som også er mistænkt for alvorlige forbrydelser – det kan være narkosmugling eller pædofili eller alt muligt andet – og er det ikke temmelig vidtgående, at vi her siger, at her er en gruppe af borgere, som er mistænkt for noget, som de ikke kan få konsulær bistand til?

Ordføreren.

Tak til spørgeren. Det giver mig anledning til at sige to ting. For det første sagde jeg ikke, at forslaget ikke var vidtgående nok. Jeg tror faktisk, at jeg meget præcist brugte formuleringen, at jeg ikke siger, det er forkert, at det er sådan. Derfor så jeg sådan set den del af min tale mere som et folkeoplysende indlæg til dem, der nu måtte sidde med en anden opfattelse af regeringens lovforslag, for jeg må da sige, at jeg personligt blev overrasket, da jeg prøvede at sammenligne det, regeringen sagde i offentligheden, med det, der stod i lovforslaget i forhold til den konsulære del. Det kan jo være, der er andre, der havde det på samme måde som mig, og derfor ville jeg bare gøre opmærksom på den diskrepans, der var i den sammenhæng.

Så spørger spørgeren, om det er et vidtgående forslag. Jeg vil da gerne give spørgeren ret i, at det er vidtgående, men jeg mener også, det er nødvendigt i den kamp, der jo lige nu er i forhold til at sikre, at f.eks. nogle af de her fremmedkrigere ikke kommer hjem til Danmark. Så ja, det er vidtgående.

Hr. Peder Hvelplund.

Ordføreren har fuldstændig ret i, at det, der foregår her i Folketingssalen, jo er folkeoplysning af en vis karakter, så jeg kan kun bifalde, at det er det, vi forsøger at bidrage med. Derfor vil jeg da også gerne spørge ordføreren, om der er andre typer af forbrydelser, hvor ordføreren tænker det kunne være passende at sige, at der skal der heller ikke ydes konsulær bistand, når nu vi ikke gør det i forhold til mistænkte fremmedkrigere. Er der andre grupper af mistænkte danske statsborgere, hvor ordføreren tænker, at her kunne det være passende, at de mister retten til konsulær bistand? Og i benægtende fald, hvorfor så ikke?

Hr. Morten Dahlin.

Tak for spørgsmålet, som jeg helt ærligt må sige jeg har lidt svært ved at svare på. Jeg har ikke givet det nogen tanker før nu. Jeg kan personligt godt lide at tænke mine svar igennem, før jeg giver dem, så det må jeg svare hr. Peder Hvelplund på på et andet tidspunkt, for jeg har sådan set ikke noget svar på det lige nu. Det håber jeg hr. Peder Hvelplund kan tilgive mig.

Tak siger vi til hr. Morten Dahlin. Så er næste ordfører i rækken fra Dansk Folkeparti, og det er fru Marie Krarup.

Tak, hr. formand. I Dansk Folkeparti støtter vi nogle af punkterne i L 83. Vi mener, det er fornuftigt, at børn, der fødes i områder, hvor terrororganisationer er part i en væbnet konflikt, ikke automatisk bliver danske statsborgere. Børnenes forældre har svigtet Danmark ved at rejse ind i et område, hvor man ikke må rejse ind, og de bør dermed ikke kunne videregive et dansk statsborgerskab til deres børn. For hvordan skal børnene få et forhold til Danmark, når de f.eks. er født og opvokset i et område under Islamisk Stat? Men vi ønsker denne del af lovforslaget skærpet, således at barnet under ingen omstændigheder opnår dansk statsborgerskab, heller ikke selv om det bliver statsløst. Vi stiller derfor ændringsforslag om dette under udvalgsarbejdet.

Det næste punkt mener vi også er fornuftigt. Det drejer sig om, at såkaldte bipersoner, dvs. børn af folk, der søger statsborgerskab, skal opfylde de samme krav angående straffeattest og kriminalitet som øvrige personer, der søger statsborgerskab. Så den del af loven kan vi også støtte.

Når det kommer til den tredje del, der drejer sig om følgerne af den såkaldte Tjebbesdom ved EU-Domstolen og deraf følgende ændring i indfødsretslovens § 8, må vi have flere oplysninger, før vi kan afgøre, hvordan vi stiller os. Umiddelbart lyder det jo mystisk, at unionsborgerskab skal tages med i betragtning, når man ønsker at fradømme nogen deres statsborgerskab eller lader være med at give dem et, fordi de er vokset op uden for Danmark. Vi vil under udvalgsbehandlingen spørge ind til, hvad et unionsborgerskab kan betyde for danskere, eftersom Danmark har forbehold for unionsborgerskab. Desuden må vi have en bedømmelse af, hvor mange personer det vil kunne berøre. Og er der egentlig tale om en lempelse, der vil gøre det lettere for nogle at få eller fastholde det danske statsborgerskab? Vi ønsker jo ikke under nogen omstændigheder, at EU-Domstolen skal blande sig i, hvem der får statsborgerskab i Danmark. Så der er en lang række ting, som vi skal have afklaret under udvalgsarbejdet, før vi kan tage endelig stilling til denne del af lovforslaget.

Det fjerde punkt drejer sig om, at Udenrigstjenesten skal kunne lade være med at give konsulær bistand til fremmedkrigere. Det kan vi også støtte.

Så der er altså tre af tingene, som vi synes ser fine ud, og så er der et, vi må sparke til hjørne, indtil vi har flere oplysninger, og så vil vi under udvalgsarbejdet stille et ændringsforslag til første del af lovforslaget. Tak for ordet.

Hr. Kristian Hegaard har bedt om en kommentar.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren mener, at det er kriminelt at have kriminelle forældre?

Ordføreren.

Nej, men jeg mener ikke, at et statsborgerskab skal erhverves automatisk, hvis ens forældre har begået noget så forkert som det at rejse ind i et område, som man ikke må rejse ind i, og hvor Islamisk Stat kæmper. Så mener jeg ikke, at barnet ved sin fødsel skal overtage et dansk statsborgerskab.

Hr. Kristian Hegaard.

Det, jeg spurgte om, var, om det er kriminelt i sig selv at have kriminelle forældre. Og jeg synes, det ville være fint, hvis der var lejlighed til, at ordføreren kunne besvare det.

Fru Marie Krarup.

Selvfølgelig er det ikke kriminelt, men man skal ikke automatisk kunne erhverve et statsborgerskab, hvis man fødes i det område – så det har ikke noget med det at gøre. Det er jo noget, vi vedtager i dag, måske, eller når det her kommer til tredje behandling – altså at det er sådan, vi ønsker det i Danmark.

Vi siger tak til fru Marie Krarup. Så er det hr. Kristian Hegaard som ordfører.

Tak for det. Det er aldrig børnenes skyld. Det er de voksnes skyld. Det er de voksne, der udfører uhyrlighederne. Sådan sagde statsministeren i sin stærke undskyldning til godhavnsdrengene for et par måneder siden, og jeg er enig. Det samme synspunkt bør også gælde uskyldige børn født af danske forældre i konfliktområder, hvor terrorister hærger. For det er aldrig børnenes skyld. Det er de voksnes skyld. Det er de voksne, der udfører uhyrlighederne. Børn er nemlig uden skyld i deres forældres handlinger, i deres forældres uhyrligheder, og derfor er det bekymrende, at regeringen med det her lovforslag nu vil gå forrest i at fratage børns helt grundlæggende rettigheder.

Jeg tager stor afstand fra mennesker, der forlader Danmark for at kæmpe islamisters sag og for at begå uhyrligheder i et andet land. Uhyrligheder, der angriber og anfægter de demokratiske værdier, vi lever efter; uhyrligheder, der har til hensigt at knække vores værdisæt. Og det afskyr vi alle. Men derfor må vi netop ikke bukke under for det og gå på kompromis med vores eget værdisæt i den kamp, og det gør vi, hvis vi sælger ud af børns helt grundlæggende rettigheder. For som statsministeren sagde, erdet de voksne, som begår uhyrligheder, og dermed er det jo også selvsagt, at det ikke er deres børn, der begår dem. Mens nogle af de voksne har vendt ryggen til vores værdier i Danmark, har deres børn højst vendt sig uskyldigt rundt i deres moders mave.

Danmark skal ikke vende børnene ryggen. Vi skal ikke straffe børn for deres forældres handlinger, for godt nok kan børn arve deres forældres formue, men ikke deres skyld. Og det er ikke i sig selv kriminelt at have kriminelle forældre. Derfor skal børn ikke have frataget deres ret til statsborgerskab ved fødsel på grund af deres forældre. Børn er mennesker og individer med deres egen identitet – ikke noget, som deres forældre ejer. Børn er beskyttet som de mennesker og de individer, de er. Og det giver rettigheder at være barn; det må vi ikke gøre op med. Vi bekæmper hverken islamisme eller ondskab ved at give køb på børns rettigheder. For hvad er de danske og demokratiske værdier, vi påstår at kæmpe for, hvis vi kaster dem over bord i kampen? Hvad har vi så at kæmpe for?

Ved at børnene får statsborgerskab, har vi rent faktisk chancen for at hive dem hjem. Hjem til Danmark og danske værdier. Væk fra ondskab og mørke ideologier. Vi kan stoppe radikaliseringen af dem i stedet for at lade dem blive og udvikle sig til nye IS-krigere. Det kan ikke være i Danmarks interesse at tage passet fra nye danske børn og lade dem udvikle sig til fremmedkrigere, som vil gøre Danmark eller demokratiske værdier ondt.

Det er helt urimeligt at tage uskyldige danske børn som gidsler i kampen mod ondskaben. Hvad har ufødte børn gjort Danmark? De kan ikke tage stilling til noget som helst, og de har ikke taget stilling til noget som helst. Det samme gælder for hurtige strammerretoriske meldinger, der skal give overskrifter og vise handlekraft. For det er gået fuldstændig over gevind, når nogle foreslår at ofre børns helt grundlæggende retsstilling, ofre børns rettigheder og ofre børns retssikkerhed. Vi kan ikke være bekendt at lade uskyldige børn være ofre for de ansvarlige voksnes politikersnak, for hvis ikke politikerne kæmper for børnene, hvem gør så? Hvem skal børnene sætte deres lid til, hvis de voksne svigter?

Vi siger tak til hr. Kristian Hegaard, som skal blive her lidt endnu, fordi der er to indtegnet til korte bemærkninger.

Jeg skal bare for god ordens skyld lige nævne, at vi ikke omtaler statsministeren ved navn, men vi omtaler statsministeren som statsministeren, da det jo er embedet, vi diskuterer med.

Så skal jeg i første omgang give ordet til hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokraterne.

Tak. Forældre træffer mange valg for deres børn. De her forældre træffer et valg med fuldstændig åbne øjne, nu hvor den her lovgivning forhåbentlig bliver vedtaget, om, at deres børn ikke vil få et dansk statsborgerskab. De får et andet statsborgerskab, fordi forældrene vælger at rejse ind i et IS-kontrolleret område. Hvordan kan det være et spørgsmål om, at vi i den her forsamling straffer de børn? Det er jo et valg, som forældrene tager for deres børn, og det er jo ikke en straf ikke at blive dansk statsborger. Altså, alle andre statsborgere i verden lider jo ikke under ikke at være danske statsborgere.

Hr. Kristian Hegaard.

Der kan jeg svare fuldstændig klart, at det ikke skal være kriminelt i sig selv at have kriminelle forældre – forældre, der har begået noget, der er uhyrligt. Men jo, det er en fratagelse af en rettighed, hvis man ikke længere har den samme mulighed for at opnå statsborgerskab, som man har haft tidligere. Det, at man fra den 1. februar ikke længere har en mulighed, som man har nu, er en fratagelse af en rettighed.

Hr. Rasmus Stoklund.

Mener ordføreren så også, at det er en straf, hvis en hovedansøger om indfødsret i Danmark undlader at tage sit barn med som biperson? Hvis der er en forælder i Danmark, der søger om dansk statsborgerskab selv, men undlader at tage sit eget barn med på lovforslaget, selv om vedkommende kunne komme med som biperson, vil det så være et eksempel på, at den her forælder straffer sit barn? Vil det også være noget, som ordføreren vil mene?

Hr. Kristian Hegaard.

Det, jeg bare kan sige fuldstændig klart, er, at for Radikale Venstre er det ikke kriminelt i sig selv at have kriminelle forældre. Det er det, der står klart. Så kan man nævne nogle eksempler osv., men det, der står helt klart, er, at det ikke er kriminelt at være barn af kriminelle forældre, på lige fod med at hvis man som barn har forældre, der drikker lidt for meget alkohol eller et eller andet, så skal man jo ikke selv gå videre ad den vej. Så skal vi jo sætte en stopper for det. Så på den måde arver man ikke automatisk sine forældres udfordringer.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Hvis et barn vokser op i Syrien af forældre, der har vendt Danmark ryggen, af forældre, der har meldt sig ind i en terrororganisation, der har erklæret Danmark krig – altså et barn, som vokser op i et miljø, hvor der ingen danske værdier er, og hvor der måske ikke bliver talt dansk – mener ordføreren så vitterlig, at det barn skal være dansk statsborger og kan kategorisere sig selv som dansker?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at det at tage børn hjem, der er i gang med måske at blive radikaliseret, jo vil stoppe den radikalisering og stoppe, at de vokser op med mørke kræfter og ideologier. Så det vil da i den grad være en fordel.

Men i forhold til det eksempel, der bliver stillet op her, er man selvfølgelig helt grundlæggende dansker, hvis det er en, der har dansk statsborgerskab – det siger sig selv.

Hr. Marcus Knuth.

Så lad mig spørge: Hvad er det, der definerer at være dansk? Altså, hvis man vokser op i et miljø, hvor der ikke bliver talt dansk, hvor der ikke er danske værdier, og hvor den familie, man vokser op hos, ikke anser sig selv som dansk, hvad er det så overhovedet, der bidrager med noget som helst dansk til det barn?

Hr. Kristian Hegaard.

Hvis man føler sig dansk, så er man dansk. Det er sådan set fuldstændig klart og præcist.

Tak siger vi til hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre. Og så er det fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Som ordførerne i salen og ministeren måske nok kan se, er der en vikar på for SF i dag. Det er sådan, at vores ordfører er blevet forhindret, men det skal absolut ikke forhindre SF i alligevel at give en tilkendegivelse om, hvor vi står i den her sag.

I dag skal vi behandle endnu et af de her bunkeforslag, som efterhånden er blevet en voksende uskik. Jeg vil først og fremmest kvittere for, at regeringen trods alt i sidste minut har grebet ind for at fjerne den del af forslaget, der for alvor truede med at skabe flere statsløse børn rundtomkring i verden. Det havde været en tragedie, hvis Danmark var blevet direkte ansvarlig for en sådan udvikling.

Når jeg så alligevel tvivler på, at vi i SF vil ende med at støtte forslaget, skyldes det tre ting. For det første forsøger man igen at straffe børn for deres forældres vanvittige valg. Det er en diskussion, vi har haft ofte her på det seneste, og SF's holdning har ikke rykket sig. Ét er, at disse forældre har truffet en serie, må man nok sige, ret så forkerte valg med fuldt overlæg, som også gør, at sympatien kan ligge på et meget lille sted, men noget andet er, om deres børn skal straffes for det. Og det synes jeg simpelt hen ikke er rimeligt.

For det andet udvander det her forslag simpelt hen statsborgerskabet som institution. For når vi taler om tildeling af statsborgerskab til nyfødte, er vi simpelt hen inde at pille ved de fundamentale dele af statsborgerskabets funktion i det internationale samfund.

For det tredje vil vi i SF følge med i udvalgsarbejdet for at sikre os, at alle risici for at gøre børn statsløse er ude af forslaget. For med den meget indviklede proces, der er med det her forslag, og som vi allerede har været igennem, må vi indrømme, at vi har brug for at få det fulde overblik.

Forslagets øvrige elementer vil jeg ikke bruge så meget tid på at diskutere her ved førstebehandlingen. Vi mener egentlig, de fortjener deres egen diskussion, men da vi har at gøre med et omfattende bunkeforslag, bliver det ikke muligt at give hvert element den opmærksomhed, det fortjener.

Jeg vil dog sige om den del, der omhandler konsulær bistand, at vi godt kan se det problematiske i at indgå i de her former for aktiv opsøgende hjælp for mennesker, der som disse har vendt Danmark ryggen, og derfor har SF heller ikke automatisk afvist ideen. Men vi har lige skullet tygge på den. Det har vi så gjort, og vi frygter, at også denne del af forslaget vil repræsentere endnu en begyndelse på en dekonstruktion af statsborgerskabets integritet, selv om vi anerkender formålet med forslaget og den ekstraordinære situation, vi befinder os i. SF vil som minimum støtte Retspolitisk Forenings forslag om, at man understreger, at retten til at få hjælp, hvis man selv henvender sig til de diplomatiske myndigheder, forbliver uændret.

Samlet set er det her lovforslag en rodebutik af forskellige stramninger, og som nævnt vil SF næppe støtte forslaget, primært som følge af den del, der omhandler nyfødtes statsborgerskab. Vi er også stærkt kritiske over for andre enkeltelementer. Men vi ser frem til en mere uddybende behandling af forslaget i det kommende udvalgsarbejde. Tak for ordet.

Vi siger tak til fru Charlotte Broman Mølbæk. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig for kommentarer. Derfor er det nu hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten, og dér er han. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag har fire hovedelementer. Enhedslisten kan støtte et af dem, men er indædt modstander af de tre øvrige. Jeg skal derfor starte med at opfordre ministeren til at dele lovforslaget, sådan at den del, der vedrører EU-Domstolens afgørelse i den såkaldte Tjebbessag, og som forbedrer retssikkerheden for borgere, der står til at miste deres danske statsborgerskab, og pårørende til disse borgere, skilles ud som et selvstændigt lovforslag, som Enhedslisten gerne støtter.

Så kommer jeg til de tre elementer, som Enhedslisten er imod. Børn, der fødes i områder, hvor der er indrejse- og opholdsforbud, skal fremover ikke automatisk have dansk statsborgerskab. Forslaget går altså ud på at fratage børn en rettighed med baggrund i forældrenes gerninger – en tanke, der burde være en retsstat fremmed – og der kan vel at mærke være tale om gerninger, som forældrene end ikke er dømt for.

Vi noterer os, at i forhold til det oprindelige lovudkast er det trods alt blevet præciseret, at børn ikke må fødes statsløse som følge af lovændringen. Men tilbage står en lang række meget kritiske for ikke at sige fordømmende høringssvar, bl.a. fra Institut for Menneskerettigheder, som direkte opfordrer til, at lovforslaget ikke fremsættes.

Også den del af lovforslaget, der handler om afskæring af retten til konsulær bistand til det, der i lovforslaget kaldes fremmedkrigere, men som jo mere rettelig burde kaldes fremmedkrigermistænkte, er dybt problematisk. Vi har hidtil hyldet princippet om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Dette udmærkede princip er vi skridt for skridt ved at afskaffe. Et markant skridt blev taget, da et flertal i Folketinget for nylig gjorde det muligt at frakende fremmedkrigermistænkte deres danske statsborgerskab administrativt. Et nyt skridt bliver taget i dag med dette lovforslag, for der skal blot være grund til at antage, at en dansk statsborger er fremmedkriger, før en ambassade eller et konsulat kan afvise at yde konsulær bistand. »Grund til at antage« – det må siges at være et meget lavt sat mistankekrav.

Giv dog de fremmedkrigermistænkte samme bistand, som den danske udenrigstjeneste giver til danskere, der er mistænkt for narkosmugling, seksuelt misbrug af børn eller drab, men som endnu ikke er dømt for det. Regeringen argumenterer med, at de fremmedkrigermistænkte har vendt Danmark og danske værdier ryggen. Det samme har da en dansker, der rejser til udlandet for at smugle kokain eller voldtage børn, for hvis vi endelig skal tale om danske værdier, er det vel ikke en dansk værdi at smugle kokain eller voldtage børn. Ikke desto mindre skal den dansker, der anklages for den slags forbrydelser, fortsat have konsulær hjælp, mens den fremmedkrigermistænkte fremover skal afskæres fra det. Hvorfor?

Det sidste element er spørgsmålet om at stille vandelskrav til børn af forældre, der får statsborgerskab ved erklæring. Der ligger Enhedslisten fuldstændig på linje med Red Barnet, der i høringssvaret påpeger, at børn er under psykologisk udvikling og dermed adskiller sig fra voksne. Vi mener ikke, at der skal stilles vandelskrav til børn som bipersoner.

I den foreliggende form kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget. Vi beder derfor som minimum om, at det bliver delt, så vi kan støtte den ene del og så stemme imod de tre øvrige.

Hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Man ser jo, at med statsborgerskabet definerer en stat sit folk. Hvis ordføreren anerkender den præmis, synes ordføreren så ikke, at nogle af de værdier, som ordføreren også selv abonnerer på – frihed, demokrati, lighed osv. osv. – ville blive utrolig pressede, hvis vi sådan mere bredt i det her Folketing gik ind for den relativisme, som ordføreren lægger op til, hvor statsborgerskabet skal uddeles til alle og enhver, uanset hvilke handlinger de har begået, og uanset at det er på nogle fuldstændig objektive kriterier, når det nu er det aktuelle lovforslag her, som at deres forældre har taget dem med ind i det område, selv om forældrene vidste, at børnene så ikke ville få statsborgerskab? Der er jo ikke noget, der har været holdt skjult for nogen. Anerkender ordføreren ikke det, og mener ordføreren ikke, at man her gambler med, hvem det er, der bliver statsborger i det danske samfund?

Hr. Peder Hvelplund.

Nej, jeg relativiserer sådan set ikke noget. Jeg konstaterer, at der er forældre, som er danske statsborgere – de har fået tildelt dansk statsborgerskab – og hvis de forældre så får et barn, vil det efter gældende lov naturligt være sådan, at så er det barn også dansk statsborger. Den rettighed fratager vi nu barnet med baggrund i forældrenes handlinger.

Normalt er vores retssyn i Danmark jo sådan, at vi altid beskytter barnet, uanset hvilke tåbelige og uansvarlige handlinger forældrene måtte foretage sig. Der vil det normalt være sådan, at når det gælder et barn, som den danske stat har en form for ansvar over for, går man ind og beskytter barnet og barnets rettigheder, også imod forældre, der træffer tåbelige valg og foretager uansvarlige handlinger. Og det er jo det princip, vi fraviger her ved at sige, at den danske stat ikke længere anerkender, at man har et ansvar i forhold til det barn – et barn, vi kunne have beskyttet, et barn, vi kunne have ydet bistand til, i og med at det var dansk statsborger og vi derfor havde mulighed for at hjælpe.

Hr. Rasmus Stoklund.

I en situation, hvor det andet statsborgerskab f.eks. skyldtes, at den anden forælder var fransk eller britisk eller irakisk, mener ordføreren så, at barnet vil få et dårligt liv ved kun at have det statsborgerskab? Det er den ene del.

Den anden del er, at når ordføreren er inde på det her med konsulær bistand, kan ordføreren så ikke se, at der er et vist hykleri og en mærkelig adfærd i, at man først gør alt, hvad man kan, for at bekæmpe et frit samfund og bagefter, når man så kan se, at det ikke går så godt, og at man lige pludselig er kommet i problemer nede i kalifatet, så vil man pludselig gerne have, at det frie samfund kommer tilbage og redder en?

Ordføreren.

For det første vil det jo være sådan, hvis vi tager den første del først – det med et barn, der har forældre med et andet statsborgerskab – at det stadigvæk er den danske stats ansvar, i og med at det er et barn med danske forældre og dermed et barn, der naturligt ville have været dansk statsborger. Vi skal varetage vores ansvar over for det barn frem for bare at sige, at der forhåbentlig er en anden stat, som er i stand til at varetage barnets interesser. Hvis det er et barn med danske forældre, har den danske stat et ansvar for præcis det enkelte barns liv og muligheder fremover.

Om den anden del i forhold til konsulær bistand vil jeg sige, at hele grundlaget for en retsstat er, at du må have lov til at bekæmpe den retsstat, du er i. Men du har stadig væk muligheden for at blive stillet for en dommer, du har stadig væk muligheden for at få en retfærdig rettergang. Du kan så også imødese en straf, hvis du kendes skyldig i det. Det er jo hele grundlaget for vores retsstat at sige, at uanset hvilken overbevisning du har, er du underlagt den samme retssikkerhed som alle andre borgere. Det er jo det, der definerer en retsstat.

Tak, siger vi til hr. Peder Hvelplund. Så er det Venstre, nej, Det Konservative Folkeparti, undskyld, gammel vane. (Marcus Knuth (KF): Tak, formand. Det sker for selv den bedste). Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Tak, formand. Jeg synes, det her lovforslag er et rigtig fornuftigt skridt i den rigtige retning, når det kommer til vores indsats mod danske islamister og andre, der vender Danmark ryggen for at tage til et konfliktområde som f.eks. Syrien. Jeg synes ikke, det giver mening, at børn, der er født af forældre, som ikke længere anser sig selv som danske, og som bekriger Danmark og måske endda arbejder for en terrororganisation i området, automatisk bare bliver danske statsborgere.

Er det fair? vil nogle måske spørge. Jamen det er det jo, når nu forældrene selv har vendt Danmark ryggen og ikke længere anser sig selv som danske og har vendt vores danske værdier ryggen. Hvis vi tildeler dansk statsborgerskab til børn af folk, der er rejst til f.eks. Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, ja, så risikerer vi at tildele dansk statsborgerskab til børn, der – og nu tillader jeg mig at citere min gode kollega Inger Støjberg fra Venstre – risikerer at ende som små tikkende bomber.

Lovforslaget her lægger også op til, at de såkaldte fremmedkrigere ej heller kan forvente at modtage bistand fra vores udenrigstjeneste eller ambassader, når nu de selv har vendt Danmark ryggen. Jeg har selv engang, tilbage i 2014, da jeg arbejdede for udenrigstjenesten haft den meget tvivlsomme fornøjelse af at skulle uddele det, man kalder et nødpas, til en ung, dansk mand med mellemøstlig baggrund, der havde været inde og arbejde i Syrien. Det er en af de ting, jeg i dansk tjeneste har haft sværest ved at gøre nogen sinde, fordi det gjorde, at han kunne rejse tilbage til Danmark på et tidspunkt, hvor der ikke var nogen straf for at have været inde i Syrien.

Folk, der har fravalgt Danmark eller har erklæret Danmark for sin fjende, skal ikke kunne forvente at få hjælp fra Danmark. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti dette lovforslag.

Tak, siger vi til hr. Marcus Knuth. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig for replikker. Og fra Det Konservative Folkeparti til Alternativet. Fru Susanne Zimmer, værsgo.

Tak. Jeg er her på vegne af Sikandar Siddique.

Alternativet støtter ikke forslaget, og det gør vi ikke af flere årsager. Helt grundlæggende mener vi, at folk skal stilles for en domstol, og at det aldrig kan være de dømtes børn, der skal straffes. Alternativet mener, at Danmark bør anvende børnekonventionens standarder i sin myndighedsudøvelse, og at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til barnets tarv. I børnekonventionens artikel 2 fremgår det, at staterne skal sikre, at børn beskyttes mod alle former for diskrimination eller straf på grund af barnets forældre, værger eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro. Det skal have betydning, at der er tale om et barn, når der foretages en vurdering om erhvervelse af statsborgerskab, fordi det fortsat er under psykologisk udvikling og derfor adskiller sig fra voksne.

I den sammenhæng er det også vigtigt at påpege, at spørgsmålet om lovgivning om erhvervelse af dansk statsborgerskab er dansk jurisdiktion, og at Danmark med lovforslaget forskelsbehandler børn ved at fratage en specifik gruppe af børn deres rettigheder på grund af deres forældres handlinger.

Når det er sagt, vil man tilsyneladende slet ikke domstolsprøve forældrenes skyld, hvilket kun gør det hele endnu mere absurd. Regeringen kan med lovforslaget jo risikere at straffe børn af forældre, der ikke nødvendigvis er eller har været fremmedkrigere. Vi mener derfor, at det er altafgørende, at forældrene stilles for en domstol, og at der tages stilling til den pågældendes skyld.

Principperne for, at folk skal være dømt, før de kan straffes, må også gælde i spørgsmålet om udenrigstjenestens bistand til f.eks. børn og voksne, som holdes fanget i krigslejre som dem, vi nu ser i Syrien. En lille positiv note i denne sammenhæng er, at vi kan notere os, at regeringen fortsat vil yde bistand i overensstemmelse med udenrigstjenestens almindelige praksis til børn, som er rejst med deres forældre til et konfliktområde eller er født i et konfliktområde. Vi er dog bekymret, da bistand ydes ud fra en konkret skønsmæssig vurdering af den pågældendes situation og de praktiske muligheder, herunder sikkerhedssituationen. Netop dette skøn har afholdt udenrigstjenesten fra at hente mange danske børn hjem fra f.eks. lejre i Syrien.

I forhold til udenrigstjenestens ret til at nægte bistand til voksne personer er det Alternativets opfattelse, at Udenrigsministeriets bistand har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed med den konsekvens, at forvaltningslovens regler om begrundelse og partshøring ikke finder anvendelse. Det forekommer dog i strid med fundamentale retssikkerhedsmæssige principper at blive afskåret fra myndighedernes bistand uden at kende begrundelsen herfor og uden adgang til domstolsprøvelse.

Vi mener, at den person, som formodes at være fremmedkriger eller at have opholdt sig i et konfliktområde, har partsbeføjelser, herunder begrundelse, partshøring m.v., samt at personen omfattes af bestemmelsen og får mulighed for inden for rammerne af den almindelige strafferetspleje at forsvare sig mod anklagerne.

Så for at slutte, hvor jeg startede, vil jeg sige, at vi ikke kan støtte det her forslag, fordi vi mener, det er bydende nødvendigt i en retsstat, at folk stilles for en domstol, og at det aldrig må være de dømtes børn, som skal straffes.

Hr. Rasmus Stoklund.

Mener ordføreren ikke, at det er et paradoks, at Alternativet, som jo sædvanligvis går ind for mangfoldighed og for forskellige nationers trivsel i sameksistens, her fremmaler et billede af, at et barn bliver straffet, fordi det f.eks. bliver født som fransk eller irakisk eller spansk statsborger? Er det ikke paradoksalt?

Ordføreren.

Det, der er vigtigt, er, at vi varetager børnenes interesser og følger børnekonventionen. Derfor må vi se på den her situation, som vi gør, og have den her stillingtagen til den.

Hr. Rasmus Stoklund.

Hvordan kan det være i modstrid med et barns interesse at blive født som f.eks. irakisk eller spansk statsborger?

Ordføreren.

Nu taler vi om børn, der har forældre, som regeringen med det her lovforslag anser som fremmedkrigere. De findes jo ikke i andre lande.

Vi siger tak til fru Susanne Zimmer. Der er ikke flere, der har indtegnet sig til korte bemærkninger. Så skal vi give ordet til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at det her lovforslag har mange gode takter, og at det er et skridt i den rigtige retning. Men det er samtidig et forslag, som ikke er vidtgående nok, og der er også en række punkter, som gør, at vi har en bekymring for, at det ikke vil løse problemerne. Der er simpelt hen for mange huller.

Forslaget tager f.eks. ikke højde for, at et barn af IS-terrorister en dag kan komme til at fungere som adgangsbillet for deres forældres tilbagevenden til Danmark. Denne frygt vil bestå, så længe langt de fleste af politikerne sætter hensynet til forældede konventioner over hensynet til danskernes sikkerhed og tryghed. Samtidig tvivler jeg på effekten af de nye kriminalitetskrav, der stilles til bipersonerne, men selv ét principielt tilfælde, der opfanges, er selvfølgelig glædeligt.

Det her lovforslag lægger op til, at EU-retten skal finde anvendelse for de tilfælde, hvor Danmark fratager et statsborgerskab efter lov, hvis EU-borgerskabet samtidig mistes. Men EU har ingen formel kompetence til at bestemme, hvem der skal være statsborger i Danmark. Alligevel har EU-Domstolen udvidet EU-rettens anvendelsesområde igen, igen og igen. Det er forkasteligt. EU-Domstolen kan uden tvivl forventes at sætte en urimelig høj standard for, hvornår en fratagelse er objektivt begrundet og proportional. Og det bliver altså ikke danske interesser, der tilgodeses, for EU-Domstolens interesse er ikke dansk selvbestemmelsesret eller danskernes sikkerhed og tryghed. Det er derfor rigtig beklageligt, at denne del er tilføjet lovforslaget.

I Nye Borgerlige støtter vi som udgangspunkt lovforslaget, men vi vil i udvalgsarbejdet arbejde for, af de uhensigtsmæssige dele tages ud, og at alle hullerne lappes. Tak.

Hr. Rasmus Stoklund har bedt om en kort bemærkning.

Ordføreren mener ikke, at forslaget er vidtgående nok, når det gælder spørgsmålet om, at vi jo ikke vil gøre børn statsløse, men hvordan vil ordføreren undgå, at Afghanistan, Somalia, Iran og andre lande beslutter sig for, at børn, der fødes i Danmark af f.eks. iranske statsborgere, ikke skal fødes statsløse? Hvordan vil ordføreren undgå det, hvis vi selv går ned ad den vej, og hvordan skulle vi i givet fald blive ved med at argumentere sammenhængende for, at vi ikke mener, at børn skal fødes statsløse?

Nu var det sådan set ikke det her med statsløse, jeg specifikt nævnte som et af hullerne. Det er selvfølgelig klart, at jeg og vi er valgt i Folketinget for at varetage danskernes interesser og beskytte danskerne, så det er selvfølgelig det, vi arbejder ud fra.

Hr. Rasmus Stoklund.

Jamen er ordføreren ikke enig i, at når man kritiserer regeringen for ikke at fremsætte et lovforslag, hvor konsekvensen kan være, at børn bliver statsløse, er der et eller andet, der ikke hænger sammen, hvis vi samtidig gerne vil undgå, at andre lande skal lade børn fødes statsløse i Danmark? Det går jeg ud fra at ordføreren og jeg er enige om at vi ikke ønsker. Er der så ikke en eller anden inkonsistens i argumentet?

Ordføreren.

Jeg er lidt i tvivl om, om ordføreren er kommet til at forveksle min tale med den tale, som Dansk Folkeparti holdt for lidt siden. Jeg har ikke specifikt nævnt det her med at blive statsløs, men det har jeg selvfølgelig nævnt hidtil i forbindelse med IS-terroristerne, som jeg er fløjtende ligeglad med om bliver statsløse.

Det, som jeg pointerer med eksempelvis det her lovforslag, er bl.a., at man ikke tager højde for, at IS-terroristernes børn kommer til at fungere som en adgangsbillet, at man efter den her Tjebbesdom lægger en masse over til EU-Domstolen, som skal gå ind og vurdere det her med EU-statsborgerskabet osv. osv. Men som jeg også svarede ordføreren før, er min hovedinteresse sådan set at varetage Danmark og Danmarks interesser og danskernes interesser og ikke alt muligt andet.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Det var kun, fordi ordføreren lige sagde, at hun er fløjtende ligeglad med IS-terroristerne, altså om de bliver statsløse. Det budskab tror jeg efterhånden at ordføreren har slået fast er partiets politik.

Jeg skal bare lige være helt sikker: Betyder det også, at ordføreren er fløjtende ligeglad med, om børnene bliver statsløse?

Ordføreren.

Altså, jeg er blevet bekendt med et ændringsforslag, som Dansk Folkeparti kommer til at stille, og det regner jeg helt klart med at Nye Borgerlige kommer til at støtte.

Det her handler jo om, at de her IS-terrorister har taget et valg; det valg kommer også til at have en indflydelse på deres børn. Nu er det jo sådan, at der er rigtig mange børn rundtomkring i verden, som forældrene har taget nogle rigtig dårlige valg for, og alle de her børn er jo heller ikke den danske befolknings ansvar. Som jeg nævnte før, er det også dybt problematisk, at det her forslag heller ikke tager højde for, at de her børn har mulighed for simpelt hen at blive en adgangsbillet for de her IS-terrorister, så de kommer tilbage til Danmark, og det har vi absolut ingen interesse i på nogen som helst tænkelig måde.

Hr. Ammitzbøll-Bille.

Det er vist det, fru Mette Thiesen plejer at kalde et rigtig politikersvar, for det, jeg spurgte om, var: Er fru Mette Thiesen også fløjtende ligeglad med, om børnene bliver statsløse – ja eller nej? Fløjtende ligeglad spørgsmålstegn.

Fru Mette Thiesen.

Ja.

Der er ikke flere, der har indtegnet sig. Tak til fru Mette Thiesen. Så er det hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. L 83 er et godt lovforslag, og det er det, fordi det har som bivirkning, at det rydder lidt op i den 1990'er-retorik, der stadig væk trives rundtomkring i Folketinget.

I løbet af lovbehandlingen har vi allerede fået fastslået, at det ikke er en menneskeret eller en rettighed at være dansk statsborger, og det er et rigtig vigtigt princip at slå fast. Det er og det skal være en politisk beslutning. Det er hele ideen med grundlovens § 44. Det er politik, hvem der skal være danske statsborgere. Og det er et princip, som vi holder fast i med det her lovforslag.

Så holder vi med det her lovforslag også fast i det princip, at Danmark er en del af et vidtforgrenet multilateralt samarbejde, som vi har været en del af siden anden verdenskrig. Vi er et meget lille land, og vi kan ikke klare os uden allierede. Alliancer opnår man ved at indgå i et multilateralt samarbejde, og helt konkret betyder det, at vi med lovforslaget holder os inden for statsløsekonventionen, og det er også positivt.

Så vil jeg godt vende tilbage til det her med den politiske beslutning i forbindelse med at blive statsborger. Her bevæger vi os væk fra en rettighedstænkning, som igennem årtier har flyttet beslutninger fra det politiske over i andre fora, og det er godt, at vi holder op med det. I den nylige sag, hvor politiet pågreb 22 personer, der var mistænkt for at planlægge et islamistisk terrorangreb, er det allerede kommet frem fra retsreferater og noget, som har været kendt igennem længere tid, at terrorister, som bliver pågrebet, som regel er en del af et netværk. De er en del af det, som Helmut Schmidt tilbage under den røde terror i 1970'erne kaldte for sympatisørsumpen.

Udgangspunktet for en politisk beslutning i det her tilfælde må jo være sandsynligheden for, at sådan et IS-barn, om jeg så må sige, kommer tilbage til Danmark og bliver en del af sympatisørsumpen. Det gør simpelt hen sympatisørsumpen større. Og det kan selvfølgelig ikke være meningen, at sympatisørsumpen skal blive større – den skal blive mindre, og det får vi en god mulighed for at regulere eller få lidt mere styr på med lovforslaget her.

Det her med, at bipersonernes vandel også kommer til at spille en rolle i fremtiden, er sådan en slags oprydning eller sund fornuft. Vi er glade for, at det er med, og derfor støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen, der har indtegnet sig med korte bemærkninger til hr. Henrik Dahl. Så skal jeg give ordet til hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det lovforslag, vi står og ser på her, har jo en række elementer. Men jeg synes, at det, som man først og fremmest må tænke, når man ser det, er at huske på, at børn er børn, og at retsstaten er værd at kæmpe for. Det er to ting, som ikke helt er i overensstemmelse med det her lovforslag.

Børn er børn, og børn er uskyldige i forhold til deres forældres handlinger. De kan ikke blive pålagt sanktioner på baggrund af det, deres forældre har gjort. De kan ikke miste rettigheder på baggrund af det, deres forældre har gjort. Det burde være helt fundamentalt. Med det her lovforslag gør vi desværre op med det princip og siger, at børn skal straffes og fratages rettigheder på baggrund af det, deres forældre har gjort.

Lad det være hævet over enhver tvivl, at hvis folk kæmper for Islamisk Stat eller lignende, så er der ingen grund til at have nogen sympati for de mennesker, og der er faktisk ingen grund til andet end at have afsky for de mennesker, som vil afskaffe demokrati, grundlæggende rettigheder og påføre andre mennesker lidelser og død. Men det har bare ikke noget med deres børn at gøre. Det har ikke noget med deres børn at gøre. Og de børn, der har danske forældre, har indtil i dag jo trygt kunnet være sikre på, at de ville have mulighed for at blive danske. Selvfølgelig har de det. Det er den rettighed, som regeringen lægger op til at afskaffe med det lovforslag, vi behandler her. Jeg må bare sige, at alene det element synes jeg gør det utrolig svært at støtte det her lovforslag.

Desværre er det jo ikke overraskende. Vi lever i tider, hvor man diskuterer retsstaten på en måde, så det bliver karakteriseret som fine franske principper – ment nedladende. Det er jo helt mærkeligt, at fine franske principper skulle være noget dårligt; det lyder jo egentlig godt. Finere fransk madlavning er åbenbart en nyere variant af, hvad det er, der er galt med retsstaten. Jeg synes egentlig, at det er dybt problematisk, og at det er interessant at se, at i det, som tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har talt om, at vores samfund ligesom står på en række ben, nemlig et frit marked, et folkestyre og en retsstat, vakler det ene ben i de her tider. Der synes jeg, at vi burde stå mere skulder ved skulder på retsstatens side, og i denne her sag konkret ved børnenes side.

Man må jo så også sige, og det indrømmer jeg, og det glæder jeg mig da over, at regeringen har trukket lidt i land. Nu vil man ikke gøre børnene statsløse, siger man. Tak for det. Det er vel trods alt en lille indrømmelse i den rigtige retning. Man må så bare håbe, at der ikke er andre lande, der finder på at lave samme slags lovgivning som Danmark. For hvordan løser man det egentlig, hvis alle lande begynder at lave dansk lovgivning? Så får alle frataget begge deres statsborgerskaber, og så er de vel i risiko for at blive statsløse. Kan de så beholde det ene eller det andet eller begge? Det er et element jeg ikke rigtig kan overskue hvordan bliver. Det kan være at ministeren svarer på det, når han kommer på talerstolen om lidt.

Børn er under alle omstændigheder børn, og det står jeg fast på og stemmer derfor selvfølgelig imod alene af den grund.

Så er der også spørgsmålet om konsulær bistand til de her mistænkte fremmedkrigere, der er mulighed for at lave begrænsninger i. Det har jeg også svært ved at forstå den dybere mening i. Jeg har også lidt svært ved at forstå, hvad det er, der er logikken er i, at det lige præcis er dem. Hvad med andre? Det er der også andre ordførere, der har været inde på, nemlig andre, der er mistænkt for andre ubehagelige forbrydelser. Skal vi så også til at diskutere, om de må få konsulær bistand, og er det bare første del af sådan en eller anden dominoeffekt, som vi skal til at se på her?

Jeg stemmer imod lovforslaget, kæmper for retsstaten, for børnene og håber på det bedste.

Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig, og derfor skal jeg give ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Først vil jeg gerne sige tak for dagens debat om det her lovforslag. Jeg synes, det er positivt, at vi kan debattere også de her lidt svære spørgsmål med hinanden på en god og ordentlig måde. Vores holdning i regeringen er, at de forældre, som tager deres børn med ned til Islamisk Stat, eller som har fået børn dernede, har givet børnene den værst tænkelige start på livet, og også af den grund bør vi gøre, hvad vi kan for at forhindre og forebygge, at folk rejser til de her områder.

Børn, der fødes i konfliktområderne, vokser ikke op under forhold, hvor det kan forventes, at der bliver skabt en samhørighed med Danmark og demokratiske værdier. Med lovforslaget lægges der derfor op til, at børn, der fødes i de områder, hvor det er strafbart at indrejse eller opholde sig, ikke automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen, medmindre barnet bliver statsløs. Det vil forhåbentlig afholde danske statsborgere fra at rejse ind i områder med indrejse- og opholdsforbud og stifte familie der. Lovændringen vil kun gælde for de børn, som bliver født i områderne, efter at loven er trådt i kraft, men altså ikke i de tilfælde, hvor det vil medføre, at de nyfødte børn bliver statsløse. Vi vil nemlig ikke risikere, at børn ender efterladt i konfliktzonerne som statsløse.

Derudover foreslås der med lovforslaget nogle ændringer i indfødsretsloven, som ikke er initiativer i forhold til fremmedkrigere. Det foreslås, at børn skal leve op til krav om ikke at have begået alvorlig kriminalitet, hvis de skal blive danske som bipersoner til deres forældre, altså det såkaldte vandelskrav. I dag er det sådan, at et barn af en person, der bliver naturaliseret, automatisk bliver dansk som biperson til forældrene, hvis barnet opfylder en række nærmere betingelser. Hvis barnet, eller i denne sammenhæng nok nærmere et ungt menneske, har begået kriminalitet, skal personen aktivt undtages fra erhvervelsen, ved at man anfører det i lovforslaget om indfødsrets meddelelse. Det medfører bl.a. nogle praktiske udfordringer i de tilfælde, hvor et barn begår kriminalitet, umiddelbart før et lovforslag om indfødsrets meddelelse bliver vedtaget.

Derfor foreslår vi den ordning ændret, så det ikke længere er nødvendigt at undtage et barn i et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis vedkommende har begået kriminalitet, som gør, at det ikke lever op til det vandelskrav, der er stillet til forældrene. Barnet vil hermed helt automatisk ikke blive dansk statsborger, hvis barnet ikke opfylder vandelskravet. Ved børn af forældre, som bliver danske ved erklæring, gælder der i dag ikke et vandelskrav. Regeringen foreslår derfor med lovforslaget at indføre et vandelskrav, så barnet skal leve op til det samme vandelskrav, som der stilles til den erklærende, altså forælderen. Det er måske værd at bemærke, at vandelskravet naturligvis kun er relevant for unge over den kriminelle lavalder, som altså for tiden er 15 år.

Det foreslås desuden med lovforslaget, at reglerne om fortabelse og frakendelse af dansk statsborgerskab ændres og præciseres for at bringe loven i overensstemmelse med EU-retten. Det skyldes, at EU-Domstolen i marts i år har afsagt en dom vedrørende hollandske regler om fortabelse af statsborgerskab. Dommen førte til, at ministeriet ved behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret på baggrund af dommen vil skulle inddrage en række yderligere momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsborgerskabet. Det samme gælder ved frakendelse af statsborgerskab ved dom på grund af svig, hvor der også på baggrund af dommen vil skulle inddrages en række yderligere momenter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår derfor med lovforslaget en præcisering af reglerne. I sager om frakendelse af dansk statsborgerskab som følge af svig, hvor frakendelsen af dansk statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, præciseres det, at det skal indgå i vurderingen, om frakendelsen af statsborgerskab på en uforholdsmæssig måde påvirker den normale udvikling af vedkommendes arbejds- og familieliv i forhold til EU-retten. Ministeriet eller domstolene vil således skulle foretage en vurdering af, om fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionalt med formålet med fortabelsen eller frakendelsen.

Ændringen indebærer desuden, at børn ikke automatisk fortaber deres indfødsret, hvis forældrene fortaber deres indfødsret efter bestemmelsen, men at børn kan fortabe deres indfødsret på baggrund af en konkret vurdering. Der skal således også i forhold til børnene foretages en konkret vurdering af virkningerne her i forhold til EU-retten, herunder om følgerne af fortabelsen ikke er i barnets tarv.

Endelig er der medtaget et forslag fra udenrigsministeren i lovforslaget. De såkaldte fremmedkrigere, som har kæmpet imod de danske værdier om demokrati og frihed, er uønskede i Danmark, det har vi fra regeringens side gentaget flere gange. Da de forlod Danmark, vendte de den danske befolkning og den danske stat ryggen og kan nu ikke med rimelighed forvente, at den danske udenrigstjeneste yder dem bistand i udlandet. Efter vores opfattelse bør der derfor som led i den samlede danske indsats mod fremmedkrigere sikres mulighed for at afskære eller begrænse fremmedkrigeres adgang til konsulær bistand og anden bistand fra udenrigstjenesten. Det er netop det, som udenrigsministerens del af lovforslaget vil give mulighed for.

Konkret drejer det sig om personer, hvor der er grund til at antage, at den pågældende uden tilladelse er indrejst eller har opholdt sig i et af de såkaldte forbudsbelagte områder, som justitsministeren har udpeget i medfør af straffeloven, eller hvor den pågældende har deltaget i aktiviteter i udlandet, der kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed. Med den foreslåede lovændring kan Danmark afskære eller begrænse sin bistand til fremmedkrigere i udlandet som f.eks. fængselsbesøg eller ved deltagelse i retsmøder. Børn af fremmedkrigere er ikke omfattet af lovændringen. Personer under 18 år kan dog være omfattet af lovændringen, hvis der er grund til at antage, at den pågældende selv er fremmedkriger.

Med de ord vil jeg gerne takke ordførerne for en god debat, synes jeg. Jeg ser nu frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, både i salen og i den efterfølgende udvalgsbehandling.

Tak til ministeren. Der er spørgsmål, og det første er fra hr. Kristian Hegaard fra De Radikale.

Tak. Det, vi jo særlig har diskuteret i dag, er, at det med det her lovforslag bliver forældres handlinger, forældres gerninger, der nu bliver skyld i, at børn kan få frataget den rettighed, de i dag har til dansk statsborgerskab, som de kunne have fået efter de nuværende regler. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ministeren er enig i Retspolitisk Forenings høringssvar om, at det ikke i dansk lovgivning siden 1849 er set, at det gammeltestamentlige princip om, at fædrenes synd hjemsøger børnene, er lagt til grund for børns retslige status.

Ministeren.

Jeg er ikke enig i, at det er et gammeltestamentligt princip, der bliver indført med det her lovforslag. Det er jeg faktisk ikke. Der er ikke tale om, at nogen bliver straffet. Der er tale om, at nogle børn kommer til at få et andet statsborgerskab end et dansk, og det synes jeg er lige ud ad landevejen, i betragtning af at det er nogle forældre, som er taget ud af Danmark, ind i et andet land, hvor det er ulovligt at opholde sig, ulovligt at indrejse, som har fået et barn med en udlænding, og som ellers ville have fået et barn, som ville have fået et dobbelt statsborgerskab. Så synes jeg, det er helt rimeligt at sige: Vi betragter ikke den familie, du er i gang med at stifte, f.eks. i kalifatet, som en dansk familie, og som følge deraf er det helt lige ud ad landevejen, og så er barnet selvfølgelig heller ikke dansk.

Hr. Kristian Hegaard.

Mener ministeren så, at børn for at få et dansk statsborgerskab har en bedre eller en ringere retsstilling efter det her lovforslag, der desværre forventes at blive vedtaget?

Ministeren.

Hvis det ellers havde været et barn, der f.eks. havde haft et dansk-tyrkisk statsborgerskab, altså et dobbelt statsborgerskab, og det for fremtiden kun ville være et barn, der ville have et tyrkisk statsborgerskab, ville det barn jo have nogle rettigheder som tyrkisk statsborger. Det er klart, at barnet vil have færre rettigheder i Danmark, f.eks. ikke have mulighed for at indrejse i Danmark eller kunne fungere som et anker for familiesammenføring med forældrene. Det er også et af formålene med lovforslaget, nemlig at vi gerne vil undgå, at nogle af de mennesker kommer til Danmark.

Et andet formål er forebyggelse, altså at sige til folk: Lad være med at rejse ind i de her områder, lad være med at tage derned, lad være med at stifte familie, hvis du rejser derned, har du krydset en rød linje, og så vil vi gøre, hvad vi kan, for at du ikke har mulighed for at rejse tilbage.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak til ministeren for talen. Jeg mener, vi i hvert fald kan starte med at konstatere, at der er tale om et nybrud her, hvor vi siger, at børn mister en rettighed med baggrund i forældrenes handlinger. Det er jo en anden tilgang, end vi plejer at have, både i forhold til det som retsstat, men også i forhold til det menneskesyn, vi normalt har, når det handler om børns rettigheder, nemlig at vi altid skal varetage barnets interesser.

Men i forbindelse med det svar, som ministeren lige gav til hr. Kristian Hegaard, kunne jeg godt tænke mig spørge, om ministeren ikke kan se, at det virker lidt dobbelt, når man siger, at hvis barnet har et dobbelt statsborgerskab, så forudsætter vi bare, at der er en anden stat, som kan varetage barnets interesser. Hvad, hvis nu den anden stat har samme tilgang, som ministeren har, og har et ønske om at fratage barnet også det statsborgerskab? Bliver det ikke en mærkelig situation at sætte barnet i? Og burde Danmark ikke netop sige, at i og med at det er et barn, der er født af forældre med et dansk statsborgerskab, så har den danske stat selvfølgelig en forpligtelse?

Ministeren.

I det omfang, et barn bliver født med dansk statsborgerskab, har den danske stat en forpligtelse. Men de her børn vil ikke blive født med et dansk statsborgerskab.

Jeg tror måske også, det er vigtigt at prøve at starte lidt oppe i helikopteren. Der er nogle mennesker, der rejser ud af vores samfund, ned for at deltage i en krig på den anden side af fronten end der, hvor vi står. De er på barbariets side, de er ikke på demokratiets side. Så kæmper de for barbariet, de kæmper imod os og vores allierede. Der er folk, der har mistet livet på grund af det. Så vælger de at stifte en familie, og så er spørgsmålet: Er det en dansk familie, de er i gang med at stifte, hvis de har fået børn med en udlænding? Der er vores svar bare: Nej, du har krydset en rød linje. Du har vendt Danmark ryggen, og alt, hvad vi kan gøre for at forhindre, at du kommer tilbage til Danmark, har vi tænkt os at gøre.

Noget af det er forebyggelse. Det er at sige meget tydeligt til folk, at man ikke kan gå derned og lege hellig kriger og så, hvis man taber, komme krybende tilbage med konsulær bistand og med hele den danske stat i ryggen. I det omfang, vi har mulighed for at sige til folk, at de har valgt side, at de har truffet deres beslutning, så vil vi gøre det, og det er det, som det her lovforslag og andre initiativer er en del af.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak. Jeg mener nu ikke, det er en helt korrekt beskrivelse af lovforslaget, som ministeren her giver. For der er jo ikke tale om forældre, der er dømt for at være fremmedkrigere. Vi taler alene om forældre, som er rejst ind i et område, som det er forbudt at rejse ind i. Det er jo ikke forældre, der er dømt for at have begået lovovertrædelser eller er dømt for at være fremmedkrigere. Det er alene et spørgsmål om, at de befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det kan der være alle mulige mærkelige grunde til at de gør, og de fleste af dem er sikkert nogle rigtig dårlige grunde. Men det ændrer bare ikke på, at vi straffer barnet for nogle handlinger, som forældrene begår. Der er jo ikke tale om, at det nødvendigvis er fremmedkrigere. Der kan være tale om, at de måske er mistænkt for at være fremmedkrigere. Men det mest præcise er jo at sige, at de er rejst ind i et område, de ikke må rejse ind i.

Så er det ministeren.

Jo, men det er jo trods alt ulovligt at indrejse i de her områder og opholde sig i de her områder, og det har konsekvenser. Det her lovforslag gælder fremadrettet. Jeg glæder mig til, at det er vedtaget, for så kan vi råbe ud fra hustagene, at hvis man vender det danske samfund ryggen, vender demokratiet ryggen, tilslutter sig den forbryderiske ideologi og kæmper mod alt, hvad vi står for, så skal man vide, at man er kørt ned ad en ensrettet gade. Så kan man ikke fortryde halvvejs og komme krybende tilbage med de danske konsulater i ryggen. Det synes jeg er helt rimeligt, og vi bliver nødt til at være lidt mere direkte over for de unge, der flirter med de her tanker. Og et af initiativerne er at sige, at hvis du tager derned og stifter en familie, så er det som udgangspunkt ikke en dansk familie.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Så man vil forebygge voksne menneskers handlinger ved at fratage deres børn rettigheder. Det er jo det, der bliver sagt af ministeren fra talerstolen. Så meget for, at ministeren skulle blive minister i en regering for børnene. Det var jo børnenes statsminister, man hørte den socialdemokratiske formand skulle blive, når hun blev statsminister, og nu skal børn så åbenbart bruges som et redskab i at forebygge deres forældres handlinger. Det er alligevel voldsomt. For det er jo det, der er tale om, og det er også det, ministeren indrømmer fra talerstolen.

Så stillede jeg et spørgsmål i min tale under lovbehandlingen. Det er: Hvad nu, hvis det andet land har samme regler som Danmark? Træder reglen så i kraft om, at man aldrig kan blive statsløs? Så hvis det andet land, man har statsborgerskab i, har samme regel om at fratage statsborgerskabet på forhånd, vil man så alligevel blive født som dansk statsborger, eller hvordan hænger de ting sammen?

Ministeren.

At lovforslaget også har et forebyggelseselement, er ikke en indrømmelse, jeg gør fra Folketingets talerstol. Det står fuldstændig klart i lovforslaget. Det er et af formålene med loven at forebygge, og jeg tror på, at det vil have en effekt. Jeg vil også bede hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille om at overveje, om det i virkeligheden ikke er i børnenes interesse, at det her lovforslag bliver vedtaget for at forhindre, at forældrene i det hele taget tager af sted. Det var det ene, jeg ville sige

Det andet er: Vi kommer ikke til at gøre børn statsløse. Det har været vigtigt for regeringen, og det fremgår tydeligt af lovforslaget. Så hvis der er et barn, som med den eksisterende lovgivning f.eks. vil blive dansk-tyrkisk statsborger, og Tyrkiet vedtager en lignende lovgivning, så barnet kun er dansk statsborger, når det kommer ud af maven, jamen så vil barnet kun blive dansk statsborger, når det kommer ud af maven.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Tak for svaret på det sidste. Det er jo fint. Jeg vil bare sige, at jeg tror ikke, det hverken bliver til gavn for børnene eller for Danmark. Det er sådan set derfor, jeg er imod. Jeg tror ikke, det bliver til gavn for de børn, der bliver født i Mellemøstens krigsområder og kommer til at rådne op i et ørkenlandskab, fordi Folketinget vedtager det her lovforslag. Det er ikke til fordel for dem. Jeg tror heller ikke, det bliver til en fordel for Danmark, når de vokser op og bliver bitre på den danske stat og render rundt og kan blive potentielle terrorister. Så jeg tror ikke, det bliver en fordel for Danmark at vedtage det her lovforslag.

Ministeren.

Det kan vi jo så hver især gætte og tro på. Jeg vil bare appellere til, at Folketinget både overvejer, at der også er et sikkerhedsaspekt i det her, for børn, der bliver født som danske statsborgere, har mulighed for at få udleveret dokumenter, så de kan indrejse i det danske samfund og agere som anker i en familiesammenføringssag, og også overvejer, at det har været for billigt for folk at vende ryggen til vores samfund ved at rejse ind i de her områder og bekæmpe alt, hvad vi står for. Vi kunnet høre hr. Marcus Knuth fortælle fra talerstolen, hvad det f.eks. havde af konsekvenser. Det kan vi simpelt hen ikke blive ved med at kigge på. Det her forslag er et skridt i den rigtige retning, og lagt sammen med nogle af de andre forslag, regeringen fremsætter, tror jeg, at vi gør det mindre billigt at vende vores samfund ryggen.

Fru Marie Krarup.

Tak. Jeg hørte ministeren sige lige før, at hovedårsagen til, at børn født i det her Islamisk Stat-område ikke automatisk skal have dansk statsborgerskab, er, at man vil forhindre, at de skal virke som et anker, som vil kunne trække deres forældre, som formentlig er jihadister, til Danmark. Så er mit spørgsmål: De børn, som har mulighed for at få et andet statsborgerskab, vil kunne virke som et anker for at trække de jihadistforældre til Danmark, men hvad med de børn, som risikerer at blive født statsløse? Vil de ikke på samme måde kunne fungere som et anker, der kan trække deres eventuelle jihadistfamilier til Danmark?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om jeg har kaldt det hovedårsagen, men det er i hvert fald en af årsagerne til, at det her lovforslag er fremsat, for det har familiesammenføringsmæssige konsekvenser, at folk bliver født med danske statsborgerskaber i de her områder. Derfor er det jo en svær afvejning og en svær balance. Vi kan faktisk godt inden for rammerne af konventionerne vedtage noget lovgivning, som gør de her børn statsløse. Men politisk synes vi bare, at det er forkert, for det er et skridt i den forkerte retning, at der vil blive født flere statsløse børn. Vi er i gang med at begrænse statsløshed, og det er den vej, vi skal.

Fru Marie Krarup.

Jeg er godt klar over, at regeringen tror på konventioner, som andre tror på hellige skrifter, men ministeren må jo bare indrømme, at på grund af den tro skaber man nogle ankre, som kan få jihadister til Danmark. Er det ikke sandt?

Ministeren.

Det samme vil ske, hvis f.eks. to danske statsborgere rejser ind i de her områder og får et barn, for så vil barnet jo kun have ét statsborgerskab, nemlig det danske, og så vil det barn også have mulighed for at få udleveret dokumenter og kunne rejse ind i det danske samfund. Så vi kommer ikke uden om, at ligegyldigt hvordan vi end vender og drejer det, vil der være sikkerhedsmæssige aspekter og udfordringer i det. Og det er en enorm udfordring for det danske samfund, at folk har boet dernede, nogle gange i flere år, og har mulighed for enten selv at rejse ind i Danmark eller f.eks. at have et barn, der på den måde kan fungere som et anker for familiesammenføring.

Vi siger tak til ministeren. Der er nemlig ikke flere, der har indtegnet sig for korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)