Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 72 Bilag 8, L 72 A Bilag 8, L 72 B Bilag 8
Offentligt
Ændringsforslag til Lovændring nr.
L 72
§1
I sømandsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 839
af 9. august 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1886 af 29.
december 2015 og § 3 i lov nr. 359 af 29. april 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse for personer, som uden for begrænset fart erhverver
lønindkomst ved arbejde om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe samt om bord på skibe, der kan
omfattes af tonnagebeskatningsloven.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Bemærkninger:
De danske rederier konkurrerer med udenlandske rederier, de Danske Skibsregistre konkurrerer med øvrige
landes registre og de danske søfolk konkurrerer med udenlandske søfolk på internationale vilkår. Da
personbeskatningen er betinget af de vilkår som er underlagt skibe, vil det med den forslåede ændring
sikres det at danske søfolk kan konkurrere med udenlandske søfolk på forbedrede vilkår og på de vilkår for
beskatning som er gældende for skibe og rederier. Søfolkene er med denne ændring uafhængig af rederiers
beslutning af flagstat. Dette vil betyde bedre jobmuligheder for danske søfolk på skibe registreret på andre
registre end det danske.
Henning Andersen
Skovbrynet 55
5462 Morud