Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 71 Bilag 6, L 71 A Bilag 6, L 71 B Bilag 6
Offentligt
2123119_0001.png
Til lovforslag nr.
L 71
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den [12. december 2019]
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,
ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om
kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven
(Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning
ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre
tilpasninger på vurderingsområdet m.v.)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 25 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐
slagnr. 1 og 2 om deling af lovforslaget. Skatteministeren
har stillet ændringsforslag nr. 3-25.
2. Indstillinger
<>
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflok‐
kurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivel‐
sen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af <>:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A.
»Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,
ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskattelo‐
ven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltnings‐
loven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgræns‐
ning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skatte‐
mæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejen‐
domsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og
grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet
m.v.)« omfattende §§ 1-4, § 5, nr. 2-6, § 6 og § 7, stk. 1-4.
B.
»Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven
(Afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genopta‐
gelse af ejendomsvurderinger)« omfattende § 5, nr. 1, og §
7, stk. 1 og 5.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Til § 7
2)
Stk. 1
affattes således:
»Loven træder i kraft den 1. januar 2020.«
DokumentId
Journalnummer
L 71b - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning
2123119_0002.png
2
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af <>:
c
Ændringsforslag til det udelte forslag
Til § 1
3)
I de under
nr. 21
foreslåede
§ 18, stk. 3-6,
ændres to
steder i
stk. 3, 1. pkt.,
og i
3. pkt.,
og
stk. 4
og
5
»Plandatare‐
gistret«til: »plandataregisteret Plandata.dk«.
[Lovteknisk ændring]
4)
I de under
nr. 21
foreslåede
§ 18, stk. 3-6,
ændres i
stk. 4
»efter stk. 3 eller 5« til: »efter stk. 3, 5 eller 6«.
[Indsættelse af henvisning til bestemmelse vedrørende vær‐
diansættelse af ubebyggede grunde med generelle anvendel‐
sesmuligheder]
5)
I den under
nr. 22
foreslåede
§ 19 a
udgår i
stk. 1
»i
området«.
[Præcisering af vurderingsnormen for grunde under etagebo‐
ligbebyggelse til ejerlejligheder]
6)
I den under
nr. 22
foreslåede
§ 19 a
affattes
stk. 2
så‐
ledes:
»Stk. 2.
For ejendomme omfattet af stk. 1, der alene an‐
vendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes
en grundværdi for hver enkelt ejerlejlighed ved fra en stan‐
dardiseret ejendomsværdi for ejerlejligheden at fratrække
ejerlejlighedens bygningsværdi. Bygningsværdien ansættes
ud fra bygningsværdien pr. kvadratmeter boligareal for stan‐
dardiserede enfamilieshuse, der har samme standardiserede
ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal som den standar‐
diserede ejerlejlighed. Bygningsværdien for et standardiseret
enfamilieshus opgøres som den standardiserede ejendoms‐
værdi fratrukket grundværdien for en standardstørrelse
grund.«
[Tilpasning af ansættelsen af bygningsværdien og ejendoms‐
værdien til brug for ansættelsen af grundværdien for ejerlej‐
ligheder i etageejendomme]
7)
I den under
nr. 22
foreslåede
§ 19 a
affattes
stk. 3
og
4
således:
»Stk. 3.
Er der efter plangrundlaget et uudnyttet etageareal
til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, tillægges grund‐
værdien for de enkelte ejerlejligheder efter stk. 2 en andel af
grundværdien af det uudnyttede etageareal fordelt efter § 21.
Grundværdien af det uudnyttede etageareal opgøres med ud‐
gangspunkt i værdien pr. kvadratmeter for en gennemsnitlig,
standardiseret ejerlejlighed. Ved ansættelsen af grundværdi‐
en for ejendomme omfattet af 1. og 2. pkt. og stk. 2, tages
der ikke hensyn til andre anvendelsesmuligheder end etage‐
boligbebyggelse, jf. § 18.
Stk. 4.
For ejendomme omfattet af stk. 1, der ikke anven‐
des til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes
grundværdien efter den anvendelse og udnyttelse, der er mu‐
lig i henhold til plangrundlaget eller anden offentlig regule‐
ring, jf. § 18 og efter den faktiske anvendelse, jf. § 20. Vær‐
dien af muligheden for at opføre etageboligbebyggelse til
ejerlejligheder ansættes efter stk. 2 med udgangspunkt i
værdien pr. kvadratmeter for en gennemsnitlig, standardise‐
ret ejerlejlighed.«
[Tilpasning af ansættelsen af grundværdien for ejerlejlighe‐
der i etageejendomme og ejendomme, der kan anvendes til
ejerlejligheder i etageejendomme]
8)
I den under
nr. 22
foreslåede
§ 19 a
indsættes som
stk.
5
og
6:
»Stk. 5.
For ejendomme omfattet af stk. 1, der ikke alene
anvendes til etageboligbebyggelse, ansættes grundværdien
for den del af grunden, der anvendes til etageboligbebyggel‐
se efter stk. 2 og 3. Den øvrige del af grunden ansættes efter
stk. 4, dog således at værdien af den anvendelse og udnyttel‐
se, der er mulig i henhold til plangrundlaget eller anden of‐
fentlig regulering, jf. § 18, eller den faktiske anvendelse, jf.
§ 20, fordeles efter § 21 for denne del af grunden.
Stk. 6.
For ejerlejligheder, der er sommerhusejerlejlighe‐
der, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, i etagebebyggelse, ansættes byg‐
ningsværdien for ejerlejligheden pr. kvadratmeter boligareal
svarende til bygningsværdien for standardiserede sommer‐
huse pr. kvadratmeter boligareal, der har samme standardi‐
serede ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal som den
standardiserede ejerlejlighed.«
[Ansættelse af grundværdien for ejerlejligheder i etageejen‐
domme på ejendomme, der både anvendes til ejerlejligheder
i etageejendomme og anden type ejendom og for sommerhu‐
sejerlejligheder]
9)
I den under
nr. 25
foreslåede
§ 20 a
ændres i
stk. 1
og
2,
og
stk. 3, 1. pkt.
»Plandataregistret« til: »plandataregiste‐
ret Plandata.dk«.
[Lovteknisk ændring]
10)
I den under
nr. 25
foreslåede
§ 20 a
ændres i
stk. 4
»grundene« til: »grunden«.
[Lovteknisk ændring]
11)
I den under
nr. 25
foreslåede
§ 20 a
indsættes som
stk.
5:
»Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen kan anvende oplys‐
ninger fra plandataregisteret Plandata.dk, der mangler ende‐
lig kommunal godkendelse, jf. § 55, stk. 1, 3. pkt., ved vur‐
deringen af, om betingelserne for at anvende stk. 1-3 er op‐
fyldt.«
[Indskrænkning af bestemmelses anvendelsesområde]
12)
Efter nr. 32 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 30, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§§ 17-20« til: »§§ 17-20
a«.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 25,
om indsættelse af § 20 a]
13)
I den under
nr. 33
foreslåede affattelse af
§ 38, stk. 1,
ændres i
nr. 2
»nr. 4-8, 10 eller 11« til: »nr. 4-8 eller 11«.
[Lovteknisk ændring]
L 71b - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning
2123119_0003.png
3
14)
I den under
nr. 35
foreslåede
§ 45, stk. 2-7,
ændres i
stk. 7, 2. pkt.,
»§ 4, stk. 1, nr. 4« til: »§ 4, stk. 1, nr. 5, jf. nr.
1-4«.
[Lovteknisk ændring]
15)
Nr. 36
affattes således:
»36.
I
§ 55, stk. 1,
indsættes som
2
og
3 pkt.:
»Ved en vurdering kan told- og skatteforvaltningen lægge
oplysninger fra plandataregisteret Plandata.dk til grund,
medmindre told- og skatteforvaltningen bliver opmærksom
på, at oplysningerne må anses for åbenbart urigtige. Told-
og skatteforvaltningen kan anvende oplysninger i plandata‐
registeret Plandata.dk, der mangler endelig godkendelse fra
den kommune, hvori ejendommen ligger.««
[Lovteknisk ændring og præcisering af, hvilke oplysninger
fra Plandataregisteret, der kan anvendes i vurderingsarbej‐
det]
16)
Nr. 41
affattes således:
»41.
I
§ 64, stk. 3,
udgår »i særlige tilfælde«, og som
2.
og
3. pkt.
indsættes:
»Afgørelsen kan omfatte én eller flere vurderinger eller
omvurderinger. Afgørelse efter 1. og 2. pkt. kan endvidere
ske, hvor ansættelse af grundværdien er foretaget efter § 85
a.««
[Tilføjelse til bestemmelse om mulighed for at træffe afgø‐
relse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes]
17)
I den under
nr. 56
foreslåede indsættelse af
§ 73, stk.
4
og
5,
ændres i den indledende tekst »stk. 4 og 5« til: »stk.
4-6«, og som
stk. 6
indsættes:
»Stk. 6.
Der foretages ikke genberegning af ejendomsvær‐
diskatten for 2020 for ejendomme, der vurderes første gang
efter § 5 pr. 1. januar 2020.«
[Ejendomsværdiskatten for 2020 udtages af beregningen af
kompensation i den nuværende tilbagebetalingsordning]
18)
I den under
nr. 68
foreslåede ændring af
§ 77, stk. 2,
1. pkt.,
ændres »udbetaling« til: »genberegning, jf. § 73, og
udbetaling«.
[Præcisering af genberegningstidspunkt for kompensations‐
tilbud]
19)
I den under
nr. 69
foreslåede
§ 85 a
indsættes i
1. pkt.
efter »1. januar«: »2020«, og i
3. pkt.
indsættes efter »tillæg‐
ges denne del«: »af den mulige anvendelse«.
[Lovteknisk ændring og tydeliggørelse af, hvorledes grund‐
værdien ansættes, hvis en ejendom efter plangrundlaget skal
anvendes til alment boligbyggeri eller erhverv]
20)
Efter nr. 69 indsættes som nyt nummer:
»02.
§ 89, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Almindelige vurderinger og omvurderinger, der er fore‐
taget fra den 1. oktober 2013 og indtil denne lovs ikrafttræ‐
den eller efter §§ 87 og 88, af ejendomme, der efter reglerne
i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61
af 16. januar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger, kan
påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte
meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse
af den første almindelige vurdering af den pågældende ejen‐
dom efter § 5 i denne lov, eller i forbindelse med at told- og
skatteforvaltningen træffer afgørelse efter skatteforvalt‐
ningslovens § 20 b.««
[Præcisering af klageadgang for omvurderinger]
21)
Efter nr. 69 indsættes som nyt nummer:
»03.
§ 89, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Almindelige vurderinger og omvurderinger, der er fore‐
taget fra den 1. oktober 2014 og indtil denne lovs ikrafttræ‐
den eller efter §§ 87 og 88, af ejendomme, der efter reglerne
i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61
af 16. januar 2017, vurderes i ulige år, kan påklages senest 3
måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af dis‐
se vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første al‐
mindelige vurdering af den pågældende ejendom efter § 5 i
denne lov, eller i forbindelse med at told- og skatteforvalt‐
ningen træffer afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 20
b.««
[Præcisering af klageadgang for omvurderinger]
22)
Efter nr. 70 indsættes som nyt nummer:
»04.
I
§ 89, stk. 1,
indsættes som
4.-8. pkt.:
»Klagesager vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt.,
der på tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompensation
er verserende ved skatteankeforvaltningen, vurderingsanke‐
nævnet eller Landsskatteretten, kan i 3 måneder fra afgørel‐
sen af klagesagen uanset skatteforvaltningslovens § 4 a, stk.
2, § 6, stk. 1, og § 11, stk. 1, påklages igen til fornyet be‐
handling ved skatteankeforvaltningen, vurderingsankenæv‐
net henholdsvis Landsskatteretten for ansættelse af prisfor‐
holdene i aktuelt niveau, jf. dog 5. pkt. 4. pkt. finder tilsva‐
rende anvendelse, hvis afgørelsen i en afgjort klagesag ved‐
rørende vurderinger omfattet af 1. pkt. er indbragt for dom‐
stolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49, eller
den verserende klagesag vedrørende vurderinger omfattet af
1. pkt. indbringes for domstolene efter skatteforvaltningslo‐
vens §§ 48 eller 49. Tilsvarende gælder for genoptagelsessa‐
ger, der på tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompen‐
sation er verserende ved told- og skatteforvaltningen, jf.
skatteforvaltningslovens §§ 20 b, 33, og 33 a. 6. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i den verserende
genoptagelsessag påklages til skatteankeforvaltningen, vur‐
deringsankenævnet eller Landsskatteretten efter skattefor‐
valtningslovens §§ 4 a, 6 eller 11 eller indbringes for dom‐
stolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49. Ved
klage efter 4. og 6. pkt. kan der alene klages over selve pris‐
forholdene.««
L 71b - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning
2123119_0004.png
4
[Adgang til at klage over vurderingen i vurderingsårets ni‐
veau]
23)
Efter nr. 71 indsættes som nyt nummer:
»05.
I
§ 89, stk. 2,
indsættes som
4.-8. pkt.:
»Klagesager vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt.,
der på tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompensation
er verserende ved skatteankeforvaltningen, vurderingsanke‐
nævnet eller Landsskatteretten, kan i 3 måneder fra afgørel‐
sen af klagesagen, uanset skatteforvaltningslovens § 4 a, stk.
2, § 6, stk. 1, og § 11, stk. 1, påklages igen til fornyet be‐
handling ved skatteankeforvaltningen, vurderingsankenæv‐
net henholdsvis Landsskatteretten for ansættelse af prisfor‐
holdene i aktuelt niveau, jf. dog 5. pkt. 4. pkt. finder tilsva‐
rende anvendelse, hvis afgørelsen i en afgjort klagesag ved‐
rørende vurderinger omfattet af 1. pkt. er indbragt for dom‐
stolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49, eller
den verserende klagesag vedrørende vurderinger omfattet af
1. pkt. indbringes for domstolene efter skatteforvaltningslo‐
vens §§ 48 eller 49. Tilsvarende gælder for genoptagelsessa‐
ger, der på tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompen‐
sation er verserende ved told- og skatteforvaltningen, jf.
skatteforvaltningslovens §§ 20 b, 33, og 33 a. 6. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i den verserende
genoptagelsessag påklages til skatteankeforvaltningen, vur‐
deringsankenævnet eller Landsskatteretten efter skattefor‐
valtningslovens §§ 4 a, 6 eller 11 eller indbringes for dom‐
stolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49. Ved
klage efter 4. og 6. pkt. kan der alene klages over selve pris‐
forholdene.««
[Adgang til at klage over vurderingen i vurderingsårets ni‐
veau]
Til § 4
24)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 32
indsættes i
stk. 2, 1.
pkt.,
efter »eller i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar
2020«: »har foretaget en ansættelse«.
[Lovteknisk ændring]
25)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 32
indsættes i
stk. 4, 1.
pkt.,
efter »eller i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar
2021«: »har foretaget en ansættelse«.
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag. Det ene
lovforslag (A) vedrører fastsættelse af grund- og ejendoms‐
værdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssa‐
ger, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genop‐
tagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendoms‐
værdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurde‐
ringsområdet m.v. Det andet lovforslag (B) vedrører afledt
skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af
ejendomsvurderinger.
Det foreslås, at den del af lovforslaget, der vedrører den
afledte skattemæssige virkning af ændring eller foretagelse
af en vurdering, der genoptages ekstraordinært i det eksister‐
ende ejendomsvurderingssystem – herunder »0-skattesager‐
ne« – udskilles til et særskilt forslag.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
i ændringsforslag nr. 1 foreslås at dele lovforslaget.
Til nr. 3 og 9
Der er tale om lovtekniske ændringer, hvor ordet »Plan‐
dataregistret« ændres til »plandataregisteret Plandata.dk«, så
formuleringen vil afspejle den gældende retlige betegnelse
af registeret.
Til nr. 4
Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det, at der i ejen‐
domsvurderingslovens § 18 indsættes stk. 3-6 som nye styk‐
ker.
Med det foreslåede § 18, stk. 4, vil der i situationer, hvor
Plandataregisteret fastlægger en generel anvendelsesmulig‐
hed (dvs. plankode 1100) i forhold til en given grund såvel
som en specifik anvendelsesmulighed (f.eks. plankode 1110
om åben-lav boligbebyggelse i form af fritliggende parcel‐
boliger) skulle foretages en værdiansættelse efter den speci‐
fikke anvendelsesmulighed, hvis dette giver en højere an‐
sættelse af grundværdien.
I det foreslåede § 18, stk. 4, er der henvist til stk. 3 eller
5.
Det foreslåede § 18, stk. 6, vil skulle regulere, hvordan
værdiansættelsen efter plankode 1100 (generel anvendelses‐
mulighed) vil skulle foretages, når grunden er ubebygget.
Det foreslås, at der også henvises til stk. 6 i det foreslåe‐
de § 18, stk. 4, eftersom en ubebygget grund skal kunne
værdiansættes efter en specifik anvendelseskode (f.eks.
plankode 1130 om etageboligbebyggelse), hvis det giver en
højere værdi end værdiansættelsen efter den generelle plan‐
kode (1100) i henhold til stk. 6.
I forhold til ubebyggede grunde skal begrebet »ubebyg‐
gede« i det foreslåede § 18, stk. 6, i udgangspunktet forstås i
overensstemmelse med hidtidig praksis efter den tidligere
gældende vurderingslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, i relation til ubebyggede arealer. Denne
praksis vil indebære som også beskrevet i bemærkningerne
eksempelvis til det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, jf. § 1,
nr. 4, i det fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende
2019-20, A, L 71 som fremsat, s. 44, at en grund betragtes
som ubebygget, uanset at der er småbygninger m.v. i et min‐
dre omfang på grunden. Praksis efter den tidligere gældende
vurderingslov omfatter havehuse, skure, bevoksning m.m.
på arealet, så længe værdien af disse bygninger ikke udgør
mere end 10 pct. af grundværdien. Afgrænsningen af, hvad
der udgør småbygninger, vil i udgangspunktet følge definiti‐
onen heraf i Bygnings- og Boligregistret.
Småbygninger udgør dermed – ud over havehuse og sku‐
re – tillige garager, carporte og tilsvarende bygninger. Da
det i praksis har vist sig vanskeligt at estimere værdien af
L 71b - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning
2123119_0005.png
5
disse småbygninger, vil kravet om, at bygningen ikke må re‐
præsentere en værdi på mere end 10 pct. af grundværdien
fra hidtidig praksis, ikke blive videreført. Der kan dog være
undtagelsestilfælde, hvor f.eks. en garage har en sådan stør‐
relse og udformning, at det ikke vil være retvisende at anse
grunden for ubebygget, hvilket også er beskrevet i bemærk‐
ningerne til det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, jf. § 1, nr.
4, i det fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende 2019-20,
A, L 71 som fremsat, s. 44, hvortil der henvises.
Til nr. 5
Med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det, at der indføres
en særlig vurderingsnorm for grunde under ejerlejligheder
til etageboligbebyggelse.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at grundværdien for
grunde, der kan anvendes eller faktisk anvendes til etagebo‐
ligbebyggelse til ejerlejligheder, skal ansættes på baggrund
af ejendomsværdien, bygningsværdien og andre forhold, der
vurderes at have væsentlig betydning for grundværdien i
området.
De andre forhold, der kan have væsentlig betydning for
grundværdien, skal ikke nødvendigvis være relateret til det
område, hvor ejerlejligheden faktisk er beliggende, hvorfor
det foreslås med ændringsforslaget, at »i området« udgår af
den foreslåede stk. 1.
Til nr. 6
Det følger af det foreslåede i ændringsforslagets stk. 2 til
§ 19 a, at der skal ansættes en grundværdi for hver enkelt
ejerlejlighed ved fra en standardiseret ejendomsværdi at fra‐
trække ejerlejlighedens bygningsværdi.
Det foreslås endvidere, at bygningsværdien for ejerlejlig‐
heden pr. kvadratmeter boligareal skal ansættes svarende til
bygningsværdien for standardiserede enfamilieshuse pr.
kvadratmeter boligareal, der har samme standardiserede
ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal som den standar‐
diserede ejerlejlighed, samt at bygningsværdien for et stan‐
dardiseret enfamilieshus skal opgøres som den standardise‐
rede ejendomsværdi fratrukket grundværdien for en stan‐
dardstørrelse grund.
Det foreslås med ændringsforslaget, at stk. 2 præciseres,
så det klart fremgår, at det alene vil være ejendomme, der
alene anvendes til ejerlejligheder til etageboligbebyggelse,
der vil være omfattet af stk. 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag
nr. 3 og 4, der ligeledes vedrører, hvordan forskellige ejen‐
domme, der anvendes eller kan anvendes til etageboligbe‐
byggelse til ejerlejligheder, skal vurderes.
Det foreslås endvidere, at det præciseres, at der ved an‐
sættelsen af den standardiserede ejendomsværdi for ejerlej‐
ligheden og bygningsværdien tages udgangspunkt i et stan‐
dardiseret enfamilieshus og en standardiseret ejerlejlighed.
Det foreslås desuden, at »af almindelig størrelse« udgår.
Forslaget indebærer, at opgørelsen af grundværdien for
den konkrete lejlighed vil skulle fastsættes på grundlag af
ejendomsværdien pr. kvadratmeter boligareal for en standar‐
diseret ejerlejlighed på den konkrete beliggenhed, hvor pla‐
ceringen i den samlede ejendom, herunder etage, varierer
med den faktiske ejerlejlighed, fratrukket [den standardise‐
rede] bygningsværdi[en] for ejerlejligheden.
Med standardiseret menes, at ejendomsværdien pr. kva‐
dratmeter boligareal vil skulle beregnes på grundlag af de
samme bygningskarakteristika for alle ejerlejligheder. I den
sammenhæng er det bygningskarakteristika som opførelses‐
år (nyopført) og boligareal, der vil have størst betydning for
ejerlejlighedens standardiserede ejendomsværdi pr. kvadrat‐
meter boligareal. Endvidere vil der kunne indgå andre typer
af bygningskarakteristika, der dog forventes at have mindre
betydning for den standardiserede ejendomsværdi pr. kva‐
dratmeter boligareal. Standardiseringen af ejendomsværdien
pr. kvadratmeter boligareal for ejerlejligheden vil i praksis
blive udført ved brug af statistiske sammenhænge mellem de
enkelte parametre og deres betydning for ejendomsværdien
pr. kvadratmeter boligareal.
Ejendomsværdien pr. kvadratmeter boligareal for den
standardiserede ejerlejlighed er uafhængig af ejerlejlighe‐
dens faktiske størrelse.
Ved at anvende den samme standardiserede ejerlejlighed
kan forskelle i ejendomsværdien pr. kvadratmeter boligareal
henføres til forskelle i beliggenhed og placering i ejendom‐
men, herunder etage. Dermed undgås det, at en ansat grund‐
værdi for ejerlejligheder med samme beliggenhed kan blive
forskellig som følge af forskelle i de enkelte ejerlejligheders
bygningskarakteristika.
For at kunne anvende bygningsværdier for enfamiliehuse
pr. kvadratmeter boligareal til at fastlægge bygningsværdier
for ejerlejligheder pr. kvadratmeter boligareal skal byg‐
ningsværdierne være ensartede. Derfor foretages samme
standardisering af bygningskarakteristika for enfamiliehuset
som for ejerlejligheden. Med ændringsforslaget tydeliggøres
det, at det ikke kun er opførelsesåret, som standardiseres i
forbindelse med opgørelsen af ejendoms- og bygningsværdi‐
en.
Nedenfor i
tabel 1
fremgår et eksempel på, hvordan stan‐
dardiseringen kan se ud.
L 71b - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning
2123119_0006.png
6
Tabel 1: Eksempler på fremgangsmåde for beregning af grundværdien for ejerlejligheder
Ejerlejlighed A
Faktiske forhold
Opførelsesår
Boligstørrelse (A)
Etage
Ejendomsværdi
Ejendomsværdi pr. m
2
boligareal
Standardiserede forhold
Opførelsesår
Boligstørrelse, eksempel
Standardiseret ejendomsværdi pr. m
2
boligareal
(B)
Grundværdiberegning
Standardiseret bygningsværdi pr. m
2
(fra
grundværdikurve) (C)
Standardiseret ejendomsværdi (D) = (A) X (B)
Standardiseret bygningsværdi (E) = (A) X (C)
Grundværdi (D) – (E)
1970
100
2. sal
3.050.000
30.500
Nyopført
110
38.000
Ejerlejlighed B
1970
150
2. sal
4.425.000
29.500
Nyopført
110
38.000
Ejerlejlighed C
1970
100
3. sal
3.150.000
31.500
Nyopført
110
39.000
17.000
3.800.000
1.700.000
2.100.000
17.000
5.700.000
2.550.000
3.150.000
17.500
3.900.000
1.750.000
2.150.000
Det skal understreges, at beregningerne, herunder eksem‐
plerne på standardisering i tabel 1, alene skal illustrere frem‐
gangsmåden for beregningen efter forslaget. Beregningerne
er således ikke et udtryk for de endelige grundværdi- eller
bygningsværdiniveauer, idet beregningsgrundlaget er fore‐
løbigt og ikke konsolideret på tidspunktet for ændringsfor‐
slaget. Endvidere er de angivne størrelser for boligareal m.v.
endnu ikke endeligt fastlagt.
Det kan ikke udelukkes, at standardiseringen vil ændre
sig fra den ene vurderingstermin til den næste. Baggrunden
herfor er, at det, der i dag kan anses for almindeligt udbredte
karakteristika for ejerlejligheder, ikke nødvendigvis vil være
det om 5 eller 10 år. F.eks. kan det ikke udelukkes, at bolig‐
arealet for den gennemsnitlige ejerlejlighed om 10 år vil væ‐
re anderledes end i dag.
Den standardiserede ejendomsværdi pr. kvadratmeter bo‐
ligareal anvendes til at finde en bygningsværdi pr. kvadrat‐
meter boligareal fra grundværdikurven for et standardiseret
enfamilieshus. Der henvises i den forbindelse til eksempler‐
ne til det fremsatte lovforslags § 1, nr. 22.
Grundværdien for den pågældende ejerlejlighed beregnes
med udgangspunkt i det faktiske boligareal, den standardise‐
rede ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal og byg‐
ningsværdi pr. kvadratmeter boligareal.
Bygningsværdien for ejerlejligheden ansættes ud fra byg‐
ningsværdien pr. kvadratmeter boligareal for standardisere‐
de enfamiliehuse. Der ændres ikke med dette ændringsfor‐
slag ved, at bygningsværdien for enfamiliehuse fortsat skal
beregnes ud fra den grundværdikurve pr. vurderingstermi‐
nen, der vil blive anvendt ved vurderingen af grunde under
enfamiliehuse. Der er dog den forskel, at enfamilieshuset er
standardiseret, så det standardiserede enfamiliehus og den
standardiserede ejerlejlighed har samme bygningskarakteri‐
stika.
Bygningsværdien vil ifølge forslaget ikke være afhængig
af den moderejendom, en ejerlejlighed faktisk ligger i, idet
bygningsværdien vil skulle afspejle værdien pr. kvadratme‐
ter boligareal for et standardiseret enfamilieshus med en
kvalitet, der svarer til den gennemsnitlige kvalitet af de stan‐
dardiserede ejendomme, der indgår i beregningen af grund‐
værdikurven.
De foreslåede ændringer vedrørende stk. 2 ændrer ikke
ved, at grundværdiansættelsen for ejerlejligheder fortsat
foreslås målrettet slutbrugeren, ligesom
der ikke ændres ved, at der med den foreslåede § 19 a i
ejendomsvurderingsloven, foreslås indført en justeret norm,
hvor empiri for enfamiliehuse anvendes til at værdiansætte
grunde under ejerlejligheder.
Når empiri fra enfamiliehuse umiddelbart kan anvendes,
skal det ses i lyset af, at ejerboligkøbere grundlæggende fo‐
retager de samme typer af afvejninger i forbindelse med bo‐
ligkøbet, idet alle boligkøbere har et begrænset budget til rå‐
dighed. Den typiske ejerboligkøber værdiansætter overord‐
net en potentiel ejendom ud fra bygningsværdien (herunder
kvalitet) og værdien af beliggenheden (herunder beboelses‐
retten og eventuel egen grund) og afvejer således sammen‐
sætningen mellem bygnings-/boligværdi og beliggenheds-/
grundværdi i forbindelse med det konkrete boligkøb.
Der er tale om samme økonomiske afvejning uafhængigt
af, hvorvidt det er et hus eller en lejlighed, køberen er inte‐
resseret i og nogle købere vil i samme købssituation kunne
være interesseret i både en lejlighed og et hus. Dette er også
beskrevet i det fremsatte lovforslag.
Ændringsforslaget er således udtryk for en justering af
den beregningstekniske metode i forhold til, hvordan empiri
fra enfamiliehuse anvendes. Således er der tale om, at ejer‐
lejligheden standardiseres på flere bygningskarakteristika og
herefter anvendes empiri fra enfamilieshuse med samme
L 71b - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning
2123119_0007.png
7
standardisering. Efter det fremsatte lovforslag skulle der ale‐
ne ske en standardisering til nyopført.
De foreslåede justeringer til stk. 2, herunder ensartet
standardisering af ejerlejlighedens og enfamilieshusets byg‐
ningskarakteristika, har to formål.
For det første at sikre grundværdier for ejerlejligheder,
der er uafhængige af ejendommens faktiske bygningskarak‐
teristika. Det skyldes, at værdien af grunden for ejerlejlighe‐
den kan henføres til beliggenheden, herunder placering i
ejendommen, og ikke bygningskarakteristika.
For det andet standardiseres enfamilieshuset og ejerlejlig‐
heden, så bygningskarakteristika bliver ensartede for den
standardiserede ejerlejlighed og det standardiserede enfami‐
lieshus. Det har til formål at sikre, at bygningsværdierne er
sammenlignelige for den standardiserede ejerlejlighed og
det standardiserede enfamilieshus. Med ens bygningsværdi‐
er pr. kvadratmeter boligareal og samme boligareal vil byg‐
ningsværdien være den samme. Da der tages afsæt i samme
ejendomsværdi, vil grundværdien også blive den samme.
Hvis vurderingsmyndigheden giver tillæg eller nedslag til
den faktiske ejendomsværdi, og tillæg eller nedslag gives ud
fra beliggenhedskarakteristika, skal Vurderingsmyndighe‐
den som udgangspunkt også give et tillæg eller nedslag til
den standardiserede ejendomsværdi.
Er ejerlejlighederne placeret på fremmed grund, vil ejer‐
lejlighederne ikke selv få ansat en grundværdi. Den samlede
grundværdi for ejerlejlighederne vil i stedet blive ansat som
grundværdien for den ejendom, hvor ejerlejlighederne er
placeret.
Til nr. 7
Efter det foreslåede stk. 3 vil der for ejerlejligheder pla‐
ceret på en moderejendom, hvor bedste økonomiske anven‐
delse, jf. § 17, er planlagt anvendelse efter § 18, skulle for‐
deles den del af moderejendommens samlede grundværdi,
der ikke fordeles efter stk. 2, på de enkelte ejerlejligheder
efter ejendomsvurderingslovens § 21, der tillægges grund‐
værdien efter stk. 2.
Der forslås med ændringsforslaget at der for ejendomme,
der alene anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejlighe‐
der, ansættes en særskilt moderejendomsgrundværdi for
eventuelle uudnyttede etagemeter etageboligbebyggelse.
Hermed tydeliggøres det, hvordan der udover den fakti‐
ske grundværdiansættelse efter stk. 2 for de enkelte ejerlej‐
ligheder også ansættes en planlagt grundværdi for den øvri‐
ge mulige udnyttelse til etageboligbebyggelse. Derudover
præciseres, at der i tilfælde omfattet af stk. 2 og stk. 3, 1. og
2. pkt., ikke tages hensyn til andre anvendelsesmuligheder
end etageboligbebyggelse ved ansættelsen af grundværdien,
jf. § 18. Der vil således ikke blive taget hensyn til evt. mu‐
ligheder for opførelse af rækkehuse (tæt lav) eller enfamilie‐
shuse (åben lav) i plangrundlaget, uanset om dette kunne
medføre en højere grundværdi af moderejendommen.
Det foreslås endvidere, at det tydeliggøres, at et eventuelt
uudnyttet etageareals værdi fordeles efter fordelingstallene
til de enkelte lejligheder, uanset hvad disse lejligheder an‐
vendes til. For ejendomme, hvor der både findes ejerlejlig‐
heder, der anvendes til beboelse, og ejerlejligheder, der an‐
vendes til andre formål, vil en delmængde af den samlede
grundværdi for det uudnyttede etageareal blive fordelt til de
ejerlejligheder, der ikke anvendes til beboelse, for at sikre,
at hele værdien af det uudnyttede etageareal ikke fordeles til
de ejerlejligheder, der anvendes til beboelse.
Det uudnyttede etageareal opgøres ved fra det mulige
etageareal at fratrække alt opført etageareal opgjort efter det
gældende bygningsreglement på vurderingstidspunktet.
Ved bedømmelsen af, om der foreligger et uudnyttet eta‐
geareal, vil Skatteforvaltningen anvende de oplysninger, der
fremgår af Plandataregisteret om udnyttelsesmulighederne
til etageboligbebyggelse, hvilket er beskrevet i de almindeli‐
ge bemærkninger i det fremsatte lovforslag, jf. Folketingsti‐
dende 2019-20, A, L 71 som fremsat, afsnit 2.5.2. Indehol‐
der Plandataregisteret ikke tilstrækkelige oplysninger til at
fastlægge udnyttelsesmulighederne til etageboligbebyggelse,
vil den mulige udnyttelse skulle fastlægges efter bestemmel‐
serne i § 20 a.
På samme måde vil et eventuelt fradrag for grundforbed‐
ringer skulle fordeles ud fra fordelingstallene.
Endvidere foreslås det, at kvadratmeterprisen for det uud‐
nyttede etageareal skal fastsættes på grundlag af en gennem‐
snitlig, standardiseret ejerlejlighed, dvs. en standardiseret
ejerlejlighed, hvor den anvendte etageplacering svarer til
den etageplacering, der giver en gennemsnitlig ejendoms‐
værdi pr. m
2
boligareal på tværs af etageplaceringer. Det vil
som udgangspunkt medføre, at en 2. sals ejerlejlighed vil
være den gennemsnitlige ejerlejlighed.
Af den foreslåede stk. 4, følger det, at grundværdien for
ejendomme, der kan anvendes til etageboligbebyggelse til
ejerlejligheder, ansættes efter stk. 2.
Det foreslås med ændringsforslaget, at den foreslåede stk.
4 tilrettes, så det klart fremgår, at grundværdien for sådanne
ejendomme ansættes dels efter § 19 a, og dels efter vurde‐
ringsnormen i ejendomsvurderingslovens § 15, herunder
eventuel anden planlagt anvendelse, samt ud fra den faktiske
anvendelse. Hermed sikres det, at hvor etageboligbebyggel‐
se til ejerlejligheder ikke er bedste økonomiske anvendelse,
vil det være muligt at tage højde for det i forbindelse med
vurderingen. Det vil herefter, i modsætning til ejendomme,
der faktisk anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejlig‐
heder, være muligt at foretage en grundværdiansættelse af
den planlagte anvendelse som f.eks. enfamilieshus.
Ligeledes sikrer den foreslåede ændring til det foreslåede
stk. 4, at det klart fremgår, at grundværdien ansættes ud fra
stk. 2, dog med udgangspunkt i en gennemsnitlig, standardi‐
seret ejerlejlighed.
Til nr. 8
Det foreslås med ændringsforslaget, at der indsættes to
yderligere stykker i den foreslåede § 19 a.
I det fremsatte forslag, var der ikke taget højde for vurde‐
ringen af ejendomme, der kun delvist anvendes til etagebo‐
ligbebyggelse til ejerlejligheder.
Det foreslås derfor, at der i den foreslåede § 19 a indsæt‐
tes et nyt stk. 5, hvorefter grundværdien for ejendomme, der
delvist anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder,
vil skulle opsplittes i forbindelse med ansættelsen af grund‐
L 71b - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning
2123119_0008.png
8
værdien. Herefter vil grundværdien for den del af grunden,
der faktisk anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejlig‐
heder, skulle ansættes ud fra forslaget til § 19 a, stk. 1-3,
med de ændringer, der følger af ændringsforslagets nr. 3-5,
mens den del af grunden, der ikke anvendes til etageboligbe‐
byggelse, vil skulle vurderes efter de almindelige regler for
fastsættelse af grundværdien, herunder også den foreslåede
§ 19 a, stk. 4, jf. nr. 5 i ændringsforslaget.
Opsplitningen vil skulle ske ud fra den andel af de samle‐
de etagemeter på grunden, der anvendes til etageboligbebyg‐
gelse til ejerlejligheder og de øvrige ejerlejlighedsopdelte
bygninger.
Den del af grunden, der i henhold til stk. 5 vil skulle vur‐
deres efter § 19 a, stk. 4, vil skulle værdiansættes særskilt.
Den herved opgjorte værdi af denne del af grunden vil blive
fordelt på de ejerlejligheder, der ligger på denne del af grun‐
den. Fordelingen på disse ejerlejligheder (eksempelvis ejer‐
lejlighedsopdelte rækkehuse eller parcelhuse) vil ske efter
fordelingstallet efter ejendomsvurderingslovens § 21 for
denne del af grunden.
Er der på en ejendom opført såvel etageboliger med ejer‐
lejligheder som ejerlejlighedsopdelte rækkehuse, vil grun‐
den dermed først blive delt op i forhold til det etageareal,
der anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder på
den ene side, og det etageareal, der anvendes til ejerlejlig‐
hedsopdelte rækkehuse, på den anden side.
Grundværdiansættelsen for de ejerlejligheder, der er be‐
liggende i etageboligejendommen, vil herefter skulle foreta‐
ges særskilt for hver etageejerlejlighed efter bestemmelserne
i forslaget til § 19 a, stk. 2 og 3, jf. ændringsforslagets nr. 4
og 5. Ved opgørelsen af det mulige uudnyttede etageareal til
etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, vil der skulle tages
hensyn til opdelingen af grunden, således at alene en for‐
holdsmæssig del af det uudnyttede etageareal henregnes til
denne del af grunden.
Det foreslås endvidere, at værdiansættelsen af den øvrige
del af grunden vil skulle foretages efter stk. 5, 2. pkt., jf. stk.
4. Værdiansættelsen vil skulle foretages efter bestemmelser‐
ne i ejendomsvurderingslovens §§ 18 og 20 med de foreslå‐
ede ændringer i § 1, nr. 21, 23 og 24, i det fremsatte lovfor‐
slag. Værdiansættelsen vil dermed afhænge af, hvad der er
muligt efter plangrundlaget. Værdien vil skulle opgøres for‐
holdsmæssigt for denne del af grunden, der efterfølgende vil
skulle fordeles efter fordelingstallet for f.eks. de ejerlejlig‐
hedsopdelte rækkehuse, der ligger på denne del af grunden.
I de tilfælde, hvor det er muligt at opføre etageboligbe‐
byggelse på grunden, vil der skulle foretages en forholds‐
mæssig opgørelse af værdien af denne anvendelse, jf. forsla‐
get til § 19 a, stk. 4, 2. pkt., jf. stk. 2, jf. ændringsforslagets
nr. 4 og 5. Tilsvarende gør sig gældende, hvis andre anven‐
delser er mulige. Er den faktiske anvendelse til (ejerlejlig‐
hedsopdelt) rækkehus lovlig, men ikke mulig efter plan‐
grundlaget, vil der herudover skulle foretages en faktisk op‐
gørelse af værdien af denne del af grunden, jf. ejendomsvur‐
deringslovens § 20 med de foreslåede ændringer i § 1, nr. 23
og 24, i det fremsatte lovforslag.
Ansættelsen af grundværdien for denne del af grunden vil
herefter afhænge af, hvad der giver den højeste værdi. Hvis
den faktiske anvendelse som ejerlejlighedsopdelte rækkehu‐
se giver den højeste værdi, eller den planlagte anvendelse
som rækkehuse er fuldt ud udnyttet på grunden, vil de eksi‐
sterende ejerlejlighedsopdelte rækkehuse få en grundvær‐
diansættelse efter den foreslåede § 19 b i det fremsatte lov‐
forslag.
Samtlige opgørelser vil være baseret på den arealmæssige
opdeling af grunden og en tilsvarende forholdsmæssig del af
den planlagte anvendelses- og udnyttelsesmulighed, jf. ejen‐
domsvurderingslovens § 18 med de foreslåede ændringer i §
1, nr. 21, i det fremsatte lovforslag, således at denne del af
grunden vurderes svarende til, at det var den en selvstændig
grund.
Er der tale om, at plangrundlaget alene tillader opførelse
af rækkehuse (tæt-lav boligbebyggelse) med højere tilladt
udnyttelse end den faktiske bebyggelse, vil værdiansættel‐
sen af denne del af grunden skulle baseres på denne anven‐
delses- og udnyttelsesmulighed, der vil skulle fordeles for‐
holdsvis efter fordelingstallet for den del, der er vurderet ef‐
ter forslaget til § 19 a stk. 4, jf. ændringsforslagets nr. 5. Der
vil i den sammenhæng skulle tages højde for, at der kun sker
en værdiansættelse af en del af grunden, hvorfor den mulige
udnyttelse tilsvarende vil skulle fastsættes forholdsmæssigt.
Den del af grunden, der er bebygget med etageejerlejlig‐
heder, men underudnyttet i forhold til mulig udnyttelse og
derfor vurderes efter forslaget til § 19 a, stk. 3, jf. ændrings‐
forslagets nr. 5, vil alene få fordelt potentialet for anvendel‐
se som etageboliganvendelse og -udnyttelse. Også for denne
del vil der kun skulle fordeles efter fordelingstallet, således
at det resterende etageboligpotentiale kan fordeles til den
del, der vurderes efter forslaget til § 19 a, stk. 4, jf. æn‐
dringsforslagets nr. 5.
Der skal ikke fordeles potentiale for andre anvendelser
end etagebolig efter den foreslåede § 19 a, stk. 3, jf. æn‐
dringsforslagets nr. 5, således at der kan være en værdi af
anden anvendelse end etagebolig, som normalt ville vurde‐
res efter ejendomsvurderingslovens § 18 med de foreslåede
ændringer i § 1, nr. 21, i det fremsatte lovforslag, men som
ikke fordeles fuldt ud til hele ejendommen. Det må dog for‐
modes, at anvendelse som etagebolig typisk vil være den
mest værdifulde anvendelse og udnyttelse, men der kan dog
være særlige planforhold eller beliggenhedsforhold, som til‐
lægger andre anvendelser højere værdi efter en vurdering ef‐
ter ejendomsvurderingslovens § 18 med de foreslåede æn‐
dringer i § 1, nr. 21, i det fremsatte lovforslag.
Der var endvidere ikke i det fremsatte forslag taget højde
for, at nogle af de i stk. 1 omfattede ejerlejligheder reelt var
sommerhusejerlejligheder, der ikke må anvendes til helårs‐
beboelse.
Der vil for sommerhuse blive anvendt en særskilt grund‐
værdikurve, der ikke er identisk med den, der vil blive an‐
vendt for enfamilieshuse. Hvis sommerhusejerlejligheder i
etageboligbebyggelse, ansættes ud fra grundværdikurven for
enfamilieshuse til helårsbeboelse, vil den fremfundne byg‐
ningsværdi ikke være repræsentativ for bygningsværdien af
sommerhuse.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at der indsæt‐
tes et nyt stk. 6, hvoraf det vil fremgå, at for sommerhusejer‐
L 71b - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning
2123119_0009.png
9
lejligheder i etageboligbebyggelse, vil bygningsværdien
skulle ansættes ud fra grundværdikurven for sommerhuse.
Beregningen følger derefter samme fremgangsmåde som for
ejerlejligheder til helårsbeboelse.
Til nr. 10
Det foreslås, at der udgår et bogstav i det foreslåede § 20
a, stk. 4, så der vil blive tale om »grunden« i ental, hvilket
vil rette op på en korrekturmæssig fejl.
Der er tale om en lovteknisk ændring og ændringsforsla‐
get har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 11
Med lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det, at der i ejen‐
domsvurderingsloven fastsættes regler for, hvordan grund‐
værdien ansættes i de tilfælde, hvor Plandataregisteret ikke
indeholder tilstrækkelige oplysninger om en grunds anven‐
delses- og/eller udnyttelsesmuligheder.
Det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 20 a,
stk. 5, at Plandataregisterets oplysninger bl.a. vil blive anset
for utilstrækkelige, hvis:
– der i Plandataregistret slet ikke eller kun delvist er regi‐
streret oplysninger på deljordstykkeniveau,
– de nedbrudte oplysninger i Plandataregistret er udtaget
til kontrol hos kommunen og endnu ikke er kontrolleret
og godkendt af kommunen, eller
– oplysningerne vedrører komplekse situationer, som ikke
umiddelbart kan repræsenteres i digitaliseringen af plan‐
forholdene.
Det foreslås, at der i den foreslåede § 20 a til ejendoms‐
vurderingsloven, indsættes et nyt stykke som stk. 5, der vil
skulle vedrøre de oplysninger, der på vurderingstidspunktet
er udtaget til kontrol hos kommunen og endnu ikke er ende‐
lig godkendt af kommunen. De pågældende oplysninger vil
på vurderingstidspunktet foreligge i Plandataregisteret, hvor
de vil være nedbrudt på deljordstykkeniveau.
En nærmere analyse af disse oplysninger har vist, at der i
langt de fleste tilfælde er tale om korrekte angivelser af an‐
vendelses- og udnyttelsesmulighederne for deljordstykker‐
ne, der blot mangler en endelig verificering fra den kommu‐
ne, hvori ejendommen er beliggende. Det vil dermed være i
meget få tilfælde, at kommunerne ikke godkender de pågæl‐
dende registreringer og i stedet erstatter dem med andre op‐
lysninger om den pågældende grunds anvendelses- og ud‐
nyttelsesmuligheder.
Med det foreslåede nye stykke i § 20 a vil oplysninger i
Plandataregisteret, der endnu ikke er endeligt godkendt af
den kommune, hvori ejendommen er beliggende, kunne an‐
vendes i forbindelse med grundværdiansættelsen. Disse op‐
lysninger vil dermed blive betragtet som »tilstrækkelige« til
at ansætte grundens værdi efter ejendomsvurderingslovens
§§ 18-19 b, uanset at kommunen ikke endeligt har verifice‐
ret den konkrete nedbrydning på deljordstykkeniveau.
Der kan være tilfælde, hvor de endnu ikke godkendte op‐
lysninger i Plandataregisteret alligevel ikke er tilstrækkelige
til at ansætte grundværdien efter §§ 18-19 b. Dette vil imid‐
lertid bero på andre omstændigheder, end det forhold, at op‐
lysningerne endnu ikke er endeligt godkendt. I disse situati‐
oner vil § 20 a udfylde anvendelsen og udnyttelsen i forhold
til den konkrete grund. Er der eksempelvis tale om en endnu
ikke godkendt oplysning om en bebygget ejerboliggrunds
udnyttelsesmuligheder, vil § 20 a, stk. 2, finde anvendelse,
hvis den pågældende oplysning angår en kompleks situation,
som ikke i tilstrækkelig grad kan nedbrydes på deljordstyk‐
keniveau.
Sker ændringen af oplysningerne hos kommunen først ef‐
ter vurderingstidspunktet vil Skatteforvaltningen kunne gen‐
optage vurderingen i henhold til skatteforvaltningslovens §
33. Også her vil det være en betingelse, at den efterfølgende
ændring af registreringen i Plandataregisteret har virkning
forud for vurderingsterminen.
Det foreslåede nye stk. 5 vil alene vedrøre de oplysninger
i Plandataregisteret, der er udtaget til kontrol og endnu ikke
er godkendt af kommunen. Der ændres ikke i øvrigt på,
hvornår oplysninger i Plandataregisteret anses for utilstræk‐
kelige. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger afsnit 2.5.2, hvoraf fremgår en ikke-udtømmende be‐
skrivelse af, hvornår den foreslåede § 20 a vil skulle finde
anvendelse. Eksempelvis vil der også kunne være tale om, at
Plandataregisterets oplysninger ikke er tilstrækkelige, hvis
der anvendes plankoder, der er udgået.
Til nr. 12
Af ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, følger det, at
samtidig med vurderingen af landbrugsejendomme og skov‐
ejendomme ansættes der en særskilt ejendomsværdi og en
særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådanne
ejendomme, for fritidsboliger beliggende på sådanne ejen‐
domme og for boliger omfattet af ligningslovens § 16, stk.
9, eller § 16 A, stk. 5. For andre boliger på landbrugsejen‐
domme eller skovejendomme ansættes alene en særskilt
grundværdi.
For boliger beboet af ejere på skovejendomme, andre bo‐
liger på landbrugsejendomme og skovejendomme og boliger
omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5,
følger det af § 30, stk. 3, 2. pkt., at grundværdien ansættes
efter §§ 17-20, jf. § 15. Det betyder, at grundværdien for de
nævnte ejendomme skal fastsættes efter den generelle vur‐
deringsnorm.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 22, jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som fremsat, foreslås
der indsat en ny bestemmelse i ejendomsvurderingslovens §
19 a, hvoraf det følger, hvorledes grundværdien ansættes for
grunde, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etagebo‐
ligbebyggelse til ejerlejligheder. Ligeledes foreslås det, at
der i ejendomsvurderingslovens § 19 b indsættes en bestem‐
melse om ansættelse af grundværdien for rækkehuse på mo‐
derejendomme.
Det foreslås, at disse bestemmelser også skal gælde for
ejendomme omfattet af § 30, stk. 3, 2. pkt.
Med lovforslagets § 1, nr. 25, jf. Folketingstidende
2019-20, A, L 71 som fremsat, foreslås det, at der indsættes
en ny bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 20 a,
hvoraf det følger, hvordan grundværdien ansættes i de til‐
fælde, hvor Plandataregisteret ikke indeholder tilstrækkelige
L 71b - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning
2123119_0010.png
10
oplysninger om en grunds anvendelses- og/eller udnyttelses‐
muligheder.
Det foreslås, at denne bestemmelse også vil skulle finde
anvendelse ved ansættelse af grundværdien for ejendomme
omfattet af § 30, stk. 3, 2. pkt., ved at henvisningen til ejen‐
domsvurderingslovens §§ 17- 20 i § 30, stk. 3, 2. pkt., æn‐
dres til §§ 17- 20 a.
Til nr. 13
Med lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås en nyaffattelse af
ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1. I den foreslåede §
38, stk. 1, nr. 2, henvises der til § 6, stk. 1, nr. 10, hvorefter
der skal ske omvurdering pr. 1. januar i året efter en almin‐
delig vurdering for ejendomme, hvor betingelserne for en
samlet vurdering efter § 2, stk. 2, der med forslaget vil blive
stk. 3, ikke længere er opfyldt. I den foreslåede § 38, stk. 1,
nr. 4, henvises til § 2, stk. 3, hvorfor der ikke er behov for i
den foreslåede § 38, stk. 1, nr. 2, at henvise til § 6, stk. 1, nr.
10. På denne baggrund foreslås det, at henvisningen udgår.
Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og vil ikke
medføre en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 14
Med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås det, at ejendoms‐
vurderingslovens § 45, stk. 2 og 3, ophæves, samt at der i
stedet indsættes stk. 2-7, som nye stykker i bestemmelsen. I
det foreslåede stk. 7, 2. pkt., er henvist til § 4, stk. 1, nr. 4,
hvilket er en fejl. Det foreslås derfor, at henvisningen æn‐
dres til § 4, stk. 1, nr. 5.
Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter.
Til nr. 15
Der er tale om lovtekniske ændring af det foreslåede 2.
pkt., hvor ordet »Plandataregistret« ændres til »plandataregi‐
steret Plandata.dk«, så formuleringen vil afspejle den gæl‐
dende retlige betegnelse af registeret.
I § 1, nr. 36, i forslag til lov om ændring af ejendomsvur‐
deringsloven m.v., jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 71
som fremsat, er det foreslået, at der i ejendomsvurderingslo‐
ven fastsættes regler om, at Skatteforvaltningen kan lægge
Plandataregisterets oplysninger til grund, medmindre for‐
valtningen bliver opmærksom på, at oplysningerne må anses
for åbenbart urigtige. Lovforslagets almindelige bemærknin‐
ger (afsnit 2.5.2) indeholder en nærmere beskrivelse af de
oplysninger fra Plandataregisteret, der anvendes i vurde‐
ringsarbejdet.
Plandataregisteret indeholder bl.a. oplysninger om anven‐
delses- og udnyttelsesmulighederne for de enkelte deljords‐
tykker, der på vurderingstidspunktet er udtaget til kontrol
hos kommunen og endnu ikke endeligt godkendte. Æn‐
dringsforslaget omfatter disse oplysninger og skal ses i sam‐
menhæng med ændringsforslaget til et nyt stk. 5, i § 20 a.
En nærmere analyse af de pågældende oplysninger har
vist, at der i langt de fleste tilfælde er tale om korrekte angi‐
velser af anvendelses- og udnyttelsesmulighederne for del‐
jordstykkerne, der blot mangler en endelig verificering fra
den kommune, hvori ejendommen ligger. Det vurderes, at
det dermed kun vil være i meget få tilfælde, at kommunerne
ikke godkender de pågældende registreringer og i stedet er‐
statter dem med andre oplysninger om den pågældende
grunds anvendelses- og udnyttelsesmuligheder.
På den baggrund foreslås det, at oplysninger i Plandatare‐
gisteret, der endnu ikke er endelig godkendt af den kommu‐
ne, hvori ejendommen ligger, bliver anvendt i forbindelse
med grundværdiansættelsen.
I de få tilfælde, hvor kommunen ikke godkender oplys‐
ningerne i Plandataregisteret, vil kommunen erstatte oplys‐
ningerne i registeret med de korrekte angivelser af grundens
anvendelses- og udnyttelsesmuligheder. I disse tilfælde vil
de korrekte oplysninger blive anvendt ved grundværdiansæt‐
telsen, hvis ændringen af oplysningerne i Plandataregisteret
har virkning forud for vurderingsterminen. Eksempelvis i
det tilfælde, hvor en korrektion af en udnyttelsesmulighed i
forhold til et deljordstykke sker i februar 2020, men hvor
ændringen i planforholdet har virkning pr. 1. december 2019
og dermed forud for vurderingsterminen. Sker ændringen af
oplysningerne hos kommunen først efter det tidspunkt, hvor
der træffes afgørelse om grundvurderingen vil Skatteforvalt‐
ningen genoptage vurderingen efter reglerne i skatteforvalt‐
ningslovens § 33. I dette tilfælde vil det også være en betin‐
gelse, at den efterfølgende ændring af registreringen i Plan‐
dataregisteret har virkning forud for vurderingsterminen.
Til nr. 16
Efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, kan Skatte‐
forvaltningen i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at tilba‐
gebetalingsordningen ikke skal anvendes. Det fremgår af be‐
mærkningerne til § 64, stk. 3, i det fremsatte lovforslag, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, s. 113, at
dette er tilfældet, hvor forholdene vedrørende en given ejen‐
dom er så særegne, at det ikke vil være muligt at anvende
den automatiserede løsning, der lægges op til med tilbagebe‐
talingsordningen.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
41, at ejendomme kan udtages efter ejendomsvurderingslo‐
vens § 64, stk. 3, ved manglende mulighed for systemunder‐
støttelse af tilbagebetalingsordningen.
Det vil generelt være en forudsætning for, at der kan ske
udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen,
at der foreligger et sammenligneligt grundlag for beregnin‐
gen af kompensationen.
Med lovforslagets § 1, nr. 69, foreslås indsat § 85 a i
ejendomsvurderingsloven. Med den foreslåede bestemmelse
vil der gælde særlige overgangsregler i forbindelse med den
almindelige vurderings pr. 1. januar 2020, og i den forbin‐
delse vil der være behov for at udvide hvilke tilfælde, der
kan medføre, at en ejendom udtages af tilbagebetalingsord‐
ningen.
På baggrund af den foreslåede § 85 a, vil der være ejen‐
domme, hvor ansættelsen af grundværdien pr. 1. januar
2020, ikke vil ske på samme plangrundlag, som de plan‐
grundlag der har dannet grundlag for grundværdien ansat i
de videreførte vurderinger.
Det foreslås derfor, at der i § 64, stk. 3, indsættes et nyt
pkt., hvorefter der kan træffes afgørelse om, at ejendomme
L 71b - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning
2123119_0011.png
11
omfattet af den foreslåede § 85 a, tilsvarende ikke skal være
omfattet af tilbagebetalingsordningen.
F.eks. vil ejendomsejere af ejendomme, hvor en vurde‐
ring som erhverv medfører en markant lavere grundværdi,
ikke alene fordi der ved vurderingen pr. 1. januar 2020 kun
vurderes for ejerbolig, modtage et kompensationstilbud be‐
regnet på baggrund af forskellige plangrundlag.
Til nr. 17
Tilbagebetalingsordningen omfatter efter ejendomsvurde‐
ringslovens § 73, stk. 1, de skatter, der er beregnet efter en
ejendomsværdi eller grundværdi, der er ansat pr. 1. januar
2011 eller senere.
Med den foreslåede ændring om indførelse af samtidig‐
hed mellem ejendomsværdiskatten og grundskylden, vil
ejendomsværdiskatten for 2020 blive beregnet på baggrund
af en videreført vurdering. Ejendomsværdiskatten for 2020
vil derfor være omfattet af tilbagebetalingsordningen, da den
vil være beregnet på en gammel vurdering.
Det vil imidlertid ikke være muligt på tidspunktet for
fremsendelse af kompensationstilbud til ejendomme der vur‐
deres første gang pr. 1. januar 2020, at medtage ejendoms‐
værdiskatten for 2020, da den først er endelig ved årsopgø‐
relsen for 2020, der først foreligger i 2021.
Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskatten for 2020
udtages af beregningen af kompensation i forbindelse med
den nuværende tilbagebetalingsordning. Det er imidlertid
hensigten, at der på et senere tidspunkt lovgives om en sær‐
skilt kompensationsberegning for ejendomsværdiskatten i
2020 for ejendomme der vurderes pr. 1. januar 2020.
Til nr. 18
Efter ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, vil der, hvis
der klages over den første nye vurdering, ske en genbereg‐
ning af kompensationsbeløbet, når den pågældende klagesag
er afsluttet. Genberegningen vil tage udgangspunkt i den
vurdering, der er resultatet af klagesagen.
Det foreslås, at det præciseres i ejendomsvurderingslo‐
vens § 77, stk. 2, 1. pkt., at der ligeledes skal ske genbereg‐
ning af kompensationstilbuddet, når en igangværende klage-
eller genoptagelsessag over en af de videreførte vurderinger
er afsluttet.
Hermed sikres det, at uanset om tidspunktet for udbeta‐
ling af kompensation udskydes på baggrund af en klage over
den aktuelle vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 75,
stk. 1, eller på grund af en igangværende klage- eller genop‐
tagelsessag over en videreført vurdering, skal der ske en
genberegning af kompensationen, når sagerne er afsluttet.
Genberegningen vil skulle tage udgangspunkt i de værdier,
der er ansat på baggrund af klage- eller genoptagelsessagen.
Hvis der i forbindelse med en klagesag f.eks. sker en æn‐
dring af 2015-vurderingen, vil kompensationsberegningen
blive foretaget med udgangspunkt i den ændrede vurdering
for 2015.
Til nr. 19
Med lovforslagets § 1, nr. 69, foreslås en ny bestemmelse
indsat som ejendomsvurderingslovens § 85 a, så der ved
vurderingen pr. 1. januar 2020 af ejerboliger som omfattet af
ejendomsvurderingslovens § 4, nr. 1-4 og 6-8, kun vil skulle
henses til mulige anvendelser til boligbebyggelse eller som‐
merhus- og fritidsboligbebyggelse ved ansættelser af grund‐
værdien.
Med lovforslagets § 1, nr. 69, er det bl.a. nærmere fore‐
slået, at der i ejendomsvurderingslovens § 85 a, 3. pkt., ind‐
sættes en bestemmelse om, hvorledes grundværdien ansæt‐
tes, såfremt det følger af plangrundlaget, at en del af en
ejendom, som er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4,
stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, skal anvendes til alment boligbyggeri
eller erhverv.
Det foreslås, at årstallet 2020 indsættes i det foreslåede §
85 a, 1. pkt., da dette som følge af en fejl, ikke er medtaget i
forbindelse med en specifik datoangivelse i den foreslåede
bestemmelse.
Det foreslås endvidere, at det i det foreslåede § 85 a, 3.
pkt., præciseres, at det vil være den mulige anvendelse af
grunden til alment boligbyggeri og erhverv, der ingen værdi
tillægges i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar 2020
efter § 18.
Hermed tydeliggøres det, at det alene er mulige anven‐
delser til boligbebyggelse (på nær alment boligbyggeri) eller
sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse, der tillægges be‐
tydning ved grundværdiansættelsen pr. 1. januar 2020, lige‐
som tilfældet er i det foreslåede § 85 a. 1. pkt. Det foreslåe‐
de § 85 a, 2. pkt., vil skulle regulere de situationer, hvor an‐
vendelsen til boligbebyggelse eller sommerhus- og fritidsbo‐
ligbebyggelse ikke er mulig efter plangrundlaget eller anden
offentlig regulering, men hvor der lovligt er opført en ejer‐
bolig, der skal vurderes pr. 1. januar 2020.
Ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vil der ikke for alle
ejendomme i Plandataregistret være registreret oplysninger
om, hvorvidt en del af en ejendom, som er omfattet af den
foreslåede § 85 a, 1. pkt., skal anvendes til alment boligbyg‐
geri eller erhverv. Skatteforvaltningen vil derfor i mange til‐
fælde ikke have oplysninger om, hvorvidt en ejendom efter
plangrundlaget er omfattet af bestemmelser, hvorefter en del
af ejendommen skal anvendes til alment boligbyggeri eller
erhverv.
Skatteforvaltningen vil ikke af egen drift til brug for vur‐
deringsarbejdet skulle gennemgå plangrundlaget for oplys‐
ninger om, hvorvidt en del af en ejendom skal anvendes til
alment boligbyggeri eller erhverv. Ejendomsejer kan i for‐
bindelse med deklarationsprocessen imidlertid gøre op‐
mærksom på, at en lokalplan indeholder bestemmelser om,
at en del af en ejendom skal anvendes til alment boligbygge‐
ri eller erhverv, hvorefter Skatteforvaltningen vil skulle tage
hensyn hertil i forbindelse med ansættelsen af grundværdi‐
en. Herefter vil denne mulige anvendelse af en del af ejen‐
dommen i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar 2020
ikke blive tillagt værdi.
Til nr. 20 og 21
Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, kan der
i forbindelse med den første almindelige vurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 5, klages over de videreførte
almindelige vurderinger.
L 71b - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning
2123119_0012.png
12
Omvurderinger foretaget i et af de videreførte vurde‐
ringsår, vil hermed alene kunne påklages i aktuelt niveau ef‐
ter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 eller 2, hvis disse
er foretaget i et almindeligt vurderingsår.
Det foreslås, at også omvurderinger, der ikke er foretaget
i et almindeligt vurderingsår, kan påklages i aktuelt prisni‐
veau. Aktuelt prisniveau vil for sådanne omvurderinger væ‐
re prisniveauet for året før.
Til nr. 22 og 23
Efter 1. pkt. i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og
2, kan der klages over de almindelige vurderinger, der er
foretaget i perioden fra 2013 og frem til tidspunktet for den
første almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens
§ 5. For ejerboliger vil det være vurderingen pr. 1. januar
2020, mens det for andre ejendomme vil være vurderingen
pr. 1. januar 2021.
Igangværende klage- eller genoptagelsessager medfører,
ligesom en klage over den nye vurdering, at der ikke frem‐
sættes et endeligt kompensationstilbud efter tilbagebeta‐
lingsordningen på samme tidspunkt, som klagefristen efter
1. pkt. i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, løber.
Hermed vil ejendomsejeren ikke have grundlag for at tage
stilling til, om det fremsatte tilbud om kompensation ønskes
accepteret, eller om vurderingen ønskes klagebehandlet.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 70 og 71, at der
i § 89, stk. 1 og 2, indsættes et nyt pkt., hvorefter det præci‐
seres, at videreførte vurderinger, der er under klage- eller
genoptagelsesbehandling på tidspunktet for udsendelsen af
meddelelserne om de videreførte vurderinger efter § 89, stk.
1, 1. pkt. og § 89, stk. 2, 1. pkt., og som dermed i den igang‐
værende klage- eller genoptagelsessag behandles efter pris‐
forholdene i henholdsvis 2011 eller 2012, kan påklages tre
måneder fra den igangværende klage- eller genoptagelses‐
sags endelige afslutning.
Forslaget sikrer, at det vil være muligt i alle tilfælde at få
klagebehandlet videreførte vurderinger efter de prisforhold,
der gjorde sig gældende i vurderingsåret.
Forslaget medfører imidlertid, at der kan opstå tvivl om
forholdet til andre bestemmelser om klage og genoptagelse,
herunder mere grundlæggende forvaltningsretlige princip‐
per, ligesom der kan være en risiko for, at de samme spørgs‐
mål skal behandles to gange af den samme instans, herunder
om der ved foretagelsen af den påklagede eller genoptagne
vurdering f.eks. er taget højde for de rigtige faktiske forhold
for ejendommen.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at der i ejen‐
domsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, indsættes nye 4.-8.
pkt. for dels at sikre, at formålet med det foreslåede nye 3.
pkt. kan opfyldes, dels at sikre, at der ikke sker behandling
af samme spørgsmål flere gange af samme instans.
Med ændringsforslaget til nyt 4. pkt. vil det direkte frem‐
gå, at klagemyndighederne kan genbehandle vurderingen
alene med henblik på ansættelse af prisforholdene i aktuelt
niveau, såfremt der træffes afgørelse i en klagesag, der ver‐
serer på tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompensa‐
tion efter lovens kapitel 13, og selvom der ikke af skattefor‐
valtningen er foretaget en ansættelse som følge af klagesags‐
afgørelsen.
Der er dermed tale om, at klagemyndighederne ikke be‐
handler spørgsmålet på baggrund af en klage over en sådan
ansættelse fra Skatteforvaltningen, men derimod behandler
spørgsmålet på baggrund af den oprindelige afgørelse fra
Skatteforvaltningen, selvom der ikke i Skatteforvaltningens
afgørelse er taget stilling til prisforholdene i aktuelt niveau,
samt på baggrund af det, der er lagt til grund og taget stilling
til i klagemyndighedens egen afgørelse i den oprindelige
klagesag.
Det sikres med ændringsforslaget, at det tydeliggøres, at
dette ikke hindres af f.eks. reglerne i skatteforvaltningsloven
om, at klagemyndighederne alene afgør klager over afgørel‐
ser fra Skatteforvaltningen, jf. skatteforvaltningslovens §§ 4
a, stk. 2, 6, stk. 1, og 11, stk. 1, eller f.eks. princippet om in‐
stansrækkefølge.
Det præciseres samtidig med ændringsforslaget, jf. for‐
slaget til nyt 5. pkt., at ejendomsejeren ikke afskæres fra en
sådan genbehandling af afgørelsen med henblik på ansættel‐
se af prisforholdene i aktuelt niveau, hvis ejendomsejeren
har indbragt eller indbringer klagemyndighedens afgørelse
for domstolene. Her vil klagemyndighederne fortsat kunne
behandle og tage stilling til en ansættelse af prisforholdene i
aktuelt niveau, selvom klagemyndighedens oprindelige af‐
gørelse har været prøvet under en retssag.
Med ændringsforslaget, jf. forslaget til nyt 6. pkt., vil der
gælde det tilsvarende for verserende genoptagelsessager
som for verserende klagesager, jf. forslaget til nyt 4. pkt., jf.
ovenfor.
Der vil ikke være tale om, at det samme spørgsmål eller
den samme sag prøves endnu en gang ved den samme in‐
stans. Der er derimod tale om, at der alene vil kunne klages
angående de aktuelle prisforhold for det påklagede vurde‐
ringsår. Andre forhold vedrørende samme ejendom i samme
vurderingsår vil ikke kunne prøves. Dermed kan heller ikke
andre forhold, der har været genstand for prøvelse i den op‐
rindelige klage- eller genoptagelsessag, gøres til genstand
for fornyet klagebehandling.
For så vidt angår andre forhold end prisforholdene, vil
klagemyndigheden altså kunne lægge disse uprøvet til
grund, hvilket også gælder for forhold, der er taget stilling
til i den oprindelige afgørelse fra Skatteforvaltningen eller
klagemyndighederne. Den fornyede klagebehandling vil i
øvrigt skulle ske efter de almindeligt gældende regler her‐
om, herunder reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 13
a.
Når ejendomsejeren modtager afgørelsen i den verseren‐
de klage- eller genoptagelsessag, der træffes efter prisforhol‐
dene i 2011 eller 2012, kan ejendomsejeren vælge, om den‐
ne vil acceptere det tilbud om kompensation, der er genbe‐
regnet på baggrund af den afgjorte klage- eller genoptagel‐
sessag i 2011- eller 2012-niveau, eller om der i stedet øns‐
kes en fornyet klagebehandling i aktuelt prisniveau. Vælger
ejendomsejeren at klage igen for at få en fornyet prøvelse i
det aktuelle prisniveau, vil der ikke for det pågældende år
blive udregnet et kompensationstilbud, da ejendomsejeren i
stedet har valgt den fulde prøvelse af det pågældende år.
L 71b - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning
2123119_0013.png
13
Der vil desuden samtidig med udsendelsen af den første
nye vurdering skulle fremsendes et foreløbigt tilbud om
kompensation, som ejendomsejeren kan vælge frem for at
fastholde en verserende klage- eller genoptagelsessag. Kla‐
ge- eller genoptagelsessagen anses således også for endeligt
afsluttet, såfremt ejendomsejeren vælger at acceptere kom‐
pensationstilbuddet ved at trække sin klage eller genoptagel‐
sesanmodning.
Det vil tillige være dette kompensationstilbud, som ejen‐
domsejeren skal tage stilling til, såfremt den verserende kla‐
ge- eller genoptagelsessag afsluttes uden en ændring af den
påklagede vurdering.
Det vil i alle tilfælde være ejendomsejeren, der på ny skal
indgive klage efter de almindeligt gældende regler herom,
hvis der skal ske fornyet klagebehandling med henblik på
ansættelse af prisforholdene i aktuelt niveau. Ejendomseje‐
ren vil således også i forbindelse med fornyet klage efter det
nye 4. pkt. skulle indgive klage efter reglerne i skatteforvalt‐
ningslovens kapitel 13 a, herunder indgive en skriftlig be‐
grundet klage efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3,
og betale klagegebyr efter skatteforvaltningslovens § 35 c.
Til nr. 24 og 25
Der er tale om en præcisering af, at der i forbindelse med
vurderingen ved vurderingsterminen pr. 1. januar 2020 hen‐
holdsvis 2021 vil være tale om en ansættelse efter ejen‐
domsvurderingsloven.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2019 og var
til 1. behandling den 28. november 2019. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i [2] møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 14. oktober
2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 22.
Den 21. og 28. november 2019 sendte skatteministeren hø‐
ringssvarene og høringsnotater til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla‐
get.
[Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <antal>
skriftlige henvendelser om lovforslaget. ]
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S)
fmd.
Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V)
nfmd.
Torsten Schack Pedersen (V)
Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)
Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Alternativet (ALT)
48
42
16
16
14
13
13
5
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
3
1
1
1
1
1