Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 71 Bilag 1, L 71 A Bilag 1, L 71 B Bilag 1
Offentligt
2110247_0001.png
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0002.png
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0003.png
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0004.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
4. november 2019
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejen-
domsskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven (Fast-
sættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og
retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.)
Skatteministeriet har den 11. oktober 2019 anmodet om eventuelle bemærkninger til forslag til
lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsskatteloven, lov om kommunal ejen-
domsskat og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning
af afledt virkning af klage- og retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).
BL har i høringssvar af 20. april 2017 påpeget en grundlæggende bekymring for, at ændringen
af vurderingsprincippet for etageejendomme til beboelse overgår fra det gældende princip om
kontantværdi under forudsætning af alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika ved
ejendommen til et nyt princip om anvendelse og bedst mulige udnyttelse i økonomisk hen-
seende.
Disse bekymringer mindskes ikke ved nærværende lovforslag, der i forhold til moms og værdi-
ansættelse af byggegrunde yderligere kan føre til betragtelige forøgelser af huslejen for almene
beboere.
Moms ved ansættelse af ejendomsværdi og grundværdi
Den nuværende værdiansættelse af grundværdien sker ekskl. moms, men i lovudkastet foreslås
det, at det fremover skal ske med moms. Med en samlet betaling af ejendomsskatter i den al-
mene sektor på 2,2 mia.kr. årligt vil lovforslaget således brutto indebære, at ejendomsskatten
forøges med 550 mill.kr. eller med godt 900 kr. pr. lejemål. Konsekvensen vil således være en
ganske betydelig huslejestigning.
Grundresidualmetoden
Ændringen af værdiansættelsesprincippet fører til, at grundværdien for en almen etageejendom
ikke længere skal vurderes ud fra karakteristika m.v. ved fortsat anvendelse som almen bebyg-
gelse baseret på et non profit-princip, men i stedet skal vurderes ud fra bedst mulig økonomisk
anvendelse, hvilket angiveligt vil være som ejerboliger. Det er en helt afgørende principiel æn-
dring, som på sigt vil øge ejendomsskatten for almene boliger.
Eksisterende boligafdelinger
Forslaget til det nye vurderingssystem indebærer det meget store paradoks, at grundværdierne
skal vurderes ud fra den bedste (mest indtjeningsmaksimerende) økonomiske anvendelse også i
situationer, hvor det politisk netop er prioriteret ikke at opføre boliger, som maksimerer lejeind-
tægterne. Eksempelvis almene boliger, som netop skal fungere som et korrektiv i forhold til den
rene markedsleje.
Vurderingsprincippet påfører dermed på sigt almene boliger en ejendomsbeskatning, som hvis
huslejen fastsættes på markedsvilkår. Den økonomiske tankegang bag er uden tvivl, at de al-
mene boliger i en alternativ anvendelse kan indbringe en markedsleje. Dette er imidlertid ikke
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
side 2
formålet med de almene boliger og er i øvrigt i modstrid med de boligpolitiske målsætninger om
blandede byer.
På den baggrund må opfordres til, at det hidtil gældende vurderingsprincip fastholdes. Alterna-
tivt må det fastslås, at almene boligers økonomiske anvendelse sker ud fra et non-profit princip.
Nybyggeri
Forslaget vil også være fordyrende for det almene nybyggeri. For det fremgår af forslaget, at
byggegrunde ikke længere i byggeperioden kan vurderes med baggrund i en købspris, men skal
værdiansættes ud fra den endelige anvendelse, som altså jf. ovenfor er den bedste økonomiske
anvendelse.
Det betyder angiveligt, at en nyerhvervet byggegrund til byggeri af almene boliger skal værdi-
ansættes ud fra bedste alternative økonomiske anvendelse, som fx kan være byggeri af ejerbo-
liger. Det vil øge grundværdien markant i forhold til den faktiske købspris, og skattebetalingen
ud fra denne grundværdi skal ifølge forslaget allerede ske fra det tidspunkt, hvor grunden er-
hverves. Konsekvensen vil være en fordyrelse af nybyggeriet af almene boliger.
Tryghed for lejere
BL henviser i øvrigt til forligsaftalen af den 2. maj 2017, hvor forligspartierne blev enige om at
drøfte konsekvenserne af de nye ejendomsvurderinger for de almene boliger primo 2020, når
konsekvenserne kan fastlægges med større sikkerhed med det formål at sikre en rimelig husle-
jeudvikling i den almene boligsektor, herunder med særlig fokus på almene boligafdelinger med
store stigninger i beskatningen.
Det er i de foreløbige vurderinger antaget, at grundskyldsprovenuet fra almene boliger udgør ca.
2,5 mia. kr. i 2021 (2017-niveau), og at opkrævningen af grundskyld inklusiv en forventet skat-
terabat på 600 mio.kr. udgør 1,9 mia. kr. (2017-niveau). Grundskylden for de almene boligsel-
skaber, der har fået en skatterabat, må i forlængelse heraf maksimalt stige med 600 mio. kr.
(2017-niveau) frem til 2040 som direkte konsekvens af de nye ejendomsvurderinger. Der for-
ventes en gennemsnitlig stigning i grundskylden for alle almene boliger, der svarer til ca. 55 kr.
(2017-niveau) pr. måned frem mod 2040 i forhold til gældende regler.
Sammenfatning
Samlet set er BL ganske bekymret i forhold til forslagets virkninger, som på sigt kan føre til
både mærkbare huslejestigninger og fordyrelse af nybyggeriet. Det ses også at modvirke rege-
ringens egne ambitioner om at sikre lav husleje i almene boliger.
Det forekommer ikke gennemtænkt, at grundstykket under en almen boligafdeling skal vurderes
ud fra et princip om markedsleje, når almene boliger netop er sat i verden for at drive boligud-
lejning ud fra et non-profit princip, hvor lavere husleje netop skal sikre mindre indkomster en
god bolig og blandede byer.
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0006.png
side 3
På den kortere bane kan forhold ved indfasning af skattereformen modvirke nogle af effekterne
af det nye vurderingsprincip, men på den længere bane vil det slå det igennem. I forhold til ny-
byggeriet vil elementerne i lovforslaget også på kortere sigt virke fordyrende.
BL står naturligvis til rådighed, såfremt der ønskes en uddybning af ovennævnte.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0007.png
31. oktober 2019
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Pr. mail:
[email protected]
Høringssvar
fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virk-
ning af klage- og retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.
Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Dansk Byggeri beklager dog den i vores optik
unødigt korte høringsfrist for så kompliceret et lovkompleks, tilmed henover efterårsferien.
Dansk Byggeri ser generelt med bekymring på de udfordringer, der er for ejendomsvurderin-
gerne, som senest har nødvendiggjort udskydelse af det kommende nye boligskatteregime
fra 2021 til 2024 med alt hvad det indebærer af ny usikkerhed og uintenderede konsekvenser
bl.a. vedr. indefrysning af grundskyld og deraf følgende uhensigtsmæssig stor gældsætning.
Ejerboligområdet:
Vi anerkender hovedformålet med det fremsatte lovforslag, der skal mu-
liggøre udsendelse af nye ejendomsvurderinger fra 2020
som det formuleres i afsnit 2.12.
2.8 om, at klage eller genoptagelsesanmodning afskærer kompensation:
”Hensigten
med
tilbagebetalingsordningen er at sikre boligejere en hurtig og smidig kompensation efter tilba-
gebetalingsordningen og samtidig imødegå en lang sagsbehandlingstid
i klagesystemet”.
Til
dette bemærker Dansk Byggeri dog, at vi er bekymret for borgernes retssikkerhed. Der bør
som minimum åbnes en kattelem, så boligejere kan få genoptaget deres sag, hvis der dukker
nye, graverende oplysninger frem
og ret beset er det jo ikke borgernes skyld, at skattevæ-
senets it-systemer og ejendomsvurdering har været så dårligt kørende i en årrække.
Dansk Byggeri henstiller til, at de i afsnit 2.4.2 foreslåede forbedringer i Plandataregistret så
vidt som overhovedet muligt, bliver tænkt sammen med en generel oprustning også af det
fejlbehæftede BBR-register. Herunder sikring af, at kommunerne har et større incitament til
at sikre en mere korrekt og rettidig BBR-registrering, jf. at den nuværende tilstand bl.a. inde-
bærer, at Danmarks Statistik m.fl. reelt ikke kan monitorere påbegyndt boligbyggeri.
Erhvervsejendomme:
Dansk Byggeri finder det generelt problematisk, at virksomheder mv.,
der ejer erhvervsejendomme, i den brede aftale om ny ejendomsskat fra 2017, ikke er sikret
den samme tryghed og retssikkerhed som de private boligejere. Konkret er den enkelte virk-
somheds dækningsafgift på erhvervsejendomme nemlig hverken omfattet af skatterabat, af
gunstige overgangsregler eller af automatisk tilbagebetaling af for meget betalt skat.
Når dertil lægges nærværende lovforslags ret teoretiske princip om, at beskatningsgrundla-
get for erhvervsejendomme skal være den såkaldte bedste (alternative) økonomiske anven-
delse, så tager vi et generelt forbehold for hele udformningen af nærværende lovforslag på
erhvervsejendomsområdet, som vi finder svært at gennemskue, og med utilstrækkelig rets-
sikkerhed for ejerne af erhvervsejendomme.
Dansk Byggeri har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget
Med venlig hilsen
Bo Sandberg
Cheføkonom
Nørre Voldgade 106
1358 København K
Telefon: 72 16 00 00
CVR-nr.:26 91 11 25
www.danskbyggeri.dk
[email protected]
Jyske Bank:
5032 - 0001028719
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0008.png
Anders Gleerup
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Lene Nielsen <[email protected]>
1. november 2019 10:43
JP-Lovgivning og Økonomi
Christoffer Marquardt Pahle; Sebastian Breth Arnberg; Anders Gleerup
RE: Høring af høringsparter på høringslisten over forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven mv.
Til Skatteministeriet
Den 11. oktober 2019 har Skatteministeriet (j. nr. 2018-8557) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et udkast til
lovforslag om fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager og
andre tilpasninger på vurderingsområdet mv.
I den anledning bemærkes, at lovudkastet ikke giver DI anledning til bemærkninger.
Jeg beklager den for sene besvarelse.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Juridisk konsulent
(+45) 3377 3563
(+45) 2949 4402 (Mobil)
[email protected]
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI’s Privatlivspolitik
From:
Christoffer Marquardt Pahle <[email protected]>
Sent:
11. oktober 2019 23:12
To:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Retssikkerhed
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Høring <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
JP-
Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Skatteankestyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Skatteankestyrelsen
<[email protected]>;
[email protected];
Jesper Kiholm Andersen <[email protected]>;
Vurderingsankenævnsforeningen (VAF) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]
Subject:
Høring af høringsparter på høringslisten over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv.
1
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0009.png
Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv. i ekstern høring.
Der vedhæftes:
-
-
-
-
Lovforslag
Resumé
Høringsbrev
Høringsliste
Eventuelle bemærkninger skal være Skatteministeriet i hænde senest
den 31. oktober 2019.
Den korte frist
beklages.
Med venlig hilsen
Christoffer Marquardt Pahle
Specialkonsulent
Ejendomme, Boer og Gæld
Tel.
Mail
+45 72 37 09 95
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
2
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0010.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2019-061566
D. 31. oktober 2019
Vedr.: Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven
m.v.
(Fastsættelse
af
grund-
og
ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager
og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.), (j.nr. 2018-8557)
Skatteministeriet har den 11. oktober 2019 sendt udkast til forslag til lov om ændring
af ejendomsvurderingsloven m.v. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier,
afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager og andre tilpasninger på
vurderingsområdet m.v.) i høring.
Udkastet har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer
som Danske Advokaters skattefagudvalg, og giver Danske Advokater anledning til
følgende bemærkninger:
Danske Advokater skal helt indledningsvis bemærke, at den fastsatte høringsfrist på
under 3 uger hen over en periode, hvori der erfaringsmæssigt af mange afholdes en
uges efterårsferie, forekommer meget kort. Der er tale om et omfattende lovudkast
på 152 sider på et komplekst område af stor betydning for en meget stor gruppe
borgere, og det havde derfor været hensigtsmæssigt, om høringsparterne havde haft
en rimelig periode til at fremmekomme med bemærkninger.
Danske Advokaters bemærkninger nedenfor er inddelt i nogle generelle
bemærkninger om ejendomsvurderingsloven, herunder forhold som ikke er
adresseret hverken i ejendomsvurderingsloven fra 2017 eller det foreliggende
lovudkast. Dernæst følger nogle konkrete bemærkninger til lovudkastet.
Generelle bemærkning til lovudkastet
Både den vedtagne ejendomsvurderingslov fra 2017 og det fremsendte lovudkast er
meget omfattende, og Danske Advokater har en generel bekymring for, at
lovgivningen om ejendomsvurderinger er/bliver unødigt kompliceret. Mange af de
vedtagne regler forekommer at være lappeløsninger, der ikke bidrager til et
sammenhængende og konsistent skattesystem.
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Det er særligt reglerne om grundværdiansættelse, som synes at være blevet unødigt
komplicerede. I vurderingsloven var der tidligere et generelt princip for
værdiansættelse af grunde. Disse skulle værdiansættes til handelsværdien i
ubebygget stand ud fra en i økonomisk henseende god anvendelse. Selvom
grundværdiansættelsen var vanskelig at foretage, var regelgrundlaget for så vidt
simpelt og gav sjældent anledning til tvivl. Der opstod dog blandt andet det problem,
at plangrundlaget (specielt i indre København) ikke harmonerede med omfanget af
de historiske bygninger. Det betød, at plangrundlaget kunne tillade en maksimal
bebyggelse på 150%, mens den faktisk bebyggelsesprocent udgjorde 450%. Da
grundværdien skulle ansættes i ubebygget stand, betød det, at handelsværdien af
grunden skulle ansættes ud fra en mulig bebyggelse på 150%. I stedet for at løse
problemet ved at harmonisere plangrundlaget med de faktiske bebyggelser, blev der i
ejendomsvurderingsloven af 2017 indført forskellige undtagelser i §§ 19 og 20 til
hovedreglen om, at grunde skal vurderes i ubebygget stand. Dette er i det
foreliggende lovudkast udvidet i forhold til boligetageejendomme, som nu heller ikke
skal vurderes ud fra handelsværdien i ubebygget stand, men i stedet på baggrund af
den værdi, grunden har for slutbrugeren. Der skal i den forbindelse foretages en
grundresidualbetragtning, hvor man først finder ejendommens samlede værdi (altså
med bygninger) og derefter fratrækker opførelsesomkostningerne. Det fremgår dog
videre, at det almindelige princip skal anvendes på grunde i mindre byer, fordi
grundresidualmetoden i de tilfælde giver lave (og måske negative) værdier.
Udover ovennævnte generelle betragtning skal Danske Advokater påpege en række
yderligere overordnede problemstillinger i relation til lovudkastet
Den første problemstilling er, at Danske Advokater finder det uhensigtsmæssigt, at
der gælder forskellige vurderingsnormer ved grundværdiansættelsen, således at
nogle grunde skal vurderes ud fra grundresidualværdien, nogle ud fra deres aktuelle
anvendelse og udnyttelse, mens en helt tredje kategori skal vurderes i bebygget
stand. En konsekvens heraf er, at det bliver sværere at forudse og beregne
grundværdiansættelsen, og at vurderingsnormen for to i øvrigt sammenlignelige
naboejendomme kan blive forskellig. Hertil kommer, at en yderligere konsekvens
med det foreliggende lovudkast synes at blive, at rettigheder og byrder af
offentligretlig karakter, som knytter sig til bygningerne (eksempelvis
bevaringsværdige
bygninger)
vil
skulle
tillægges
betydning
ved
grundværdiansættelsen for de ejendomme, hvor grundværdien skal ansættes på
baggrund af aktuel anvendelse og udnyttelse/bebyggelse.
En anden problemstilling efter Danske Advokaters opfattelse er den måde, selve
ejendomsskatten påvirker vurderingerne (både grundværdi og ejendomsværdi). Både
ejendomsvurderingsloven og lovudkastet er tavs herom, selvom det må være
åbenlyst, at ejendomsskatterne påvirker disse værdier. Et illustrativt eksempelvis i
den forbindelse er rækkehuskvarteret i Nordhavn, hvor nogle ejendomme er pålagt
grundskyld på op til 80.000 kr. om året, mens sammenlignelige ejendomme i samme
område betaler 25.000 kr. om året. Problemstillingerne er givetvis størst ved
overgangen til det nye ejendomsskattesystem, hvor de referenceejendomme, som
skal anvendes til at fastsætte den fremtidige ejendomsværdi og grundværdi er pålagt
ejendomsskatter i et system, hvor grundværdi og ejendomsværdi ikke svarer til
handelsværdierne, og hvor der i øvrigt har eksisteret forskellige skattestopregler og
begrænsninger i stigningen i grundskyld.
Det er i øvrigt ikke ubetinget, at ejendomsskatterne ikke tillægges betydning ved
grundværdi- og ejendomsværdiansættelsen, idet det f.eks. i § 6, stk. 1, nr. 6, i
ejendomsvurderingsloven fremgår, at der skal foretages omvurdering af ejendomme,
hvis anvendelse er ændret, når dette er af væsentlig betydning for vurderingen, eller
2/7
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
når ændringen indebærer, at der indtræder dækningsafgiftspligt, jf. § 23 A i lov om
kommunal ejendomsskat.
En tredje problemstilling, som er Vurderingsstyrelsen bekendt, men som ikke ses
adresseret i lovudkastet angår de tilfælde, hvor Vurderingsstyrelsen (eller en
klageinstans) foretager ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering, som
ville kunne påklages, når der åbnes op herfor.
Således følger det af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, at ekstraordinær
genoptagelse har skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter det tidspunkt,
hvor genoptagelse finder sted. Med en sagsbehandlingstid på tæt på 5 år i
Landsskatteretten, kan en anmodning om ekstraordinær genoptagelse eksempelvis
været indleveret i 2013, men således at afgørelsen om ekstraordinær genoptagelse
først træffes i 2018. Der mangler således en afklaring af, hvornår det skattemæssige
virkningstidspunkt indtræder, herunder også i lyset af at den første almindelige
vurdering kommer ved de nye vurderinger pr. 1. januar 2020/2021. Det er efter
Danske Advokaters opfattelse betænkeligt at udskyde virkningstidspunktet i relation
til ekstraordinær genoptagelse til det tidspunkt, hvor genoptagelse finder sted, og
Danske Advokater skal opfordre til, at det i stedet overvejes at lade det skattemæssige
virkningstidspunkt være vurderingen efter det tidspunkt, hvor anmodningen om
genoptagelse er indsendt.
Den fjerde problemstilling omhandler muligheden for påklage af de forkerte
vurderinger i den periode, hvor vurderingssystemet har været suspenderet (de
såkaldte videreførte vurderinger). I ejendomsvurderingsloven fra 2017 er der således
mulighed for at påklage de vurderinger, som i perioden blot er blevet videreførte,
men efter at der er foretaget ekstraordinær genoptagelse, står vurderingen
beløbsmæssig korrekt. Skatteyderen er dog forpligtet til at betale ejendomsskat af en
højere vurdering. Skatteyderen risikerer at blive dårligere stillet, hvis vedkommende
påklager en forkert vurdering i forhold til, hvis skatteyderen blot havde fortiet
oplysningerne og ventet med at påklage vurderingen, hvor vedkommende så ville
opnå tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat. Det er Danske Advokaters
opfattelse, at det er ikke hensigtsmæssigt, i et ejendomsskatteretlig perspektiv, at
stille de skatteydere, der har påklaget deres vurderinger, ringere end de skatteydere,
der venter på nye vurderinger fremsendt af myndighederne.
En femte generelproblemstilling omhandler tilbagebetalingsordningen, hvor
skatteyderne kan vælge mellem tilbuddet om tilbagebetaling eller at forsøge at få
nedsat vurderingen/ejendomsskatten via påklage. Tilbuddet om tilbagebetaling er
dog betinget af, at skatteyderen undlader at klage over vurderingerne, idet tilbuddet
om tilbagebetaling er en "fuld afregning i alle henseender". Det er efter Danske
Advokaters opfattelse problematisk, at tilbuddet om tilbagebetaling, der som bekendt
er genereret via en rent maskinel proces, af skatteyderen kan opleves som en
pression i forhold til at undlade at påklage vurderingerne, og dermed få en
tilbundsgående prøvelse. Denne oplevelse kan forstærkes af, at tilbuddet om
tilbagebetaling også udgør en endelig afregning i de situationer, hvor efterfølgende
begivenheder viser, at grundlaget for beregningen af tilbuddet om tilbagebetaling har
været forkert. I sådanne situationer er det Danske advokaters opfattelse, at tilbuddet
om tilbagebetaling bør kunne genberegnes.
Konkrete bemærkninger til lovudkastet
1.
Både i forhold til underkategoriseringen af ejendomstyperne nævnt i § 4, stk. 1, nr.
1-5 (lovudkastets § 1, nr. 6) og i forhold til oplysninger i Plandataregisteret
(lovudkastets § 1, nr. 35) kan oplysningerne lægges til grund, hvis disse ikke må anses
3/7
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
for "åbenbart urigtige". Efter Danske Advokaters opfattelse, er det vanskeligt at
forstå sondringen mellem, hvornår oplysninger om en ejendom er "urigtige", og
hvornår oplysninger er "åbenbart urigtige". Umiddelbart er det et objektivt
konstaterbart forhold, hvorvidt oplysninger i BBR eller i Plandataregistreret er
korrekt eller ej. Det kan selvsagt være et bevisproblem, hvis det vedrører oplysninger
om ejendommen tilbage i tid, men dette er jo ikke et spørgsmål om oplysningernes
rigtighed. Hvis oplysningerne er urigtige, og dette kan dokumenteres, bør
underkategoriseringen/Plandataregisteret ændres til det korrekte, således at der
opnås korrekte og betryggende vurderinger på et korrekt grundlag.
2.
Det følger af § 6, stk. 1, nr. 6, i ejendomsvurderingsloven, at der skal foretages
omvurdering af ejendomme, hvis anvendelse er ændret, når dette er af væsentlig
betydning for vurderingen, eller når ændringen indebærer, at der indtræder
dækningsafgiftspligt, jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat. Indtræden af
dækningsafgift medfører højere driftsomkostninger, hvilket sædvanligvis vil betyde,
at ejendomsværdien reduceres. Modsat gælder en ændret anvendelse, som betyder,
at ejendommen ikke længere skal pålægges dækningsafgiftspligt, jf. § 23 A i lov om
kommunal ejendomsskat. I den situation vil ejendomsværdien sædvanligvis forøges.
Som § 6, stk. 1, nr. 6, er formuleret, kan der være tvivl om, hvorvidt der skal foretages
omvurdering i den situation, hvor en ejendom ændrer anvendelse, og hvor den
ændrede
anvendelse
medfører,
at
ejendommen
ikke
længere
er
dækningsafgiftspligtig, jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat.
3.
I lovudkastet lægges der i § 15, stk. 3, op til en bagatelgrænse på 5 % for, hvornår
der kan tildeles et tillæg eller nedslag for særlige faktiske forhold. Den fastsatte
grænse er ikke nærmere begrundet, og Danske Advokater skal opfordre til, at
rationalet bag denne grænse, der umiddelbar forekommer højt sat, fremgår
udtrykkeligt i lovbemærkningerne. Alternativt bør grænsen nedsættes, eller der bør
indføres en supplerende absolut bagatelgrænse, således at man alene er under
bagatelgrænsen, hvis tillægget eller nedslaget udgør mindre end 5 % og udgør et
beløb på under eksempelvis 3 mio. kr. Således bør et tillæg på eksempelvis 5 mio. kr.
ikke anses som en bagatel, selvom vurderingen eksempelvis er 200 mio. kr.
I lovbemærkningerne fremgår desuden, at bagatelgrænsen også skal gælde
situationer, hvor vurderingen ansættes på baggrund af en manuelt fastsat
kvadratmeterpris, som anvendes i stedet for modelberegningen, men at
bagatelgrænsen omvendt ikke skal finde anvendelse, hvor ejendomsværdi og
grundværdi fastsættes på baggrund af et friere vurderingsfagligt skøn.
Det er Danske Advokaters opfattelse, at denne afgrænsning vil kunne være vanskelig
at arbejde med i praksis. Blandt andet fremgår det, at bagatelgrænsen ikke finder
anvendelse i de situationer, hvor modelberegningen er foretaget på baggrund af
fejlbehæftede data, som der efterfølgende korrigeres for ved tillæg eller nedslag, da
der ikke her vil være tale om særlige faktiske forhold. Danske Advokater bemærker,
at der er behov for i lovbemærkningerne at beskrive uddybende, om et tillæg eller
nedslag i den situation skal meddeles, uanset at det påvirker ejendomsværdi eller
grundværdi med under 5 %.
4.
I lovudkastet lægges der op til, at ejendomsværdi og grundværdi ansættes inkl.
moms ved boliganvendelse og ekskl. moms ved anden anvendelse. Danske Advokater
antager, at spørgsmålet om, hvorvidt ansættelse skal ske inkl. eller ekskl. moms,
alene gælder for momspligtige overdragelser. Således vil langt de fleste ejendomme
være overdraget uden moms, og Danske Advokater går ud fra, at der i så fald
også
efter lovudkastet
er tale om, at sådanne ejendomme ansættes til en værdi uden
moms, ligesom sammenligningsgrundlaget for disse ejendomme også bør være
4/7
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
ejendomme, der kan overdrages uden moms. Danske Advokater skal opfordre til, at
dette klargøres og eksplicit fremgår af lovudkastet.
5.
Der forslås endvidere en bestemmelse, hvorefter servitutter om byggeretter skal
indgå i grundværdiansættelsen, hvis servitutten er påtegnet af kommunalbestyrelsen
i henhold til § 42 i lov om planlægning. Danske Advokater går ud fra, at det må følge
modsætningsvist heraf, at servitutter om byggeretter, der ikke er påtegnet af
kommunalbestyrelsen i henhold til § 42 i lov om planlægning, ikke skal lægges til
grund. Danske Advokater skal opfordre til, at dette eksplicit afspejles i lovudkastet.
6.
Danske Advokater savner endvidere en nærmere begrundelse for, hvorfor
bestemmelsen alene omfatter servitutter om byggeretter. Da alle forhold i en
lokalplan anses som værende af offentligretlig karakter med den konsekvens, at
forholdene skal indgå i grundlaget for vurderingen, er der efter Danske Advokaters
opfattelse ingen umiddelbar begrundelse for, at alle forhold, som en
kommunalbestyrelse i henhold til § 42 i lov om planlægning har meddelt samtykke
til, ikke også skal indgå i grundlaget for grundværdiansættelsen. Det kunne f.eks.
gælde restriktioner om anvendelse mv.
Efter Danske Advokaters opfattelse kan der endvidere i forlængelse af det netop
anførte rejses spørgsmål om, hvorfor det tilsvarende ikke også skulle gælde i forhold
til § 43 i lov om planlægning. Denne bestemmelse fastslår, at kommunalbestyrelsen
ved påbud eller forbud kan sikre overholdelsen af servitutbestemmelser om forhold,
hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan.
Det forekommer efter Danske Advokaters opfattelse uhensigtsmæssigt, hvis samme
rådighedsindskrænkning
underlagt
samme
myndighedsbeføjelser
skal
værdiansættes forskelligt afhængigt af, om rådighedsindskrænkningen følger af en
vedtaget lokalplan eller af en tinglyst servitut, som kommunen i medfør af § 42 har
meddelt samtykke til, eller som kommunen ved påbud/forbud efter § 43 i lov om
planlægning har sikret overholdelsen af, idet der i begge tilfælde skal være tale om
forhold, som kunne være reguleret i en lokalplan.
7.
I lovudkastets forslag til ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 3, er der lagt op til en
bestemmelse, som normerer, at det er grundens faktiske anvendelse, som skal
anvendes, hvis plangrundlaget anvender en generel angivelse af, hvorledes en grund
kan anvendes. I sådanne tilfælde er det
hvis grunden er beliggende i byzone eller
sommerhuszone - ikke den faktiske udnyttelse af grunden, som skal lægges til grund,
men derimod den udnyttelse af grunden, som er mulig i henhold til det
bygningsreglement, som er gældende på vurderingstidspunktet, men således at
grundens udnyttelse ikke kan opgøres til mere, end hvad der følger af
plangrundlaget. Hvis grunden er beliggende i landzone, er det derimod den faktiske
udnyttelse, som skal lægges til grund. Endelig skal der efter § 18, stk. 3, 5. pkt.,
foretages en yderligere grundværdiansættelse, hvis plangrundlaget ud over at være
generel tillige indeholder en specifik angivelse af, hvordan en grund skal anvendes. I
disse situationer skal ansættelsen ske på baggrund af den specifikke anvendelse, hvis
dette vil medføre en højere grundværdiansættelse end den ovennævnte efter § 18,
stk. 1, 1.4. pkt.
Efter Danske Advokaters opfattelse er bestemmelsen svær at forstå, og der kunne
med fordel i udkastet til lovbemærkningerne være anført eksempler på
anvendelsesområdet. Det må herudover antages at være vanskeligt for den enkelte
skatteyder at forholde sig til, hvornår ansættelsen skal ske på baggrund af (i) den
faktiske udnyttelse, (ii) den i økonomiske henseende bedste udnyttelse eller (iii) den
udnyttelse, som er mulig i henhold til bygningsreglementet. Endelig forekommer det
5/7
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
vanskeligt at overskue samspillet mellem den nugældende bestemmelse i
ejendomsvurderingslovens § 20 og den foreslåede § 20 a, som til en vis grad følger
samme systematik med forskellige måder at ansætte udnyttelsen på i situationer,
hvor en ejendoms anvendelse og/eller udnyttelse ikke er registreret i
Plandataregistreret.
Foruden de generelle bemærkninger til den foreslåede vurderingsnorm for grunde,
der anvendes til etageboligbebyggelse, skal Danske Advokater endvidere pege på, at
denne ejendomstype
uanset hovedreglen i § 15, stk. 1
skal ansættes på baggrund
af oplysninger om eller beregninger af den forventede kontantværdi af nyopførte
ejendomme, opførelsesomkostningerne og andre forhold, der vurderes at have en
væsentlig betydning for grundværdien i området.
8.
I udkastet til lovbemærkningerne er anført, at grundresidualmetoden
som er
den metode, bestemmelsen er udtryk for
giver væsentlig andre resultater i forhold
til de konstaterede handelsværdier i handler mellem uafhængige parter. Efter Danske
Advokaters opfattelse vil dette dog næppe i sig selv udgøre et problem, og Danske
Advokater efterspørger på den baggrund en nærmere beskrivelse af baggrunden for
den foreslåede bestemmelse.
9.
Det fremgår i øvrigt af udkastet til lovbemærkningerne, at det er den forventede
kontantværdi af en nyopført ejendom fratrukket de omkostninger, der er til at opføre
en sådan ejendom. I større dele af eksempelvis København, hvor
etageboligejendommene består af historiske mere eller mindre bevaringsværdige
bygninger, skal grundværdien altså ansættes ud fra en forventelig kontantværdi af en
nyopført ejendom. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er den forventede
kontantværdi af den pågældende ejendom som nyopført, eller om det er en nyopført
standardejendom, der skal anvendes, og Danske Advokater skal opfordre til, at dette
uddybes i bemærkningerne.
10.
Der foreslås endvidere indført et nyt stk. 4 i § 20, som skal kombinere
anvendelsen af § 18 og § 20 ved vurdering af én vurderingsejendom. Formålet er
som det er anført i udkastet til bemærkningerne
at bringe vurderingerne tættere
på, hvordan en investor vil prissætte sådanne ejendomme. Efter Danske Advokaters
opfattelse bør det nærmere anvendelsesområde præciseres ved et eller flere
eksempler. Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingsmyndigheden allerede i dag
skal
ansætte
en
ejendom
ud
fra
de
anvendelsesmuligheder
og
bebyggelsesmuligheder, som fremgår af plangrundlaget. Hvis der er flere
anvendelsesmuligheder og forskellige bebyggelsesmuligheder allokeret til forskellige
delområder, er vurderingsmyndigheden allerede i dag forpligtet til at vurdere den
samlede grund ud fra de i økonomisk henseende gode anvendelser og udnyttelser af
grunden.
11.
Som en ny § 21 a er foreslået en bestemmelse, som regulerer de afledte virkninger
af klage- og retssager. Det fremgår, at hvis en klageinstans har ændret grundværdien
for en ejerbolig som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, nr. 3 eller 7, anvendes denne ændrede
ansættelse ved de to efterfølgende almindelige vunderinger, dvs. maksimalt i 6 år.
Dette gælder dog alene, hvis ændringen ikke er foranledige af fejl i det objektive
grundlag for vurderingen. Hvis ændringen er begrundet i objektive fejl ved
vurderingen, som ville kunne begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §
33, stk. 1-3, vil der ikke være samme beskyttelse af vurderingen.
I udkastet til lovbemærkninger er det tillige anført, at det er en forudsætning for at
opnå tidsbeskyttelse på maksimalt 6 år, at der ikke sker omvurdering efter § 6. Efter
Danske Advokaters opfattelse må det give anledning til overvejelser, om en sådan
ophævelse af tidsbeskyttelsen i enhver omvurderingssituation er hensigtsmæssig.
6/7
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Eksempelvis vil en ekspropriation af 26 m
2
ganske vist udløse en omvurdering, men
spørgsmålet er, om det bør medføre, at tidsbeskyttelsen ophæves, eller om
tidsbeskyttelsen blot i stedet skulle vedblive med at eksistere med den justering, som
det forhold, der begrundede omvurderingen, giver anledning til. På denne baggrund
skal Danske Advokater opfordre til, at denne problemstilling uddybes i
bemærkningerne.
13.
Lovudkastets § 1, nr. 68, går ud på at ophæve den nugældende bestemmelse om,
at man ikke kan påklage ansættelser, der bygger på en videreført vurdering, som et
Vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allerede har truffet
afgørelse om. Øverst på side 116 i lovudkastet begrundes denne ophævelse med, at
klageinstanserne har ansat vurderingerne i 2011/2012-niveau,
og at der er ”behov for
at udvide klageadgangen for sådanne videreførte vurderinger, hvorefter der åbnes op
for, at også disse vurderinger kan blive klagebehandlet i aktuelt niveau.”
Umiddelbart kan dette læses således, at påklage af videreførte ansættelser og
omvurderinger i perioden efter 2011/2012, som alle er ansat i 2011/2012-niveau, ved
påklage skal ansættes i aktuelt niveau. De ejendomsejere, som har haft for høje
vurderinger i perioden efter 2011/2012, og som ikke vil modtage tilbagebetaling efter
tilbagebetalingsordningen som følge af nye vurderingsprincipper efter
ejendomsvurderingsloven, vil derfor opleve en markant forskelsbehandling
sammenlignet med de ejendomsejere, som har haft en korrekt ansættelse i
2011/2012, og som derfor i hele perioden er blevet beskattet på baggrund af
vurderinger foretaget i 2011/2012-niveau. For at sikre lige vilkår for alle
ejendomsejere bør vurderinger som påklages blive ansat i 2011/2012-niveau på
samme måde, som alle landets andre ejendomsejere er blevet i perioden fra
2011/2012. Hertil kommer, at en del af ejendomsejere med for høje vurderinger i
perioden efter 2011/2012-vurderingerne allerede har fået disse genoptaget
ekstraordinært
og dermed fået en prøvelse af værdierne i 2011/2012-niveau. Hvis
det er tanken, at disse ejendomsejere skal behandles anderledes end de øvrige
ejendomsejere
og dermed have ansat deres værdier i aktuelt niveau
må det efter
Danske Advokaters opfattelse som minimum kræves, at der udarbejdes
indekseringer, således at allerede ansatte 2011/2012-niveauer indekseres til aktuelt
niveau.
Danske Advokater bemærker endvidere, at en sådan fortolkning af den foreslåede
bestemmelse synes at være i direkte modstrid med tidligere tilkendegivne
oplysninger fra SKAT. Det må således have formodningen imod sig, at bestemmelsen
er tiltænkt et sådant indhold, hvilket imidlertid så bør tydeliggøres i lovudkastet.
Med venlig hilsen
Jeanie Sølager Bigler
Retschef
[email protected]
7/7
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0017.png
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0018.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til:
[email protected], [email protected],
[email protected]
og
[email protected]
25. oktober 2019
J.nr. 2019-11-0296
Dok.nr. 144306
Sagsbehandler
Sara Thorning Hansen
Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,
ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og
skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og
ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og
retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.)
Ved brev af 11. oktober 2019 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-
mærkninger til ovennævnte udkast.
Udkastet giver umiddelbart ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger, idet det dog forud-
sættes, at enhver eventuel behandling af personoplysninger foranlediget af udkastet sker un-
der iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Med venlig hilsen
Sara Hansen
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0019.png
Skatteministeriet
EJENDOM
DANMARK
31. oktober 2019
Nicolai Eigtved Gade 28
1402 København K
Ref. J.nr. 2018-8557
Seniorrådgiver, ph.o.
Morten Jarlbæk Pedersen
+45 2380 9033
[email protected]
Bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om
kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven
EjendomDanmark takker for muligheden for at give kommentarer til justeringen
af regelgrundlaget for de kommende ejendomsvurderinger. Der er tale om en
stor og vigtig sag, der k:ræver den allerstørste omhu og vedvarende opmærk-
somhed fra både administrativt og politisk hold.
Nedenfor findes først vore generelle bemærkninger til lovforslaget og dets
grundlag, mvorefter følger en raåke mere specifikke bemaerkninger til lovforsla-
gets enkelte dele.
Overordnede bemærkninger til lovforslaget
Det er af stor og afgørende vigtighed, at ejendomsbeskatningen i Danmark
igen bringes på fode. Lovforslaget indeholder en række tekniske og til dels
nødvendige justeringer af regelgrundlaget for det kommende vurderings-
system. l den forbindelse har EjendomDanmark tre overordnede betragt-
ninger:
Behov for vedvarende lovgivningsmæssigt og forvaltningsmæssigt fokus på et
system med så få administrative omkostninger som muligt
I EjendomDanmark er det vores principielle holdning, at ejendomsbeskatningen
i Danmark bør være simpel og gennemskuelig og med så få administrative om-
kostninger som muligt. Det kommende beskatningssystem er forhåbentlig et
skridt i den rigtige retning, men der skal fastholdes et fokus på at qøre systemet
gennemsigtigt og sikkert for landets ejendomsejere. Tillid til beskatningen og til
de statslige myndigheder i almindelighed bygger på, at borgere og erhvervsliv
kan forstå grundlaget for fx beskatningen.
Et markedskonformt og velfungerende system er vigtigere end et system, der
kan træde hurtigt i kraft
En qenerel rettesnor for arbejdet med den løbende tilpasning af ejendomsbe-
skatningen er, at man sigter efter den højeste grad af markedskonformitet. Det
er afgørende, at man anvender markedskonforme termer og metoder. Det bety-
der bl.a., at man altid bør tilstræbe at begrunde ejendomsbeskatningen i
EjendomDanmark - Nørre Voldgade 2 a 1358 København K - +45 33 12 03 30 - www.ejd.dk - CVR-nr. 10 39 02 14
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0020.png
2/8
markedskonforme forhold, og at datagrundlaget er solidt, når det anvendes til
vurderinger og beskatning. Det er således også vigtigere, at der etableres et
velfungerende og i videst mulige omfang markedskonformt system, end at sy-
stemet kan træde hurtigere i kraft.
Klar kommunikation er af afgørende betydning
Ydermere skal vi i EjendomDanmark qerrie understreqe, at det er af den aller-
største vigtighed, at kommunikationen i forbindelse med og forklaringen af de
kommende vurderinger og deklarationer prioriteres højt af skattemyndighe-
derne. Pædagogisk forklaring og formidling af vurderingen og dens grundlag
og tydeliggørelse af mulighederne for tilpasninger og klager er en afgørende og
absolut forudsætning for danskernes retssikkerhed i forbindelse med overgan-
gen fra et vurderingssystem til et andet.
Under de givne omstændigheder og inden for rammerne af de politiske rammer
på området er det vores opfattelse, at lovforslaget indeholder en række juste-
riri«;3er, der er nødvendige, hvis det kommende system skal kunne fungere opti-
malt. Der er dog enkelte dele af lovforslaget, der bør justeres riærmere, hvis fx
målsætningen om et markedskonformt beskatningsgrundlag skal holdes i hævd.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
Lovforslaget er i bemærkningerne delt i 15 temaer. Nedenfor findes disse
kommentarer følgende samme temaopdeling som i lovforslagets bemærk-
ninger.
gBfB,ri@ri5erir,g 0,O inriel<sering af ejenrlomme
EjendomDanmark har ingen kommentarer til det foreslåede.
Bagatelgrænse for tildeling af manuelle tillæg og nedslag
Skatteministeriet foreslår, at ikke-observerede og ejendomsspecifikke eller han-
delsbetingede karakteristika ved en ejendom skal have en vis størrelse, før det
kan odløse et tillæg eller et nedslag i forhold til den modelberegnede vurdering.
EjendomDanmark vurderer, at indførelse af en bagatelgrænse er fornuftig - ikke
mindst i lyset af at der ellers kan være tale om forhold, der vil medføre meget
store behov for manuelle tilpasninger og lignende. Ydermere kan de forhold,
der påvirker vurderingen med mindre end +/- 5 procent være inden for den
usikkerhed, som modelberegningen alligevel må forventes at have.
Vurderingsmyndighedens oplysningspligt i forbindelse med deklaration og vur-
dering
Skatteministeriet foreslår, at der iridføres en mulighed for at foretaqe vurderin-
qer på mangelfuldt grundlag uden manuel efterprøvning, når den manuelle ef-
terprøvning ikke kan give et mere oplyst grundlag. Skatteministeriet fremfører
desuden, at der lokalt kan være områder med lavere træfsikkerhed, da kvalite-
ten og mængden af data ikke er ens alle steder i landet.
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0021.png
3/8
EjendomDanmark vurderer, at denne mulighed for at foretaqe vurderinger på et
mangelfuldt grundlag efter alt at dømme kan være nødvendig for at sikre vur-
deringssystemets praktiske anvendelighed. Det er i den forbindelse dog af stør-
ste vigtighed, at vurderingsgrundlaget særligt i disse tilfælde gøres fuldkom-
men tydeligt og forståeligt for e)eme, således at de får de bedste muligheder
for at kunne oplyse sagen yderligere. Deklarationen skal derfor qøres tydelig,
klar og forståelig, og mulighederne for at påvirke vurderingen skal i samme om-
bæring ligeledes qøres fuldstændig tydelige for ejeme. Det bør derfor oplyses
saerskilt og tydeligt, når og hvordan en vurdering baserer sig på et mangelfuldt
grundlag.
EjendomDanmark vurderer også, at det ikke er åbenlyst, hvorvidt udfordringer
med mangelfulde vurderingsgrundlag kan føre til en forskelsbehandling af bor-
gerne i forbindelse med deres skattebetaling. EjendomDanmark opfordrer der-
for Skatteministeriet til at undersøge udfordringens omfang og efterfølgende
overveje eventuelle nødvendige forholdsregler og tilpasninger af regelgrundla-
get, hvis omfanget af det mangelfulde datagrundlag viser sig at være større
end ventet og acceptabelt. Hvis det viser sig relevant, kan man i den forbin-
delse muligvis overveje tilpasninger af klageadgangen eller tilpasninger af den
usikkerhedsmargen, som beskatningsgrundlaget bere«;)ries ud fra.
Præcisering af reglerne om faktisk anvendelse og udnyttelse
Skatteministeriet foreslår, at der skabes muligheder for, at en ejendom, hvis be-
skatningsgrundlag fastlægges på baggrund af ejendommens faktiske anven-
delse, kan vurderes i dele frem for som en stor ejendom.
EjendomDanmark vurderer, at der her er tale om en praktisk løsning på en ud-
fordring med komplekse grunde. Det er dog en reel bekymring, om det kan
være administrativt besværligt, ikke mindst for ejendomsejeren selv, at gen-
nemskue det reelle beregningsgrundlag for den samlede beskatning. Derfor er
det her af meget stor vigtighed, at man deklarerer tydeligt og klart, og at e)errie
gives god tid til at supplere vurderingen med relevante data.
Anvendelse af plandata fra Plandataregistret
Skatteministeriet foreslår, at skattemyndighederne kan se bort fra oplysnin-
qerrie i plandataregistret, hvis man selv bliver eller bliver gjort opmærksom på,
at disse ikke er tilstrækkelige eller urigtige.
EjendomDanmark vurderer, at der her umiddelbart er tale om en nødvendig
præcisering, der styrl<er sikkerheden i vurderingen og vurderingssystemet som
sådan.
Dog skal vi understrege, at det med denne ændring er nødvendigt også at inde-
holde plangrundlaget i den af skattemyndighederne udsendte deklaration om
vurderingsgrundlaget (og herunder også tydelig«;3øre, hvordan man som ejer
kan qøre indsigelser). Det skal sikre, at e)errie er tydeligt bevidste om
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0022.png
4/8
plangrundlaget for deres ejendomme. Dette er nødvendigt, når nu man i lov-
forslaget samtidig slår fast, at skattemyndighederne ikke er forpligtet til at fore-
tage en konkret efterprøvelse af plangrundlaget. Oerved bliver man afhængig
af indsigelser fra tilstrækkeligt oplyste e3ere, og dette skal afspejles og under-
støttes i regelgrundlaget.
Plangrundlag med generelle og specifikke anvendelsesbestemmelser
Skatteministeriet foreslår, at der i vurderingen af ejendomme i områder med
qerierelle (modsat specifikke) plangrundlag ikke skal tages udgangspunkt i den
"økonomisk mest fordelagtige anvendelse" af grunden, men i den faktiske an-
vendelse, således at man ikke beskattes af en vurdering, der er åbenlys skaev i
forhold til realiteterne alene pga. et uklart plangrundlag.
EjendomDanmark vurderer, at denne præcisering kan være nødvendig.
Skatteministeriet foreslår dog også, at "i de tilfælde, hvor plangrundlaget eller
anden offentlig regulering ud over en qerierel angivelse af, hvordan en grund
kan anvendes, tillige indeholder en specifik angivelse heraf, vil grundværdien
skulle ansættes efter den specifikke anvendelse, hvis dette vil medføre en hø-
jere grundværdiansaettelse."
EjendomDanmark vurderer, at denne bestemmelse er problematisk, idet der fo-
reslås, at man tager stilling til den endelige vurdering alene på baggrund af,
hvor man opnår den højest mulige vurdering og dermed beskatning. Ejendom-
Danmark foreslår derfor, at bestemmelsen erstattes af en bestemmelse om altid
at følge det specifikke plangrundlag, hvor dette er muligt. Dette vil også qøre
vurderingen mere markedskonform og realistisk i forhold til områdets karakter
og markedsforhold.
Ejerboliger, der efter plangrundlaget kan anvendes til erhverv
Skatteministeriet foreslår, at der indføres en overgangsordning, hvorefter
grunde, der både kan bruges til bolig og erhverv kun skal vurderes som boliger
(hvis de anvendes som sådan) og ikke både som bolig og erhverv, idet ejen-
domsvurderingssystemet ikke er færdigt endnu.
EjendomDanmark vurderer, at der her er tale om en god overgangsordning,
men vi skal endnu en gang understrege behovet for klar formidling om disse
forhold. Det er således væsentligt at oplyse alle de ramte ejere herom, da det vil
betyde, at deres vurdering muligvis kommer til at ændre sig betydeligt, når der
næste gang skal foretaqes en vurdering.
Moms ved ansættelse af ejendomsværdi og grundværdi
Skatteministeriet foreslår, at ejendomsværdier skal fastsættes inkl. moms kun
fratrukket de dele af ejendommen, der anvendes til andre formål end beboelse.
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0023.png
5/8
EjendomDanmark vi?irderer, at reglerne om værdiansættelse med moms i dag er
komplicerede, og det er derfor kun ønskeligt, at der foretages en afklaring
heraf. Vi er dog ikke overbeviste om, at den foreslåede ordning fuldstændig
skaber den nødvendige afklaring. Vi vil derfor anbefale, at denne specifikke del
af forslaget overvejes riærmere og gerne i samarbejde med branchen selv, såle-
des at der skal formuleres et klart, entydigt og markedskonformt regelsæt.
Det kan i den forbindelse muligvis være relevant at overveje, om moms overho-
vedet bør indgå i vurderingsgrundlaget, da man ellers derfor effektivt vil skulle
betale skat af moms. Det nuværende forslag baserer sig eksempelvis på forhol-
dene for den forventede slutbruger af ejendommen. Denne kan dog vaere me-
get svær at fastlægge - især i udviklingsområder og lignende, hvor slutbruge-
ren kan ændre sig undervejs i udviklingsprocessen. Oermed skabes en risiko for
vilkårlige og meget store udsving i vurderingerne.
Ydermere erklærer Skatteministeriet selv, at forslaget alligevel ikke vil "inde-
bære en fuldstændig parallel behandling i moms- og vurderingsmæssig hen-
seende", hvorfor vi må konstatere, at der stadig er behov for at få belyst dette
emne nærmere. EjendomDanmark skal derfor anbefale, at man veriter med at
vedtage denne del af lovforslaget, til korisekveriserrie af forslaget er mere fuld-
komment belyst.
Servitutter om byggeretter
Skatteministeriet foreslår, at servitotter, der er påtegnet af kommuner efter
planlovens 'å 42 (og altså ikke alene servitutter af privatretlig karakter) også
skal medre«;)ries i vurderingsgrundlaget.
EjendomDanmark vurderer, at denne tilføjelse er fornuftig, da vurderingsgrund-
laget dermed i t"iø)ere grad bliver markedskonformt.
Formuleringen er dog for sriæver, idet også andre forhold kan være relevante.
Byggeretter kan være fordelt af en udvikler eller By & Havn uden en kommunal-
bestyrelses påtegning. Dette bør lovforslaget tage højde for.
Ydermere bør vurderingsgrundlaget også tage hensyn til andre forhold, der kan
påvirke en potentiel handelspris - fx hjemfaldspligter og lignende. Sådanne for-
hold har nemlig meget stor betydning for prisdannelsen, men er ikke i tilstræk-
kelig grad afspejlet i vurderingsgrundlaget i dag. Dette vil medvirke til at qøre
bestemmelsen mere markedskonform. EjendomDanmark foreslår derfor, at be-
stemmelsen udvides, således at den afspejler de to ovenstående forhold.
Grundresidualmetoden
Skatteministeriet foreslår at lovfæste grundresidualmodellen, således at "resul-
taterne af metoden vil ixigøre en justeret vurderingsnorm ved ansaettelse af
grundværdien for etageboligbebyggelse."
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0024.png
6/8
EjendomDanmark vurderer, at der kan være visse tekniske udfordringer med
denne model. Vi vil derfor følge udviklingen og anvendelsen af modellen tæt.
Det er af væsentlig betydning, at modellen bliver så markedskonform som tæn-
kelig muligt.
Fastsættelse og fordeling af grundværdien for lejligheder i etageejendomme
Skatteministeriet foreslår at skabe nye rammer for vurdering af etageejen-
domme, der har både beboelses- og erhvervslejigheder, ved at sikre, at beboel-
seslejlighederne vurderes i lige år, mens erhvervslejlighederne vurderes i ulige
år.
EjendomDanmark vurderer, at der er tale om en fornuftig opdeling, der sikrer
mere ensartet vurderingspraksis af lejligheder.
Skatteministeriet fastslår dog samtidig, at der stadig skal foretages en vurde-
ring af "bedste økonomiske anvendelse" for at fastslå beskatningsgrundlaget,
hvorfor en lejlighed kan risikere at blive beskattet som beboelse, men grund-
værdien ansat ud fra en anvendelse som er)"iverv.
EjendomDanmark vurderer, at dette vil betyde, at der her kan være ekstra be-
hov for kommunikation og oplysning over for e)errie. Hvis det anvendes uhen-
sigtsmæssigt og vilkårligt, vil det føre til mistro til beskatningssystemet.
Justeringer af tilbagebetalingsordningen
Skatteministeriet foreslår en raekke justeringer af den i ejendomsvurderingslo-
ven beskrevne tilbagebetalingsordning for grundskyld. En af disse justeringer er
en ophævelse af den tidligere bestemmelse om, at man "ikke kan påklage an-
sættelser, der bygger på en videreført vurdering, som et Vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene allerede har truffet afgørelse om." Dette be-
grundes med, at der er "behov for at udvide klageadgangen for sådanne videre-
førte vurderiru;3er, hvorefter der åbnes op for, at også disse vurderinger kan
blive klagebehandlet i aktuelt niveau."
EjendomDanmark vi?irderer, at denne del af lovforslaget umiddelbart kan læses
således, at påklage af videreførte ansættelser og omvurderinger i perioden ef-
ter 2011/2012, som alle er ansat i 2011/2012-niveau, ved påklage skal ansættes i
aktuelt niveau. De ejendomsejere, som har haft for høje vurderinger i perioden
efter 2011/2012, og som ikke vil modtage tilbagebetaling efter tilbagebetalings-
ordningen som følge af nye vurderingsprincipper efter ejendomsvurderingslo-
ven, vil derfor opleve en forskelsbehandling sammenlignet med de ejendoms-
e')ere, som har haft en korrekt ansættelse i 2011/2012, og som derfor i hele peri-
oden er blevet beskattet på baggrund af vurderinger foretaget i 2011/2012-ni-
veau. For at sikre lige vilkår for alle e)ere bør vurderinger, som påklages, blive
ansat i 2011/2012-niveau på samme måde, som alle landets andre ejendomsejere
er blevet i perioden fra 2011/2012. Hertil kommer, at en del af ejendomsejere
med for høje vurderinger i perioden efter 2011/2012-vurderingerne allerede har
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0025.png
7/8
fået disse genoptaget - og dermed fået en prøvelse af værdierne i 2011/2012-
niveau.
Vi qør også opmærksom på, at en tolkning som anført overifor, vil vaere i mod-
strid med tidligere praksis fra SKAT, hvor det er reglerne i vurderingsloven, som
finder anvendelse ved påklage af de videreførte vurderinger, og af værdiansæt-
telserne i 2012-niveau.
Afledt virkning af klage- og retssager
Skatteministeriet foreslår, at der indføres en bestemmelse om, at en vurdering,
der er blevet ændret som følge af en retssag eller en klagesag, fastholdes i seks
år. Dette foreslås også at gælde for andre vurderinger, der påvirkes af udfaldet
af rets- eller klagesagen.
EiendomDanmark vurderer, at der er tale om en fornuftig ordning, der skaber ro
og sikkerhed for den ejendomsejer, sagen omhandler. Datagrundlaget for vur-
deringer er bl.a. handelspriser de foregående seks år, så efter denne periode vil
der alligevel opstå en - i vurderingsdataøjemed - ny situation.
Skatteministeriet foreslår dog at afqrærise den afsmittende effekt af rets- og
klagesager til de tilfaelde, hvor en rets- eller klagesag vil ændre vurderingen af
en anden ejendom med mere end 20 procent.
EjendomDanmark vurderer, at denne regel vil ramme meget skævt, idet selv en
principiel dom eller klage kun vil få betydning for ejendomme, der i kroner og
ører vurderes på samme niveau eller under den ejendom, klagesagen handler
om. Derved stilles ejendomsejere ikke lige for retten, idet selv principielle og
væsentlige afgørelser ikke vil få betydning for e)ere af ejendomme eller grunde,
der fx ligger i et mere attraktivt område end den ejendom, som klagesagen om-
handler. Dette vil givetvis blive opfattet som uretfærdig og illegitim forskelsbe-
handling. EjendomDanmark foreslår derfor, at denne afgrænsende regel enten
udgår af lovforslaget eller i al fald erstattes af en lavere procenttærskel for,
hvornår rets- og klagesager (især af principiel karakter) vil have afsmittende ef-
fekt.
Overgangsregel for beregning af grundskyld
Skatteministeriet foreslår, at der indføres en overgangsregel for beregning af
grundskyld, så denne i første omgang beregries på baggrund af vurderingerne
de to foregående år frem for alene det foregående år.
EiendomDanmark vurderer, at der er tale om en teknisk ændring, der qiver god
mening inden for det eksisterende regelkompleks. Naturligvis ville det være at
foretrække, at ejendomsbeskatningsreglerne samlet set blev gjort langt mere
gennemskuelige og langt mindre tekniske.
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0026.png
8/8
Økonomiske og administrative konsekvenser
Skatteministeriet vurderer, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet. Dette er måske rigtigt, hvad angår det brede erhvervsliv.
EjendomDanmark deler ikke denne opfattelse. Dette baserer sig især på nogle
af de usikkerheder, som lovforslaget skaber - se fx kommentarerne til brugen af
plandata samt fastlaeggelse af grundværdien for etageejendomme ovenfor.
l EjendomDanmark håber vi, at disse kommentarer kan bruges af Skatteministe-
riet til at kvalitetssikre lovforslaget yderliqere, og i dette arbejde står Ejendom-
Danmark naturligvis til rådighed for uddybende kommentarer.
,&?
Morten Marott Larsen
Underdirektør
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0027.png
Anders Gleerup
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
1-DEP Høringer <[email protected]>
5. november 2019 13:07
JP-Lovgivning og Økonomi; Christoffer Marquardt Pahle; Sebastian Breth Arnberg;
Anders Gleerup
J.nr. 2018-8557: Høring over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven
mv. i ekstern høring
Til Skatteministeriet
Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.
Jeg afventer dog fortsat tilbagemelding fra Erhvervsstyrelsen.
Jeg beklager det forsinkede svar.
Med venlig hilsen
METTE CHRISTOPHERSEN
Direktionssekretær
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Tlf.
33 92 33 50
Tlf. Dir.
91 33 73 11
Mobil
91 33 73 11
EAN
5798000026001
______________________________
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://em.dk/privatlivspolitik.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager, bedes
du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi
gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra:
Christoffer Marquardt Pahle <[email protected]>
Sendt:
11. oktober 2019 23:27
Til:
1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>
Cc:
Anders Gleerup <[email protected]>; Sebastian Breth Arnberg <[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv. i ekstern høring
Til Erhvervsministeriet
1
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0028.png
Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv.
Lovforslaget er sendt i ekstern høring med frist den 31. oktober 2019. Høringsbrev, høringsliste og resumé er
ligeledes vedhæftet til orientering.
Med venlig hilsen
Christoffer Marquardt Pahle
Specialkonsulent
Ejendomme, Boer og Gæld
Tel.
Mail
+45 72 37 09 95
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
2
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0029.png
Anders Gleerup
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
FMN-EMA Absalonsen, Eva Marie Schandorff <[email protected]>
30. oktober 2019 10:28
JP-Lovgivning og Økonomi
Christoffer Marquardt Pahle; Sebastian Breth Arnberg; Anders Gleerup
Forsvarsministeriets svar på høring vedrørende forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal
ejendomsskat og skatteforvaltningsloven m.v. j.nr. 2018-8557 [RELEASABLE TO
INTERNET TRANSMISSION]
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Til Skatteministeriet.
Forsvarsministeriet har ingen bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og
skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af
klage- og retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.)
Med venlig hilsen
Eva Marie Schandorff Absalonsen
Forsvarsministeriet
Juridisk Kontor / Legal Departement
Holmens Kanal 9, DK-1060 København K / Copenhagen K
Telefon/Telephone: + 45 61 87 14 27
E-mail:
[email protected]
www.fmn.dk
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Vi goer opmaerksom paa, at denne e-mail kan indeholde information, der kun er beregnet for modtageren. Hvis du
ved en fejltagelse har modtaget e-mailen, maa du ikke anvende indholdet i nogen sammenhaeng og vi beder dig
venligst informere afsender om fejlen ved at bruge besvar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette alle kopier af e-
mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Selvom e-mailen og enhvert vedhaeftet fil efter vores
overbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan paavirke computeren eller it-systemet, hvori den modtages og
laeses, aabnes den paa modtagerens eget ansvar. Vi paatager os ikke noget ansvar for tab eller skade, som er
opstaaet i forbindelse med at modtage eller aabne e-mailen. Hvis du har problemer med at aabne vedhaeftede filer,
kan du finde information paa dette link http://www.fmi.dk/Pages/winmail.aspx.
Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by mistake,
please inform the sender of the mistake by sending a reply, and then delete the message from your system without
making, distributing or retaining any copies of it. Although we believe that the message and any attachments are free
from viruses and other errors that might affect the computer or IT system where it is received and read, the recipient
opens the message at his or her own risk. We assume no responsibility for any loss or damage arising from the
receipt or use of this message. If you are having trouble opening attached files, you can get further information via this
link http://www.fmi.dk/Pages/winmail.aspx.
1
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0030.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
30. oktober 2019
For sla g t il lov om æ n dr in g a f
e j e n dom svu r de r in gslove n ,
e j e n dom svæ r disk a t t e love n , lov om k om m u n a l
e j e n dom ssk a t og sk a t t e for v a lt n in gslove n
Skatteministeriet har den 11. oktober 2019 fremsendt ovennævnte forslag (i det
følgende ”forslaget”) til FSR – danske revisorer med anmodning om
bemærkninger.
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
FSR – danske revisorer har gennemgået forslaget, og vi skal i det følgende anføre
vores kommentarer hertil.
Ge ne r e lle be m æ r k nin ge r
FSR – danske revisorer ser positivt på, at der kommer klare præciseringer på en
række forhold til ejendomsvurderingsloven (lov nr. 654 af 8. juni 2017).
Justeringerne er med til at bringe klarhed på en række definitioner og tolkninger
af lovens oprindelige lovtekst.
FSR – danske revisorer har dog bemærkninger til visse af de specifikke
præciseringer m.m., og disse bemærkninger er oplistet nedenfor.
Spe cifik k e be m æ r k n in ger
Ba ga t e lgr æ n se for m a n u e lle t illæ g og n e dsla g , lov for sla ge t § 1 ,
nr. 1 7
Skatteministeren har lagt op til, at der indføres en bagatelgrænse på 5 pct. for,
hvornår der vil skulle gives manuelle nedslag eller tillæg for forhold, som der i
modelberegningen ikke kan tages højde for.
Skatteministeren bedes oplyse, hvorvidt grundejer i forbindelse med
deklarationsfasen eller ved modtagelsen af vurderingsmeddelelsen vil blive gjort
opmærksom på, at der er taget stilling til ejendommens mulige berettigelse til et
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0031.png
nedslag eller tillæg for bestemte forhold, herunder hvorledes disse er opgjort
beløbsmæssigt samt vægtningen heraf.
Samtidig anmodes skatteministeren om at oplyse, hvorvidt grundejer herefter vil
kunne klage over vurderingsmyndighedens opgørelse af det mulige
nedslag/tillæg i forhold til bagatelgrænsen. Skatteministeren anmodes om at
tage stilling til grundejers klagemulighed i situationer, hvor nedslaget/tillægget af
vurderingsmyndigheden ansættes til henholdsvis mindre end 5 pct. samt mere
end 5 pct.
Side 2
M om s v e d a n sæ t t e lse a f e j e n dom s- og gr u n dvæ r di, lovf or sla ge t §
1 , n r . 1 8 og 1 9
Skatteministeren foreslår at indsætte § 16, stk. 2, og § 17, stk. 2, i
ejendomsvurderingsloven. Tilføjelsen skal fastlægge betydningen af moms ved
vurderingsansættelsen for både ejendomsværdi og grundværdi.
I forhold til ejendomsværdi skal denne ansættes inklusiv moms, jf. lovforslagets
§ 16, stk. 2. Hvis ejendommen eller selvstændige dele heraf anvendes til andre
formål end beboelse, skal ejendomsværdien af denne del ansættes eksklusiv
moms. Idet der er tale om et objektiv konstaterbart faktisk forhold, må dette
forhold kunne genoptages efter skatteforvaltningsloven § 33. Kan
Skatteministeren bekræfte dette?
Det foreslås ligeledes i ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 2, 1. pkt., at
grundværdien som udgangspunkt ansættes inklusiv moms, men såfremt hele
eller dele af grunden udelukkende kan anvendes til andre formål end beboelse,
vil hele eller dele af grundværdien ansættes eksklusiv moms. Idet der er tale om
et objektivt konstaterbart faktisk forhold ud fra planforhold, må dette forhold
ligeledes kunne genoptages efter skatteforvaltningsloven § 33. Kan
Skatteministeren bekræfte dette?
Skatteministeren bedes oplyse, om det vil fremgå af vurderingsmeddelelsen,
hvorledes ejendomsværdi henholdsvis grundværdi er klassificeret i relation til,
om hele eller dele af værdien skal ansættes inklusiv eller eksklusiv moms.
Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 2, 2. pkt., at hvis grunden
eller dele heraf kan anvendes til såvel beboelse som andre formål afhænger
moms ved vurderingsansættelsen af den bedste økonomiske anvendelse for
grunden. Det vil således være hele grundværdien, der ansættes i forhold til den
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0032.png
bedste økonomiske anvendelse, såfremt grunden kan anvendes til såvel beboelse
som til andre formål.
Hvis den bedste økonomiske anvendelse er beboelse, vil grundværdien ifølge
lovforslaget blive pålagt moms, mens det ikke vil være tilfældet, hvis den bedste
økonomiske anvendelse er andet formål end beboelse. Idet den bedste
økonomiske anvendelse må anses som en skønsmæssig afvejning, skal en
forkert ansættelse korrigeres efter skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 2.
Klagemyndigheden kan kun ændre en skønsmæssig ansættelse, hvis denne er
større end 20 pct., jf. skatteforvaltningsloven § 35h, stk. 2, § 38, stk. 3 og § 45,
stk. 2.
En grænse på 20 pct. blev indført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 og i note 49, 52
og 57 fremgår et eksempel, hvorefter en ejendomsværdi på 1,5 mio. kr. vil
skulle stadfæstes, hvis der ikke er grundlag for at nedsætte denne med mere
end 300.000 kr. (20 pct. af 1,5 mio. kr.). Det samme vil gøre sig gældende for
en grundværdiansættelse på tilsvarende beløb.
Hvis Vurderingsmyndigheden fastsætter en grundværdi ud fra den bedste
økonomiske anvendelse til beboelse og ansætter grundværdien til 1,5 mio. kr.
inklusiv moms, vil det ikke være muligt at påklage Vurderingsmyndighedens
grundværdifastsættelse med baggrund i en påstand om, at den bedste
økonomiske anvendelse er til andet formål. Hvis grundværdiansættelsen i dette
tilfælde skal foretages uden moms, vil det medføre en nedsættelse af
grundværdien på 300.000 kr. Dette er præcis 20 pct., og dermed ikke større end
20 pct., hvorfor klageinstansen ikke har hjemmel til at foretage ændringen.
Skatteministeren bør derfor i skatteforvaltningsloven tage højde for den
omstændighed, at det ikke vil være muligt at påklage en vurdering af den bedste
økonomiske anvendelse, hvorved det ikke er muligt at påklage
Vurderingsmyndighedens pålæg af moms på grundværdien.
En ændring skal foretages ved specifikt at undtage en ansættelse efter
ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 2, 2. pkt., i forhold til
skatteforvaltningslovens § 35 h, stk. 2, § 38, stk. 3 og § 45, stk. 2 eller ved en
ændring af ordlyden af skatteforvaltningsloven § 35h, stk. 2, § 38, stk. 3 og §
45, stk. 2, således at det ikke er en forudsætning, at ændringen er større end 20
pct., men at ændringen skal være mindst 20 pct..
Side 3
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0033.png
Side 4
Gr u n dr e sidu a lm e t ode n , lovfor sla ge t s § 1 , n r . 2 2
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger til forslagets § 1, nr. 22
(afsnit 2.10.2), at ”hovedelementerne i grundresidualmodellen lovfæstes”.
Det fremgår videre af lovforslagets specielle bemærkningerne at: ”Forslaget vil
indebære en justering af vurderingsnormen for grunde under
etageboligbebyggelse. Det er ikke investors værdifastsættelse af en ubebygget
grund i et byudviklingsområde, der vil være sigtet i den foreslåede justerede
vurderingsnorm for etageboligbebyggelse, men derimod slutbrugerens
værdiansættelse af grunden, når slutbrugeren har taget sin bolig i brug, så
grundens værdi afspejler værdien af ejendommens beliggenhed.”
FSR – danske revisorer forstår – på baggrund af beskrivelserne i
lovbemærkningerne - grundresidualmetoden således, at enhver ”merværdi” på
en ejendom henføres til grundværdien.
FSR – danske revisorer finder for det første, at det næppe er korrekt, som det
fremhæves i lovbemærkningerne, at en slutbruger foretager nogen særskilt
værdiansættelse af grunden. I forlængelse heraf er det efter FSR – danske
revisorers opfattelse ikke nødvendigvis korrekt, at investors fortjeneste på
projektet (salgspris minus købspris for grunden minus opførelsesomkostninger)
er udtryk for merværdi på grunden. Fortjenesten kan vel i lige så høj grad være
merværdi på bygningerne.
FSR – danske revisorer finder således, at to i øvrigt sammenlignelige grunde må
have samme værdi, uanset at bygherren på den ene grund har været mere
professionel end bygherren på den anden grund, og realiseret en større
fortjeneste på projektet samlet set.
Ved at lovfæste grundresidualmetoden som vurderingsnormen for grundværdien,
er der således efter FSR – danske revisorers opfattelse risiko for, at visse
grundværdier ansættes for højt.
FSR – danske revisorer forstår for det andet den foreslåede bestemmelse
således, at den skal gælde for både eksisterende og kommende grunde, der kan
anvendes eller faktisk anvendes til etageboligbebyggelse. Det forekommer
uklart, hvordan grundresidualmetoden skal anvendes på eksempelvis
eksisterende grunde, der anvendes til etageboligbebyggelse, såfremt den
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0034.png
eksisterende bebyggelse på grunden er af ældre dato. FSR – danske revisorer
anmoder om, at det præciseres, hvordan grundværdiresidualmetoden skal
anvendes i sådanne situationer.
Side 5
For t olk n in g a f a n ve n de lse sm u ligh e de r ve d
gr u n dvæ r dia n sæ t t e lse , lovfor sla ge t s § 1 , n r . 2 5
Det følger af lovforslaget og bemærkningerne hertil, at det overlades til
vurderingsmyndigheden at træffe beslutning om en konkret ejendoms
anvendelsesmuligheder og på dette grundlag træffe afgørelse om
værdiansættelsen af ejendommen.
Efter FSR – danske revisorers opfattelse er det i den forbindelse problematisk, at
grundejer alene kan klage over sin vurdering, hvis denne kan godtgøre, at selve
vurderingen er mere end 20 pct. forkert. Grundejer er således afskåret fra at
klage over elementer i en ejendomsvurdering, som måtte medføre en
nedsættelse af selve ejendomsskatterne (grundskyld, dækningsafgift eller
ejendomsværdiskat) med mere end 20 pct., hvis selve vurderingen af ejendoms-
og grundværdi ikke kan ændres med mere end 20 pct.
Som eksempel kan nævnes en ejendom, der tidligere har været vurderet som en
landbrugsejendom, men som efter det nye vurderingssystem vurderes som en
erhvervsejendom. Hvis grundejer i eksemplet måtte være enig i selve
værdiansættelsen af ejendommen, men ikke i anvendelseskategorien af
ejendommen, er grundejer afskåret fra at klage over dette forhold, fordi det ikke
vil resultere i en ændring af ejendomsvurderingen med mere end 20 pct.
Dette til trods for, at ændringen vil have en beskatningsmæssig betydning, der
er større end 20 pct., idet en landbrugsejendom beskattes ved brug af en
væsentligt lavere grundskyldspromille end øvrige typer af fast ejendom. Samme
forhold vil gøre sig gældende i forhold til eksempelvis dambrug. Dambrug er
specifikt nævnt i de tidligere bemærkninger til ejendomsvurderingsloven som
eksempel på en anvendelse, der kan høre ind under landbrugskategorien.
På nuværende tidspunkt er mange dambrug kategoriseret som
erhvervsejendomme af speciel karakter, og det vil derfor have signifikant
betydning for disse ejendomme, såfremt de kan klassificeres som
landbrugsejendomme. Med de nuværende lovforslag herunder +/- 20 pct.
skønsmarginen vil det ikke være muligt at klage over ejendomsvurderingen for
disse ejendomme, såfremt de kategoriseres som erhvervsejendomme fremfor
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0035.png
landbrugsejendomme. Efter vores opfattelse bør klageadgangen derfor udvides
til at omfatte ejendomme, hvor en ændring vil medføre en ændring i
ejendomsvurderingen eller beskatningen med mere end 20 pct.
Kan Skatteministeren bekræfte, at dambrug ved første vurdering vil blive
kategoriseret som landbrugsejendomme, eller at det vil blive muligt at påklage
en forkert anvendelseskode uagtet, at hverken ejendoms- eller grundværdi
ændres med mere end 20 pct.?
Side 6
Tilba ge be t a lin gsor dnin ge n , lovfor sla ge t s § 1 , n r . 3 8 - 6 6
Tilbagebetalingsordningen ses at være et tilbud til de boligejere, der har betalt
skat af en for høj ejendomsvurdering efter det gamle ejendomsvurderingssystem
fra 2011 og frem.
På denne baggrund finder FSR – danske revisorer det overordnet forståeligt, at
tilbagebetalingsordningen ikke nødvendigvis vil kompensere alle ejendomsejere
korrekt – krone for krone, da kompensationsbeløbet netop opgøres uden en
fuldstændig realitetsprøvelse af de gældende vurderinger. På samme måde finder
FSR – danske revisorer det forståeligt, at der opstilles visse generelle betingelser
og effekter knyttet til ordningen.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at tilbud om kompensation efter
tilbagebetalingsordningen skal meddeles til ejendomsejeren samtidigt med at
ejendomsvurderingerne udsendes.
FSR – danske revisorer forudsætter, at tilbuddet om kompensation udsendes til
ejendomsejeren i behørig tid inden, at fristen for påklage af den offentlige
ejendomsvurdering udløber. Det vil sige i god tid inden tre måneders fristens
udløb. Ejendomsejere bør således være bekendt både med den nye vurdering og
med kompensationstilbuddet samtidigt, da dette er forudsætningen for, at
ejendomsejerne kan træffe beslutning om klage/kompensation på et så
fyldestgørende grundlag som muligt.
FSR – danske revisorer finder det hensigtsmæssigt, at det sikres, at boligejerne
allerede ved modtagelsen af ejendomsvurderingen og/eller
kompensationstilbuddet oplyses om konsekvenserne af en klagesag set i forhold
til kompensationen. Vi forudsætter på denne baggrund tilsvarende, at der gives
korrekt og tilstrækkelig vejledning til ejendomsejerne i forbindelse med
meddelelsen om kompensationstilbuddet.
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0036.png
Side 7
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 66, at ejendomsejere, der har påklaget en
ejendomsvurdering eller anmodet om genoptagelse af en ejendomsvurdering
skal tilbagekalde klagen eller anmodningen om genoptagelse for at kunne
modtage kompensationstilbuddet.
Der vil i visse tilfælde kunne være tale om klagesager, der er omfattet af
reglerne om omkostningsdækning. FSR – danske revisorer finder det
betænkeligt, hvis adgangen til at søge omkostningsdækning falder bort, hvis
ejendomsejeren modtager og tiltræder et kompensationstilbud, og i denne
forbindelse har trukket sin klage tilbage.
FSR – danske revisorer opfordrer derfor til, at en klager, der trækker sin klage
tilbage for i stedet at tiltræde et kompensationstilbud, kan oppebære sin
retsstilling i forhold til omkostningsdækning, da det forekommer
uhensigtsmæssigt at vedkommende ejendomsejer skal fastholde sin klage, alene
for at opnå fortsat ret til omkostningsdækning.
Endeligt ønsker FSR – danske revisorer præcisering vedrørende lovforslagets § 1,
nr. 56 – 58.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 56 – 57, at
”Kompensationen splittes ikke op i forhold til de år, hvor de beregnede skatter
har være for høje, og behandles ikke som tilbagebetaling af skatter for de
pågældende år, men som et samlet tilbud om kompensation for de år, som
tilbuddet vedrører.”
Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 58, at ”det følger
af ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 2, at tilbagebetaling skal ske til
ejendommens nuværende ejer eller ejere henholdsvis andre tidligere ejere, der i
forhold til stat eller kommune hæfter for de oprindeligt beregnede skatter i de
tilfælde, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 1, skal udbetales
kompensation.”
FSR - danske revisorer anmoder Skatteministeriet om yderligere at redegøre for,
hvorledes en samlet kompensation - uden opsplitning i enkelte år – vil blive
udbetalt i de tilfælde, hvor der har været et eller flere ejerskifter i perioden 2011
– 2019 med den følge, at flere forskellige ejere over perioden er blevet opkrævet
for meget ejendomsværdiskat og/eller grundskyld?
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0037.png
Side 8
Afsk a ff e lse n a f gr u n dvæ r diom r å de r
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at den hidtidige opdeling af landet
i grundværdiområder afskaffes. Beslutningen har særligt betydning i forhold til
vurderingsmyndighedens mulighed for at undersøge, om en klageinstans eller
domstols afgørelse om at ændre en grund- eller ejendomsværdiansættelse har
afsmittende effekt på andre ejendomme end den i den konkrete sag
omhandlede.
Hidtil har vurderingsmyndigheden kunnet foretage denne vurdering ud fra de
øvrige ejendomme beliggende i det berørte grundværdiområde. Ved at afskaffe
grundværdiområderne vanskeliggøres denne opgave, idet det ikke længere vil
være muligt at normere revisionsadgangen ud fra grundværdiområdet.
Det fremgår ikke af lovforslaget eller bemærkningerne hertil, hvordan man
konkret vil sikre sig, at ejendomme, der vil være berørt af en afgørelse fra en
klageinstans eller en domstol, underlægges revisionsbestemmelserne.
Skatteministeren anmodes om at redegøre for, hvordan dette sikres, herunder
redegøre for grundejers mulighed for at opnå indsigt i de referenceejendomme,
der har været anvendt ved grund- eller ejendomsværdiansættelsen for
grundejers ejendom.
Manglende modtagelse af ejendomsværdi for formuebeskattede selskaber:
Efter den tidligere gældende vurderingslov fastsættes der en grund- og
ejendomsværdi for alle typer af fast ejendom.
Det følger imidlertid af ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 3, at der for
erhvervsejendomme fremadrettet ikke ansættes en ejendomsværdi, hvis der på
vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 a i lov om
kommunal ejendomsskat. Der ses ikke med nærværende lovforslag at være
taget nærmere stilling til den udfordring, som den nuværende formulering af
ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 3, vil medføre for formuebeskattede
selskaber.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 11, at der i særlige tilfælde - på ejers
foranledning og mod betaling af et gebyr - kan ansættes en ejendomsværdi, hvis
det er nødvendigt for ansættelse af bo- og arveafgift.
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0038.png
Det kan således konstateres, at der med det nye lovforslag ikke er ændret på det
forhold, at der fremadrettet alene ansættes en ejendomsværdi, hvis dette tjener
et beskatningsmæssigt formål i ejendomsvurderingslovens forstand. Et eksempel
herpå er erhvervsejendomme beliggende i en kommune, hvor der opkræves
dækningsafgift.
Ændringen medfører, at ejendomme der på vurderingstidspunktet ikke betaler
dækningsafgift, ikke længere vil modtage en ejendomsværdi. Ligeledes ses der
ikke at være mulighed for at anmode om en sådan ejendomsværdi, hvis dette
skal bruges til et beskatningsmæssigt formål andet end dem, som er oplistet i
ejendomsvurderingsloven.
Ændringen får betydning for formuebeskattede selskaber. Det følger således af
selskabsskattelovens § 14, stk. 5, at fast ejendom skal medregnes til den i
indkomståret fastsatte ejendomsværdi.
For formuebeskattede selskaber har det derfor fortsat skattemæssig betydning,
at der udfærdiges en ejendomsværdi, selvom der måtte være tale om
ejendomme beliggende i en kommune, der eksempelvis ikke opkræver
dækningsafgift.
Det er vores opfattelse, at bestemmelserne i ejendomsvurderingsloven bør
tilpasses, således at formuebeskattede selskaber - efter anmodning - kan få
udarbejdet en ejendomsværdi til brug for indkomstopgørelsen.
Såfremt der ikke tages højde herfor i ejendomsvurderingsloven, risikerer flere
formuebeskattede selskaber at stå i en situation, hvor nogle af selskabets
ejendomme modtager en ejendomsværdi, mens andre ikke længere modtager en
sådan.
Dette vil efter vores opfattelse medføre en uhensigtsmæssig situation for
selskaber, der er underlagt selskabsskattelovens bestemmelser om
formuebeskatning, idet der vil skulle foretages en handelsværdiopgørelse for
visse ejendomme, mens andre ejendomme skal værdiansættes svarende til den
modtagne ejendomsværdi. En sådan situation vil, efter vores opfattelse, være
uforholdsmæssigt ressourcekrævende for formuebeskattede selskaber.
Side 9
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0039.png
FSR – danske revisorer står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Side 10
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Louise Egede Olesen
Skattekonsulent
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0040.png
KL høringssvar vedr. forslag til ændring af
ejendomsvurderingsloven mm
KL takker for modtagelsen af forslag til lov om ændring af
ejendomsvurdering mm.
Lovforslaget indeholder en række ændringer og justeringer af den
aktuelle lovgivning vedr. ejendomsvurderinger mv., som trådte i kraft 1.
januar 2018. Ejendomsvurderingsloven - og dermed lovforslaget – har
stor relevans for kommunerne, bl.a. i forhold til at sikre et
hensigtsmæssigt myndighedssamarbejde over for borgerne omkring
skatteopkrævningen, samt vurderingsmyndighedens mere konkrete brug
af kommunale data i det nye vurderingssystem. Nærværende høringssvar
skal læses i forlængelse af KL’s høringssvar af 18. april 2017 vedrørende
samme lovkompleks.
Lovforslaget indeholder en række ændringer og præciseringer af den
metode, som vurderingsmyndigheden påtænker at anvende i de
kommende ejendomsvurderinger. KL vil gerne kvittere for, at
vurderingsmyndigheden med lovforslaget tager et vigtigt skridt ift. at sikre
større klarhed om vurderingsmetoden ifbm. det nye
ejendomsvurderingssystem.
KL har derudover følgende bemærkninger til lovforslaget, som uddybes i
det følgende:
1. I forlængelse af den øgede brug af BBR-oplysninger ønsker KL
en snarlig drøftelse af hhv. høringsprocessen samt de
økonomiske konsekvenser af den kommende BBR-instruks,
2. KL mener, at samtlige afledte kommunale opgaver ifbm.
deklarationsprocessen bør fastlægges og kompenseres
økonomisk, ud fra princippet om at det er vurderingsmyndigheden
der varetager den direkte borgerkontakt,
3. KL kvitterer for den mere nuancerede anvendelse af
planoplysninger i det nye system og påpeger desuden, at
plandata ikke er ”uklare”, men blot lavet til et andet formål,
4. KL tager brugen af kommunale byggeretsservitutter til
efterretning, samtidig med at det forudsættes, at
vurderingsmyndigheden trækker disse direkte fra Tinglysning.dk,
5. Det påpeges, at kommunerne har behov for at få information fra
vurderingsmyndigheden om fordelingen af kompensationsbeløbet
pr. skatteår,
Dato: 31. oktober 2019
Sags ID: SAG-2019-05846
Dok. ID: 2823551
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0041.png
6. Der gøres opmærksom på, at udbetalinger af kompensation
fortsat bør ske til den/de boligejere, der har retmæssigt krav på
kompensationsbeløbene.
Ad 1. Anvendelse af BBR-oplysninger
KL er enig i, at BBR-oplysninger er relevante data i sammenhæng med
vurderingen. Isoleret set finder KL, at lovforslaget angiver nogle
præciseringer, der for Skattemyndigheden kan være relevante i
forbindelse med et forventeligt antal klagesager.
KL vil i forbindelse med nærværende lovforslag dog også gøre
opmærksom på, at der i øjeblikket foregår en dialog mellem KL og
diverse styrelser under Skatteministeriet, som kan berøre BBR og den
samlede kommunale opgaveportefølje. I lyset af bl.a. denne dialog har
KL efterlyst planen for den officielle høringsproces af den nye BBR-
instruks. KL kan samtidig konstatere, at indholdet i BBR-instruksen af
UFST er blevet anvist implementeret i BBR-systemet, selv om den ikke
har været sendt i officiel høring hos KL og kommunerne. Det er
forventeligt, at der via instruksen vil komme en række nye kommunale
opgaver, hvorfor KL imødeser, at departementet snarest muligt vender
tilbage med henblik på en drøftelse af hhv. høringsprocessen og de
økonomiske konsekvenser af instruksen.
KL skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at den pågående
dialog mellem KL og diverse styrelser under Skatteministeriet vedr.
diverse databehov til brug for vurderingen kan medføre behov for
ændringer i vurderingsloven.
Ad 2. Samtlige kommunale opgaver ifbm. deklarationsprocessen bør
fastlægges
I forbindelse med de kommende ejendomsvurderinger planlægger
vurderingsmyndigheden at anvende en ny vurderingsmetode hvor man
aktivt deklarere en række data, herunder data fra kommunerne, over for
boligejerne.
KL er bekymret for, at vurderingsstyrelsens nye og langt mere
omfattende brug af kommunale data vil afføde en række utilsigtede
borgerhenvendelser direkte til kommunerne, hvilket bekræftes af
vurderingsstyrelsens aktuelle test af den kommende deklarationsproces,
der allerede har udløst ekstraordinært mange borgerhenvendelser i
kommunerne.
Det fremgår klart af lovforslaget, at det ift. planoplysninger er
Skatteforvaltningen, der sagsbehandler eventuelle borgerhenvendelser.
Der bør ske en lignende præcisering af den kommunale rolle i
deklarationsprocessen, hvad angår de øvrige kommunale data, herunder
især på BBR-området. Sekretariatet er endvidere blevet oplyst om, at
vurderingsmyndigheden påtænker at deklarere oplysninger overfor
borgerne én kommune ad gangen. Dette vil lægge unødigt pres på
ressourceallokering i den enkelte kommune.
Dato: 31. oktober 2019
Sags ID: SAG-2019-05846
Dok. ID: 2823551
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0042.png
Fastlæggelse af opgaver ifbm. deklarationsprocessen mv. bør med
baggrund i ovenstående ske på bekendtgørelsesniveau, og KL ser frem
til videre dialog herom samt drøftelse af økonomiske konsekvenser heraf.
Dato: 31. oktober 2019
Sags ID: SAG-2019-05846
Dok. ID: 2823551
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
Ad 3. Anvendelse af plangrundlag til fastsættelse af grundværdier
Det er meget positivt, at vurderingsmyndigheden med lovforslaget lægger
op til en mere nuanceret anvendelse af plangrundlaget i det kommende
vurderingssystem. Lokalplaner regulerer ofte på områdeniveau (fremfor
på matrikelniveau), fordi dette bedst understøtter en byudviklingsproces.
Bl.a. derfor er plandata ikke altid egnede til at vurdere muligheder på en
specifik matrikel 1:1.
Det skal i den forbindelse præciseres, at plandata på områdeniveau ikke
er ”uklare” data. Planloven indeholder heller ikke krav om – eller
mulighed for – at lokalplaner indeholder information om fx en grunds
faktiske udnyttelse. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis lovforslaget i
højere grad afspejler, at plandata er lavet til et andet formål (udvikling af
byer) og derfor ikke i sig selv er mangelfulde.
Ad 4. Præcisering af brug af kommunale byggeretsservitutter
Det tages til efterretning, at vurderingsstyrelsen fremover også ønsker at
inddrage byggeretsservitutter påtegnet af kommunerne i medfør af
planloven. Det lægges samtidig til grund, at disse byggeretsservitutter
fremgår af tinglysning.dk, og at ændringen derfor ikke medfører
meropgaver for kommunerne.
Ad 5. Justering af tilbagebetalingsordningen - kompensationsbeløb
udbetales som ét samlet beløb
KL er enige i hensigten med, at tilpasning af lovgivningen skal være med
til at sikre mere retvisende, gennemskuelige og ensartede
ejendomsvurderinger, samtidig med at det nye
ejendomsvurderingssystem gøres enklere at administrere.
KL vurderer imidlertid, at lovforslaget indeholder elementer, som kan
skabe usikkerhed for boligejerne og kommunerne, og som dermed kan
svække gennemskueligheden. Det kommer særligt til udtryk, når man i
lovforslaget lægger op til, at kompensationer til boligejerne ikke skal ske
ud fra de oprindeligt beregnede skatter, som de er beregnet på grundlag
af, men i stedet som én samlet kompensation.
I forbindelse med udbetalingen af kompensationsbeløbet vil kommunerne
uanset afregning til boligejer have brug for at kunne kontere
udbetalingerne på de respektive skatteår for derigennem at sikre, at
beløb til udbetaling til enhver tid sker til den oprindelige ejer for det
enkelte skatteår. Da kompensationsperioden jf. lovforslaget kan gå helt
tilbage til 2011, er der stor sandsynlighed for, at kompensationsbeløbet
skal deles mellem flere tidligere og nuværende ejere.
Ad 6. Afgivelse af kompensationstilbud – retsvirkninger i forhold til
nuværende ejer og tidligere ejer
I forbindelse med Skatteforvaltningens afgivelse af kompensationstilbud,
lægges der op til, at i de tilfælde, hvor ejendommen handles efter, at der
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0043.png
er afgivet kompensationstilbud, vil det være op til ny ejer at sikre sig sin
andel af kompensationstilbuddet fx via refusionsopgørelsen.
KL er betænkelig ved lovforslaget, som giver Skatteforvaltningen adgang
til at foretage udbetalinger af kompensationsbeløb til boligejere, der ikke
har krav på udbetalingen med henvisning til en afklaring inter partes.
Hvilken retsstilling efterlader det ny ejer i, hvis sælger ikke medvirker?
Det er KL´s opfattelse, at udbetalinger fortsat skal ske til den/de
boligejere, der har retmæssigt krav på kompensationsbeløbene.
KL ser frem til at modtage lovforslaget i økonomisk høring.
Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
Dato: 31. oktober 2019
Sags ID: SAG-2019-05846
Dok. ID: 2823551
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Berit Mathiesen
Chefkonsulent
Tine Killian Garbers
Specialkonsulent
Michael Møller
Specialkonsulent
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0044.png
Byens Udvikling
Teknik- og Miljøforvaltningen
Til Skatteministeriet
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningens,
høringssvar til forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal
ejendomsskat og skatteforvaltningsloven J.nr. 2018-
8557
Skatteministeriet har den 14. oktober 2019 sendt forslagslag til
lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,
ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat
og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og
ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og
retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.) i
høring med frist den 31. oktober 2019.
Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer er følgende:
Det følger bl.a. af forslag til den nye § 20a, at for ejendomme
beliggende i byzone og sommerhusområde, hvor
oplysninger om ejendommens anvendelse og udnyttelse ikke
er registreret i Plandataregistret, eller registret ikke
indeholder tilstrækkelige oplysninger til at vurdere
ejendommen, ansættes grundværdien efter den faktiske
anvendelse og den udnyttelse, som er mulig efter det
bygningsreglement, der er gældende på
vurderingstidspunktet, jf. § 5, jf. stk. 2.
Københavns Kommune forstår bemærkningerne således, at
såfremt der ikke i planregistreret er givet tilstrækkelige
oplysninger til at fastsætte ejendomsværdien, vil
skattemyndighederne kunne se bort fra oplysningerne i
registret. Københavns Kommune bemærker i den forbindelse,
at det fremover nøje bør følges i hvilket omfang, at
skattemyndighederne gør brug af Plandata-oplysningerne til
ejendomsvurderingerne. Det er kommunens oplevelse, at
Københavns Kommunes lokalplaner passer dårligt ind i
systemet, og at indberetning i systemet samtidig medfører en
betydelige administrativ byrde. Hvis det viser sig, at dataene
på sigt ikke anvendes, så bør den administrative byrde
begrænses.
Det følger af forslagets ændringer til § 17, stk. 2, at forskrifter
udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig
regulering som nævnt i lovens §§ 18 og 19 også skal omfatte
30. oktober 2019
Sagsnummer
2018-0251234
Dokumentnummer
2018-0251234-32
Byens Udvikling
Byplan Syd
Njalsgade 13
Postboks 348
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Byplan Syd
2/2
servitutter om byggeretter, der er påtegnet af
kommunalbestyrelsen efter § 42 i lov om planlægning.
Københavns Kommune ønsker i den forbindelse at få
præciseret, hvor skattemyndighederne vil indhente
oplysningen om § 42-påtegningen, og om forslaget vil
medføre en ekstra byrde i form af registrering af påtegningen
i Plandata-registreret.
Marie Kirkebæk
Enhedschef,
Byplan Syd
Teknik- og Miljøforvaltningen
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0046.png
Dato
Side
31. oktober 2019
1 af 4
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: [email protected], [email protected] og [email protected]
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected], [email protected],
[email protected]
og
[email protected]
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,
ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven,
j.nr. 2018 - 8557
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til Lov om ændring
af ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og
skatteforvaltningsloven, som er sendt i høring den 14. oktober 2019.
Ejendomsvurderingerne og ejendomsbeskatningen er af meget stor betydning for det danske
fødevareerhverv. Landbrug & Fødevarer værdsætter derfor den hidtidige gode dialog med
Skatteministeriet om det fremtidige ejendomsvurderingssystem.
Vores generelle bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden tekniske bemærkninger fra
vores rådgivningscenter, SEGES.
Ændring af ejendomsvurderingsloven § 10, stk. 1. nr. 3, jf. høringsforslagets § 1, nr. 15 (vurdering af
ejendomme i andelsforeninger)
Skatteministeriet foreslår, at indarbejde en konsekvensrettelse i ejendomsvurderingsloven § 10, stk.
1, nr. 3, idet henvisningen til § 3, stk. 1, nr. 4 bliver til § 3, stk. 1 nr. 5, jf. høringsforslagets § 1, nr. 15.
Når § 10, stk. 1, nr. 3 alligevel ændres, foreslår Landbrug & Fødevarer, at bestemmelsen samtidig
præciseres, således at andelsforeninger også modtager ejendomsvurderinger med henblik på at
bevare den nødvendige retssikkerhed i forhold til beskatningsgrundlaget for andelsforeningerne.
Andelsforeningerne er formuebeskattet, og anvender derfor ejendomsværdien (den offentlige
vurdering) i forbindelse med den løbende beskatning. Landbrug & Fødevarer finder det problematisk,
at andelsforeningerne ikke allerede i forbindelse med lovens tilblivelse i 2017 er vurderingsberettiget,
ligesom andelsboligforeningerne er.
Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at § 10, stk. 1, nr. 3 udformes således:
”Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr.
5,
hvor der på vurderingstidspunktet ikke skal betales
dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, og hvor der ikke skal foretages
fordeling efter § 35, stk. 1, bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger
og andelsforeninger,
jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3,
jf. dog stk. 2.”
Baggrunden er, at andelsforeninger som defineret i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3 skal anvende
ejendomsværdien ved opgørelsen af andelselselskabets formueskattegrundlag hvert år ved
indkomståret udgang, jf. selskabsskatteloven § 14, stk. 5.
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0047.png
Side 2 af 4
Af selskabsskatteloven § 14, stk. 5 fremgår endvidere, at handelsværdien skal anvendes, såfremt
der ikke forefindes en ejendomsværdi. Landbrug & Fødevarer finder det retssikkerhedsmæssigt
uforsvarligt, at andelsbeskattede selskaber fremadrettet hvert år dels skal anvende ressourcer på at
finde en handelsværdi, dels skal leve med usikkerheden omkring fastsættelsen af handelsværdien –
og dermed beskatningsgrundlaget. Dette kan ikke have været den politiske intention.
Nødvendige tilpasninger af ejendomsvurderingsloven
Når ejendomsvurderingsloven alligevel revideres, foreslår Landbrug & Fødevarer at øvrige
nødvendige tilpasninger også gennemføres i denne sammenhæng. Til dette har vi følgende
bemærkninger.
Skematiske og periodiske vurderinger af landbrugsejendomme
Landbrug & Fødevarer er fortsat stærkt bekymret for, at der ikke i fremtiden udarbejdes skematiske
og periodiske ejendomsvurderinger af landbrugsejendomme.
Indtil vedtagelsen af den nye ejendomsvurderingslov i juni 2017 blev der gennemført periodiske
vurderinger af alle ejendomme i Danmark, herunder landbrugsejendomme. Dette princip var ligeledes
udgangspunktet i Aftalen om et nyt ejendomssystem fra november 2016.
Aftalen fastslår i pkt. 1.1: ”Der
ansættes fortsat en selvstændig ejendomsværdi og en selvstændig
grundværdi”
og ”Ved
ejendomsværdien forstås værdien af ejendommen i dens helhed, dvs. den
samlede værdi af grundareal og bygninger”.
Endvidere: ”Ejendommene
vurderes ved almindelige
vurderinger hvert andet år pr. 1. september. Ejerboliger vurderes i lige år og øvrige ejendomme i
ulige”.
I den vedtagne ejendomsvurderingslov blev landbrugsejendomme imidlertid undtaget fra de
periodiske vurderinger, da vurderingerne ikke tjener et ”beskatningsmæssigt
formål”.
Den nye vurderingsmodel for landbrugsejendomme giver væsentlige bekymringer og stor usikkerhed
ved generationsskifte i landbrugssektoren. Det betyder nemlig, at ejere af landbrugsejendomme der
skal generationsskifte er overladt til ad hoc-vurderingen i § 11 ved opgørelse af bo- og gaveafgiften
(”generationsskifteskatten”) efter det såkaldte 1982-cirkulære.
Med en ad-hoc vurdering efter § 11 mister parterne forudberegnelighed og retssikkerhed for den
skattemæssige håndtering af generationsskiftet. En manglende periodisk vurdering ud fra statiske
principper vanskeliggør dermed generationsskiftet, og skaber ikke kun utryghed i forhold til ejerne,
men også til næste generation, kunder og kreditorer.
Bekymringerne skyldes ikke mindst, at Skattestyrelsens foreløbige arbejde med at konkretisere
principperne for de kommende § 11-vurderinger vækker en usikkerhed for, at § 11-vurderingerne i
praksis bliver baseret på nogen principper, der er fundamentalt anderledes end forudsat efter
ejendomsvurderingslovens generelle vurderingsnorm i § 15. Udover at dette isoleret set vil være
retssikkerhedsmæssigt uacceptabelt, vil det i praksis indebære en stor risiko for en utilsigtet øget
beskatning.
Problematikken omkring forhøjet vurderinger som konsekvens af en uhensigtsmæssig
vurderingsnorm indskærpes yderligere med regeringens varsel om en forhøjelse af bo- og
gaveafgiften fra 5 pct. (i 2020) til 15 pct., som kun vil bidrage til et yderligere kapitaldræn af
virksomhederne.
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0048.png
Side 3 af 4
Landbrug & Fødevarer ønsker at værne om generationsskifterne i et i øvrigt økonomisk sårbart
erhverv. Vi lægger derfor afgørende vægt på, at landbrugsejendomme, der er egentlige
erhvervsvirksomheder, ved generationsskifte ikke værdiansættes højere, end afkast/forrentning kan
bære. Derfor skal vurderingsgrundlaget også inddrage afkast/forrentning på samme måde, som det
gælder for andre erhvervsejendomme. Landbrug & Fødevarer foreslår, at der indføres en
selvstændig bestemmelse i ejendomsvurderingsloven med en skematiseret vurderingsnorm for
landbrugs- og skovejendomme. I vurderingsgrundlaget bør indgå de nævnte afkastbetragtninger,
men også andre faste parametre, som vi kender fra vurderingen af øvrige erhvervsejendomme i §
34. Herved værdiansættes landbrugs- og skovejendomme ikke højere, end afkast/forrentning kan
bære. I vurderingen bør også indgå faste elementer af væsentlig betydning for vurderingen som f.eks.
oplysninger fra offentlige registre, grund- og bygningsarealer samt hensynet til hektarpriser ved salg
eller forpagtning og forretningskrav.
Vi foreslår endvidere, at vurderingerne udarbejdes periodisk, f.eks. hvert andet år. Med denne model
sikres ligebehandling og samme grad af retssikkerhed for alle ejere uanset ejendomstype. Ved at
afskære en gruppe ejendomme for periodiske vurderinger stilles de ringere end andre.
Med forslaget vil vurderingerne og beskatningen holdes på det nuværende niveau, som det er aftalt
i forliget om ejendomsbeskatning. Forslag har derfor ikke provenumæssige konsekvenser for staten.
Udvidet definition af produktionsjord i ejendomsvurderingsloven § 28, stk. 2
Med den nye ejendomsvurderingslov fra 2017 er reglerne for beskatning af industrijord og
produktionsjord blevet strammere. Af ejendomsvurderingsloven § 28, stk. 2 følger i dag en meget
snæver definition af produktionsjord, som er en udmøntning af forliget ”Tryghed om
boligbeskatningen” mellem den daværende VLAK-regering, S, DF og RV.
Af § 28, stk. 2 følger:
”Ved produktionsjord forstås arealer i landzone tilhørende landbrugsejendomme eller
skovejendomme, hvis sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet
fredskovspligt og ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig
regulering kan anvendes til andre formål”.
I forarbejderne fremgår det endvidere at:
”Er
eksempelvis et areal tilhørende en landbrugsejendom omfattet af en lokalplan, der tillader
opførelse af byggeri på arealet, vil dette areal ikke blive anset som produktionsjord og vil heller ikke
være omfattet af fremskrivningsordningen.”
Der er således tale om en meget afgrænset definition, som kun omfatter landbrugsmæssige formål i
snæver forstand. Som konsekvens vil al anden benyttelse af jorden blive kvalificeret som industrijord.
En landmand der f.eks. sår pil eller andre energiafgrøder får kategoriseret sin jord som
produktionsjord, hvormed jorden bliver vurderet og beskattet derefter. Vælger den samme landmand
i stedet at etablere klimavenlige solceller på sin mark, vil jorden blive klassificeret som industrijord,
som er underlagt en væsentligt højere beskatning end produktionsjord.
Som led i vores fælles samfundsmæssige ansvar om at fremme den grønne omstilling finder
Landbrug & Fødevarer det uhensigtsmæssigt, at en landmand med solceller på markerne beskattes
markant hårdere, end hvis han på samme jord dyrker traditionelle energiafgrøder.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at ejendomsvurderingsloven ændres, så definitionen af
produktionsjord i ejendomsvurderingsloven § 28, stk. 2 udvides til også at omfatte solceller og andre
vedvarende energianlæg.
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0049.png
Side 4 af 4
Ændring af overgangsordningen i ejendomsvurderingsloven § 83
Landbrug & Fødevarer foreslår, at ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 5. pkt. ændres.
Bestemmelsen er affattet således:
”Hvis ejendommen efterfølgende ændres på en sådan måde, at betingelserne for omvurdering efter
§ 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejendommen vurderes efter denne lov, medmindre der er tale om
ændringer, der ikke sker på ejerens eller ejernes foranledning, og hvor ejeren eller ejerne ikke har
indflydelse på ændringen.”
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2, at der skal foretages omvurdering, hvis
en ejendoms grundareal ændres med mindst 25 m
2
.
Vi anmoder om, at ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 5. pkt. ændres, så ejere af mindre
landejendomme, der har valgt overgangsordningen, kan fortsætte i ordningen, selv om de indgår i
aftaler om jordfordeling, hvad enten det er efter jordfordelingsloven eller som led i privat arrangerede
jordbytter/jordfordelinger. Overgangsordningen bør endvidere gælde for ejerskifter mellem en eller
flere parter, hvor ejerne deltager i ejerskifte/ombytning af jord.
Problemet med de gældende regler er, at man ikke kan afstå arealer - f.eks. i en jordfordeling – hvis
der er tale om mere end 24 m
2
og ejeren gerne vil fastholde overgangsordningen. Det er vores
opfattelse, at der er en betydelig risiko for, at jordfordelinger, bytning af jord, ejerskifter mv. vil gå helt
i stå, hvis bare én af ejerne har valgt overgangsordningen. Selvom der f.eks. er 20 andre ejere af
ejendomme, der gerne vil deltage i jordfordelinger, bytning af jord, mageskifter mv., kan en enkelt
ejer således spærre for en ellers fornuftig jordfordeling.
Det er vores opfattelse, at Folketinget ud fra et samfunds-, natur-, arronderingsmæssigt og
økonomisk synspunkt bør udarbejde en ændring af overgangsreglen i ejendomsvurderingslovens §
83, stk. 4, 5. pkt. Som en del af regeringens Hjælpepakke til Landbruget fra den 28. september 2018
afsættes samlet 160 mio. kr. til jordfordelingsprojekter. Uden den foreslåede ændring vil regeringens
og aftalepartiernes ambitioner på området nok ikke være gennemførbare.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Maria Eun Elkjær
Chefkonsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik
D +45 3339 4678
M +45 2939 2503
E [email protected]
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0050.png
Anders Gleerup
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Lisa Sørensen <[email protected]>
14. oktober 2019 12:31
JP-Lovgivning og Økonomi; Christoffer Marquardt Pahle; Sebastian Breth Arnberg;
Anders Gleerup
VS: Høring af høringsparter på høringslisten over forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven mv.
Til rette vedkommende
Under henvisning til j.nr. 2018-8557
Lokale og Anlægsfonden har intet at bemærke til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv.
På vegne af direktør Esben Danielsen
Med venlig hilsen
Lisa Sørensen
Sekretær
Lokale og Anlægsfonden/
The Danish Foundation for Culture and Sports Facilites
Kanonbådsvej 4A
DK-1437 København K
Tel. +45 3283 0330
Mob. +45 25801641
E-mail:
[email protected]
Web:
www.loa-fonden.dk
___
___
___
Fra:
Lisa Sørensen
Sendt:
14. oktober 2019 11:42
Til:
Karl Andersen <[email protected]>; Esben Danielsen <[email protected]>
Emne:
VS: Høring af høringsparter på høringslisten over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv.
Har I bemærkninger her til? Kh Lisa
Fra:
Christoffer Marquardt Pahle <[email protected]>
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Retssikkerhed
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
1
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0051.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
JP-
Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Skatteankestyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Skatteankestyrelsen
<[email protected]>;
[email protected];
Jesper Kiholm Andersen <[email protected]>;
Vurderingsankenævnsforeningen (VAF) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Fonden <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring af høringsparter på høringslisten over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv.
Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv. i ekstern høring.
Der vedhæftes:
-
-
-
-
Lovforslag
Resumé
Høringsbrev
Høringsliste
Eventuelle bemærkninger skal være Skatteministeriet i hænde senest
den 31. oktober 2019.
Den korte frist
beklages.
Med venlig hilsen
Christoffer Marquardt Pahle
Specialkonsulent
Ejendomme, Boer og Gæld
Tel.
Mail
+45 72 37 09 95
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
2
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0052.png
Anders Gleerup
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Line Maria Jørgensen <[email protected]>
17. oktober 2019 09:15
JP-Lovgivning og Økonomi; Christoffer Marquardt Pahle; Sebastian Breth Arnberg;
Anders Gleerup
Journalnr. 2018-8557
Kære,
Miljøstyrelsen har ikke nogen bemærkninger til høring vedr. forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven
mv.
Line Maria Jørgensen
AC-fuldmægtig | Jura
+45 23 82 61 73 | [email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen | Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 | [email protected] | www.mst.dk
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
1
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
København K, 1402
Dato:
31. oktober 2019
Forening/Medlem:
- /-
Vores sagsnummer:
Emne: Høring om forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven m.v. Deres j.nr. 2018-
8557.
Parcelhusejernes Landsforening (PL) har i nærværende svar valgt primært at fokusere på
elementer i lovforslaget med speciel betydning for parcelhusejere.
Af vores kommentarer skal vi tillade os uprioriteret i punktform at fremhæve nogle af elementer i
vort høringssvar. Disse udbygges i gennemgangen, som PL har valgt at lade følge punktopdelingen
i ”Be ærk i ger til lovforslaget”.
1. Der ses ikke anført nogen løsning af situationer, hvor der ikke kan ske udbetaling af
kompensation, f.eks. hvor der er tale om lukkede dødsboer, konkursboer, skilsmisseboer
eller hvor tidligere ejer(e) ganske enkelt ikke kan findes. PL´s utraditionelle forslag er, at
dette løses ved at der i sådanne situationer indføres det princip, at delbeløbet efter en
indsigelsesperiode tilfalder
”eje do
e ” repræse teret ved ejere på
opgørelsestidspunktet. Dette ud fra en betragtning om, at sådanne beløb ud over den på
tidspunktet værende ejer også knytter sig til selve ejendommen.
2. Der foreslås en - efter PL´s opfattelse - negativ motivering til at tilbagekalde eller undlade
at klage, so der ikke ses belæg for i ”Forlig o et yt eje do svurderi gssyste ”. Dette
vil påvirke specielt ejere, der står foran hussalg, de ressourcesvageste ejere samt ældre. PL
mener, at en oplysningskampagne positivt vil kunne bibringe ejere en forståelse af,
hvorvidt det er rimeligt at fastholde tidligere klage og eller lave en klage over den nye
vurdering.
3. Politisk må man acceptere, at det vurderings-og skattekompleks, som man selv har været
med til at lade udvikle sig over en lang årrække også indebærer, at parcelhusejer skal
kunne klage, hvis der kommer nye informationer. I forvejen må 20 %´s reglen og det
Parcelhusejernes Landsforening, sekretariatet
Kirke Værløsevej 24, 1.C., 3500 Værløse
Tlf. 70 20 19 77 (9-15), [email protected]
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
urimelige gebyr anses for rimelig prohibitiv for lysten til at klage. PL forstår udmærket den
frygt, der er for de store o kost i ger, so ”for a ge klager” vil udløse. Me PL foreslår,
at a udover i for atio ska pag er utraditio elt overvejer ”e præ ie” til alle ove i
kompensationsbeløbet for at trække klager tilbage subsidiært ikke at klage. Det kunne
være en form for undskyldning for de gener, som man har påført så mange parcelhusejere,
og selv om det af mange sikkert vil blive udlagt som værende en
”du
ebøde”, så vil det
økonomisk og pædagogisk være et fornuftigt tiltag. Dette også set i betragtning af,
husejerne i flere år helt har været afskåret fra at påklage vurderingerne.
4. Der ses en mulig tvist mellem nuværende og tidligere ejere, idet der er tillagt klageadgang
til flere parter, således at udbetaling af kompensation i visse situationer tilsyneladende vil
kunne risikere at skulle udskydes for flere end den, der klager. Der ses endvidere ikke
nogen myndighedspligt til at orientere anden part om, at der er klaget af en anden
berettiget part. (2.12.1.)
5.
PL ser ikke i ”Forlig o et yt eje do svurderi gssyste ” oge baggru d for at i dføre
et minimum på 200 kr. for kompensationsbeløb. (2.12.1.)
6. Det anføres i bemærkningerne, at modtagere af kompensationsbeløb, der har haft
ejendomsskatter med i beregningen af udlejede værelser/boliger med henvisning til
lejelovgivningen, skal genåbne huslejeberegningerne. PL vurderer, at det vil være meget
omstændeligt og bekosteligt for de ejere, der har haft udlejning, hvor der er valgt en
ordning, hvor der er i beregningen er medtaget ejendomsskatter. Det, at skulle beregne for
meget opkrævet leje, finde tidligere lejere, samt tilbagebetale for meget betalt husleje, vil i
visse situationer være et uløseligt problem for mange parcelhusejere. Parcelhusejerne har
f.eks. ingen adgang har til at kunne lokalisere en tidligere lejer, og PL kan forudse, at et
sådant krav vil kunne generere mange tvister. (2.12.1.)
7. PL forudser, at der ved en slutopgørelse over kompensationsordningen, alt efter om PL´s
punkt 1) og punkt 5) tilgodeses, vil være et resterende uanbringeligt millionbeløb. Denne
pulje er opbygget på baggrund af en uretmæssigt opkrævet skat, som der ikke er
lovgivningsmæssigt belæg for, at Staten beholder. Der skal sikkert dykkes langt ned i de
kreative løsninger for at komme ud af dette problem. En kreativ løsning kunne være, at
dette beløb tilbageføres til boligejerne, f.eks. ved en engangsjustering af
skatteopkrævningen for alle boligejere i 2025.
8. Forslaget lægger op til, at når en grundværdiansættelse underkendes af en anke- eller
retssagsafgørelse, skal videreførelsesperioden kun være på 6 år. PL foreslår, at i stedet for
et automatisk udløb, skal vurderingsmyndigheden se på rimeligheden i en tilbagevenden til
den statistiske vurderingsmetode. Findes en ændring nødvendig, skal borgeren kontaktes
for, at denne kan fremføre sin holdning således, at der kan undgås en ny klagesag, hvis
denne stadig mener at have belæg for den tidligere besluttede ændring. (2.13.2.1.)
Parcelhusejernes Landsforening, sekretariatet
Kirke Værløsevej 24, 1.C., 3500 Værløse
Tlf. 70 20 19 77 (9-15), [email protected]
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
9. Den foreslåede begrænsning i revisionsadgangen til manuelt at ændre
grundværdiansættelser for andre ejerboliger i et område, hvor en klager har fået medhold i
en konkret klage- eller retssag, finder PL yderst beklagelig. Det må være således, hvilket
også er begrænsende for antallet af klager, at et medhold udløser tilretning af
tilnærmelsesvis sammenlignelige grunde. Det, som her i forslaget at ville stille som
betingelse, at den resulterende omvurdering for andre skal være på mere end 20 %
afvigelse er at indføre en forskelsbehandling af borgerne. (2.13.2.3.)
Med venlig hilsen
Parcelhusejernes Landsforening
Allan Malskær
Cand.polit., landsformand
Parcelhusejernes Landsforening, sekretariatet
Kirke Værløsevej 24, 1.C., 3500 Værløse
Tlf. 70 20 19 77 (9-15), [email protected]
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0056.png
Skatteministeriet
Departementet
Fremsendes pr. e-mail til:
[email protected]
og
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Skatteankestyrelsen
Ved Vesterport 6, 6. sal
1612 København V
www.skatteankestyrelsen.dk
Telefon
Vores sagsnr.
Jeres sagsnr.
33760909
19-0093346
2018-8557
Høringssvar
Udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurde-
ringsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendoms-
skat og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendoms-
værdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager og andre
tilpasninger på vurderingsområdet m.v.)
Skatteankestyrelsen har den 14. oktober 2019 fra Skatteministeriets departement modta-
get udkast til lovforslag om forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,
ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven
(Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og
retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.)
Det er overordnet styrelsens vurdering, at udkastet samlet set vil tilvejebringe et mere
sikkert og klart administrationsgrundlag for ejendomsvurderingerne. Det er efter styrel-
sens opfattelse positivt.
Udkastets § 1, nr. 17
Udkastets § 1, nr. 17, indeholder en bagatelgrænse for, hvornår Skatteforvaltningen skal
give et manuelt tillæg eller et nedslag. I den forbindelse kunne det muligvis være hen-
sigtsmæssigt og bidrage til en nemmere operationalisering af administrationen af be-
stemmelsen, såfremt udkastet til bemærkninger lidt nærmere kom ind på bestemmelsen
i forhold til klagesituationen, herunder eventuelt med eksempler. Det kunne fx være be-
stemmelsens samspil med skatteforvaltningslovens regler om klagemyndighedernes be-
grænsede adgang til alene at ændre en ansættelse i en vurdering, såfremt ændringen er
større end 20 pct. af den påklagede ansættelse.
Udkastets § 1, nr. 22
Styrelsens forstår udkastets § 1, nr. 22, således, at grundresidualmetoden foreslås lovfæ-
stet for så vidt angår etageejendomme. Det bemærkes, at det også her vil kunne bidrage
Cvr-nr. 10 24 28 94
www.skatteankestyrelsen.dk
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0057.png
positivt til administrationen, hvis bemærkningerne til udkastet suppleres med uddy-
bende eksempler på, hvorledes grundresidualmetoden skal anvendes.
Udkastets § 1, nr. 28 m.fl.
For så vidt angår udkastets § 1, nr. 28, bemærkes, at bestemmelsen er forstået således, at
det fastsættes, at grundværdier for visse ejerboliger, der er ændret af en klagemyndighed
eller domstol under visse betingelser skal fremskrives ved de to efterfølgende alminde-
lige vurderinger, men at dette ikke gør sig gældende, hvis det forhold, der ligger til grund
for ændringen ved klagemyndighederne eller domstolene, kan begrunde en genoptagelse
efter skatteforvaltningslovens regler herom. Styrelsen er positiv over for, at der her
medtaget en række eksempler i udkastet til bemærkninger, som netop vil gøre det nem-
mere at operationalisere bestemmelsen i retsanvendelsen. Det kunne muligvis være en
fordel, hvis udkastet på dette punkt suppleres med et eksempel på, hvordan bestemmel-
sen fungerer i det tilfælde, hvor en ændring hos klagemyndighederne eller domstolene
begrundes med flere forskellige forhold
eksempelvis både et forhold, der kan be-
grunde genoptagelse, og et der ikke kan begrunde genoptagelse.
I pkt. 2.13.2.1. i udkastet til almindelige bemærkninger anføres, at der kan klages over
”den første vurdering”, der er er videreført efter
den foreslåede regel, og i udkastets be-
mærkninger til § 1, nr. 29, anføres det, at der kan klages over ”den
førstkommende vur-
dering”,
der er videreført efter reglen.
Det bemærkes, at styrelsen lægger til grund, at der
er tale om, at der på almindeligvis kan klages over ejendomsvurderinger, der er foretaget
efter reglerne, herunder også den første videreførte vurdering. Rent formuleringsmæs-
sigt kunne det eventuelt være hensigtsmæssigt at præcisere, at der kan klages på almin-
delig vis over
de
vurderinger, der er videreført efter reglen, herunder allerede den først-
kommende vurdering.
Med venlig hilsen
Henrik Klitz
Cvr-nr. 10 24 28 94
www.skatteankestyrelsen.dk
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0058.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
31. oktober 2019
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected], [email protected],
[email protected]
og
[email protected]
Høring
forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejen-
domsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvalt-
ningsloven. Ministeriets j.nr. 2018
8557.
SEGES takker for at have modtaget lovforslaget i høring.
Vi skal bemærke, at høringsfristen burde være længere, specielt fordi efterårsferien falder i hø-
ringsperioden.
Vi har bemærkninger til såvel lovforslaget som til andre forhold vedrørende den nye ejendoms-
vurderingslov.
Bemærkninger til lovforslaget
Håndtering af moms på ejendoms- og grundværdier (§ 1, nr. 18 og 19)
Forslaget har til formål at skabe en overensstemmelse mellem den momsmæssige behandling af
fast ejendom og de vurderingsmæssige principper. Således blev der med virkning fra 1. januar
2011 indført momspligt på salg af nye bygninger og nye bygninger med tilhørende jord samt byg-
gegrunde, hvilket jf. lovbemærkningernes punkt 2.8.1, har medført en ikke-entydig praksis i relati-
on til ejendomsvurderingerne.
Der må således med den foreslåede lovændring ønskes en klarere linje for, hvordan der i ejen-
domsvurderingerne bedre tages højde for, at salg af noget fast ejendom nu er momspligtigt.
Dette formål tydeliggøres for det første af, at der i lovbemærkningernes punkt 2.8.1 henvises til
afgørelser fra Landsskatteretten, hvor grunde er handlet med tillæg af moms, men tillige af, at der
principielt siden momsens indførelse har været et spørgsmål om hvorvidt der kan ligge en ”gemt
moms”, når en ejendom handles uden moms. Dette må antageligvis være tilfældet, når der hand-
les beboelsesejendomme, hvorimod det antageligvis ikke er tilfældet, når der handles erhvervs-
ejendomme, der har været anvendt i momspligtig virksomhed. Det må dog forudsættes, at der i
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0059.png
de hidtidige vurderinger er taget højde for disse situationer, da dette må afspejles i de generelle
værdier for fast ejendom.
SEGES er herefter enige i, at det i et vist omfang kan synes korrekt i ejendomsvurderingerne at
tage højde for en eventuel moms på fast ejendom. Der er dog efter vores opfattelse flere pro-
blemstillinger ved den forslåede lovændring. Disse har vi redegjort for herunder.
Kun moms i vurderingen, hvor der er moms i handlen
Salg af fast ejendom er som udgangspunkt ikke momspligtigt
enten som følge af momsfritagel-
serne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, 1. pkt. eller § 13, stk. 2 eller som følge af, at sælgeren ikke
er en momspligtig person. Således er det udelukkende momspligtige personers salg af nye byg-
ninger, eventuelt med tilhørende grund, samt byggegrunde, der er omfattet af momspligt.
Hovedparten af ejendomshandlerne i Danmark foretages således fortsat uden moms, typisk fordi
der er tale om ikke-momspligtige personer, der sælger bebyggede faste ejendomme, der tillige
ikke i momsmæssig henseende er nye.
Efter lovforslaget skal der ved vurdering af både ejendomsværdien og grundværdien generelt i
alle tilfælde tages stilling til, om disse skal ansættes inklusive eller eksklusive moms. Der fremgår
desuden ikke yderligere omkring, hvordan en sådan moms skal beregnes, hvilket vi har omtalt
yderligere i et senere afsnit.
Efter vores opfattelse giver det dog principielt slet ikke mening at tage stilling til, om fast ejendom
skal værdiansættes inklusive eller eksklusive moms, for så vidt fast ejendom, der enten ikke har
været handlet
eller formentlig ikke senere skal handles med tillæg af moms.
For så vidt angår ejendomme, der enten helt eller delvist anvendes til private formål, og som der-
for efter forslaget skal vurderes inklusive moms (i det omfang de anvendes privat), kan dette
medføre alt for høje vurderinger, i det omfang vurderingen tillægges moms. Således vil hovedpar-
ten af disse ejendomme aldrig være handlet med moms, ligesom de ikke vil kunne blive genstand
herfor i deres eksisterende form og ejerskab.
Der savnes således i lovforslaget generelt, at der tages højde for, at momspligten kun omfatter
momspligtige personers salg af nye bygninger, eventuelt med tilhørende grund, samt byggegrun-
de.
Således må det udelukkende være i situationer, hvor en ejendom tidligere har været handlet med
moms, eller hvor den på et senere tidspunkt kan rimeligvis kan antages at blive genstand for en
momspligtig handel, at det vil give mening at adressere momsspørgsmålet i vurderingerne.
Hvad er grundlaget for momsberegningen?
Det fremgår af forslaget, at noget fast ejendom skal vurderes inklusive moms, mens andet fast
ejendom skal vurderes eksklusive moms. Der fremgår dog ikke nærmere om hvilken værdi en
sådan moms skal beregnes af.
2/8
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0060.png
Moms beregnes som udgangspunkt af det vederlag, som en vare eller ydelse handles til. For at
kunne beregne en eventuel moms, er det således afgørende at kende størrelsen på vederlaget.
Ejendomsværdien skal tage udgangspunkt i ejendommens forventelige kontantværdi
altså hvad
en køber må forventes at være villig til at betale for den pågældende ejendom.
Dette kan således tolkes i retning af, at man vil betragte den forventelige kontantværdi som
grundlag for en eventuel moms i vurderingerne. Henset til bemærkningerne herover, vil dette føre
til, at ejendomme der helt eller delvist anvendes privat, vil opnå en for høj og dermed misvisende
ejendomsvurdering.
Under alle omstændigheder, bør det i lovforslaget samt bemærkningerne klart fremgå, hvilken
værdi en eventuel moms i ejendomsvurderingerne skal beregnes af, ligesom det bør sikres at
den samlede ejendomsværdi inklusive moms, hvor den skal vurderes som sådan, afspejler den
forventelige kontantværdi.
Vurdering af landbrugsjord i andet end landzone
SEGES er principielt uenige i, at landbrugsjord, der er beliggende i andet end landzone, skal
vurderes med tillæg af moms. Således bør der i denne sammenhæng vurderes ud fra jordens
nuværende erhvervsmæssige anvendelse, og ikke ud fra en eventuel fremtidig mulighed for an-
vendelse af jorden.
Fælleslodder (§ 1, nr. 2)
Det foreslås i lovforslaget, at fælleslodder anses som selvstændige faste ejendomme i relation til
ejendomsvurderingsloven.
Det ønskes oplyst, om dette har den konsekvens, at en fælleslod også udgør en selvstændig fast
ejendom i relation til ejendomsavancebeskatningsloven, selv om fælleslodden har tilknytning til
andre faste ejendomme, f.eks. landbrugsejendomme.
Tilbagebetalingsordningen (§ 1, nr. 58)
Der foreslås en række justeringer af tilbagebetalingsordningen.
Der foreslås dog ingen ændring af, at tilbagebetalingstidspunktet udsættes til det tidspunkt, hvor
en eventuel klagesag over den nye vurdering er afgjort.
Efter vores opfattelse kan denne regel afholde ejere for at påklage den nye vurdering, hvilket ud
fra et retssikkerhedssynspunkt ikke forekommer rimeligt. Derfor bør det være muligt at udbetale
foreløbige kompensationsbeløb, selv om vurderingen påklages.
3/8
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0061.png
Bemærkninger til øvrige forhold vedrørende ny ejendomsvurderingslov mv.
Udover ovenstående bemærkninger til lovforslaget ønsker SEGES at få afklaret visse vigtige
spørgsmål om fortolkningen af ejendomsvurderingsloven mv. Endvidere har vi et forslag til en
ændring af vurderingen af mindre ejendomme i landzone og af reglerne for beregning af grund-
skyld for disse ejendomme.
Fortolkning af § 10, nr. 4 i lov nr. 1729 af 27. december 2018
Folketinget vedtog ved lov nr. 1729 af 27. december 2018 at udskyde vurderingerne efter den
nye ejendomsvurderingslov og at videreføre de gamle 2011- og 2012-vurderinger.
Følgende fremgår af § 10, nr. 4:
”§ 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9,
§ 10, nr. 1-4, § 11, § 12, nr. 2-4, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, § 20, nr. 2,
og § 21 har virkning fra og med det skatteår henholdsvis det indkomstår, hvor beskatningen sker
på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Indtil
da gælder reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. decem-
ber 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar
2017, jf. dog 3. pkt.”
Der er
bl.a. fordi ændringsforslag af 19. december 2018 ikke havde været sendt i høring
no-
gen usikkerhed om fortolkningen af § 10, nr. 4.
SEGES har tidligere været i dialog med Skatteministeriet om dette.
Skatteministeriet bedes præcisere, at de skattemæssige konsekvenser af en ændret kategorise-
ring af en ejendom først har virkning for f.eks. opgørelse af ejendomsavance på det tidspunkt,
hvor ejeren får kendskab til den ændrede kategorisering af den solgte ejendom og ikke allerede
ved indkomstårets/skatteårets begyndelse.
Vurdering og beskatning af driftsbygningsjord, beliggende i byzone mv.
Følgende fremgår af ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2:
”Ved produktionsjord forstås arealer i landzone tilhørende
landbrugsejendomme eller skovejen-
domme, hvis sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet fred-
skovspligt og ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regu-
lering kan anvendes til andre formål. Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til
landbrugsmæssige eller skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på arealer som nævnt
i 1. pkt., betragtes som produktionsjord.”
Det må modsætningsvist sluttes, at f.eks. jord med driftsbygninger, beliggende i byzone, ikke
betragtes som produktionsjord.
4/8
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0062.png
Det må medføre, at denne del af jorden på landbrugsejendommen vurderes efter en markeds-
norm.
Følgende fremgår af det politisk forlig om boligbeskatningen af 2. maj 2017:
”For
øvrige grundarealer på landbrug og skovejendomme, der anvendes til andet end produkti-
onsjord eller ejerboliggrunde på skovejendomme, betales den normale grundskyldssats i kom-
munen.”
Hvis forliget gennemføres uden ændringer, vil arealer tilhørende driftsbygninger i en række tilfæl-
de blive belastet med en stor beskatning, set i forhold til de hidtil gældende regler. Efter vores
opfattelse vil der være et noget tilsvarende problem for så vidt angår jord tilhørende gartnerier,
beliggende i byzone.
Dette forekommer efter vores opfattelse ikke rimeligt.
Overgangsreglen i ejendomsvurderingslovens § 83
– definition af ”ejer eller ejere”
Følgende fremgår af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3:
”Stk.
2. Skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar
2017, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. januar 2021 er vurderet som landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes som en ejerbolig efter denne lov, kan
ejendommens ejer eller ejere i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som land-
brugsejendom eller skovejendom.
Stk. 3. Skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar
2017, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. januar 2021 er vurderet som ejerbolig,
vurderes som en landbrugsejendom eller en skovejendom efter denne lov, kan ejendommens
ejer eller ejere i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som ejerbolig.”
I bemærkningerne til L 171 Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskat-
ter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (lov nr. 278 af 17. april 2018), anføres:
”De ejere, der skal anses for at have ejet ejendommen
i perioden fra vurderingen modtages, til
fristen for at klage over vurderingen udløber, og som derfor skal være enige om valget af ordning,
jf. § 83, stk. 2 eller 3, vil være de ejere, der i denne periode har været registreret som aktuelle
ejere af ejendommen i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR), eller, hvis Ejerfor-
tegnelsen er idriftsat i den nævnte periode, Ejerfortegnelsen.”
Det er således i lovbemærkningerne efterfølgende defineret, hvad der forstås ved begrebet
”ejer/ejere” i den oprindelige
ejendomsvurderingslov vedtaget den 2. juni 2017.
5/8
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0063.png
Ud fra de oplysninger, vi er i besiddelse af, er tidspunktet for registreringen i ESR afhængig af
bl.a. sagsbehandlingstiden hos tinglysningsmyndigheden og kommunen. Med andre ord er det
vilkårligt, hvornår en køber af en ejendom bliver registreret og dermed får mulighed for at benytte
sig af overgangsordningen.
Derfor bør definitionen af ”ejer/ejere”
efter vores opfattelse ændres, f.eks. så definitionen følger
de almindelige skatteretlige regler for, hvornår en fast ejendom anses for overdraget, dvs. tids-
punktet for indgåelse af en endelig og bindende aftale.
Forslag til ændring af lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsvurderingsloven for
mindre ejendomme i landzone
Ifølge den nye ejendomsvurderingslov skal der foretages en kategorisering af landets ejendom-
me.
En række mindre ejendomme i landzone vil i den forbindelse skifte status fra landbrugsejendom
til ejerbolig. Selv om der i ejendomsvurderingslovens § 83 findes en overgangsordning, der med-
fører, at ejeren i sin ejertid kan fortsætte med den hidtidige landbrugsvurdering, vil en omkatego-
risering fra landbrugsejendom til ejerbolig på sigt medføre, at en omkategoriseret mindre ejendom
vil falde i værdi. Det skyldes først og fremmest, at de kommunale ejendomsskatter vil blive bety-
deligt større, når ejendommen til sin tid skifter ejer, idet den fremtidige køber ikke vil kunne an-
vende overgangsordningen.
I det følgende skitseres et forslag til ændring af vurderingen af mindre ejendomme i landzone og
af reglerne for beregning af kommunal ejendomsskat (grundskyld) for disse ejendomme.
Forslaget har til formål at sikre, at der sker ensartet beskatning af landbrugsjord, hvortil der søges
eller kan søges støtte fra EU's landbrugsstøtteordninger, uanset om jorden tilhører en landbrugs-
ejendom eller en ejerbolig på over 2 ha, beliggende i landzone.
Nærmere om forslaget
Ifølge § 3 i ejendomsvurderingsloven skal Told- og skatteforvaltningen beslutte, om en mindre
ejendom i landzone skal henføres til ejerbolig eller til landbrugsejendom. Denne beslutning har
stor indflydelse på størrelsen af den ejendomsskat, som der pålignes ejendommen, jf. lov om
kommunal ejendomsskat.
Siden vedtagelsen af den nye ejendomsvurderingslov har der været drøftelser mellem Landbrug
& Fødevarer/SEGES og Skatteministeriet/Vurderingsstyrelsen om, hvordan det via klare objektive
kriterier kan sikres, at sondringen mellem landbrug og ejerbolig sker på en rimelig og for ejeren
gennemskuelig måde.
Tilbage står dog, at en række mindre ejendomme i landzone, på hvilke der sker traditionel dyrk-
ning af markjorden, vil blive omkategoriseret til ejerboliger. Det vil medføre en stor stigning i ejen-
domsskatterne. Dette på trods af, at jorden drives på samme måde som den jord, der drives af
ejeren af naboejendommen på f.eks. 100 ha.
6/8
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0064.png
Det vil for de ejendomsejere, der bliver ramt af en sådan omkategorisering, føles urimeligt hårdt
og i uoverensstemmelse med de politiske intentioner om tryghed om boligbeskatningen.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelserne i ejendomsvurderingslovens kapitel 4-6, således at
det kommer til at fremgå, at den del af jordtilliggendet på en ejendom på over 2 ha i landzone,
hvortil der modtages eller kan modtages støtte fra EU's landbrugsstøtteordninger, anses for at
være produktionsjord, jf. definitionen i ejendomsdomsvurderingslovens § 28, stk. 2 om at være
anvendt til landbrugsmæssige formål.
Dermed bliver den landbrugsmæssigt anvendte del af den mindre ejendoms jordtilliggende ansat
til grundværdi efter samme principper, som gælder for landbrugsejendomme.
Med grundbetalingsordningen får en landmand en udbetaling, hvis størrelse afhænger af arealet
af opdyrket jord. Når en ejer af en mindre ejendom får udbetalt støtte eller kan modtage støtte via
grundbetalingsordningen, må det være fordi, at ejeren anvender jorden landbrugsmæssigt.
Det foreslås endvidere, at der sker en tilføjelse til lov om kommunal ejendomsskat § 2, stk. 2, der
i sin nuværende udformning lyder således:
”I
kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med
7,2 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurde-
ring, der lægges til grund for skatteberegningen, anses for landbrugs- eller skovejendomme efter
ejendomsvurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for
landbrugsejendomme, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige
grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.”
Tilføjelsen tænkes udformet således, at det kommer til at fremgå, at grundskyldsloftet på 7,2
promille også skal gælde for den del af grundværdien for ejerboliger i landzone, der efter de fore-
slåede regler anses for at være produktionsjord.
Konsekvenserne ved gennemførelse af forslaget vil efter vores opfattelse bl.a. være følgende:
Der sker en ensartet beskatning af landbrugsproduktionsjord, uanset om produktionsjorden
tilhører en stor eller en mindre ejendom
Der vil ikke ske en stor værdinedgang ved salg af mindre ejendomme, vurderet som ejerboli-
ger, idet den ensartede beskatning af produktionsjord også vil gælde for den kommende ejer
af den mindre ejendom. Nuværende ejere af mindre ejendomme, der omkategoriseres til
ejerboliger, vil derfor
ikke være ”stavnsbundne” til deres ejendomme
Der vil skabes tryghed for ejerne af mindre ejendomme på landet svarende til den tryghed,
der er blevet skabt for boligejerne
Der vil skabes forståelse og accept for det nye vurderingssystem hos ejere af mindre ejen-
domme
7/8
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0065.png
Bestræbelserne
på at bevare ”liv på landet” bliver ikke bremset af uhensigtsmæssige vurde-
rings- og skatteregler
Der vil formentlig være færre klager over den nye vurdering som ejerbolig.
Det bemærkes, at der i ejendomsvurderingslovens § 36 findes en særregel for ejerboliger i land-
zone. Denne regel stammer fra den gamle vurderingslovs § 33, stk. 8.
Følgende fremgår af lovbemærkningerne til lovforslag nr. 210 (1998-1999):
”Lovforslaget
kommer efter den kritik, der har været fremme af vurderingen af de mindre ejen-
domme med landbrugspligt. Regeringen har i den forbindelse især hæftet sig ved den kritik, der
går på, at ejerne af disse ejendomme bliver særlig hårdt ramt ved beregningen af lejeværdi-
en/ejendomsværdiskatten, da parcelhusgrunden for disse ejendomme er uforholdsmæssig stor.
Det foreslås derfor, at kun en del af grundarealet skal indgå ved beregningen af ejendomsvær-
diskatten. Der foreslås, at der skal indgå 5.000 m
2
, hvilket er den normale minimumsgrænse for,
at en ejendom kan være pålagt landbrugspligt. Det betyder, at det kun er værdien af grundarea-
lets første 5.000 m
2
, der indgår ved beregningen af lejeværdien.”
Der har således også tidligere været forståelse for, at ejere af mindre ejendomme med land-
brugspligt ikke bliver for hårdt ramt ved beregningen af skat af deres ejendomme.
Efter vores opfattelse vil en gennemførelse af forslaget ikke ændre på reglerne om kategorisering
af ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 3.
Det fremgår ikke umiddelbart af bemærkningerne til lovforslag nr. 211 og lovforslag nr. 212
(2016-2017), i hvilket omfang reglerne om omkategorisering af ejendomme har økonomiske kon-
sekvenser for det offentlige. Det er derfor vanskeligt at bedømme, hvilke økonomiske konsekven-
ser en gennemførelse af forslaget vil medføre.
Ønskes ovenstående uddybet, er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Venlig hilsen
Søren Hjorth
Chefkonsulent
Jura & Skat
D
M
E
+45 8740 5220
+45 3092 1758
[email protected]
Jacob Kunø Christensen
Moms- og afgiftsspecialist
Jura & Skat
D +45 8740 5186
M +45 2374 2581
E
[email protected]
8/8
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0066.png
Anders Gleerup
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Jesper Kiholm Andersen
28. oktober 2019 21:45
JP-Lovgivning og Økonomi; Christoffer Marquardt Pahle; Sebastian Breth Arnberg;
Anders Gleerup
Høringssvar til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,
ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og
skatteforvaltningsloven
Til Skatteministeriet
kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af
afledt virkning af klage- og retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.), j.nr. 2018-8557
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Høringssvar til
forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Skattestyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 72389468
Mail:
[email protected]
Mobiltelefon: 20487375
1
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110247_0067.png
Skatteministeriet
lovgivningog [email protected], [email protected], [email protected] og [email protected]
29. oktober 2019 • CB
Høringssvar vedrørende forslag til ændring af ejendomsvurderingsloven m.v.
De foreslåede lovændringer ændrer ikke ved udgangspunktet for det nye
ejendomsvurderingssystem - at det ikke er muligt at beregne værdien af en ejendom
præcist. I stedet anses en usikkerhed i vurderingen på plus eller minus 20 % for acceptabel,
med den konsekvens, at den boligejer, der får en vurdering i den høje ende af intervallet,
skal betale 50 % mere i ejendomsskat, end hvis vurderingen ligger i den lave ende af
intervallet.
At en så stor forskel anses for acceptabel er udmøntet i bestemmelsen om, at en klage ikke
kan føre til en lavere vurdering, hvis ændringen i ejendomsværdien eller grundværdien ikke
er på mere end 20 %.
Det såkaldte forsigtighedsprincip er uden betydning for forskellen mellem den skat, der
skal betales ved højeste hhv. laveste vurdering inden for det spænd, hvor en klage ikke
medfører ændring af vurderingen.
Efter Ældre Sagens opfattelse er så store forskelle i beskatningen
uden reel
klagemulighed
problematiske og vil udfordre tilliden til skattesystemet.
Inden for de rammer, som det nye vurderingssystem bygger på, har Ældre Sagen imidlertid
ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer. Det virker som om, der med forslagene
tages hensyn til en række forhold, som ikke er omfattet af den oprindelige lov, ligesom vi
finder, at ”kompensation” er mere dækkende for resultatet af genberegningen end
”tilbagebetaling”.
Ældre Sagen er fortsat uenig i, at der ikke skal udbetales kompensation til afsluttede
dødsboer, henset til den lange periode, kompensationen kan vedrøre.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Administrerende direktør
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050