Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 71 Bilag 7, L 71 A Bilag 7, L 71 B Bilag 7
Offentligt
2123159_0001.png
11. december 2019
J.nr. 2018 - 8557
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges yderligere supplerende høringsskema samt det mod-
tagne høringssvar vedrørende L 71 - forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingslo-
ven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal
ejendomsskat og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, af-
grænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved eks-
traordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og
grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
L 71 - 2019-20 - Bilag 7: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2123159_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
KL
KL nævner indledningsvist, at det
er yderst uheldigt, at de supple-
rende ændringsforslag sendes i hø-
ring den 16. november 2019 med
høringsfrist den efterfølgende tors-
dag - den 21. november 2019. I
henhold til god forvaltningsskik
bør der gives en rimelig hørings-
frist, også selv om den supple-
rende høring kun omfatter et rela-
tivt beskedent antal ændringer.
KL har bemærkninger til det sup-
plerende lovforslag til ejendoms-
vurderingsloven samt en række øv-
rige bemærkninger til loven set i
forlængelse af KL’s høringssvar af
31. oktober 2019.
KL’s
bemærkninger til det supple-
rende lovforslag til ejendomsvur-
deringsloven:
Den meget korte høringsperiode
beklages, men det har desværre
ikke været muligt at sende lov-
forslaget i høring på et tidligere
tidspunkt. Dette skyldes, at forstå-
elsen om ”Løsning af
0-skattesa-
gerne” blev opnået, efter lovforsla-
get var sendt i høring den 11. ok-
tober 2019 med frist den 31. okto-
ber 2019, samt at forslaget om
samtidighed mellem beskatnings-
grundlagene for ejendomsværdi-
skat og grundskyld, der ligeledes er
indarbejdet efter høringen, skal nå
at have virkning fra 1. januar 2020.
Ekstraordinær genoptagelse af ejendoms-
vurdering og indførelse af samtidighed for
ejendomsværdiskat og grundskyld
KL hilser det velkomment, at der
med lovforslaget er fokus på sam-
tidighed for ejendomsværdiskat,
grundskyld og dækningsafgift og
forenkling af administrationen af
reglerne.
KL er dog uforstående over for
den del af forslaget, som omhand-
ler reglerne i forbindelse med eks-
traordinær genoptagelse, hvor ejer
er i ond tro. I denne situation vil
ejendomsværdiskat kunne genop-
kræves indtil 10 år tilbage, alt
Det er korrekt, at beskatnings- og
forældelsesreglerne for grundskyld
og dækningsafgift følger et andet
regelsæt end det, som gælder for
ejendomsværdiskat. Forældelse af
krav på grundskyld og dækningsaf-
gift er reguleret i de almindelige
Side 2 af 6
L 71 - 2019-20 - Bilag 7: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2123159_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
imens grundskyld og dækningsaf-
gift som hovedregel kan opkræves
3 år tilbage. Dette grundet regule-
ring i to regelsæt, henholdsvis skat-
teforvaltningsloven (ejendomsvær-
diskat) og forældelsesloven (grund-
skyld og dækningsafgift). Ifølge
KL fremstår det svært forståeligt
for de berørte boligejere. KL fore-
slår derfor en ensretning af reg-
lerne for genopkrævning af ejen-
domsværdiskat, grundskyld og
dækningsafgift.
regler i forældelsesloven, hvor ud-
gangspunktet er en forældelsesfrist
på 3 år.
Det ligger uden for rammerne for
nærværende lovforslag at ændre på
de generelle beskatnings- og foræl-
delsesregler for grundskyld og
dækningsafgift. Forslaget vil indgå
i de videre overvejelser i forbin-
delse med udmøntningen af den
del af forliget
om ”Tryghed
om
boligbeskatningen”, der vedrører
statens overtagelse af opkrævning
af kommunale ejendomsskatter.
KL’s øvrige bemærkninger til ejen-
domsvurderingsloven:
§ 10 og mulighed for opkrævning af rot-
tegebyr på ejendomme
KL nævner, at som følge af udsæt-
telse af boligaftalen, herunder ud-
skydelse af idriftsættelse af de nye
it-systemer til håndtering af ejen-
domsvurderingerne, har KL fået
oplyst, at der også vil være tale om
en udskydelse af statens overta-
gelse af ejendomsskatteopkrævnin-
gen fra kommunerne.
Dette indebærer, at kommunerne
som udgangspunkt fortsat skal op-
kræve ejendomsskatter og -bidrag i
nuværende egne systemer indtil
2024.
Det er korrekt, at der vil være tale
om en udskydelse af statens over-
tagelse af ejendomsskatteopkræv-
ningen fra kommunerne til 2024.
Som følge heraf finder KL det
stærkt hensigtsmæssigt, at ikraft-
trædelsen af lovens § 10 udsættes,
således at der er parallelitet mellem
Efter reglerne i den nu ophævede
vurderingslov, der er videreført
med den nye ejendomsvurderings-
lov, indtil udsendelsen af de nye
Side 3 af 6
L 71 - 2019-20 - Bilag 7: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2123159_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
§ 10 og udsættelsen af idriftsæt-
telse af de nye it-systemer.
KL’s ønske
om parallelitet skal ses
i lyset af, at § 10 i ejendomsvurde-
ringsloven som noget nyt undtager
bl.a. landejendomme for vurde-
ring, hvilket betyder, at der frem-
over ikke kan opkræves rottegebyr
for disse ejendomme.
KL foreslår en alternativ løsning,
hvor KL’s forslag om at udskyde
ikrafttrædelsen af vurderingslovens
§ 10 rent praktisk omsættes i rotte-
bekendtgørelsen, således at der i
bekendtgørelsen sikres formulerin-
ger, som indebærer videreførelse af
rottegebyr for de ejendomme, der i
dag er pålagt rottegebyr.
ejendomsvurderinger, er der syste-
matisk ansat ejendomsværdier for
alle ejendomme, uanset om ejen-
domsværdien danner grundlag for
beskatning eller ej.
Det er den altovervejende hoved-
regel efter de nye regler i ejen-
domsvurderingsloven, at der kun
skal foretages de vurderinger, som
danner grundlag for beskatning,
således at vurderingsmyndighedens
ressourcer kan anvendes mere ef-
fektivt.
Det vurderes ikke at være propor-
tionalt at foretage vurderinger for
ejendomme med det ene formål, at
der kan beregnes rottegebyr. Skat-
teministeriet ser hellere, at der fin-
des en mere hensigtsmæssig måde
at beregne gebyret på, så kommu-
nerne kan opkræve gebyret på lige
fod med de øvrige ejendomsbi-
drag.
Skatteministeriet bistår gerne KL
og kommunerne med at finde en
alternativ løsning til ansættelse af
rottegebyret.
Deklarationsprocessen
KL forventer, at der nu er indhen-
tet nogle erfaringer fra den gen-
nemførte test af deklarationspro-
cessen. I forlængelse af KL’s tidli-
gere høringssvar ser KL derfor
frem til, at den videre dialog om
nye kommunale opgaver samt
drøftelse af økonomiske konse-
Resultaterne fra udsendelsen af de
vejledende vurderinger forventes
at foreligge i starten af det nye år. I
den forbindelse vil deklarations-
processen blive evalueret i samar-
bejde med relevante parter, herun-
der KL.
Side 4 af 6
L 71 - 2019-20 - Bilag 7: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2123159_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kvenser kan påbegyndes. KL for-
venter i nærmeste fremtid, at blive
indkaldt til møde herom.
Basisår og byggemodning
KL gjorde i det tidligere hørings-
svar opmærksom på, at der pågår
en dialog mellem KL og diverse
styrelser under Skatteministeriet
vedrørende forskellige nye databe-
hov til brug for ejendomsvurderin-
gen, og at denne dialog kan med-
føre behov for ændringer i ejen-
domsvurderingsloven.
KL oplyser, at dette arbejde skri-
der planmæssigt frem, og der er
derfor aktuelt behov for at gen-
nemføre justeringer i ejendoms-
vurderingsloven. Behovet knytter
sig aktuelt til to forhold, nemlig
”byggemodning” og ”basisår”.
Flere steder indgår ”byggemod-
ning” i lovens formuleringer.
I dia-
logen mellem KL og styrelserne er
det blevet nærmere konkretiseret
til, at dette alene vedrører ”god-
kendelse af et vejprojekt”.
KL me-
ner derfor, at der bør ske den nød-
vendige justering af lovteksten på
dette punkt.
Med det fremsatte lovforslag L 71
er der i § 1, nr. 13, foreslået en så-
dan ændring.
I relation til ”basisår” står der i lo-
vens § 42, stk. 4, at ”kommunen
oplyser told- og skatteforvaltnin-
gen om basisåret. Basisår som
nævnt i stk. 3 fastsættes dog af
told-
og skatteforvaltningen”.
Det følger af lov om kommunal
ejendomsskat, at basisåret er lig
med det års grundværdiansættelse,
der danner grundlag for den af-
giftspligtige grundværdi fra året
før. Basisåret fastsættes hermed i
Side 5 af 6
L 71 - 2019-20 - Bilag 7: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2123159_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
KL stiller sig stærkt tvivlende over
for, om den første halvdel af para-
graffen er korrekt, og om basisår
kan betegnes som en kommunal
oplysning. Oplysningen findes i et
it-system, der er ejet af KMD. KL
vil derfor gerne adressere et behov
for at få korrigeret loven på dette
punkt, da det vil være stærkt uhel-
digt med en ukorrekt lovgivning.
den kommunale ejendomsskatte-
lov og ikke i ejendomsvurderings-
loven.
Da det er kommunerne, der er af-
gørelseskompetent myndighed
vedrørende den kommunale ejen-
domsskattelov, og hermed også
beregningerne af grundskatteloftet,
hvor basisåret fastsættes, er det
også kommunerne der har kompe-
tencen til at fastsætte basisåret.
At kommunerne foretager bereg-
ningen af grundskatteloftet i et it-
system, der er udviklet og drevet af
et eksternt it-firma, er ikke ensbe-
tydende med, at det ikke er kom-
munerne, der reelt træffer afgø-
relse om basisåret.
Side 6 af 6