Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 64 Bilag 2, L 64 A Bilag 2, L 64 B Bilag 2
Offentligt
2106740_0001.png
15. november 2019
J.nr. 2019-3365
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatte-
indberetningsloven (Kommunale forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, re-
stanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved inddri-
velse i udlandet og ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatsamfundet
Advokatsamfundet har besluttet
ikke at afgive høringssvar.
Ankestyrelsen
Ingen bemærkninger.
ATP
Ingen bemærkninger.
Dansk Affaldsforening
Dansk Affaldsforening har afgivet
et fælles høringssvar sammen med
Dansk Fjernvarme, Dansk Energi
og DANVA (herefter
”brancheor-
ganisationerne”).
Forslaget om kommunale forsyningsvirk-
somheders valg af privat inddrivelse
Brancheorganisationerne er over-
ordnet positive over for forslaget.
De mener dog, at der er et behov
for en præcisering og justering af
forslaget, før det kan få den tilsig-
tede virkning.
Brancheorganisationerne har be-
mærket, at den foreslåede ordning
med til- og fravalg er ufleksibel, da
der reelt er tale om et engangstil-
bud om at vælge privat inddrivelse,
ligesom valget skal foretages inden
for tre måneder i 2020, hvor forsy-
ningsvirksomhederne ikke kan nå
at lave økonomiske beregninger
med henblik på at finde den mest
fordelagtige ordning.
For at opnå en klar og enkel admi-
nistration af ordningen har det væ-
ret nødvendigt at fastsætte nogle
faste tidsmæssige rammer for
kommunale forsyningsvirksomhe-
ders valg af privat inddrivelse. Der
er forståelse for, at kommunale
forsyningsvirksomheder kan have
behov for længere tid end 3 måne-
der til at vurdere, om der ønskes
privat inddrivelse. På baggrund
heraf er lovforslaget justeret, så fri-
sten nu er 6 måneder.
Det er nødvendigt at fastsætte en
bindingsperiode på 3 år og afskære
mulighed for løbende til- og fra-
valg af privat inddrivelse, da det er
Derudover finder brancheorgani-
sationerne, at der bør være en bin-
dingsperiode på 2 år ved et til- el-
ler fravalg af privat inddrivelse, og
Side 2 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at det herefter bør være muligt
med virkning for en ny periode på
2 år at vælge privat eller offentlig
inddrivelse. Det vil give mulighed
for at vælge offentlig inddrivelse,
når EFI’s afløser viser sig effektiv,
og det vil muliggøre en nødvendig
ensretning af procedurer for sel-
skaber ved fusion eller spaltning.
en omkostningstung proces at til-
og afkoble fordringshavere fra
Gældsstyrelsens inddrivelsessyste-
mer, PSRM og DMI. Herudover
forudsætter en mulighed for at fra-
vælge privat inddrivelse efter den
3-årige periode og et evt. løbende
til- og fravalg af privat inddrivelse,
at Gældsstyrelsen og fordringsha-
verne har fuldstændigt overblik
over, hvilke fordringer der har væ-
ret undergivet hhv. offentlig og
privat inddrivelse. Bindingsperio-
den på 3 år og manglende adgang
til til- og fravalg af privat inddri-
velse er derfor fastholdt i lov-
forslaget.
Brancheorganisationerne vil dog,
som ordningen er beskrevet i lov-
forslaget, alligevel anbefale forsy-
ningsvirksomhederne at vælge pri-
vat inddrivelse, jf. høringssvarets
bilag 1, der indeholder uddybende
bemærkninger.
I bilag 1 omtales fristen på 3 må-
neder til at træffe et valg mellem
offentlig eller privat inddrivelse.
Med henblik på at kunne inddrage
de relevante beslutningstagere i be-
slutningsprocessen henstilles til, at
fristen i det mindste forlænges
med 3 måneder.
Bindingsperioden på 3 år kom-
menteres på ny, idet der henvises
til, at det er højst usikkert, hvornår
inddrivelsen via restanceinddrivel-
sesmyndigheden kommer til at
fungere effektivt, og brancheorga-
nisationerne har noteret sig Rigsre-
visionens rapport fra september
2019.
Der henvises til kommentarerne
ovenfor.
Som anført ovenfor er lovforslaget
justeret, så kommunale forsynings-
virksomheder
i stedet for en frist
på 3 måneder
får en frist på 6
måneder til at træffe valg om pri-
vat inddrivelse. I øvrigt bemærkes,
at det nye inddrivelsessystem er
idriftsat og allerede håndterer to af
Side 3 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
de mest effektive inddrivelses-
værktøjer
lønindeholdelse og
modregning
for de fordringsha-
vere, der er tilkoblet systemet.
Det bemærkes, at den foreslåede
ordning ikke som ønsket af de
kommunalt ejede forsyningsvirk-
somheder vil gøre det muligt at
træffe et valg for den enkelte for-
dring, ligesom det bemærkes, at
der ikke i lovforslaget findes nogen
begrundelse for denne del af ord-
ningen. Brancheorganisationerne
har dog forståelse for lovgivers
vurdering af, at det vil øge retssik-
kerheden, at forsyningsvirksomhe-
den vælger den samme ordning
privat eller offentlig inddrivelse
for samtlige fordringer og under-
fordringer. De finder dog, at det
burde være muligt med en ord-
ning, hvor der foretages et valg på
fordringsniveau, idet det afgørende
må være, at det blot ikke skal være
muligt, at en fordring på samme
tid kan være under inddrivelse
både hos en privat inkassator og
via restanceinddrivelsesmyndighe-
den.
I forhold til den foreslåede fasthol-
delse af udpantningsretten for for-
syningsvirksomhedernes fordrin-
ger og muligheden for at overvælte
omkostninger på skyldneren i
medfør af rentelovens §§ 9 a og 9
b finder brancheorganisationerne
det nødvendigt, at de forsynings-
virksomheder, der har valgt privat
inddrivelse, på skyldneren kan
overvælte omkostningerne til op-
krævning og inddrivelse (såvel
Af hensyn til at opnå en enkel og
overskuelig ordning for skyldnere,
fordringshavere og Gældsstyrelsen
er det nødvendigt, at alle kommu-
nale forsyningsvirksomheders for-
dringer omfattes af deres valg af
privat inddrivelse.
For skyldneren kan det være
uoverskueligt, hvis nogle fordrin-
ger tilhørende forsyningsvirksom-
heden er omfattet af privat inddri-
velse, mens andre fordringer ind-
drives via Gældsstyrelsen, ligesom
inddrivelsesomkostningerne for
skyldneren typisk vil være større.
Derudover øges risikoen for fejl i
administrationen af en sådan ord-
ning, hvor to forskellige aktører
inddriver gæld hos skyldnere.
Lovforslaget er på dette punkt ud-
tryk for et kompromis mellem på
den ene side at muliggøre en lige-
stilling med private forsyningsvirk-
somheder og på den anden side et
hensyn til skyldnerne, så disse ikke
påføres væsentligt flere inddrivel-
sesomkostninger. Uanset at de
kommunale forsyningsvirksomhe-
der vælger privat inddrivelse, æn-
drer det dog ikke på, at fordrin-
gerne fastholder deres offentligret-
lige natur, som bevirker, at de kan
Side 4 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udenretligt som indenretligt via fo-
gedretten) på lige fod med de pri-
vatejede forsyningsvirksomheder.
Kun da opnås ifølge brancheorga-
nisationerne en ligestilling med
disse, hvorimod lovforslaget ikke
vil føre til en sådan ligestilling.
Det følger således af retspraksis
(UfR 2007.49 V), at hvis fordrings-
haver kan vælge at gå direkte til
udpantning (tvangsfuldbyrdelse i
fogedretten), fordi fordringen er
udstyret med udpantningsret, an-
ses det ikke for relevant først at
søge kravet inddrevet udenretligt,
før kravet indbringes for fogedret-
ten. Udenretlige inddrivelsesom-
kostninger kan derfor ikke over-
væltes på skyldner, da disse om-
kostninger ifølge domstolene ikke
anses som værende
rimelige og rele-
vante,
når der er udpantningsret for
fordringen, jf. rentelovens § 9 a,
stk. 1.
Brancheorganisationerne foreslår
derfor, at der tilvejebringes en ud-
trykkelig hjemmel til, at skyldneren
skal betale omkostninger i medfør
af rentelovens §§ 9 a og 9 b uanset
udpantningsretten.
Brancheorganisationerne bemær-
ker, at hvor en kommunal forsy-
ningsvirksomhed indgår i en kon-
cern, vil der kunne opstå den
uhensigtsmæssige situation, at hvis
forsyningsvirksomhederne vælger
privat inddrivelse, vil dette alene
gælde for fordringer i forsynings-
virksomheden (driftsselskaberne),
hvorimod fordringer fra de øvrige
inddrives direkte ved fogedretten.
Det vil derfor ikke give mening at
fjerne udpantningsretten, fordi det
vil medføre, at en sådan offentlig-
retlig fordring i så fald som ud-
gangspunkt skal fastslås af dom-
stolene med øgede omkostninger
til følge, før fordringen kan inddri-
ves af fogedretten. På baggrund
heraf giver bemærkningerne ikke
anledning til justering af lovforsla-
get.
Som lovforslaget er formuleret,
omfattes alle fordringer tilhørende
den kommunalt ejede forsynings-
virksomhed. Det anses derfor i re-
lation til lovforslaget ikke for at
være relevant, hvordan forsynings-
virksomheden er organiseret i en
evt. koncernstruktur, eller om
visse arbejdsopgaver er placeret
hos f.eks. et serviceselskab. Ved
Side 5 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
selskaber i koncernen (holdingsel-
skaber, serviceselskaber m.v.) skal
forblive under offentlig inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndighe-
den. Af den grund foreslås det, at
ordningen i lovforslaget også skal
omfatte forsyningsvirksomhedens
koncernforbundne virksomheder,
så de også får mulighed for at
vælge privat inddrivelse.
Brancheorganisationerne finder, at
ordningen med, at til- eller fraval-
get af privat inddrivelse fastholdes,
selv om den kommunale forsy-
ningsvirksomhed efterfølgende
indgår i en fusion eller spaltning,
er en unødvendig rigid og for
mange uhensigtsmæssig ordning.
Det må være administrativt hånd-
terbart for alle parter, at der er en
ordning, hvor der kan ske om-
valg/nyvalg hvert andet år, så en
virksomhed ikke skal belemres
med unødvendige, administrative
opgaver.
Brancheorganisationerne finder, at
det ikke af lovforslagets bemærk-
ninger om en forpligtelse til annul-
lering af indberetninger til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden klart
fremgår, hvilke fordringer der vil
være omfattet af den beskrevne
forpligtelse, hvorfor dette bør præ-
ciseres nærmere i lovforslaget.
den i lovforslaget valgte formule-
ring undgås det, at der er fordrin-
ger, der ikke er relateret til forsy-
ningsvirksomheden, der omfattes
af ordningen. På baggrund heraf
giver bemærkningerne ikke anled-
ning til justering af lovforslaget.
Der henvises til kommentaren
ovenfor vedrørende bindingsperi-
oden på 3 år og manglende mulig-
hed for til- og fravalg af privat ind-
drivelse.
Som det fremgår af lovforslaget,
vil en kommunalt ejet forsynings-
virksomhed, der har meddelt re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, at
dens fordringer skal inddrives ved
privat inddrivelse, skulle annullere
indberetningen af disse fordringer
til restanceinddrivelsesmyndighe-
dens fordringsregister, således at
disse fordringer ikke længere kan
komme i betragtning til en mod-
regning i opkrævningsfasen.
Som det fremgår af lovforslaget, er
det alene adgangen til modregning
i f.eks. overskydende skat, der mi-
stes ved valg af privat inddrivelse.
Det bør præciseres, at fordringer,
der skal inddrives privat og ikke
kan komme i betragtning til mod-
regning i opkrævningsfasen, ikke
Side 6 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
omfatter den situation, hvor skyld-
ner i forbindelse med privat ind-
drivelse meddeler det kommunalt
ejede forsyningsselskab transport i
overskydende skat m.v.
Det vil fortsat være muligt for en
forsyningsvirksomhed, der har
valgt privat inddrivelse, at indgå en
aftale med skyldneren om at få
transport i skyldnerens evt. over-
skydende skat. På baggrund heraf
giver bemærkningerne ikke anled-
ning til justering af lovforslaget.
Det er nødvendigt, at det er for-
dringshaveren, der i fordringsregi-
steret har fået registreret fordrin-
ger under opkrævning til modreg-
ning og dermed har overblikket
over, hvilke fordringer der er regi-
streret, der selv annullerer registre-
ringen af disse fordringer.
Den beskrevne fremgangsmåde sy-
nes at forudsætte, at der skal gives
flere meddelelser til restanceinddri-
velsesmyndigheden ud over med-
delelsen om valget af privat inddri-
velse. Det er for de kommunale
forsyningsvirksomheders håndte-
ring af ordningen af afgørende be-
tydning, at der i forbindelse med
valget af privat inddrivelse alene
skal gives én meddelelse til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden.
Det bør for at undgå senere tvivls-
spørgsmål desuden sikres, at re-
stanceinddrivelsesmyndigheden
forpligtes til over for den pågæl-
dende forsyningsvirksomhed at
kvittere for modtagelsen af med-
delelsen.
Brancheorganisationerne opfor-
drer til, at Gældsstyrelsen
gerne
via brancheorganisationerne
in-
formerer om muligheden for pri-
vat inddrivelse, konsekvenserne og
nødvendig og konkret opfølg-
ningsaktivitet fra virksomhedernes
side.
Endelig ønsker brancheorganisati-
onerne, at der hos brancheorgani-
sationerne, Skatteministeriet og
Gældsstyrelsen er en fælles forstå-
else af, hvilke omkostninger der
Det bør naturligt følge af Gælds-
styrelsens administration af ord-
ningen, at der kvitteres for modta-
gelsen af forsyningsvirksomhedens
meddelelse om valg af privat ind-
drivelse.
Dette ønske er noteret.
Der henvises til lovforslagets be-
mærkninger, der indeholder en re-
degørelse for, hvilke omkostninger
der kan pålægges skyldneren, så-
fremt privat inddrivelse vælges.
Side 7 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kan pålægges skyldnere, såfremt
privat inddrivelse vælges.
Der henvises i bemærkningerne
bl.a. til bekendtgørelse nr. 601 af
12. juli 2002 om udenretlige ind-
drivelsesomkostninger i anledning
af forsinket betaling og rentelo-
vens § 9 b om rykkergebyrer.
Der henvises til kommentaren
ovenfor. Desuden bemærkes, at
det
afhængigt af omfanget af
kommunale forsyningsvirksomhe-
der, der vælger privat inddrivelse
vil være en naturlig konsekvens af
lovforslaget, at der vil kunne være
en forøgelse af antallet af sager,
der indleveres til fogedretten med
henblik på tvangsfuldbyrdelse.
I bilag 2 til høringssvaret uddybes
konsekvenserne af den foreslåede
fastholdelse af udpantningsretten
for adgangen til at overvælte om-
kostninger på skyldneren. Det an-
føres supplerende, at konsekven-
sen vil være, at forsyningsvirksom-
heden vil anmode en privat inkas-
sator om at indlevere sagen til fo-
gedretten umiddelbart med hen-
blik på tvangsfuldbyrdelse uden
forudgående udenretlige inddrivel-
sesforsøg. Udenretlige inddrivel-
sesforsøg har normalt til formål at
få etableret en kontakt til skyldne-
ren for at opnå betaling eller dog
en aftale om betaling, således at in-
denretlig tvangsfuldbyrdelse kan
undgås. Det vurderes derfor ikke
at være i skyldners interesse, at den
kommunalt ejede forsyningsvirk-
somhed gives incitament til at und-
lade at søge kravet inddrevet uden-
retligt.
Konsekvensen må efter branche-
organisationernes opfattelse anta-
ges at være en forøgelse af antallet
af sager, der indleveres til foged-
retten med henblik på tvangsfuld-
byrdelse, og dette synes ikke at
være i domstolenes interesse. Der-
for gentages opfordringen til, at
muligheden for på skyldneren at
overvælte omkostninger i medfør
af rentelovens §§ 9 a og 9 b skal
bestå uanset udpantningsretten.
Side 8 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Byggeri
Ingen bemærkninger.
Dansk Energi
Dansk Energi har afgivet svar via
DANVA. Der henvises til be-
mærkningerne til Dansk Affalds-
forening.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Affaldsforening.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv ser positivt på lov-
forslaget, som vil gøre det muligt
for kommunalt ejede forsynings-
virksomheder at vælge privat ind-
drivelse og at vælte omkostnin-
gerne herved over på skyldneren.
Dansk Erhverv finder det imidler-
tid afgørende, at der sondres mel-
lem opkrævningen (som er indsat-
sen for at sikre en frivillig aftale
med skyldneren om betaling) og
inddrivelse, som er en myndig-
hedsopgave. Der henvises til, at
private inkassovirksomheder ikke
kan stå for inddrivelsen, men at
det allerede i dag er muligt for of-
fentlige kreditorer at anvende pri-
vate inkassovirksomheder til op-
krævning af gæld. Imidlertid an-
vendes muligheden herfor sjæl-
dent, da offentlige kreditorer ikke
har samme mulighed som private
kreditorer for at lade skyldneren
dække omkostningen ved opkræv-
ningen.
Det er Dansk Erhvervs holdning,
at ekspertisen hos private inkasso-
virksomheder i højere grad bør an-
vendes hos alle offentlige kredito-
Formålet med lovforslaget er at
imødekomme kommunalt ejede
forsyningsvirksomheders ønske
om at vælge privat inddrivelse
frem for offentlig inddrivelse. For-
målet med lovforslaget er således
ikke at ændre på, hvad der gælder,
så længe kommunale forsynings-
virksomheders fordringer er under
opkrævning. Offentlige fordrings-
havere har i dag mulighed for at
benytte private leverandører i for-
bindelse med de opkrævningsop-
gaver, der ikke indebærer myndig-
hedsudøvelse. Det har ikke været
ønsket med lovforslaget at pålægge
skyldneren en øget økonomisk
byrde i forbindelse med opkræv-
ningen.
Side 9 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
rer for at sikre en effektiv og mål-
rettet opkrævning af gæld. Forud-
sætningen herfor er, at offentlige
kreditorer sidestilles med private
kreditorer, således at også offent-
lige kreditorer får mulighed for at
lade skyldneren betale for opkræv-
ningsfasen. På denne måde vil alle
forsyningsvirksomheder have ens
vilkår i opkrævningen, og de of-
fentligt ejede forsyningsvirksom-
heders valg i henhold til lovforsla-
gets ordning begrænses til selve
inddrivelsen, hvilket også er
grundtanken bag lovforslaget.
Dansk Erhverv henviser i øvrigt til
høringssvaret fra Dansk Inkasso-
Brancheforening.
Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme har afgivet svar
via DANVA. Der henvises til be-
mærkningerne til Dansk Affalds-
forening.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Affaldsforening.
Dansk
InkassoBrancheforening
Dansk InkassoBrancheforening
(DiB) er overordnet positive over
for lovforslaget og finder det i den
forbindelse særdeles positivt, at
kommunalt ejede forsyningsvirk-
somheder får mulighed for at
vælge inddrivelse efter privatretlige
regler.
DiB anfører dog, at lovforslaget
indebærer en uhensigtsmæssig
sammenblanding af opkrævning
og inddrivelse, således at valget om
privat inddrivelse i lovforslaget
også resulterer i, at forsyningsvirk-
somheden skal vælge mellem to
forskellige former for opkrævning.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv.
Herudover bemærkes, at udsen-
delse af rykkere, betalingspåmin-
delse og indgåelse af afdragsord-
ninger også kan anvendes over for
fordringer under inddrivelse
og
Side 10 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DiB henviser i den forbindelse til,
at begrebet
”inddrivelse”
i lov om
inddrivelse af gæld til det offent-
lige omfatter tvangsfuldbyrdelse i
form af udpantningsret og udlæg
(§§ 11 og 12), modregning (§§ 7-9)
og lønindeholdelse (§ 10). Udsen-
delse af rykkere, betalingspåmin-
delser, indgåelse af afdragsordnin-
ger samt øvrige tiltag, hvor der fin-
des en frivillig løsning med skyld-
neren, er således ikke inddrivelse,
men derimod opkrævning.
Det er på baggrund heraf DiB’s
opfattelse, at inkasso ud fra oven-
stående definitioner er en del af
opkrævningen, og der henvises i
den forbindelse til, at der allerede i
dag er mulighed for, at offentlige
forsyningsvirksomheder kan lade
sig repræsentere af private aktører,
herunder advokater og inkassobu-
reauer, i opkrævningsfasen, jf.
SAU-svar 606, 607 og 608. Den
eneste forskel mellem private og
offentlige forsyningsvirksomheder
er således, at private forsynings-
virksomheder kan overvælte en del
af omkostningerne ved opkræv-
ningen på skyldneren.
DiB anbefaler derfor, at opkræv-
ningen ensrettes, således at offent-
ligt ejede forsyningsvirksomheder
ligesom private forsyningsvirk-
somheder får mulighed for at
overvælte omkostninger ved op-
krævningen på skyldneren, og at
valget i henhold til lovforslaget be-
grænses til selve inddrivelsen, hvil-
ket også er grundtanken bag lov-
forslaget.
ikke kun over for fordringer under
opkrævning.
Side 11 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater
Forslaget om kommunale forsyningsvirk-
somheders valg af privat inddrivelse
Danske Advokater hilser det vel-
kommen, at det gøres muligt for
kommunalt ejede forsyningsvirk-
somheder at vælge privat inddri-
velse, der omfatter såvel den uden-
retlige inddrivelse som den foged-
retlige tvangsfuldbyrdelse. Danske
Advokater er i den forbindelse til-
fredse med muligheden for, at
kommunalt ejede forsyningsvirk-
somheder får mulighed for at
overvælte omkostningerne herved
på skyldneren.
Danske Advokater finder dog, at
der er en mangel på fleksibilitet i
forslaget. Der henvises i den for-
bindelse til, at til- eller fravalget af
privat inddrivelse af forsynings-
virksomhedernes fordringer
bortset fra enkelte undtagelser
vil omfatte samtlige af den kom-
munalt ejede forsyningsvirksom-
heds fordringer, og at det ville
være ønskeligt, hvis valget kunne
træffes på fordringsniveau. Der
henvises endvidere til, at fristen på
3 måneder til at vælge mellem of-
fentlig eller privat inddrivelse er
forholdsvis kort. Danske Advoka-
ter finder på denne baggrund, at
den manglende fleksibilitet vil
kunne afholde nogle kommunalt
ejede forsyningsvirksomheder fra
at vælge privat inddrivelse.
For så vidt angår udpantningsret
og overvæltning af omkostninger
ved kommunalt ejede forsynings-
virksomheders valg af privat ind-
Der henvises til kommentaren til
Dansk Affaldsforening.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Affaldsforening og Dansk
Erhverv.
Side 12 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
drivelse påpeger Danske Advoka-
ter, at kommunalt ejede forsy-
ningsvirksomheder ikke vil have
mulighed for at overvælte omkost-
ningerne ved lovpligtig og i øvrigt
hensigtsmæssig udenretlig privat
inddrivelse på skyldneren, med-
mindre der tilvejebringes en ud-
trykkelig hjemmel i den foreslåede
§ 1 b til at kræve, at skyldneren be-
taler omkostninger i medfør af
rentelovens §§ 9 a og 9 b, uanset at
der er udpantningsret for fordrin-
gen. Danske Advokater foreslår på
baggrund heraf, at der indføres en
sådan hjemmel.
For så vidt angår forrentning af de
civilretlige krav, der af kommunalt
ejede forsyningsvirksomheder
overdrages til privat inddrivelse, er
det efter Danske Advokaters op-
fattelse ikke ganske klart, om og i
givet fald i hvilket omfang den på-
tænkte lovændring vil tilvejebringe
fornøden hjemmel til at forrente
de civilretlige krav, der af kommu-
nalt ejede forsyningsvirksomheder
overdrages til privat inddrivelse.
Danske Advokater henviser i den
forbindelse til, at det fremgår af
bemærkningerne til lovforslagsud-
kastet, at § 5 i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige ikke skal
finde anvendelse. Efter Danske
Advokaters vurdering vil det som
følge heraf kun være den del af
fordringerne, der hviler på en af-
tale, som kan forrentes efter rente-
lovens regler. Det indebærer, at
krav om betaling af offentligretlig
karakter ikke vil kunne forrentes.
Fordringer, der inddrives af kom-
munalt ejede forsyningsvirksomhe-
der, som har tilvalgt lovforslagets
ordning om privat inddrivelse, vil
fortsætte med at blive forrentet ef-
ter samme renteregler, som fandt
anvendelse under opkrævningsfa-
sen.
Side 13 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater henviser i den
forbindelse til, at det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, at
de kommunalt ejede forsynings-
virksomheders fordringer som ud-
gangspunkt vil være offentligret-
lige.
På baggrund heraf bør der efter
Danske Advokaters opfattelse til-
vejebringes en sikker hjemmel til
at forrente de kommunalt ejede
forsyningsvirksomheders fordrin-
ger, der overdrages til privat ind-
drivelse, i overensstemmelse med
rentelovens §§ 2, 3 og 5.
Forslaget om ophævelse af fradragsret for
renter af fordringer under inddrivelse
Danske Advokater mener, at et
indgreb i et almindeligt anerkendt
skatteretligt princip
at renter er
fradragsberettigede, jf. statsskatte-
lovens § 6, litra e
til ugunst for
skatteyderne primært bør være bå-
ret af andre og tungtvejende hen-
syn end rent administrative hen-
syn. Danske Advokater opfordrer
på den baggrund Skatteministeriet
om at forholde sig nærmere til be-
hovet for den foreslåede ændring.
Lovforslaget om at ophæve fra-
dragsretten for inddrivelsesrenter
er nødvendigt for at undgå risiko
for forkert indberetning af fra-
dragsberettigede renter. Det er
Skatteministeriets opfattelse, at
hensynet til at sikre korrekt admi-
nistration af området er et tungtve-
jende hensyn. Som det fremgår af
lovforslaget, har andre løsnings-
modeller også været overvejet,
men det er vurderingen, at disse
løsningsmodeller ikke vil kunne
sikre en korrekt administration af
området.
DANVA
Der henvises til bemærkningerne
til Dansk Affaldsforening.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Affaldsforening.
Datatilsynet
Datatilsynet forudsætter, at reg-
lerne i databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven vil
blive iagttaget i forbindelse med
Skatteministeriet er opmærksom
på, at disse regler skal overholdes.
Side 14 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
behandling af personoplysninger
foranlediget af lovforslaget, herun-
der ved videregivelse af personop-
lysninger fra kommunale forsy-
ningsvirksomheder til private in-
kassatorer.
Datatilsynet anbefaler, at Skatmini-
steriet i bemærkningerne til lov-
forslaget beskriver forholdet mel-
lem den foreslåede ordning og reg-
lerne i databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven.
Der er indsat et afsnit herom i be-
mærkningerne til lovforslaget.
DI
DI har tilsluttet sig de bemærknin-
ger, der er anført af Dansk Af-
faldsforening, Dansk Energi
Dansk Fjernvarme og DANVA.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Affaldsforening.
Domstolsstyrelsen (Kø-
benhavns Byret, Vestre
Landsret og Østre
Landsret)
Vestre Landsret og Østre Landsret
har meddelt, at de ikke ønsker at
udtale sig om forslaget.
Energinet
Energinet finder det positivt, at
lovforslaget imødekommer ønsket
fra de kommunalt ejede forsy-
ningsvirksomheders brancheorga-
nisationers om, at de kommunalt
ejede forsyningsvirksomheder får
mulighed for at vælge privat ind-
drivelse.
Energinet foreslår dog, at lov-
forslaget udvides, så også statsligt
ejede forsyningsvirksomheder
herunder forsyningsvirksomhe-
derne ejet af Energinet
omfattes
af ordningen i lovforslaget.
Der ses ikke i aftalekredsen bag
”Aftale om styrkelse af den offent-
lige gældsinddrivelse” af 8. juni
2017 at have været et ønske om, at
statsejede forsyningsvirksomheder
skal være omfattet af muligheden
for at tilvælge privat inddrivelse.
Statsejede forsyningsvirksomhe-
ders fordringer skal derfor fortsat
Side 15 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
inddrives efter reglerne i lov om
inddrivelse af gæld til det offent-
lige.
Erhvervsstyrelsen
Team Effektiv Regule-
ring
Team Effektiv Regulering (TER)
vurderer, at lovforslaget ikke med-
fører administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Vedrørende principper for agil er-
hvervsrettet regulering henviser
TER til sit præhøringssvar, hvor
TER tilkendegav ikke at have be-
mærkninger til Skatteministeriets
vurdering af, at principperne ikke
er relevante for de konkrete æn-
dringer i lovforslaget.
TER opfordrer til, at Skattemini-
steriets vurdering af principperne
for agil erhvervsrettet regulering
indsættes i lovforslagets afsnit om
økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet in-
den fremsættelsen.
Skatteministeriets vurdering er ind-
sat i lovforslagets afsnit om øko-
nomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
FDM
Ingen bemærkninger.
FSR
danske revisorer
Ingen bemærkninger.
KL
KL finder det som udgangspunkt
positivt, at forsyningsselskaberne
gives nye muligheder til at kunne
inddrive udeståender ved hjælp af
privat inddrivelse.
KL finder dog, at den foreslåede
ordning med til- og fravalg er for
ufleksibel. Det bør være muligt for
forsyningsselskaberne til enhver
Der henvises til kommentaren til
Dansk Affaldsforening.
Side 16 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tid at kunne træffe valget om at
gøre brug af privat inddrivelse. Al-
ternativt bør det være muligt, at
der gives f.eks. bindingsperiode af
et par års varighed, hvorefter der
åbnes for mulighed for omvalg af,
om selskabet ønsker offentlig eller
privat inddrivelse.
KL efterlyser, at der bliver tilgæn-
geliggjort data om, hvorvidt an-
vendelse af modregning og lønin-
deholdelse er centralt for at kunne
inddrive, således at valget om pri-
vat inddrivelse kan træffes på et
oplyst grundlag.
Det vurderes overordnet, at lønin-
deholdelse og modregning er de
mest effektive inddrivelsesværktø-
jer, der er til rådighed, særligt for
personskyldnere. F.eks. udgjorde
provenuet for modregning, særligt
i overskydende skatter, 3,7 mia. kr.
i 2018 ud af et samlet inddrivelses-
provenu på 7,1 mia. kr. Tilsva-
rende er det forventningen, at der,
i takt med at flere fordringshavere
tilkobles PSRM, vil blive genereret
et betragteligt provenu fra løninde-
holdelse.
Det er vurderingen, at lovforslaget
indeholder en klar hjemmel til, at
kommunalt ejede forsyningsvirk-
somheder, der tilvælger privat ind-
drivelse, vil kunne overvælte om-
kostninger ved inddrivelse på
skyldneren efter samme regler,
som gælder for private kreditorer.
Ligeledes er det opfattelsen, at der
er klare regler for, hvilke omkost-
ninger skyldneren kan blive pålagt
i forbindelse med offentlig inddri-
velse.
KL finder, at det er uklart, om
kommunalt ejede forsyningsvirk-
somheder, der vælger enten privat
eller offentlig inddrivelse, i begge
tilfælde er sikret, at der er udtryk-
kelig hjemmel til, at skyldneren be-
taler omkostningerne i forbindelse
med inddrivelsen.
SAMN Forsyning ApS
SAMN Forsyning ApS hilser over-
ordnet lovforslaget og navnlig mu-
ligheden for at vælge privat inddri-
velse velkomment.
Side 17 af 18
L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2106740_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SAMN Forsyning ApS finder dog,
at der i lovforslaget mangler en
stillingtagen til selskaber/virksom-
heder, der er koncernforbundne
med forsyningsvirksomhederne,
herunder navnlig serviceselska-
berne. SAMN Forsyning ApS fo-
reslår nogle konkrete ændringer til
lovforslaget, der skal imødekomme
en ensartet behandling af alle sel-
skaber i en kommunal forsynings-
koncern i inddrivelsesmæssig hen-
seende.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Affaldsforening.
Ældre Sagen
Ældre Sagen er enig i behovet for
at forenkle reglerne om fradragsret
for inddrivelsesrenter, så de kan
administreres korrekt.
Ældre Sagen er dog af den opfat-
telse, at der fortsat bør være fra-
dragsret for betalte inddrivelses-
renter. Ældre Sagen henviser i den
forbindelse til, at de administrative
problemer med at fordele bespa-
relsen ved, at der ikke gives fradrag
for betalte renter, til de fordrings-
havere, der efter gældende regler
skulle have den fulde rente, ikke
kan begrunde en ekstraopkrævning
på 175 mio. kr. fra de skyldnere,
der rent faktisk betaler deres ren-
ter.
Ældre Sagen finder på denne bag-
grund, at hvis fradragsretten for
betalte inddrivelsesrenter ophæves,
bør der ske en nedsættelse af ind-
drivelsesrentesatsen.
Der henvises til kommentaren til
Danske Advokater.
Som det fremgår af lovforslaget,
har det været overvejet, om den
foreslåede afskaffelse af fradrags-
retten for inddrivelsesrenter skulle
foreslås modsvaret af en tilsva-
rende nedsættelse af inddrivelses-
rentesatsen med henblik på at gøre
forslaget provenuneutralt. For at
øge skyldnernes incitament til at
afvikle deres gæld til det offentlige
og for at undgå, at fordringsha-
verne lider et rentetab, er det valgt
at fastholde rentesatsen for inddri-
velsesrenter. Renten har således til
formål at kompensere fordringsha-
veren for den manglende betaling
af fordringerne.
Side 18 af 18