Skatteudvalget 2019-20
L 49 Bilag 7
Offentligt
2121906_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Cristiansborg
1240 København K
L 49 - forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven
mfl. (DAC 6)
Forsikring & Pension vil gerne takke for, at Skatteministeriet har udsendt bekendt-
gørelsen i høring parallelt med, at L 49 behandles af Folketinget.
Bekendtgørelsesudkastet er, med visse undtagelser, en gengivelse af bestemmel-
ser i direktivet, og føjer som sådan ikke noget væsentligt nyt til forståelsen af det
nye DAC-6 regelsæt.
Selv om Skatteministeren i det fremsatte lovforslag og i høringsskemaet har gjort
meget for at afklare, hvorledes reglerne skal forstås og anvendes, er der fortsat
betydelig usikkerhed herom
jf. FSRs og FinansDanmarks henvendelser (L 49
Bilag 4 hhv. 5) og ministerens svar.
Skatteministeren har oplyst, at Skattestyrelsen vil udarbejde en vejledning om
regelsættet. Vi formoder, at der i første omgang bliver tale om en separat vejled-
ning, der kan nå at komme på gaden i god tid inden de første indberetninger skal
finde sted den 31. august 2020.
Vejledningen kan således trække på (og systematisere) bemærkningsstoffet i L
49
hvor direktivet gennemgås, samt de spørgsmål og svar mfl., som fremgår af
høringsskemaet, og endelig de svar, som Skatteministeren har givet under lov-
forslagets behandling, herunder til henvendelser fra organisationerne. Muligvis
kan også den svenske betænkning om DAC 6’s implementering i Sverige (Statens
Offentliga Utredningar, SOU 2018:91), som Danske Advokater omtaler i deres
høringssvar, tjene som inspiration.
Men det er nok fair at antage, at vejledningen ikke vil kunne indeholde noget
væsentligt nyt i forhold hertil
i hvert fald i første omgang.
Derfor vil vi
lige som FSR og FinansDanmark - her benytte muligheden for at få
ministerens svar på nogle vigtige problemstillinger.
10.12.2019
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Torsten Schiøler
Chefkonsulent, cand. polit.
Dir.
41 91 90 94
[email protected]
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Tsc
GES-2009-00202
393996
Risikoen for den, der indberetter
Som vi har været inde på i vores høringssvar, er indberetningsfristen på 30 dage
radikalt kortere end under lignende regelsæt (FATCA, OECD CRS, CBC).
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
L 49 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 10/12-19 fra Forsikring & Pension om spørgsmål om indberetning, pensionsinstitutters investeringsaktiviteter og videnskrav til mellemmænd
Forsikring & Pension
Der er meget kort tid til at vurdere, om noget er
en ”ordning”,
som er indberet-
ningspligtig og effektuere indberetningen, og i de førstkommende år vil der des-
uden være stor usikkerhed om, hvad der i konkrete tilfælde kvalificerer til at være
en
”ordning”,
som er indberetningspligtig. Manglende indberetning kan resultere
i en sanktion.
Finansielle virksomheder er, som Finans Danmark har været inde på i deres hø-
ringssvar, underlagt et krav om fortrolighed efter FIL § 117, der indebærer, at
man ikke uberettiget må videregive fortrolige oplysninger, lige som de
som øv-
rige virksomheder
er underlagt persondataforordningen (GDPR).
Skatteministeren har i høringsskemaet oplyst, at det ikke vil være i konflikt med
disse regelsæt at indberette oplysninger, som er indberetningspligtige efter DAC
6. Indberetning af oplysninger, som den finansielle virksomhed ikke er forpligtet
til at indberette vil derimod
afhængig af situationen - kunne udgøre en overtræ-
delse af bestemmelserne af de nævnte regelsæt.
De finansielle virksomheder bærer i rollen som indberettere dermed selv risikoen
for at komme til at indberette uden hjemmel efter DAC 6, og de dermed forbundne
sanktioner. Det skal som nævnt ses i sammenhæng med, at der i de første år vil
være stor usikkerhed
om, hvad der kvalificerer som indberetningspligtig ”ord-
ning”.
Skatteministeren bedes kommentere på dette forhold, og herunder oplyse, hvor-
ledes denne risiko kan reduceres. Er der fx mulighed for, at skattemyndighederne
kan foretage en indledende screening af formodet indberetningspligtige
”ordnin-
ger”,
forinden disse indberettes med personhenførbare mv. oplysninger?
Skatteministeren bedes desuden oplyse, om sanktionerne ved manglende efter-
levelse af DAC 6 i de første år vil respektere, at der kan være betydelige sanktio-
ner efter fx GDPR-reglerne som konsekvens af at indberette ikke-indberetnings-
pligtige oplysninger. Retssikkerhedsmæssigt forekommer det betænkeligt med
hårde DAC 6-sanktioner, så længe der er stor usikkerhed om, hvad der skal ind-
berettes.
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Tsc
GES-2009-00202
393996
Pensionsordninger
FinansDanmark er i deres henvendelse på L 49 (bilag 5) inde på overvejelser, om
hvorvidt en helt generisk ratepensionsordning efter afsnit 1 i pensionsbeskat-
ningsloven
under visse omstændigheder - kunne være en indberetningspligtig
ordning.
Det er tænkt som et tankeeksperiment til at illustrere, hvor svært det netop er at
bedømme den mulige indberetningspligt efter DAC 6 for selv almindeligt forekom-
mende standardprodukter.
… i forhold til kategori D
Skatteministeren synes i sit svar herpå (L 49
svar på spm. 6), at mene, at
pensionsordninger kun undtagelsesvis ville kunne være indberetningspligtige,
herunder, hvis de kan bruges til omgåelse af CRS
jf. kendetegnet i punkt 1 i
kategori D, hvor kriteriet om det primære formål ikke skal testes. Hertil skal vi
Side 2
L 49 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 10/12-19 fra Forsikring & Pension om spørgsmål om indberetning, pensionsinstitutters investeringsaktiviteter og videnskrav til mellemmænd
2121906_0003.png
bemærke, at vi ikke kan se, hvorledes et CRS-indberetningspligtigt pensionspro-
dukt, udbudt af et dansk pensionsselskab skulle kunne konverteres til et andet
pensionsprodukt, der ikke er omfattet af indberetningspligten, fordi det
”ikke er
eller foregiver ikke at være en finansiel konto…”., jf bkg. § 18, stk. 2, kriterie 1),
som ministeren refererer til.
… i forhold til kriteriet om det primære formål
Vi skal desuden anføre, at vi som udgangspunkt anser pensionsordninger oprettet
i danske pensionsselskaber for ikke at kunne blive indberetningspligtige efter DAC
6 efter de kriterier, som forudsætter kriteriet om det primære formål opfyldt.
Størstedelen
måske 98-99% - af pensionsopsparingen i disse pensionsselskaber
udgøres af kollektivt aftalte pensionsprodukter fastlagt af overenskomstparterne
eller af firmapensionsaftaler, hvor arbejdsgiver har valgt en pensionsudbyder
(pensionsselskab) til at stå for en firmapensionsordning for de ansatte.
Formålet med disse produkter
samt i øvrigt med den begrænsede pensionsop-
sparing, der finder sted på individuel basis
er pensionsopsparing samt mulighe-
den for relevante forsikringsdækninger (livrenter som opsparingsform, dækning
for tab af erhvervsevne mfl).
Historisk har der i mange medlemsstater været
og er fortsat - knyttet skattein-
citamenter til pensionsordninger
med det formål at sikre en tilstrækkelig privat
pensionsopsparing.
Herhjemme synes der umiddelbart at kunne være to sådanne skatteincitamenter:
Den lavere afkastbeskatning (PAL) set i forhold til anden opsparing, og mulighe-
den for indkomstudjævning over tid, og dermed reduktion af progressiviteten i
indkomstskattesystemet for fradragsberettiget pensionsopsparing (i det omfang
der er højere fradragsværdi på indbetalingstidspunktet end beskatningen på ud-
betalingstidspunktet).
Men uanset forskelle mellem beskatningen af pensionsordninger og beskatningen
af alternative muligheder for opsparing (herunder fri opsparing, opsparing i egen
virksomhed mv) vil det primære formål, jf. bekendtgørelsesudkastets § 20 stk. 1,
med pensionsordninger være pensionsopsparing og ikke en skattefordel.
Pensionsordninger oprettet i DK kan få grænseoverskridende karakter, når fx en
dansk, fuldt skattepligtig lønmodtager udstationeres i udlandet over en længere
årrække fx for en dansk, multinational arbejdsgiver, men fortsætter sine indbeta-
linger på firmapensionsordningen. Dermed bliver vedkommende begrænset skat-
tepligtig til DK, og er dermed ikke længere PAL-pligtig af afkastet, mens evt. fra-
drag for indbetalinger opnået i udstationeringslandet modsvares af skattepligtige
udbetalinger i DK til sin tid.
1
Men vi vurderer ikke, at pensionsordninger i de omtalte grænseoverskridende si-
tuationer kvalificerer til indberetning under DAC 6, blot fordi der er et politisk
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Tsc
GES-2009-00202
393996
1
Manglende fradragsret i udlandet kan omvendt medføre skattefri udbetalinger i DK. Vi
kommer ikke ind på de nærmere regler her.
Side 3
L 49 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 10/12-19 fra Forsikring & Pension om spørgsmål om indberetning, pensionsinstitutters investeringsaktiviteter og videnskrav til mellemmænd
2121906_0004.png
vedtaget, formålsrettet skatteincitament indbygget i produktet
2
. Og eventuelle
yderligere skattemæssige fordele (eller ulemper) knyttet til pensionsopsparingen,
der kunne tænkes at opstå som konsekvens af udstationering, herunder mulighe-
den for, at pensionsafkastet ikke beskattes i udstationeringslandet
3
, kan af
samme grund heller ikke kvalificere til indberetning under DAC 6.
Det bemærkes desuden, at lokalisering i et konkret udland i forbindelse med ud-
stationering som udgangspunkt er arbejdsgiverens beslutning, og ikke den an-
satte, der indbetaler på pensionsordningen.
Vi vil gerne høre, om Skatteministeren kan bekræfte denne udlægning. Hvis det
ikke er muligt uden væsentlige forbehold, beder vi om at få oplyst eksempler på
mulig indberetningspligt af de nævnte produkter, lige som vi ser frem til en positiv
afgrænsning af sådanne produkter i den kommende vejledning.
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Tsc
GES-2009-00202
393996
Pensionsinstitutters investeringsaktiviteter
Det er meget væsentligt for pensionsbranchen, at der mere præcist end lovforsla-
get og bekendtgørelsesteksten lægger op til, tages stilling til hvornår en indberet-
ningspligt kan opstå for pensionsinstituttet som relevant skatteyder i forbindelse
med pensionsinstituttets investeringsaktiviteter.
Pensionsinstituttet normalt vil anvende eksterne rådgivere til at belyse de skatte-
mæssige konsekvenser af investeringer. Overvejelserne omkring indberetnings-
pligten vil derfor primært være at dokumentere, at der er anvendt en indberet-
ningspligtig mellemmand.
Lov og bekendtgørelsestekst synes ikke at give noget klart svar på følgende cen-
trale problemstillinger i denne forbindelse:
Eksempel 1
Ved investering i kapitalfonde og andre kollektive investeringsset-ups vil gennem-
gangen af de skattemæssige forhold af relevans for investeringen ofte blive fore-
taget på basis af det af kapitalforvalteren udarbejdede prospektmateriale, de ju-
ridiske aftaledokumenter samt evt. skatteudtalelser fra kapitalforvalterens skat-
terådgivere.
Det danske pensionsinstitut vil så typisk udpege en egen skatterådgiver til at gen-
nemgå materialet, der stilles til rådighed af kapitalforvalteren med henblik på at
identificere uhensigtsmæssigheder i strukturen samt for pensionsinstituttets skat-
temæssige position.
Pensionsinstituttets egen skatterådgiver vil dog typisk ikke blive involveret i ud-
formning, markedsføring eller tilrettelæggelse af investeringsstrukturen, men vil
i stedet komme med anbefaling til pensionsinstituttet, om hvorvidt der bør inve-
steres i den givne investeringsstruktur, eller om investeringen bør afvises som en
konsekvens af den skattemæssige analyse.
2
Skatteincitamentet kan for den konkrete kunde/opsparer være delvist, helt, eller mere
end fuldstændigt udlignet som følge af modregning af offentlige ydelser mv. Direktivet giver
ikke nogen indikation af, om sådanne - ikke skattemæssige - forhold kan tælle med i be-
dømmelsen.
3
Kun få medlemsstater
og øvrige lande
beskatter pensionsafkast.
Side 4
L 49 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 10/12-19 fra Forsikring & Pension om spørgsmål om indberetning, pensionsinstitutters investeringsaktiviteter og videnskrav til mellemmænd
2121906_0005.png
Forsikring & Pension
Undtagelsesvis kan anbefalingen fra pensionsinstituttets egen skatterådgiver føre
til tilpasninger til udformningen af investeringen.
Det bedes oplyst, om pensionsinstituttets egen skatterådgiver i denne situation
kunne anses som en mellemmand, enten fordi støtte, assistance eller rådgivnin-
gen ydes med hensyn til ”at stille en grænseoverskridende ordning til rådighed”
eller fordi involveringen på trods af, at den sandsynligvis ikke indebærer en ind-
flydelse på udformning af investeringsstrukturen etc., alligevel kan anses som
”udformning” eller ”tilrettelæggelse”?
Eksempel 2
I fortsættelse af eksemplet ovenfor. I forbindelse med kapitalfondsinvesteringer
og andre kollektive investeringsset-ups kan materiale vedrørende de skattemæs-
sige konsekvenser for andre typer af investorer end det danske pensionsinstitut
blive stillet til rådighed som del af en samlet informationspakke fra kapitalforval-
teren.
Vi antager, at det kan bekræftes, at det danske pensionsinstitut udelukkende er
forpligtet til at afgøre om ”kendetegn” er opfyldt, og om en ordning er indberet-
ningspligtig, i forbindelse med de skattemæssige konsekvenser for investerings-
transaktionen og det danske institut selv, og altså ikke er pligtig til at analysere
om kendetegn er opfyldt i forbindelse med de skattemæssige konsekvenser spe-
cifikt for andre typer af investorer i fonden.
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Tsc
GES-2009-00202
393996
Videnskrav til mellemmænd henholdsvis relevante skatteydere
I forbindelse med høringen af lovforslaget bad F&P om en nærmere beskrivelse af
hvornår, at man har viden om et arrangement.
I svaret refereres der til kommentaren til høringssvaret fra Finans Danmark. Dette
svar synes dog at fokusere på mellemmænd og ikke på relevante skatteydere.
Vi vil gerne have oplyst, om videnskravet for relevante skatteydere er de samme
som for mellemmænd.
Med venlig hilsen
Torsten Schiøler
Side 5