Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2140523_0001.png
27. januar 2020
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 20. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, hvorfor indførelsen af en substanstest vil medføre udhuling af selskabsskattebasen, til skatteministeren
2140523_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang afholdt den 12. december 2019
redegøre for, hvorfor indførelsen af en substanstest vil medføre udhuling af selskabsskat-
tebasen.
Svar
Indføres en substanstest i de danske CFC-regler, ville det udgøre en svækkelse af de gæl-
dende værnsregler. Det ville konkret indebære et væsentligt indskrænket anvendelsesom-
råde, idet det er vurderingen, at kun rene misbrugssituationer ville blive omfattet, dvs. til-
fælde hvor der er tale om mere eller mindre kunstige arrangementer.
Fra et selskabs synspunkt er selskabsskatten en udgift, der reducerer overskuddet og der-
med i sidste ende afkastet til aktionærerne. Det er derfor også helt sædvanligt, at hensyn
til de skattemæssige konsekvenser af konkrete dispositioner indgår som en almindelig del
af en koncerns virke, og dette er ikke nødvendigvis udtryk for aggressiv skatteplanlæg-
ning.
Fra et omkostningssynspunkt vil en multinational koncern naturligt vælge at placere sin
overskydende kapital til en så lav beskatning som muligt. Dette kan være med henblik på
at foretage fx porteføljeinvesteringer eller for at samle overskydende kapital i et centralt
selskab, som derefter kan fungere som koncernens interne bank og udlåne kapital til de
koncernselskaber, der har behov for midler. Således kan mobile finansielle aktiver for-
holdsvis nemt placeres i et lavskatteland, hvorved afkastet i form af fx renter kan oppe-
bæres til lav beskatning. Ved koncerninterne lån kan dette endvidere udnyttes til at udhule
skattegrundlaget i koncernselskaber i højskattelande, hvor der er fradragsret for renteud-
gifter og lignende finansieringsudgifter.
CFC-reglerne hindrer ikke, at danske koncerner gennemfører sådanne transaktioner, men
reglerne sætter en grænse for, i hvilket omfang dette kan ske, uden at de mobile indtægter
i det udenlandske datterselskab bliver omfattet af dansk beskatning.
CFC-reglerne kan derfor anses for at være udtryk for en grænse for, hvornår en sådan
skatteplanlægning bliver (for) aggressiv. Efter skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav,
som er afspejlet i de foreslåede regler, er dette tilfældet, når mere end 1/3 af et selskabs
indkomst er CFC-indkomst. Når CFC-reglerne finder anvendelse, fjernes de skattemæs-
sige fordele ved skatteplanlægningen, idet indkomsten underlægges en beskatning sva-
rende til det danske beskatningsniveau.
Immaterielle aktiver, fx patenter, kan på tilsvarende vis anvendes i skatteplanlægningen.
Dette kan ske enten ved at flytte et allerede udviklet patent, eller ved at ejerskabet til et
patent fra starten placeres i et udenlandsk koncernselskab i et lavskatteland, således at
dette udenlandske koncernselskab yder vederlag til udenlandske koncernselskaber for at
varetage udviklingsopgaverne. I sådanne tilfælde vil indkomsten fra patentet blive placeret
til lav beskatning, selv om der faktisk ikke er foretaget nogen form for udviklingsaktivite-
ter i det pågældende land.
Side 2 af 3
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, hvorfor indførelsen af en substanstest vil medføre udhuling af selskabsskattebasen, til skatteministeren
2140523_0003.png
De foreslåede CFC-regler sætter også i denne sammenhæng en grænse for, i hvilket om-
fang indkomst fra immaterielle aktiver kan allokeres til et koncernselskab, der ikke selv
har udviklet aktiverne. Når CFC-reglerne finder anvendelse, fjernes også her de skatte-
mæssige fordele ved en sådan skatteplanlægning, idet indkomsten underlægges en beskat-
ning svarende til det danske beskatningsniveau.
Der kan supplerende henvises til svarene på spørgsmål 16, 21 og 26.
Side 3 af 3