Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2137622_0001.png
20. januar 2020
J.nr. 2019 - 10994
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering
af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering
af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske dattersel-
skaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pri-
cing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af fi-
nansielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 20. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke beregninger der ligger til grund for en forventning om, at lovforslaget er provenuneutralt, til skatteministeren
2137622_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvilke beregninger der ligger til grund for en forventning om, at
lovforslaget er provenuneutralt, og hvordan en reduceret grad af overimplementering for-
ventes at indebære et mindreprovenu.
Svar
Indledningsvis bemærkes, at der ikke foreligger et datagrundlag, der muliggør en kvantita-
tiv vurdering af de provenumæssige konsekvenser ved de foreslåede justeringer af CFC-
reglerne. Det vil kræve detaljerede regnskabsoplysninger og indgående kendskab til orga-
niseringen af de multinationale selskaber, der i dag er underlagt dansk beskatning. Prove-
nuvurderingen er derfor forbundet med betydelig usikkerhed.
Som nærmere redegjort for i de almindelige bemærkninger til lovforslaget justeres CFC-
reglerne, så de finder anvendelse, hvis CFC-indkomsten i datterselskabet udgør mindst
1/3 mod 1/2 efter gældende regler. Samtidig udvides indkomstbegrebet, specielt i forhold
til indkomsten fra immaterielle aktiver. Disse ændringer vil bidrage til at gøre de gældende
danske CFC-regler mere robuste med henblik på at sikre, at værdierne beskattes der,
hvor de er skabt. Isoleret set kan de nævnte ændringer dog medføre, at flere selskaber
omfattes af CFC-reglerne.
Samtidig gives de multinationale koncerner mulighed for at vælge, at moderselskabet kun
beskattes af CFC-indkomsten og ikke hele indkomsten i de datterselskaber, der omfattes
af CFC-reglerne. Derudover målrettes CFC-beskatningen af afkast af immaterielle aktiver,
således at disse afkast ikke anses for CFC-indkomst i en række situationer, hvor udvidel-
sen af indkomstbegrebet ellers kunne medføre, at der ville kunne opstå et utilsigtet mer-
provenu. Målretningen har dog ikke blot betydning for de former for indkomst fra imma-
terielle aktiver, der som følge af forslaget fremover vil skulle anses for CFC-indkomst,
men også for de former for indkomst af immaterielle aktiver, der efter gældende regler
anses for CFC-indkomst.
Danmark har allerede efter gældende regler relativt robuste CFC-regler, der understøtter,
at værdier skabt i Danmark også underlægges dansk beskatning. På visse områder er de
nuværende danske CFC-regler mere restriktive end en ren minimumsimplementering af
EU-direktiverne tilsiger. Det gælder specielt ift. muligheden for en såkaldt substanstest.
For en nærmere redegørelse af de provenumæssige konsekvenser ved indførelse af en
substanstest henvises til besvarelsen af SAU L 48 spørgsmål 21.
Side 2 af 2