Finansudvalget 2019-20
L 3 Bilag 5
Offentligt
2106952_0001.png
Notat
15. november 2019
Høringsnotat vedrørende forslag til
Lov om fastsættelse af udgiftslofter
for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023
Forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for
finansåret 2023 har været sendt til høring hos Beskæftigelsesministeriet, Social- og
Indenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet,
Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet,
Transport- og
Boligministeriet,
Uddannelses- og
Forskningsministeriet,
Udenrigsministeriet,
Udlændige-
og
Integrationsministeriet,
Børne-
og
Undervisningsministeriet, Danmarks Nationalbank, Formandskabet for De
Økonomiske Råd, Rigsrevisionen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Der er modtaget høringssvar med bemærkninger fra De Økonomiske Råd.
En kopi af det modtagne høringssvar vedlægges.
Det modtagne høringssvar og Finansministeriets bemærkninger hertil er sammenfattet i
følgende oversigt:
Høringspart
Høringssvar
Finansministeriets bemærk-
ninger hertil
1) På baggrund af hørings-
svaret må det lægges til
grund, at DØR anser ud-
giftslofterne for at være fast-
sat i overensstemmelse med
de finanspolitiske rammer.
Formandskabet for De 1) Formandskabet for De
Økonomiske Råd
Økonomiske Råd (DØR)
bemærker, at DØR’s prin-
cip for fremskrivningen af
det offentlige forbrug inde-
bærer, at svækkelsen af den
strukturelle saldo med 0,1
pct. af BNP i 2023 fører
med ud frem mod 2025
mens der i finansministeri-
ets fremskrivning alene er
tale om en svækkelse af den
strukturelle saldo i 2020-23,
fordi det ekstra råderum i
2020-23 er fremrykket fra
2024-25.
L 3 - 2019-20 - Bilag 5: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2106952_0002.png
Side 2 af 3
DØRs vurderede i deres ef-
terårsrapport
(oktober
2019), at der er udsigt til
omtrent balance på den
strukturelle saldo i 2025, li-
gesom den langsigtede
holdbarhedsindikator sig-
nalerer en klart holdbar ud-
vikling i de offentlige finan-
ser. DØR bemærker hertil,
at de foreslåede udgiftslof-
ter ikke nævneværdigt æn-
drer på denne konklusion.
2) DØR bemærker endvi-
dere, at det er vanskeligt at
gennemskue, hvilke bindin-
ger budgetloven lægger på
justeringer af de vedtagne
udgiftslofter,
jf. budgetlovens
§6, stk. 2.
DØR påpeger, at
budgetloven ikke klart defi-
nerer de særlige
tilfælde,
der
giver mulighed for at frem-
sætte lovforslag om æn-
dring af de gældende ud-
giftslofter.
2) DØR rejser et lidt bre-
dere spørgsmål om fortolk-
ningen af budgetlovens § 6
stk. 2, som også indgik i
DØRs gennemgang af bud-
getloven i efterårsrapporten
(oktober 2019). Høringssva-
ret tages til efterretning og
vil indgå i arbejdet med eva-
lueringen af budgetloven.
Det bemærkes, at lovforsla-
gene om korrektioner af de
gældende udgiftslofter i
2017
som DØR refererer
til
var foranlediget af to
store politiske reformaftaler
(Tryghed
om Boligbeskatningen
og
Aftale om flere år på arbejds-
markedet)
og en ny mellem-
fristet plan (Vækst
og Vel-
stand 2025)
og ikke folke-
tingsvalget to år forinden.
3) DØRs bemærkninger i
relation til forsigtigheds-
princippet tages til efterret-
ning. Finansministeriet er i
den forbindelse enige i, at
det er hensigtsmæssigt, at
besluttet finansiering imple-
menteres lovgivningsmæs-
3) Endeligt bemærker
DØR, at fortolkningen af
forsigtighedsprincippet
med fordel kan klargøres.
Forsigtighedsprincippet in-
debærer, at der i vurderin-
gen af de offentlige finanser
kun indregnes virkningen af
L 3 - 2019-20 - Bilag 5: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2106952_0003.png
Side 3 af 3
reformer og finansierings-
initiativer mv., der er be-
sluttet af et flertal i Folke-
tinget.
DØR nævner konkret den
aftalte regulering af regi-
streringsafgiften som led i
aftale om
Omlægning af bilaf-
gifterne
(september 2017)
som et eksempel, hvor Re-
geringen og DØR har for-
skellige fortolkninger af
forsigtighedsprincippet.
DØR vurderer i dette til-
fælde, at afgiftsstigningen
hverken er besluttet eller
konkret, hvorfor DØR ikke
har indregnet provenuvirk-
ningen.
sigt inden for en rimelig ho-
risont. I det konkrete ek-
sempel vedr. den aftalte re-
gulering af registreringsaf-
giften bemærkes det, at afta-
len blev indgået af et flertal i
Folketinget, og at aftalen
dermed efter vanlig praksis
er indregnet i de mellemfri-
stede
fremskrivninger.
Dette adskiller sig princi-
pielt ikke fra andre tilsva-
rende aftaler indgået af et
flertal i Folketinget, der for-
udsætter efterfølgende lov-
mæssig behandling, herun-
der Velfærdsaftalen fra
2006.
På baggrund af ovenstående
giver DØRs høringssvar
samlet set ikke anledning til
at ændre de fremsatte lov-
forslag om udgiftslofter (L2
og L3).