L 25 - 2019-20 - Bilag 16: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Skatteudvalget 2019-20
L 25 Bilag 16
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 25

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven,

pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og

skatteforvaltningsloven

(Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af

pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.)

[af skatteministeren (Morten Bødskov)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Skatte-

ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-8 og 10, og Libe-

ral Alliances medlem af udvalget har stillet ændringsforslag

nr. 9 og 11.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, RV, SF, EL og ALT) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de af skatteministeren stille-

de ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflok-

kurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivel-

sen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at

komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at V støtter

de af Liberal Alliance stillede ændringsforslag, da V ikke

ønsker dobbeltbeskatning, når pensionsselskab og livsforsik-

ringsselskab fusioneres. V foreslår, at finansieringen findes

gennem restprovenuet på lovforslag nr. L 64 og provenuet

på lovforslag nr. L 4.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL

bakker op om lovforslaget af flere grunde.

Lovforslaget sikrer en mere smidig behandling af de op-

sparede pensionsmidler, så borgeren nemmere kan flytte

midler mellem forskellige pensionsordninger. Det er posi-

tivt.

Derudover sikrer lovforslaget, at det bliver nemmere for

efterladte at skifte pensionsselskab, uden at det bliver be-

handlet som en skattepligtig udbetaling. Det er også meget

positivt.

Der er en række af gode tiltag i lovforslaget, som EL ger-

ne vil støtte.

EL har dog været meget i tvivl, og det skyldes, at EL ik-

ke er sikre på de økonomiske konsekvenser af de nye regler

for den skattemæssige behandling af skattefrie omstrukture-

ringer og fusioner.

EL kan se, at ændringsforslagene fra Liberal Alliance,

som EL ikke kan støtte, og hvorefter tidligere fusioner vil

kunne bruge den nye skattemæssige behandling, vil betyde

et mindreprovenu på 150 mio. kr.

Skatteministeriet svarer dog, at de ikke mener, der vil

komme et stort mindreprovenu som resultat af lovforslaget,

idet Skatteministeriet forudsætter, at fusioner ikke ville have

været gennemført under gældende regler, og at fusionen der-

med ikke vil indebære et mindreprovenu. Det kan jo strengt

taget ikke siges med sikkerhed.

EL har dog samlet set valgt at stemme for lovforslaget

trods disse indvendinger og med en klar opfordring til, at

Skatteministeriet holder øje med området, og om de nye reg-

ler skaber store mindreprovenu til statskassen.

AX024026

L 25 - 2019-20 - Bilag 16: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

EL kan ikke støtte Liberal Alliances ændringsforslag, da

EL mener, at selskaberne i forhold til tidligere fusioner har

været bekendt med de gældende skatteregler og på den bag-

grund har foretaget forretningsmæssige dispositioner.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til titlen

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven,

pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven og

forskellige andre love

(Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende

pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af

pensionsindbetalinger, justering af reglerne om omdannelse

af pensionskasser til livsforsikringsselskaber og

goodwillbeskatning m.v.)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5 og 8]

Til § 1

I det under

nr. 5

foreslåede

§ 25 A, stk. 7, nr. 17,

ind-

sættes efter »0 pct.«: », eller i det omfang den anvendte af-

kastforudsætning eller amortisationsrente er mindre end 0

pct., men de årlige udbetalinger ikke ville have oversteget

500 kr. under anvendelse af en afkastforudsætning eller

amortisationsrente på 0 pct.«

[Mulighed for anvendelse af bagatelgrænse for diskvalifice-

rende pensionsudbetalinger, når afkastet er negativt]

Til § 2

Efter det under

nr. 7

foreslåede

§ 18, stk. 6,

indsættes

som

stk. 7:

»Stk. 7.

Uanset stk. 5 kan der ved omstrukturering som

nævnt i stk. 1, nr. 1 eller 2, hvor den overdragende institu-

tion er skattepligtig efter § 7 og den fortsættende institution

er skattepligtig efter § 8, ved beregning af det beløb, der

højst kan udbetales efter § 17, stk. 4, for den fortsættende in-

stitution, også succederes i den overdragende institutions

egenkapital opgjort den 31. december 2009, der stammer fra

overskud på renteelementerne.«

[Succession i loftet for udbetaling af uudnyttet negativ skat

ved en skattefri omstrukturering mellem en pensionskasse

m.v. og et livsforsikringsselskab]

Nr. 9

affattes således:

»9.

§ 27, stk. 5, 3. pkt.,

ændres »§ 23, stk. 1, 2. pkt.« til: »§

23, stk. 1, 2. og 3. pkt.«, og i

4. pkt.

udgår », der offentliggø-

res af NASDAQ OMX,«.«

[Konsekvensændring, som følge af at det ikke længere er

NASDAQ, der offentliggør renten]

Til § 4

Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01.

§ 5

indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10.

Ved et livsforsikringsselskabs overgang til und-

tagelse fra beskatning efter § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18, med-

regnes egen oparbejdet goodwill ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.«

02.

§ 5 D, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

»Anskaffelsessummen for goodwill, der før overgangen

til skattepligt er erhvervet af et selskab m.v. omfattet af sel-

skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18, udgør dog 0

kr.««

[Ingen ophørsbeskatning af ikkeafskrivningsberettiget good-

will og ingen afskrivningsret for goodwill]

Nr. 2

udgår.

[Ændring, som følge af at selskabsskattelovens § 13 H, stk.

1, kun omfatter fusioner gennemført med virkning til og

med den 31. december 2019]

Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 13 H, stk. 2, 1, pkt.,

ændres »Fusionen har skatte-

mæssig virkning« til: »En fusion som nævnt i stk. 1 og 4 har

skattemæssig virkning«, og i

stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter

»stk. 1«: »og 4«.«

[Præcisering af fusionsdatoen ved fusion mellem en pen-

sionskasse m.v. og et livsforsikringsselskab]

Ny paragraf

Efter § 4 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29.

august 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 688 af 8. juni

2017, § 6 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 1 i lov nr.

722 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 1729 af 27. december

2018, foretages følgende ændring:

§ 40, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det gælder dog ikke goodwill, der er erhvervet fra et sel-

skab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9

eller 18.««

[Ingen afskrivningsret for goodwill, der er erhvervet fra en

pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsik-

ringsaktieselskab]

Til § 6

Af et

mindretal

(LA), tiltrådt af et

mindretal

(V, DF og KF):

stk. 7

indsættes som

3. pkt.:

L 25 - 2019-20 - Bilag 16: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

»En fortsættende institution, der er skattepligtig efter pen-

sionsafkastbeskatningslovens § 8, og som med skattemæssig

virkning før den 1. januar 2020 er fusioneret med en indsky-

dende institution, der er skattepligtig efter pensionsafkastbe-

skatningslovens § 7, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §

18, stk. 1, nr. 2, kan for indkomståret 2020 vælge at anvende

pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, som affattet

ved § 2, nr. 7. Valget efter 2. pkt. skal træffes senest ved ud-

løbet af oplysningsfristen for indkomståret 2020, jf. skatte-

kontrollovens § 12, stk. 1.«

[Mulighed for at tilvælge fradragsmodellen ved fusion fore-

taget før den 1. januar 2020]

skatteministeren,

tiltrådt af

udvalget:

10)

Som

stk. 8

indsættes:

»Stk. 8.

§ 01 har virkning for goodwill, der erhverves den

1. januar 2020 eller senere.«

[Virkningstidspunkt for bortfald af afskrivningsret for good-

will]

Af et

mindretal

(LA), tiltrådt af

mindretal

(V, DF og KF):

11)

Som

stk. 8

indsættes:

»Stk. 8.

En fortsættende institution, der foretager valg

som nævnt i stk. 7, 2. pkt., skal ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst for indkomståret 2020 medregne et be-

løb svarende til den ved fusionen modtagne egenkapital,

som efter selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, ikke er

medregnet ved opgørelsen af institutionens skattepligtige

indkomst, med fradrag af beløb, som institutionen er blevet

beskattet af efter selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3. Fra og

med indkomståret 2020 finder selskabsskattelovens § 13 H,

stk. 3, ikke anvendelse for institutionen.«

[Skattemæssige konsekvenser af at tilvælge fradragsmodel-

len ved fusion foretaget før den 1. januar 2020]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås lovens titel ændret som

følge af ændringsforslag nr. 5 og 8.

Til nr. 2

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det i pensionsbe-

skatningslovens § 25 A, stk. 7, at indføre to bagatelgrænser

for diskvalificerende pensionsudbetalinger, hvorefter for det

første en engangsudbetaling af eller en disposition over en

hel pensionsordning på mindre end 1.000 kr. før pensionsaf-

gift og for det andet ratevise eller løbende pensionsudbeta-

linger, der ikke overstiger 500 kr. årligt før indkomstskat, af

en hel pensionsordning ikke vil blive anset som diskvalifice-

rende pensionsudbetalinger.

Ved en hel pensionsordning forstås i et pengeinstitut en

hel pensionskonto med tilhørende depot. Ved en hel pensi-

onsordning forstås i et forsikringsselskab eller en pensions-

kasse den enkelte skattekode under et policenummer. En

pensionsordning i et forsikringsselskab kan under samme

policenummer bestå f.eks. af en rateforsikring og en livren-

te, og hvis rateforsikringen udbetales som et engangsbeløb

og dette beløb ikke overstiger 1.000 kr. før pensionsafgift,

vil denne udbetaling som følge af den foreslåede bagatel-

grænse for engangsudbetalinger ikke blive anset som en dis-

kvalificerende pensionsudbetaling, uanset størrelsen af liv-

renten under samme policenummer.

De foreslåede bagatelgrænser vil betyde, at engangsudbe-

talinger m.v., der ikke overstiger 1.000 kr., og ratevise eller

løbende pensionsudbetalinger, der ikke overstiger 500 kr.

årligt, ikke vil føre til, at den pågældende pensionsopsparer i

senere indkomstår får begrænset sin mulighed for at foretage

indbetalinger til aldersopsparing, der overstiger den lave

indbetalingsgrænse på 5.300 kr. årligt (2020-niveau).

Om de ratevise eller løbende udbetalinger overstiger 500

kr. årligt, opgøres efter lovforslaget på det tidspunkt, hvor

udbetalingerne påbegyndes. Det er efter lovforslaget en be-

tingelse for undtagelsen, at den anvendte afkastforudsæt-

ning, som ligger til grund for beregningen af den løbende

udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, eller

den anvendte amortisationsrente, jf. pensionsbeskatningslo-

vens § 11 A, stk. 3, som ligger til grund for beregningen af

den årlige rate, når der er valgt udbetaling efter annuitets-

princippet, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr.

2, ikke kan være mindre end 0 pct. Hvis der gives mulighed

for frit at anvende en negativ afkastforudsætning eller amor-

tisationsrente, kan udbetalingen således gøres kunstigt lav

det første år af udbetalingsforløbet, i princippet således at

selv meget store ratepensioner og livrenter m.v. kan blive

omfattet af den foreslåede undtagelse.

Der kan dog være tilfælde, hvor et pensionsinstitut rent

faktisk anlægger en negativ afkastforudsætning eller anven-

der en negativ amortisationsrente, fordi det enkelte pensi-

onsinstitut konkret skønner, at afkastet vil være negativt.

Har pensionsinstituttet anlagt et sådant skøn, vil den foreslå-

ede bagatelgrænse efter lovforslaget ikke kunne anvendes.

Det foreslås derfor ved dette ændringsforslag at ændre

den foreslåede regel, så bagatelgrænsen skal finde anvendel-

se, selv om der er anvendt en negativ afkastforudsætning el-

ler amortisationsrente, hvis de årlige udbetalinger ikke ville

have oversteget 500 kr. under anvendelse af en afkastforud-

sætning eller amortisationsrente på 0 pct. Ændringsforslaget

skal sikre, at løbende udbetalinger fra små ratepensioner og

livrenter ikke vil blive betragtet som diskvalificerende udbe-

talinger, alene fordi der er anvendt en negativ afkastforud-

sætning eller amortisationsrente.

Pensionsinstituttet vil således ved siden af den reelle be-

regning af de løbende udbetalinger eller rater kunne beregne

en syntetisk løbende udbetaling eller syntetisk rateforløb

under anvendelse af henholdsvis en afkastforudsætning eller

en amortisationsrente på 0 pct. Hvis denne beregning resul-

terer i syntetiske årlige udbetalinger på højst 500 kr., anses

udbetalingerne fra ratepensionen eller pensionsordningen ik-

ke som diskvalificerende udbetalinger. Dermed vil udbeta-

lingerne ikke føre til, at den pågældende pensionsopsparer i

senere indkomstår får begrænset sin mulighed for at foretage

indbetalinger til aldersopsparing, der overstiger den lave

indbetalingsgrænse på 5.300 kr. årligt (2020-niveau).

L 25 - 2019-20 - Bilag 16: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Til nr. 3

Pensionsafkastbeskatningslovens § 18 giver under visse

betingelser bl.a. mulighed for, at en pensionskasse m.v., der

er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7,

kan omdanne sig til et livsforsikringsselskab omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens § 8, jf. pensionsafkastbe-

skatningslovens § 18, stk. 1, nr. 1. En pensionskasse m.v.,

der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens §

7, og et livsforsikringsselskab, der er skattepligtigt efter pen-

sionsafkastbeskatningslovens § 8, kan også fusionere skatte-

frit med livsforsikringsselskabet som det fortsættende sel-

skab, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 1, nr. 2.

Den skattefri omdannelse eller fusion indebærer bl.a., at

det fortsættende livsforsikringsselskab kan succedere i pen-

sionskassens uudnyttede negative skat, der kan fremføres til

modregning i det fortsættende livsforsikringsselskabs efter-

følgende positive skat, jf. pensionsafkastbeskatningslovens

§ 17, stk. 1, og under visse betingelser udbetales, jf. pensi-

onsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2, kan

bl.a. livsforsikringsselskaber få udbetalt den negative skat,

der ikke er fradraget i de førstkommende 5 indkomstår efter

indkomståret, hvor den negative skat er beregnet.

Udbetalingen af uudnyttet negativ skat er begrænset af

loftet i pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3 og 4.

For pensionskasser m.v. omfattet af pensionsafkastbe-

skatningslovens § 7 beregnes loftet for udbetaling af uudnyt-

tet negativ skat som summen af skatten betalt efter pensi-

onsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 2010 og

15 pct. af en eventuel nedgang i den del af egenkapitalen og

de ufordelte midler, der består af overskud på renteelemen-

terne nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan

henføres til ordninger omfattet af §§ 15 og 16 i lov om be-

skatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbe-

skatningsloven), og nedsat med den andel, der den 31. de-

cember 2009 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i

lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensi-

onsafkastbeskatningsloven), sammenlignet med størrelsen af

disse midler ved udgangen af indkomståret, jf. pensionsaf-

kastbeskatningslovens § 17, stk. 3. Loftet nedsættes med tid-

ligere udbetalt negativ skat efter stk. 2.

For livsforsikringsselskaber omfattet af pensionsafkast-

beskatningslovens § 8 beregnes loftet på samme måde, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 4, idet en eventu-

el nedgang i egenkapitalen dog ikke indgår i beregningen,

da egenkapitalen ikke indgår i opgørelsen af beskatnings-

grundlaget for livsforsikringsselskaber efter pensionsafkast-

beskatningsloven.

Ved beregning af loftet for udbetaling af uudnyttet nega-

tiv skat for det fortsættende livsforsikringsselskab kan der

ifølge praksis, jf. SKM2017. 114SR, ved en skattefri fusion

eller omdannelse mellem en pensionskasse m.v., der er skat-

tepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, og et

livsforsikringsselskab, der er skattepligtig efter pensionsaf-

kastbeskatningslovens § 8, succederes i den overdragende

pensionskasses betalte skat efter pensionsafkastbeskatnings-

lovens § 7 fra og med 2010 efter pensionsafkastbeskatnings-

lovens § 17, stk. 3, nr. 1, og den del af pensionskassens loft,

der består af pensionskassens ufordelte midler opgjort efter

§ 17, stk. 3, nr. 2, litra a.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, kan

der ved en skattefri omstrukturering mellem en pensionskas-

se m.v. omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 7 og

et livsforsikringsselskab omfattet af pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 8 kun succederes i de værdier, der indgår i op-

gørelsen af beskatningsgrundlaget for den fortsættende insti-

tution.

Livsforsikringsselskaber beskattes ifølge pensionsafkast-

beskatningslovens § 8 som udgangspunkt af forskellen mel-

lem de ufordelte midler ved indkomstårets udgang og de

ufordelte midler ved indkomstårets begyndelse. Livsforsik-

ringsselskaber er således ikke pensionsafkastskattepligtige

af afkastet af egenkapitalen og kan derfor ikke succedere i

den del af loftet for udbetaling af uudnyttet negativ skat, der

udgøres af pensionskassens egenkapital opgjort den 31. de-

cember 2009.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at der indsættes en

regel, der sikrer, at der ved skattefri fusion eller omdannelse

af en pensionskasse m.v. omfattet af pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 7 til et livsforsikringsselskab omfattet af pen-

sionsafkastbeskatningslovens § 8 også skal kunne succede-

res i pensionskassens egenkapital opgjort den 31. december

2009 ved beregning af loftet for udbetaling af uudnyttet ne-

gativ skat.

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at det modta-

gende livsforsikringsselskab i ovenstående situation kan

succedere i hele loftet for udbetaling af negativ skat for pen-

sionskassen m.v.

Efter ændringsforslaget vil et livsforsikringsselskab, der

f.eks. har fusioneret skattefrit med en pensionskasse, kunne

få udbetalt den andel af den negative skat, som ikke er udbe-

talt eller anvendt til modregning i pensionskassen, der svarer

til nedgangen i pensionskassens egenkapital fra den 31. de-

cember 2009 til fusionstidspunktet, da denne nedgang kan

have resulteret i en uudnyttet negativ skat, som livsforsik-

ringsselskabet har succederet i.

Livsforsikringsselskabet vil endvidere, såfremt visse be-

tingelser er opfyldt, 5 år efter fusionen kunne få udbetalt den

andel af den negative skat, der svarer til pensionskassens

egenkapital på fusionstidspunktet, som der er givet fradrag

for i fusionsåret efter den foreslåede fradragsmodel i pensi-

onsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, jf. lovforslagets § 2,

nr. 7, og som ikke er anvendt til modregning i livsforsik-

ringsselskabets positive skat.

Hvis loftet for udbetaling af livsforsikringsselskabets ne-

gative skat ikke som foreslået ved ændringsforslaget om at

indsætte et nyt stk. 7 udvides med pensionskassens egenka-

pital den 31. december 2009, vil livsforsikringsselskabet – i

modsætning til pensionskassen – ikke have mulighed for at

få udbetalt den negative skat, der svarer til pensionskassens

egenkapital den 31. december 2009, men ville kun kunne

udnytte den negative skat til at nedbringe efterfølgende års

positive skat, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk.

Pensionskassen ville dog – hvis den ikke havde fusione-

ret med livsforsikringsselskabet – først kunne få udbetalt

L 25 - 2019-20 - Bilag 16: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

den negative skat, der svarer til skatteværdien af den egen-

kapital, der er overført til livsforsikringsselskabet, 5 år efter

at pensionskassen havde tilskrevet den overførte egenkapital

til pensionsopsparernes depoter. Efter ændringsforslaget vil

livsforsikringsselskabet således ved anvendelse af den fore-

slåede fradragsmodel, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, som ud-

gangspunkt have mulighed for at få udbetalt skatteværdien

af den overførte egenkapital tidligere, end hvis pensionskas-

sen ikke havde fusioneret.

Til nr. 4

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 5, skal

betalingen af henholdsvis skyldig pensionsafkastskat og til-

bagebetalingen af overskydende pensionsafkastskat ske med

tillæg af renter.

Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk.

5, 4. pkt., at rentesatsen vedrørende overskydende skattebe-

løb for det indkomstår, som forrentningen vedrører, fastsæt-

tes en gang årligt og beregnes som den gennemsnitlige 3-

måneders-CITA-renteswapreferencerente for alle bankdage

fra og med den 1. september til og med den 30. november,

der offentliggøres af NASDAQ OMX, i det foregående ka-

lenderår afrundet til én decimal. Renten kan dog ikke over-

stige 5 pct., jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 5,

5. pkt.

Skatteforvaltningen offentliggør rentesatserne vedrørende

henholdsvis overskydende skattebeløb og skyldige skattebe-

løb senest den 15. december forud for det til indkomståret

svarende kalenderår, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §

27, stk. 6.

Med ændringsforslaget foreslås det, at henvisningen i

pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 4. pkt., til

NASDAQ OMX udgår. Der er dels tale om en konksekvens-

ændring, som følge af at det ikke længere er NASDAQ

OMX, der offentliggør den gennemsnitlige 3-måneders-CI-

TA-renteswapreferencerente, dels tale om en fremtidssikring

af bestemmelsen.

For så vidt angår den del af ændringsforslaget, der vedrø-

rer indsættelsen af »§ 23, stk. 1, 3. pkt.« i pensionsafkastbe-

skatningslovens § 27, stk. 5, 3. pkt., svarer det til lovforsla-

gets § 2, nr. 9.

Til nr. 5

Ad nr. 01

Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt stk.

10 i selskabsskattelovens § 5.

Efter de gældende regler sidestilles overgang fra skatte-

pligt efter selskabsskattelovens § 1 til fritagelse for skatte-

pligt efter § 3 med ophør af virksomhed og salg til handels-

værdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet

m.v., jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 4. Ved ophør af sel-

skabsskattepligt skal der således foretages en ophørsbeskat-

ning. Der skal foretages en opgørelse, så latente gevinster og

tab på skattepligtige aktiver og passiver medregnes ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst for det selskab, hvis

selskabsskattepligt ophører. Ved overgangen til selska-

bsskattefrihed efter de nævnte bestemmelser i selskabsskat-

telovens § 3, stk. 1, overgår selskabet herefter til alene at

være skattepligtigt efter reglerne i pensionsafkastbeskat-

ningsloven.

Overgang til fritagelse for selskabsskattepligt kan f.eks.

ske ved omdannelse af livsforsikringsselskabet eller ved fu-

sion af selskabet med en pensionskasse eller et arbejdsmar-

kedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, hvor livsforsik-

ringsselskabet er det ophørende selskab og pensionskassen

eller det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktiesel-

skab er det fortsættende.

Reglerne i fusionsskatteloven om skattefri overgang med

succession finder ikke anvendelse. Det skyldes, at det mod-

tagende selskab i omstruktureringen ikke omfattes af sel-

skabsskattepligt og derfor ikke kan succedere i det overdra-

gende selskabs skattemæssige stilling. Overgangen til frita-

gelse for skattepligt udløser derfor altid ophørsbeskatning.

Fortjeneste på goodwill, der måtte være i behold, skal op-

hørsbeskattes hos livsforsikringsselskabet efter gældende

regler. Det gælder både fortjeneste på goodwill, som selska-

bet har erhvervet i forbindelse med køb af virksomhed, og

fortjeneste på goodwill, som virksomheden selv har oparbej-

det gennem den løbende drift (egen oparbejdet goodwill).

For så vidt angår egen oparbejdet goodwill, kan fortjenesten

opgøres til den samlede goodwillværdi, idet anskaffelses-

summen udgør 0 kr.

Når et selskabsbeskattet livsforsikringsselskab overgår

fra fuld skattepligt til at være en pensionskasse eller et ar-

bejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, overgår

selskabet til undtagelse fra selskabsskattepligt og beskattes

herefter udelukkende efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Ved overgangen skal selskabets aktiver og passiver opgøres

til handelsværdien. Denne værdi lægges til grund for op-

hørsbeskatningen.

For livsforsikringsselskaber kan ophørsbeskatningen

imidlertid i vidt omfang imødegås, ved at selskabet i forbin-

delse med overgangen til selskabsskattefrihed kan foretage

hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de for-

sikrede, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Der er imidlertid alene mulighed for at foretage hensæt-

telser på grundlag af de værdier, som efter de regnskabs-

mæssige regler indgår som et aktiv på selskabets balance.

Da både regnskabsreglerne og skattereglerne medfører, at

investeringsaktiverne indgår til dagsværdi og i al væsentlig-

hed lagerbeskattes, vil der som udgangspunkt ikke være no-

gen videre afståelsesbeskatning på disse aktiver. Eventuelle

urealiserede værdistigninger, som ikke er beskattet, vil dog

indebære ophørsbeskatning, men hvor de regnskabsmæssigt

balanceførte værdistigninger endnu ikke måtte være hensat

til de forsikrede, vil de kunne hensættes i forbindelse med

overgangen til selskabsskattefrihed, så ophørsbeskatningen

reduceres eller elimineres.

Derimod er det ikke muligt at medregne selskabets egen

oparbejdede goodwill som et aktiv på selskabets balance.

Der kan allerede af den grund ikke foretages forsikrings-

mæssige hensættelser på grundlag af egen oparbejdet good-

will. Dermed kan en ophørsbeskatning af egen oparbejdet

goodwill ikke imødegås via hensættelser.

Med ændringsforslaget foreslås det at undtage livsforsik-

ringsselskaber fra beskatning af egen oparbejdet goodwill

L 25 - 2019-20 - Bilag 16: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

ved selskabets overgang til undtagelse fra beskatning efter

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 (pensionskasser under

tilsyn) eller nr. 18 (arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikrings-

aktieselskaber). Det er uden betydning, om der ydes veder-

lag for den afståede goodwill eller ej. Fortjeneste på andre

aktiver, herunder fortjeneste i form af genvundne afskrivnin-

ger på tilkøbt goodwill, vil fortsat skulle ophørsbeskattes.

Baggrunden for ændringsforslaget er et ønske om, at

skattemæssige regler så vidt muligt ikke står hindrende i ve-

jen for forretningsmæssigt velbegrundede omstrukturerin-

ger, som er til gavn for pensionsopsparerne. Ændringsforsla-

get skal ses i sammenhæng med lovforslaget i øvrigt, hvor-

efter der tilstræbes større fleksibilitet i forbindelse med gen-

nemførelse af sådanne omstruktureringer.

For så vidt angår udenlandske livsforsikringsselskaber,

der driver livsforsikringsvirksomhed fra en filial i Danmark

og dermed omfattes af selskabsskattelovens § 2, og som

overgår til fritagelse for selskabsskattepligt efter selska-

bsskattelovens § 3, foreslås indført samme skattefritagelse

for egen oparbejdet goodwill, som foreslås indført for dan-

ske livsforsikringsselskaber.

Efter ændringsforslaget er det således ikke kun danske

livsforsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens §

1, men også udenlandske livsforsikringsselskabers danske

filialer omfattet af selskabsskattelovens § 2, der vil være

omfattet af den foreslåede regel om skattefritagelse for egen

oparbejdet goodwill. Det vil være aktuelt, hvis et uden-

landsk livsforsikringsselskab med filial i Danmark overgår

til at være en pensionskasse omfattet af selskabsskattelovens

§ 3. De foreslåede værnsregler, jf. ændringsforslag nr. 5,

ændring nr. 02, og ændringsforslag nr. 8 vil ligeledes finde

anvendelse ved efterfølgende erhvervelse af goodwill fra det

udenlandske selskabs selskabsskattefritagne driftssted i

Danmark.

Det har været overvejet, om undtagelsen fra ophørsbe-

skatning, der foreslås i ændringsforslaget, vil kunne anses

for statsstøtte til de livforsikringsselskaber, der vil blive om-

fattet af undtagelsen.

Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 5,

stk. 10, er imidlertid en generel undtagelse, som vil skulle

gælde for alle selskabsbeskattede livsforsikringsselskaber,

der overgår til selskabsskattefrihed efter selskabsskattelo-

vens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18. Desuden er det vurderingen,

at den foreslåede undtagelsesbestemmelse er i overensstem-

melse med de grundlæggende hensyn og principper i sel-

skabsskatteloven. Det bemærkes, at livforsikringsselskabets

aktionærer i de situationer, der vil blive omfattet af undta-

gelsesbestemmelsen, hverken direkte eller indirekte vil rea-

lisere den værdi, som egen oparbejdet goodwill repræsente-

rer. Det er således udelukkende, som følge af at sådan good-

will ikke kan indgå som et aktiv på balancen, at der ikke er

mulighed for at foretage forsikringsmæssige hensættelser –

og dermed skattemæssige fradrag – på grundlag af værdien.

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse vurderes derfor

at være i overensstemmelse med grundlæggende principper

bag skattelovgivningen, hvorefter beskatning kun finder

sted, når der direkte eller indirekte realiseres en indtægt eller

gevinst. Derudover vil de foreslåede værnsregler i ændrings-

forslag nr. 5, ændring nr. 02, og ændringsforslag nr. 8 sikre,

at der heller ikke på et senere tidspunkt vil være mulighed

for, at selskabsaktionærer (direkte eller indirekte) opnår en

økonomisk fordel som følge af den foreslåede undtagelse fra

ophørsbeskatningen.

Ændringsforslagene vurderes derfor at være i overens-

stemmelse med statsstøttereglerne.

Provenumæssige konsekvenser

Med ændringsforslaget undtages forsikringsselskaber fra

beskatning af egen oparbejdet goodwill ved selskabets over-

gang til undtagelse fra beskatning efter selskabsskattelo-

vens. Ændringen vurderes ikke at have nævneværdige pro-

venumæssige konsekvenser. I vurderingen lægges det til

grund, at beskatningen efter gældende regler afholder forsik-

ringsselskaberne fra at udtræde af selskabsbeskatning. En

ophævelse af beskatningen vurderes derfor ikke at medføre

et mindreprovenu for staten, når den foreslåede undtagelse

fra beskatning sammenholdes med de foreslåede værnsreg-

ler i ændringsforslag nr. 5, ændring nr. 02, og ændringsfor-

slag nr. 8, hvorefter en senere selskabsskattepligtig erhver-

ver ikke kan medregne den erhvervede goodwill til afskriv-

ningsgrundlaget.

Ad nr. 02

Ved ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt

punktum i selskabsskattelovens § 5 D, stk. 6.

De gældende regler i selskabsskattelovens § 5 D, stk. 6,

regulerer den skattemæssige opgørelse af anskaffelsessum-

men for bl.a. goodwill, i forbindelse med at et selskab m.v.

overgår fra skattefrihed til skattepligt efter selskabsskattelo-

vens § 1. Efter denne bestemmelse kan goodwill, som er er-

hvervet før overgangen til skattepligt, afskrives på grundlag

af anskaffelsessummen reduceret med de afskrivninger, som

kunne være foretaget siden anskaffelsesåret.

Ved ændringsforslaget foreslås det, at goodwill, som er

erhvervet før overgangen til selskabsskattepligt, ikke kan

medregnes ved opgørelse af anskaffelsessummen efter af-

skrivningslovens § 40, stk. 1, efter overgang til selska-

bsskattepligt, når den pågældende goodwill hidrører fra et

selskab m.v., der er skattefritaget efter selskabsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr. 9 eller 18 – dvs. fra en pensionskasse eller et

arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab. Et så-

dant selskab m.v. vil før overgangen til selskabsskattepligt

hidtil udelukkende have været beskattet efter pensionsaf-

kastbeskatningsloven.

Den foreslåede ændring vil indebære, at erhververen ikke

kan foretage skattemæssige afskrivninger på den erhvervede

goodwill, der hidrører fra en pensionskasse eller et arbejds-

markedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, ligesom er-

hververen skal beskattes fuldt ud ved videresalg, idet an-

skaffelsessummen udgør 0 kr.

Den foreslåede bestemmelse skal – ligesom den foreslåe-

de bestemmelse i afskrivningslovens § 40, stk. 1, 2. pkt. –

hindre, at goodwill medregnes til den skattemæssige anskaf-

felsessum, når der er tale om goodwill, der tidligere har væ-

ret skattefritaget efter det ved ændringsforslag nr. 5, ændring

nr. 01, foreslåede § 5, stk. 10, i selskabsskatteloven, eller

goodwill, som selskabet m.v. selv har oparbejdet under sel-

skabsskattefrihed.

L 25 - 2019-20 - Bilag 16: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Til nr. 6

Ændringsforslaget er en ændring, som følge af at det i

lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås, at selskabsskattelovens §

13 H, stk. 1, begrænses til kun at omfatte fusioner, der er

gennemført med skattemæssig virkning til og med den 31.

december 2019.

Til nr. 7

Selskabsskattelovens § 13 H regulerer opgørelsen af den

skattepligtige indkomst ved fusion mellem en indskydende

pensionskasse eller arbejdsmarkedsrelateret livsforsikrings-

aktieselskab og et modtagende livsforsikringsselskab.

Efter selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, kan en pen-

sionskasse m.v. fusionere ind i et selskabsskattepligtigt livs-

forsikringsselskab, uden at livsforsikringsselskabet selska-

bsbeskattes af den modtagne egenkapital. Selskabsskattelo-

vens § 13 H, stk. 3, sikrer genbeskatning, når livsforsik-

ringsselskabets egenkapital efterfølgende nedbringes i for-

hold til den egenkapital, der fremgik af åbningsbalancen for

livsforsikringsselskabet i forbindelse med fusionen.

Ifølge selskabsskattelovens § 13 H, stk. 2, har fusionen

skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den åbnings-

balance for det modtagende selskab, der er udarbejdet i for-

bindelse med fusionen. Skæringsdatoen for det modtagende

selskabs åbningsbalance skal være sammenfaldende med

skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at selskabsskattelo-

vens § 8 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved fu-

sion efter stk. 1.

I lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås selskabsskattelovens §

13 H, stk. 1 og 3, begrænset til kun at omfatte fusioner, der

er gennemført med skattemæssig virkning til og med den 31.

december 2019.

Lovforslaget indeholder imidlertid ingen begrænsninger i

anvendelsen af selskabsskattelovens § 13 H, stk. 2. Selska-

bsskattelovens § 13 H, stk. 2, finder derfor fortsat anvendel-

se på fusion mellem en indskydende pensionskasse m.v. og

et modtagende livsforsikringsselskab omfattet af det foreslå-

ede nye stk. 4 i selskabsskattelovens § 13 H, jf. lovforslagets

§ 4, nr. 3.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 13 H, stk. 4, i selska-

bsskabsskatteloven fastslår, at modtager et livsforsikrings-

selskab ved en fusion med en indskydende pensionskasse el-

ler et indskydende arbejdsmarkedsrelateret livsforsikrings-

aktieselskab egenkapitalen i pensionskassen eller det ar-

bejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab, så med-

regnes den andel af egenkapitalen, som livsforsikringssel-

skabet i forbindelse med fusionen efter pensionsafkastbe-

skatningslovens § 18, stk. 2, 2. pkt., har overført til de ufor-

delte midler, ikke ved opgørelsen af livsforsikringsselska-

bets skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen regulerer fusion mellem en indskydende

pensionskasse m.v. og et modtagende livsforsikringsselskab,

hvor den modtagne egenkapital helt eller delvis overføres til

de ufordelte midler, jf. den foreslåede primoreguleringsmo-

del i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 2, 2. pkt., jf.

lovforslagets § 2, nr. 4.

Bestemmelsen omfatter også fusion mellem en indsky-

dende pensionskasse m.v. og et modtagende livsforsikrings-

selskab, hvor livsforsikringsselskabet modtager egenkapital

i pensionskassen m.v. uden at overføre egenkapitalen til de

ufordelte midler.

I ændringsforslaget foreslås der i selskabsskattelovens §

13 H, stk. 2, indsat en specifik henvisning til den nye fore-

slåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 4.

Formålet med ændringsforslaget er at undgå tvivl om, at sel-

skabsskattelovens § 13 H, stk. 2, også skal finde anvendelse

på fusioner omfattet af det foreslåede stk. 4 i selskabsskatte-

lovens § 13 H.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 3, er det

en betingelse for anvendelsen af reglerne om pensionsaf-

kastskattefri fusion, at fusionsdatoen er den 1. januar i fusi-

onsåret.

Med ændringsforslaget tydeliggøres det, at en indskyden-

de pensionskasse m.v. og et modtagende livsforsikringssel-

skab, der ønsker at gennemføre en skattefri fusion efter pen-

sionsafkastbeskatningsloven, og som skal foretage en sel-

skabsskattepligtig fusion efter selskabsskatteloven, ikke er

nødt til at holde generalforsamling den 31. december året før

fusionsåret for at kunne opfylde kravet om, at fusionsdatoen

skal være sammenfaldende efter pensionsafkastbeskatnings-

loven og selskabsskatteloven.

Til nr. 8

Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt 2.

pkt. i afskrivningslovens § 40, stk. 1.

Efter de gældende regler kan erhververen af goodwill fo-

retage skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen

for goodwill med en syvendedel om året, jf. afskrivningslo-

vens § 40, stk. 1. Den, der afstår goodwill, skal tilsvarende

beskattes af fortjenesten, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6.

Efter de gældende regler er der således i vidt omfang sym-

metri i beskatningen af goodwill hos overdrager og fradrag

hos erhverver.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der ikke kan fore-

tages skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen

for goodwill, der erhverves fra et selskab m.v., som er und-

taget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.

9 eller 18.

Den foreslåede bestemmelse er en værnsregel, der skal

sikre mod, at en skattefritaget goodwill på et senere tids-

punkt gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændrings-

forslag nr. 5, ændring nr. 01, hvor der foreslås indsat en ny

bestemmelse i selskabsskattelovens § 5, stk. 10, om, at af-

ståelse af egen oparbejdet goodwill i visse situationer ikke

udløser beskatning hos overdrageren. For at fastholde sym-

metrien er der behov for en regel om, at erhververen i

samme situationer ikke kan medregne den samme goodwill

ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum.

Den foreslåede bestemmelse skal således hindre afskriv-

ningsadgang for goodwill, der tidligere har været skattefrita-

get efter det foreslåede § 5, stk. 10, i selskabsskatteloven.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at erhververen heller

L 25 - 2019-20 - Bilag 16: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

ikke kan afskrive på goodwill, som det overdragende selska-

bsskattefri selskab m.v. har oparbejdet under skattefrihed.

Bestemmelsen vil også sikre, at den senere selskabsskat-

tepligtige erhverver vil blive beskattet fuldt ud, hvis den på-

gældende goodwill efterfølgende videresælges. Det skyldes,

at den skattemæssige anskaffelsessum efter forslaget udgør

0 kr.

Et selskabsbeskattet forsikringsselskab kan eksempelvis

via en fusion eller omdannelse være overgået til et selska-

bsskattefritaget arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktie-

selskab. I denne forbindelse er forsikringsselskabets egen

oparbejdede goodwill blevet overdraget til det modtagende

selskab og dermed skattefritaget efter den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens § 5, stk. 10.

Hvis det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktie-

selskab efterfølgende overdrager den pågældende virksom-

hed, herunder den tidligere skattefritagne goodwill, til et al-

mindeligt selskabsbeskattet selskab, vil erhververen efter

ændringsforslaget ikke kunne medregne den erhvervede

goodwill som anskaffelsessum. Den skattemæssige anskaf-

felsessum udgør således 0 kr.

Det samme vil eksempelvis gælde, hvis det arbejdsmar-

kedsrelaterede livsforsikringsselskab ved en mellemliggende

afståelse har overdraget den pågældende virksomhed, inkl.

goodwill, til et andet rent pensionsafkastbeskattet selskab –

f.eks. en pensionskasse – hvorefter pensionskassen videreo-

verdrager virksomheden med goodwill til et almindeligt sel-

skabsbeskattet selskab. Dermed kan den erhvervede good-

will efter forslaget ikke medregnes som skattemæssig an-

skaffelsessum efter afskrivningslovens § 40, stk. 1.

Hvis det selskabsbeskattede selskab videreoverdrager den

erhvervede goodwill til et andet almindeligt selskabsbeskat-

tet selskab, vil der ikke indtræde yderligere begrænsninger

for senere erhververe efter den foreslåede bestemmelse i af-

skrivningslovens § 40, stk. 1, 2. pkt. Overdrageren beskattes

efter de almindelige regler, og senere erhververe vil kunne

medregne anskaffelsessummen til afskrivningsgrundlaget

for goodwill efter de almindelige regler.

Til nr. 9

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18 kan en pen-

sionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikrings-

selskab under visse betingelser indfusioneres pensionsaf-

kastskattefrit i et livsforsikringsselskab.

Livsforsikringsselskaber beskattes både efter pensionsaf-

kastbeskatningsloven og efter selskabsskatteloven.

Efter selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, kan en pen-

sionskasse m.v., der indfusioneres i et livsforsikringssel-

skab, overdrage sin egenkapital til det modtagende livsfor-

sikringsselskab, uden at livsforsikringsselskabet selskabsbe-

skattes af egenkapitalen.

For at undgå at den overdragede egenkapital kan udlod-

des skattefrit til ejerne eller danne grundlag for fradrag ved

opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, indehol-

der selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3, en genbeskatnings-

regel, som medfører, at efterfølgende nedgang i den egenka-

pital, som fremgik af det modtagende selskabs åbningsba-

lance ved fusionen, skal medregnes ved opgørelsen af livs-

forsikringsselskabets selskabsskattepligtige indkomst.

Pensionskasser m.v. og livsforsikringsselskaber beskattes

grundlæggende forskelligt efter pensionsafkastbeskatnings-

loven. Når en pensionskasse m.v. indfusioneres i et fortsæt-

tende livsforsikringsselskab, sker beskatningen efter regler-

ne for livsforsikringsselskaber, jf. pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 8.

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 8 pensionsaf-

kastbeskattes livsforsikringsselskaber som udgangspunkt af

indkomstårets ændringer i de ufordelte midler. Overførsler

fra egenkapitalen til de ufordelte midler i et livsforsikrings-

selskab vil derfor medføre et tilsvarende højere beskatnings-

grundlag, ligesom overførsler fra egenkapitalen til pensions-

opsparerne ikke vil påvirke livsforsikringsselskabets beskat-

ningsgrundlag og derfor ikke vil medføre et fradrag i beskat-

ningsgrundlaget.

Hvis pensionskassen m.v. og livsforsikringsselskabet ik-

ke var fusioneret, ville sådanne overførsler ikke have udløst

pensionsafkastbeskatning igen. Dette skyldes, dels at over-

førsler fra egenkapitalen til de ufordelte midler ikke ville ha-

ve medført en ændring i beskatningsgrundlaget for pensi-

onskassen m.v., dels at overførsler fra egenkapitalen til pen-

sionsopsparerne ville have udløst et tilsvarende fradrag i be-

skatningsgrundlaget for pensionskassen.

Ved en pensionsafkastskattefri fusion, hvor en pensions-

kasse m.v. indskydes i et fortsættende livsforsikringssel-

skab, medfører gældende regler således, at den egenkapital,

der er opbygget i pensionskassen m.v. af pensionsafkastbe-

skattede midler, pensionsafkastbeskattes igen ved overførsel

af den overdragede egenkapital til de ufordelte midler eller

kunderne.

I lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås det at ændre reglerne,

så selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1 og 3, kun skal finde

anvendelse på fusioner, der er gennemført med skattemæs-

sig virkning til og med den 31. december 2019. Det vil med-

føre, at et modtagende livsforsikringsselskab, der fusionerer

med en indskydende pensionskasse m.v. med skattemæssig

virkning fra og med den 1. januar 2020, vil skulle beskattes

af de overdragede værdier, som der ikke er betalt vederlag

for, efter skattelovgivningens almindelige regler allerede i

fusionsåret.

I tilknytning hertil foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 7,

at livsforsikringsselskabet skal have et fradrag i beskat-

ningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for

den del af den overførte egenkapital, som livsforsikringssel-

skabet skal medregne i den selskabsskattepligtige indkomst,

og som pensionskassen m.v. før fusionen er blevet beskattet

af efter pensionsafkastbeskatningslovens regler (fradrags-

modellen).

I lovforslagets § 6, stk. 7, foreslås det, at fradragsmodel-

len skal gælde for fusioner, der gennemføres med skatte-

mæssig virkning den 1. januar 2020 eller senere. Det bety-

der med andre ord, at de hidtil gældende regler fortsat finder

anvendelse for fusioner, der er gennemført med skattemæs-

sig virkning til og med den 31. december 2019.

I ændringsforslaget foreslås det, at virkningstidspunktet

ændres, så et fortsættende livsforsikringsselskab, der har

L 25 - 2019-20 - Bilag 16: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

gennemført en pensionsafkastskattefri fusion med en ind-

skydende pensionskasse m.v. med skattemæssig virkning før

den 1. januar 2020, kan vælge at anvende pensionsafkastbe-

skatningslovens § 18, stk. 6, som affattet ved lovforslagets §

2, nr. 7. Valget skal træffes senest ved udløbet af oplys-

ningsfristen for indkomståret 2020, jf. skattekontrollovens §

12, stk. 1; det vil som udgangspunkt sige senest den 1. juli

2021, medmindre der opnås tilladelse til en forlængelse af

oplysningsfristen.

I ændringsforslaget foreslås det at give det fortsættende

livsforsikringsselskab mulighed for at vælge at få et fradrag

ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsaf-

kastbeskatningsloven for indkomståret 2020 opgjort efter de

foreslåede regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 18,

stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 7. Fradraget beregnes som

den andel af den overførte egenkapital ved en fusion gen-

nemført før den 1. januar 2020, som livsforsikringsselskabet

skal medregne til den selskabsskattepligtige indkomst for

indkomståret 2020 efter skattelovgivningens almindelige

regler, jf. ændringsforslag nr. 11. Fradraget reduceres med

den del, der hidrører fra opsparet overskud på omkostnings-

og risikoelementerne.

Efter de foreslåede regler i pensionsafkastbeskatningslo-

vens § 18, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 7, vil

de pensionsinstitutter, som ikke kan redegøre for, hvor stor

en del af den overførte egenkapital der hidrører fra opsparet

overskud på risiko- og omkostningselementerne, skulle for-

dele midlerne efter en skematisk model. Efter den skemati-

ske model vil opsparet omkostningsoverskud skulle opgøres

som den overførte indkomstbeskattede egenkapital ganget

med forholdet mellem på den ene side det positive, gennem-

snitlige årlige omkostningsresultat for de 3 indkomstår

umiddelbart forud for fusionsåret og på den anden side sum-

men af de positive, gennemsnitlige årlige omkostnings-, risi-

ko- og renteresultater for de 3 indkomstår umiddelbart forud

for fusionsåret. Opsparet risikooverskud vil skulle beregnes

efter samme skematiske model, blot hvor risikoresultatet og

omkostningsresultatet bytter plads i beregningen.

Til nr. 10

Det foreslås, at det i ændringsforslag nr. 8 foreslåede nye

§ 40, stk. 1, 2. pkt., i afskrivningsloven skal have virkning

for goodwill, der erhverves den 1. januar 2020 eller senere.

Til nr. 11

I ændringsforslag nr. 9 foreslås det at give et fortsættende

livsforsikringsselskab, der er fusioneret før den 1. januar

2020, mulighed for at vælge at få et fradrag ved opgørelsen

af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslo-

ven for indkomståret 2020 opgjort efter de foreslåede regler

i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, jf. lovforsla-

gets § 2, nr. 7.

Det foreslås i tilknytning hertil, at hvis den fortsættende

institution vælger at anvende denne mulighed, så vil institu-

tionen i indkomståret 2020 skulle beskattes af den egenkapi-

tal, som institutionen modtog skattefrit ved fusionen efter

den hidtil gældende bestemmelse i selskabsskattelovens §

13 H, stk. 1. Baggrunden er, at hvis fusionen var gennemført

i 2020, ville den tilførte vederlagsfri egenkapital efter lov-

forslaget ikke skulle være skattefri for den fortsættende in-

stitution. Med ændringsforslaget sikres det således, at den

egenkapital, som på fusionstidspunktet kunne modtages sel-

skabsskattefrit, efterfølgende vil skulle beskattes på samme

måde, som det efter lovforslaget vil skulle gælde for selska-

ber, der fusionerer i 2020 eller senere.

Den gældende regel om skattefritagelse i selskabsskatte-

lovens § 13 H, stk. 1, foreslås i lovforslaget således kun at

gælde for fusioner, der gennemføres med skattemæssig virk-

ning til og med den 31. december 2019, jf. selskabsskattelo-

vens § 13 H, stk. 5, som foreslås indsat ved lovforslagets §

4, nr. 3.

Tilvalget af den foreslåede fradragsadgang efter pensi-

onsafkastbeskatningsloven, jf. ændringsforslag nr. 9, skal

således efter ændringsforslaget indebære, at et beløb svaren-

de til den egenkapital, som livsforsikringsselskabet modtog

skattefrit ved fusionen før den 1. januar 2020, skal medreg-

nes til livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst for

indkomståret 2020.

Det indkomstskattepligtige beløb vil dog efter ændrings-

forslaget skulle reduceres med beløb, som selskabet måtte

være blevet beskattet af i de mellemliggende år efter be-

stemmelsen i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3. Beskat-

ning efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13 H, stk.

3, sker, hvis der i et eller flere af de mellemliggende ind-

komstår har været en nedgang i selskabets egenkapital i for-

hold til den egenkapital, som fremgik af selskabets åbnings-

balance ved fusionen.

Det foreslås endvidere ved ændringsforslaget, at det fort-

sættende livsforsikringsselskab fra og med indkomståret

2020 ikke længere vil skulle beskattes efter genbeskatnings-

reglen i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 3. Det skyldes, at

alle de værdier, der blev modtaget vederlagsfrit ved fusio-

nen, efter ændringsforslaget foreslås at skulle være beskattet

senest i indkomståret 2020.

Hvis det modtagende selskab har mulighed for at foreta-

ge hensættelser til de forsikrede i indkomståret 2020, vil den

foreslåede beskatning af den egenkapital, som selskabet

modtog vederlagsfrit ved fusionen, kunne imødegås.

Provenumæssige konsekvenser

Det skønnes på baggrund af de foreliggende oplysninger

i forbindelse med en henvendelse til Skatteudvalget, at æn-

dringsforslaget vil medføre et engangsmindreprovenu på op

til 150 mio. kr. i umiddelbar virkning i 2020. Der skønnes

ingen finansårsvirkning i 2020.

Ændringsforslaget skønnes ikke at have økonomiske

konsekvenser for kommunerne eller regionerne.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til

1. behandling den 8. oktober 2019. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

L 25 - 2019-20 - Bilag 16: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet

har den 5. december 2019 foretaget en teknisk gennemgang

af lovforslaget over for udvalget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 9. juli 2019

dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 11, folke-

tingsåret 2018-19, 2. samling. Den 3. oktober 2019 sendte

skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval-

get.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputati-

oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-

forslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål

til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S)

fmd.

Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)

Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)

Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V)

Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V)

nfmd.

Torsten Schack Pedersen (V)

Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)

Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)