L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 25 Bilag 1
Offentligt

Til:

Fra:

Titel:

Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

SV: Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven

E-mailtitel:

SV: Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (SKM: 344000)

09-07-2019 11:44:38

Sendt:

Kære Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, at sagen falder

uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>

Sendt:

9. juli 2019 09:20

Til:

[email protected]; [email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected]; Retssikkerhed

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk

Erhverv <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Cc:

Anders Nielsen <[email protected]>

Emne:

Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven,

selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (SKM: 344000)

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende

pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om

omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.) i høring.

Vedhæftet findes:

- Høringsbrev

- Udkast til lovforslag ("Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven")

- Resumé

- Høringsliste

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet

senest torsdag den 22. august 2019.

Høringssvar bedes sendt til [email protected], [email protected] og [email protected] under henvisning til j.nr. 2019-

6076.

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkastet kan rettes til Anders Nielsen, tlf. 72 37 33 28, e-mail

[email protected]

- for så vidt

angår den del, der omhandler pensionsbeskatning, og til Niklas Larsen, tlf. 72 37 33 52, e-mail

[email protected]

- for så vidt

angår den del, der omhandler pensionsafkastbeskatning.

Med venlig hilsen

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Fuldmægtig

Person og pension

Mobil72373352

[email protected]

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Lovgivning og økonomi ([email protected])

Anders Nielsen ([email protected]), Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected])

Lene Nielsen ([email protected])

RE: Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven

E-mailtitel:

RE: Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (SKM: 344000)

08-08-2019 11:00:05

Sendt:

Til Skatteministeriet

Den 9. juli 2019 har Skatteministeriet (j.nr. 2019 – 6076) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et udkast til lovforslag om

videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og

justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber mv.

I den anledning bemærkes, at DI ikke har bemærkninger til lovudkastet.

Med venlig hilsen

Lene Nielsen

Juridisk konsulent

(+45) 3377 3563

(+45) 2949 4402 (Mobil)

[email protected]

di.dk

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI’s Privatlivspolitik

From:

Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>

Sent:

9. juli 2019 09:20

To:

[email protected]; [email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected]; Retssikkerhed

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Høring

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Cc:

Anders Nielsen <[email protected]>

Subject:

Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (SKM: 344000)

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende

pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om

omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.) i høring.

Vedhæftet findes:

- Høringsbrev

- Udkast til lovforslag ("Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven")

- Resumé

- Høringsliste

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet

senest torsdag den 22. august 2019.

Høringssvar bedes sendt til [email protected], [email protected] og [email protected] under henvisning til j.nr. 2019-

6076.

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkastet kan rettes til Anders Nielsen, tlf. 72 37 33 28, e-mail

[email protected]

- for så vidt

angår den del, der omhandler pensionsbeskatning, og til Niklas Larsen, tlf. 72 37 33 52, e-mail

[email protected]

- for så vidt

angår den del, der omhandler pensionsafkastbeskatning.

Med venlig hilsen

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Fuldmægtig

Person og pension

Mobil72373352

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til:

[email protected]

Cc til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

21. august 2019

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2019-11-0245

Dok.nr. 115286

Sagsbehandler

Camilla Meineche

Vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pen-

sionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatte-

forvaltningsloven

Ved e-mail af 9. juli 2019 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets

eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Datatilsynet har noteret, at Skatteministeriet i de almindelige bemærkninger

til ovennævnte forslag vurderer forholdet til databeskyttelseslovgivningen.

2. Behandlingshjemmel og nationalt råderum

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger:

”Det

vurderes, at den foreslåede § 25 B udgør en national særregel for behandling

af ikke-følsomme oplysninger, og at der er mulighed for at indføre bestemmelsen i

overensstemmelse med forordningen og dennes rammer for særregler for behand-

ling af personoplysninger.

For så vidt angår den foreslåede § 25 B og behandlingen af ikke-følsomme person-

oplysninger i medfør heraf, er det vurderingen, at der for det første er hjemmel her-

til i forordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Oplysning om diskvalificerende udbeta-

linger er således nødvendig af hensyn til opfyldelse af pensionsaftalen med kunden,

herunder både en eksisterende pensionsaftale og en ny aftale om indbetaling på al-

dersopsparing. Hvis en person har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalin-

ger, betales der af indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede,

forhøjede loft, som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af

det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.200 kr. (2019-

niveau). En person, der bliver afgiftspligtig af sin indbetaling til aldersopsparing,

kan efter konkret aftale med pensionsinstituttet i løbet af det indkomstår, der følger

efter det indkomstår, hvori der er sket indbetaling til aldersopsparing, overføre det

indbetalte beløb til ratepension eller livrente, hvorved afgiften nedsættes til 4 pct.

Med adgang til oplysning om diskvalificerende udbetalinger vil dette kunne undgås

- til kundens fordel.

For det andet er der hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, idet udleverin-

gen af oplysningerne vil være en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarli-

ge, dvs. Skatteforvaltningen, jf. den foreslåede § 25 B.

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

For det tredje er der hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra d, idet behand-

lingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser. Hvis der fore-

tages indbetaling på aldersopsparing på trods af en diskvalificerende pensionsudbe-

taling, er konsekvensen som nævnt umiddelbart, at kunden skal betale en afgift på

40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse

på 5.200 kr. (2019-niveau). Omvendt, hvis der ikke indbetales på aldersopsparing,

selv om der ikke er sket en diskvalificerende pensionsudbetaling, men i stedet på en

ratepension eller livrente, vil kunden på pensionstidspunktet kunne blive omfattet af

samspilsproblemet, hvorefter én krones ekstra udbetaling fra pensionsordninger ef-

ter skat fører til mindre end én krones indkomstfremgang, fordi de offentlige pensi-

oner reduceres.

Endeligt er der hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen

er med til at indfri forudsætningerne om målretning af aldersopsparing og dermed

er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.

I medfør af databeskyttelseslovens § 11 kan en offentlig myndighed behandle op-

lysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation. Det vurde-

res, at pensionsinstitutternes videregivelse af kundeoplysninger (personnummer)

kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed, idet der med

lovforslaget foreslås at skabe en hjemmel til, at videregivelsen kan ske.”

På baggrund af ovenstående er det uklart for Datatilsynet, om der tilsigtes en

egentlig fravigelse af databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens

bestemmelser om behandling af personoplysninger, jf. forordningens artikel 6,

stk. 2-3, eller om Skatteministeriet mener, at behandlingen kan rummes inden

for de almindelige behandlingsregler i forordningens artikel 6, stk. 1 og data-

beskyttelsesloven.

Datatilsynet skal henstille, at dette præciseres i lovforslaget.

Såfremt der måtte tilsigtes en national særregel efter forordningens artikel 6,

stk. 2-3, gør Datatilsynet opmærksom på, at bestemmelserne kun giver mulig-

hed herfor for så vidt angår forordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e.

Datatilsynet kan i øvrigt

henvise til ”tjeklisten” om udarbejdelse af nye natio-

nale særregler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, som

fremgår af side 168f i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen

–

de retlige rammer for dansk lovgivning.

Datatilsynet bemærker i øvrigt, at det på baggrund af ovenstående ikke står

tilsynet klart, hvem der er dataansvarlig i forhold til de specifikke behand-

lingsskridt, samt hvilken konkret hjemmel de enkelte dataansvarlige kan be-

handle oplysningerne på baggrund af i de forskellige behandlingssituationer.

3. Behandlingssikkerhed

Af de almindelige bemærkninger fremgår desuden følgende:

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

”Derudover vurderes det, at dataudvekslingen vil ske på en sikker måde, idet ud-

vekslingen af data sker mellem parter, der i forvejen er vant til at databehandle per-

sonoplysninger. Både Skatteforvaltningen og pengeinstitutterne er i kraft af deres

andre opgaver således vant til at håndtere store datamængder, herunder både almin-

delige og følsomme personoplysninger.”

Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på databeskyt-

telsesforordningens artikel 32, hvorefter den dataansvarlige og databehandle-

ren under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsom-

kostninger og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng

og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske per-

soners rettigheder og frihedsrettigheder gennemfører passende tekniske og

organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til

disse risici.

Skatteministeriet bør således overveje, hvilke tekniske og organisatoriske for-

anstaltninger der skal gennemføres i forbindelse med behandlingen af de på-

gældende oplysninger, herunder i forbindelse med den it-løsning som Datatil-

synet forstår, at Skatteministeriet ønsket skal etableres.

Datatilsynet kan i den forbindelse desuden gøre opmærksom på kravet om

databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillin-

ger. Det følger således bl.a. af databeskyttelsesforordningens artikel 25, at en

dataansvarlig, allerede fra det tidspunkt, hvor midlerne for behandlingen, her-

under et nyt it-system, fastlægges, skal gennemføre passende tekniske og or-

ganisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på integrering af

de fornødne garantier i behandlingen for at opfylde kravene i forordningen.

4. Datatilsynets rolle

Følgende fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger:

”Derudover vil Datatilsynet føre tilsyn med, om pengeinstitutterne og Skattefor-

valtningen overholder de databeskyttelsesretlige regler, herunder at dataudveksling

sker inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse.”

Datatilsynet bemærker, at ovenstående kan forstås således, at der med lov-

forslaget etableres et særligt tilsyn med behandlingen af personoplysninger

foranlediget af lovforslaget.

Datatilsynet kan oplyse, at Datatilsynet er den centrale uafhængige myndig-

hed, som fører tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt.

Datatilsynet fører således generelt tilsyn med myndigheder og virksomheder.

Datatilsynet skal derfor henstille, at ovenstående omformuleres således, at

Datatilsynets rolle er klar, og bemærkningen ikke kan forstås således, at der

etableres et særligt tilsyn.

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Camilla Meineche

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Skatteministeriet

[email protected], [email protected]

[email protected]

Sagsnr. 19-2666

Vores ref. AGV/IBU/lgy

Deres j.nr. 2019-6076

Den 21. august 2019

Høringssvar til forslag om ændring af pensionsbeskatningsloven (oplysnin-

ger om diskvalificerende pensionsudbetalinger)

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har modtaget høring vedr. udkast til forslag til lov

om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, sel-

skabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende

pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering

af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.).

FH støtter lovforslaget og lægger vægt på, at det bl.a. fjerner hindringer for en god implemen-

tering af de nye muligheder for indskud på aldersopsparing op til det høje loft de sidste fem år

inden folkepensionsalderen. De indskud pålægges således en afgift på 40 pct., hvis personen

har haft udbetalinger fra enten ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger

eller indeksordninger de sidste 10 år inden personens folkepensionsalder (de såkaldte diskvali-

ficerende udbetalinger).

Såfremt pensionsinstituttet skal kunne yde en ordentlig rådgivning omkring fordele og ulemper

ved indskud på aldersopsparing, kræver det, at pensionsinstituttet har kendskab til eventuelle

diskvalificerende udbetalinger. FH hilser det derfor velkomment, at der tilvejebringes lovhjem-

mel til udveksling af information mellem pensionsinstitutter og skattemyndigheder om diskvali-

ficerende udbetalinger.

FH hæfter sig ved, at skattemyndighederne alene skal oplyse pensionsinstituttet, om en per-

son har fået diskvalificerende udbetalinger eller ej. Institutterne får altså ikke oplysninger om

tidspunkt for udbetaling, beløb eller pensionsordning, men alene de oplysninger, der er nød-

vendige for at kunne udsøge de personer, der vil blive pålagt den særlige afgift på 40 pct. ved

indskud på aldersopsparing.

FH ser dog gerne, at lovgrundlaget for informationsudveksling træder i kraft tidligere end den

15. december 2019, som der er lagt op til i udkast til lovforslag. Indbetalinger kan flyttes mel-

lem ordninger frem til den 19. januar i det følgende kalenderår, hvilket ikke efterlader meget

tid til udsøgning, kontakt og rådgivning af de relevante personer.

FH har ingen bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget, men vil gerne afslutningsvist be-

mærke, at vi fortsat er kritisk over for strafafgiften, der udgør en barriere for delpension og

dermed arbejdsmarkedets parters mulighed for at finde seniorløsninger, der kan hjælpe til at

fastholde de ældre på arbejdsmarkedet.

Med venlig hilsen

Arne Grevsen, næstformand FH

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK-1402 København K

til

[email protected], [email protected]

[email protected]

Høringssvar vedr. Forslag til lov om æn-

dring af pensionsbeskatningsloven, pen-

sionsafkastbeskatningsloven, ligningslo-

ven, selskabsskatteloven og skattefor-

valtningsloven

Finans Danmark takker for muligheden for at komme med bemærkninger til for-

slag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatnings-

loven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven.

Høringssvar

22. august 2019

Dok. nr. FIDA-1939568897-45-v1

KontaktKasper Svendsen

Generelle bemærkninger

Det er glædeligt, at mulighederne for at kunne flytte årets indbetalinger mellem

de forskellige pensionsformer

–

ikke mindst for private pensionsordninger

–

bliver

gjort mere smidige.

Vi efterlyser dog stadig en mulighed for at kunne rette helt åbenlyse fejl. Der har i

mindst 5 år været arbejdet på et styresignal, der skulle tillade korrektion af helt

åbenlyse fejl, dette er stadig et stort ønske fra sektoren.

Vi ser med glæde frem til, at der etableres en mulighed for udveksling af oplys-

ninger om diskvalificerende udbetalinger.

Tekniske bemærkninger

Forslagets §1 nr. 4: ny formulering af PBL §22D:

”Hos den samme pensionsudbyder”

I henhold til den foreslåede bestemmelse er det et krav, at flytningen sker mellem

to ordninger, som er oprettet

”hos den samme pensionsudbyder”.

Det er dog ikke unormalt, at en firmapensionsaftale for en større virksomhed giver

medarbejderen mulighed for at indbetale til mere end én pensionsudbyder

–

ty-

pisk både et pensionsselskab og et pengeinstitut.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

For eksempel kan medarbejderen vælge at indbetale til ratepension i pengeinsti-

tuttet og til livsvarig livrente i pensionsselskabet under samme samlede firmapen-

sionsaftale.

Ud fra en ren ordlydsfortolkning af ”samme pensionsudbyder” kan pensionskun-

den i den situation ikke vælge at flytte beløb mellem den livsvarige livrente og

ratepensionen (i pengeinstituttet).

Finans Danmark synes, det er en ærgerlig og unødvendig situation, som i sidste

ende gør det mindre attraktivt for arbejdsgiverne at give deres medarbejdere

fleksible opsparingsmuligheder, hvor de udover pensionsselskabet også kan

vælge at spare op i en pengeinstitutordning.

Vi foreslår derfor, at den smidige flyttemulighed gøres lidt bredere

–

helst i lovtek-

sten, alternativt lovbemærkningerne således, at ovenstående situation også kan

håndteres smidigt.

Enten ved at fjerne kravet om ”samme pensionsudbyder” eller ved at gøre det

muligt at flytte mellem ”de pensionsudbydere arbejdstager,

jf. firmapensionsafta-

len,

kan vælge at indbetale til”.

22. august 2019

Dok. nr. FIDA-1939568897-45-v1

Høringssvar

Ligeledes udbyder mange pengeinstitutter en kombineret opsparing til deres

kunder, som består i, at kundens indbetalinger bliver fordelt mellem en ratepen-

sion i banken og en livsvarig livrente i et pensionsselskab. Typisk ved at pengeinsti-

tuttet har en aftale med et pensionsselskab, som gør det muligt at formidle pensi-

onsselskabets livrenter (som jo ikke må oprettes direkte i pengeinstitutter) sam-

men med egne produkter. Dette sker som led i pengeinstituttets samlede hel-

hedsrådgivning af kunden. Disse ordninger kan både være oprettet privat eller

via en arbejdsgiver.

Formelt etableres de to ordninger heller ikke i denne situation

”hos den samme

pensionsudbyder”

til trods for, at kunden oplever begge ordninger formidlet af

pengeinstituttet.

Kundens indbetalinger til begge ordninger foregår typisk via banken, som sørger

for at fordele kundens samlede indbetaling på de to ordninger efter en aftalt for-

delingsnøgle.

I denne situation mener Finans Danmark også, det bør være muligt at flytte ind-

betalinger mellem de to ordninger efter den metode, der foreslås i den nye

§22D.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dette kan enten sikres ved at fjerne kravet om ”samme pensionsudbyder” eller fx

ved at gøre det muligt at flytte mellem ”pengeinstituttet og det pensionsselskab,

hvis livrenter pengeinstituttet formidler”.

Rettelse af åbenbare fejl

Den nye affattelse af PBL § 22 D vil være en administrativ lettelse, men der er

stadig en række situationer, hvor der opstår fejl, og hvor der fortsat skal indhentes

konkret individuel tilladelse hos Skatteforvaltningen, inden fejlen kan korrigeres.

Der er derfor stadig en administrativ tung proces både hos pengeinstitutterne og

formentlig også hos Skatteforvaltningen, idet pensionsinstitutterne oplever

sagsbehandlingstider på 4

–

6 måneder for tilladelse til rettelse af fejl.

Høringssvar

De typiske åbenlyse fejl, der p.t. ikke kan rettes uden tilladelse, omfatter fx:

22. august 2019

Dok. nr. FIDA-1939568897-45-v1

•

Overførsler fra arbejdsgiver vedr. arbejdsgiveradministrerede

ratepensionsordning med bortseelsesret, hvor beløbet fejlagtigt bliver

indbetalt på en privattegnet ordning, fordi kunden har oplyst forkert

kontonummer. Fejlen opdages typisk først efter årsskiftet, og på grund af

sagsbehandlingstiden hos Skattestyrelsen får kunden fejlagtigt dobbelt

fradrag på årsopgørelsen, ligesom der sker forsinket afregning af AM-

bidrag. Selvom der er tale om en åbenlys fejl, kan vi p.t. ikke rette,

indbetale AMB og foretage rettelsesindberetning uden konkret individuel

tilladelse fra Skattestyrelsen.

•

Kunden laver en fejloverførsel i Netbanken, fx overførsel af beløb fra

lønkonto til opsparingskonto i frie midler, køb af rejse, cykel eller andet,

og hvor han fejlagtigt får beløbet overført til en pensionskonto.

•

Rådgiver laver en fejloverførsel, fx udbetaling i forbindelse med køb af

fast ejendom, der ved en fejl overføres til en pensionskonto i stedet for en

konto i frie midler.

•

Rådgiver laver en fejloverførsel i forbindelse med overførsel til pension,

hvor en ægtefælle ønsker at indbetale på pension, men hvor beløbet

fejlagtigt bliver overført til ægtefællens pensionskonto.

Ved lov nr. 1682 af 26/12 2017, og med indsættelsen af PBL § 22 C, blev der givet

mulighed for, at arbejdsgivere kan foretage rettelser uden individuel tilladelse, og

hvor lovens forarbejder oplister en række hyppigt forekommende fejl, der falder

ind under bestemmelsen.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det kunne være ønskeligt med en tilsvarende lovhjemmel, så fejlposteringer i

form af arbejdsgivers indbetaling på privattegnet ordning og øvrige åbenlyse

fejlposteringer på privattegnede ordninger (kunden eller banken) mod behørig

dokumentation vil kunne rettes uden tilladelse, fx inden for en frist på 30 dage.

Ofte opdages fejlene med det samme, og såfremt de kan rettes uden

indhentelse af tilladelse inden for en nærmere angiven tidsfrist, vil der være tale

om en meget stor administrativ lettelse hos pengeinstitutterne.

Deloverførsel af ratepension

Finans Danmark oplever, at kunder er forhindret i at planlægge deres

udbetalingsforløb af ratepensioner, hvis de indledningsvis kun ønsker at starte

udbetaling for en del af ordningen og derefter vente med resten. Det kræver

nemlig en opdeling af ordningen, hvor man skal anvende reglerne i

pensionsbeskatningslovens §41.

Der kan ikke ske deloverførsel af en pensionsordning, der var i kraft ved

udgangen af 1982, jf. PAL § 10, eller en opsparingsordning, der er omfattet af

overgangsfradraget i PAL § 10, stk. 1. Se PBL § 41, stk. 1.

22. august 2019

Dok. nr. FIDA-1939568897-45-v1

Høringssvar

Der er dog en række undtagelser fra kravet i PBL § 41, stk. 1, der giver mulighed

for overførsel af en del af en ordning, der var i kraft ved udgangen af 1982, uden

skattemæssige konsekvenser. Undtagelserne er begrundet i hensynet til

mobiliteten.

Efter PBL § 41, stk. 3, kan en del af en ordning, der var i kraft ved udgangen af

1982, overføres skatte- og afgiftsfrit, hvis overførslen sker:

Til en forsikring, der kun udbetales i tilfælde af den forsikredes død eller

invaliditet

Til en pensionsordning ved et nyt ansættelsesforhold, når der efter lov,

vedtægter eller lignende regler kun er hjemmel til at overføre en del af

en ordning

Fra en ordning af en del af årets bidrag, præmier og indbetalinger til en

anden ordning efter PBL § 41, stk. 1

Mellem ordninger som nævnt i PBL § 41, stk. 1, nr. 2, 4 eller 6, i det

indkomstår, hvor udbetaling fra ordningerne begynder. Det er en

betingelse, at kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed

udbetales fuldt ud i det nævnte indkomstår, og at udbetalinger fra

rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed samt fra

pensionsordninger med løbende udbetalinger begynder i det nævnte

indkomstår.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Finans Danmark foreslår, at der tilføjes følgende til stk. 3 nr. 4:

„Deloverførsel

fra rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden

rateforsikring, rateopsparing eller en ophørende livrente er betinget af, at der

påbegyndes udbetaling fra min. den ene ordning i det nævnte indkomstår.”

Prioriteringsregel i PBL §16 stk. 1, 6. pkt.

Lovforslagets bemærkninger ses ikke at give noget klart svar på,

hvorfor

der skal

indføres en prioriteringsregel. Formålet med denne prioriterings regel forekommer

derfor uklart.

§ 1, nr. 6

–

Ny bestemmelse i PBL § 25B

–

videregivelse af oplysninger om diskvali-

ficerende udbetalinger

Kunder modtager pensionsrådgivning på alle tider af året og fordeler ofte deres

indbetalinger hen over året, bør oplysningerne fra Skatteforvaltningen om de dis-

kvalificerende udbetalinger stilles til rådighed for pensionsinstitutterne på et tids-

punkt, der ligger forud for d. 1. januar i det 5. indkomstår, hvor de pågældende

kunder når folkepensionsalderen.

Pensionsbranchen bør inddrages ved fastlæggelsen af de nærmere retningslinjer

for, hvornår pensionsinstitutterne kan videregive Cpr. nr. til Skatteforvaltningen, jf.

PBL § 25 B, stk. 1, og hvornår der skal foreligge en tilkendegivelse om diskvalifice-

rende udbetalinger, jf. PBL § 25 B, stk. 3, til brug for pensionsinstituttets rådgivning

af kunderne omkring indbetaling på aldersopsparing.

22. august 2019

Dok. nr. FIDA-1939568897-45-v1

Høringssvar

Finans Danmark mener, at Skatteministeriet bør overveje at indføre en mindre

bagatelgrænse for diskvalificerende udbetalinger.

Finans Danmark har kendskab til

sager, hvor (frivillig) udbetaling af såkaldte ”klat-

pensioner” med indeståender på helt ned til 20 kr., som

i praksis giver god me-

ning, at udbetale nu bliver til en diskvalificerende udbetaling.

En frivillig ophævelse vil ikke blive fanget af undtagelsen i PBL §25A, stk. 7 nr. 10.

En bagatelgrænse vil efter vores opfattelse ikke være i strid med bestemmelsens

formål.

Vi foreslår derfor to bagatelgrænser:

Afgiftspligtig udbetaling/disposition af en hel ordning (defineret som en

hel pensionskonto med tilhørende depot i et pengeinstitut eller en hel

police i et forsikringsselskab) under 1.000 kr. før afgift.

Indkomstskattepligtig udbetaling under 500 kr. årligt før skat (alene målt

på tidspunktet, hvor udbetalingerne starter).

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser og amortisations-

renten for rateopsparinger

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, og § 11 A, stk. 3, såle-

des at ved fastsættelsen af ydelserne i en pensionsordning med løbende udbe-

talinger, henholdsvis ved beregning af amortisationsrenten for ratepensioner i

pengeinstitutter tages udgangspunkt i den nye måde at opstille samfundsforud-

sætninger på.

Fastlæggelsen af renten sker ud fra forudsætninger om afkast efter 10 år. Der er i

praksis ikke mange konti / forsikringer under udbetaling der har en (vægtet) va-

righed over 10 år. Derfor foreslår Finans Danmark at man burde anvende en sats

baseret på afkast forventninger de første 10 år frem for afkast forventninger efter

10 år. Det kan også overvejes om ikke der burde indregnes omkostninger i disse

forudsætninger.

22. august 2019

Dok. nr. FIDA-1939568897-45-v1

Høringssvar

Med venlig hilsen

Kasper Svendsen

Direkte: 30161007

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Mail:

[email protected]

Att. Anders Nielsen

[email protected]

og Niklas Larsen

[email protected]

Høringssvar

–

Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskat-

ningsloven m.v. J.nr. 2019 - 6076

Forsikring og Pension har modtaget udkast til forslag til Lov om ændring af pen-

sionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabs-

skatteloven og skatteforvaltningsloven i høring og takker for muligheden for at

afgive bemærkninger til lovforslaget.

Vi afgiver herunder bemærkninger til pensionsbeskatningsloven og de hertil knyt-

tede ændringer i ligningsloven og skatteforvaltningsloven. Vores bemærkninger

til pensionsafkastbeskatningsloven m.v. vil komme i særskilt høringssvar.

21.08.2019

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Johnni Bendt Nielsen

Chefkonsulent

Dir.

41919088

[email protected]

Indledning

Det skal indledningsvist bemærkes, at vi er tilfredse med forslaget, da det giver

den nødvendige mulighed for udveksling af oplysning om ”diskvalificerende udbe-

talinger”.

Herudover rummer forslaget en række præciseringer, og en smidiggø-

relse af muligheden for at flytte indbetalinger mellem de forskellige typer af pen-

sionsordninger i det indeværende indkomstår. Alle ændringerne er i forbrugernes

interesse.

Vi vil nedenfor give vores bemærkninger til lovforslagets enkelte dele.

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00251

386606

Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsud-

betalinger

Det er et register, som branchen har efterspurgt siden muligheden for at indbetale

højere bidrag til aldersopsparing i op til fem år før pensionsalderen blev indført

for at løse samspilsproblemet. For at kunne udrulle løsningen så bredt som muligt

er et sådant register nødvendigt, og det bør derfor sikres, at det hurtigst muligt

kommer i drift.

Tidspunktet for udbetaling af diskvalificerende pensionsudbetaling

Det fremgår af lovforslaget § 1, nr. 6 (side 2), at told- og skatteforvaltningen

videregiver oplysninger til det enkelte pensionsinstitut, om en kunde har modta-

get diskvalificerende udbetalinger.

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Forsikring & Pension

Da diskvalificerende udbetalinger først har betydning for indbetalinger i kalender-

året efter, bør det tilføjes

–

eventuelt i bemærkningerne

–

præcis hvornår der

returneres status "diskvalificeret". En mulighed kunne også være, at told- og skat-

teforvaltningen videregiver oplysning om udbetalingstidspunktet (eller udbeta-

lingsåret) for den diskvalificerende udbetaling.

Mulighed for videregivelse og oplysning om diskvalificerende oplysninger

tidligere end 5 år før folkepensionsalderen

Det

fremgår af § 1, nr. 6, at ”Et pensionsinstitut kan videregive cpr-numrer

på

kunder omfattet af § 16, stk. 1, 2. pkt., …”. Dette er uddybet

i bemærkninger til

de enkelte bestemmelser, § 1, nr. 6 (side 45, 6. afsnit), hvoraf det fremgår, at

det enkelte pensionsinstitut ikke kan videregive cpr.nr. til Skatteforvaltningen for

kunder, der endnu ikke har opnået ret til indbetaling på op til 48.000 kr. (dvs. kun

fra og med det 5. år før det år, hvor kunden når folkepensionsalderen).

Pensionsinstitutter har imidlertid behov for at kunne få det oplyst også i en periode

inden, til brug for rådgivning af kunderne om pensionsplanlægning.

Der bør derfor åbnes op for, at selskaberne kan få oplysningerne tidligere. Fx i

indkomståret inden kunden opnår ret til indbetaling på op til 48.000 kr.

Ikrafttrædelsestidspunktet

Med ikrafttrædelse 15. december 2019 er der meget kort tid til at udsøge og fo-

respørge på allerede diskvalificerede udbetalinger, samt kontakte og rådgive re-

levante kunder

–

og ikke mindst ændre kundernes pensionsordning - inden kørsel

af skatteindberetninger primo uge 3, 2020.

Der er også behov for, at den tekniske løsning er på plads og meldt ud til branchen

et godt stykke tid inden ikrafttrædelsen, så selskaberne kan nå at få implemen-

teret og testet de tekniske løsninger.

Med den meget sene ikrafttrædelse, vil selskaberne have svært ved at nå at

hjælpe de kunder, der har modtaget første diskvalificerende udbetaling i 2018.

Det foreslås således, at loven træder i kraft tidligere

–

og/eller at de tekniske

løsninger gøres klar og offentliggøres i god tid forinden, så selskaberne kan fore-

spørge straks fra lovens ikrafttrædelse.

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00251

386606

Smidiggørelse af reglerne for flytning af årets indbetalinger

mellem livrente, ratepension og aldersopsparing

Vi har ikke bemærkninger af væsentlig betydning til denne del af forslaget. Vi har

enkelte bemærkninger af mere teknisk/korrekturmæssig art. Se nærmere neden-

for.

Side 2

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Præcisering af reglerne for børnepension

Privat videreførelse af børnepension ved alderspension og invaliditet

Det fremgår af udkastet til ændringen af pensionsbeskatningsloven § 2, stk. 1,

nr. 4, litra f, at bestemmelsen bliver udvidet med børnepension, hvis udbetalinger

efter en kollektiv aftale i øvrigt kan tilfalde den forsikredes børn, stedbørn eller

samlevers børn. Det fremgår af bemærkningerne, at dette tilføjes af hensyn til

børnepension, der udbetales ved den forsikrede persons invaliditet eller alders-

pensionering.

Tilføjelsen ”en kollektiv aftale”, betyder imidlertid, at

det er usikkert, om bestem-

melsen vil omfatte privat-oprettede pensionsordninger, samt en pensionsordning

med en sådan børnepension, der oprindeligt er oprettet som led i en kollektiv

aftale, men som den forsikrede person har videreført med private indbetalinger

efter, at personen er fratrådt den ansættelse, som den kollektive aftale omfattede.

Der er derfor behov for, at det bliver klargjort enten i lovbestemmelsen eller i

bemærkningerne, at en fradragsberettiget ordning med en sådan type børnepen-

sion, fortsat er fradragsberettiget.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00251

386606

Beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser

og amortisationsrenten for rateopsparinger

Vi har ikke bemærkninger til denne del af forslaget.

Efterladtes overførsel af pensionsordninger

Som forslaget er formuleret, bliver det muligt at overføre ratepensioner og livren-

ter under udbetaling til en efterlevende.

Branchen er glad for med denne nye mulighed, men den stiller en række spørgs-

mål som bør afklares, jf. nedenfor.

Mulighed for overførsel af aldersopsparing, der udbetales som rate eller

rente

Forslaget giver mulighed for at overføre ratepensioner og livrenter, men umiddel-

bart ikke aldersopsparinger-/forsikringer.

En aldersopsparing/-forsikring hvor der er valgt rate- eller renteudbetaling bør

imidlertid have samme mulighed for overførsel, da samme forhold gør sig gæl-

dende her.

Overførsel inden udbetaling påbegyndes

Der er behov for, at det bliver klargjort om lovtekstens ordlyd i stk. 11 og 12,

”under udbetaling til en efterlevende” betyder, at den første udbetaling til den

efterladte skal være sket, eller om ordlyden også dækker tilfælde, hvor den for-

sikrede person er død og den efterladte derved er blevet berettiget til udbetaling,

men den første udbetaling til den efterladte endnu ikke er sket.

Efter vores opfattelse, er det naturligt, at det skal være muligt at overføre pensi-

onen, selvom den første udbetaling til den efterladte endnu ikke er sket.

Side 3

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det kan evt. ske ved at ændre formuleringen til: "Har en efterlevende opnået ret

til udbetaling af en rateforsikring i pensionsøjemed eller en rateopsparing i pensi-

onsøjemed efter den forsikredes

død, anses overførsel af pensionsordningen …".

Inden første udbetaling er sket, vil der ikke nødvendigvis være aftalt udbetalings-

periode eller udbetalingsterminer for ratepensionen med det afgivende selskab,

ligesom ejeren af en ordning

–

som efter overførsel er den efterlevende

–

generelt

kan ændre udbetalingsvilkår, indtil første udbetaling har fundet sted. Det bør der-

for overvejes, om begrænsningerne bør gælde her.

I stk. 12 bør det også tilføjes, som det fremgår af stk. 11 for rate, at den efterle-

vende har mulighed for at forlænge og ændre termin for en ophørende livrente

Definition af ”hel overførsel”

Der er behov for, at det bliver klargjort i lovteksten eller i bemærkningerne for

stk. 11 og 12, om lovtekstens krav om ”hel overførsel” muliggør, at en

efterladt

kan overføre den del af en ordnings pensionsopsparing/depot, der dækker en ud

af flere rateydelser (som fx skal begynde udbetaling på forskellige tidspunkter)

som er i ordningen, og den del af en ordnings pensionsopsparing/depot, der dæk-

ker en ud af flere ydelser med løbende udbetalinger (fx enkepension eller børne-

pension) som er i ordningen.

Definition af ”samme type”

pensionsordning

Der er behov for, at det bliver klargjort yderligere i bemærkningerne til stk. 12,

hvad der forstås ved ”samme type” ud over eksemplerne med enkepension og

børnepension på side 49. Det er for eksempel uklart, om der kan overføres mellem

pensionsordninger med:



livsvarig og ophørende udbetaling (fx fra livsvarig ægtefællepension til ophø-

rende ægtefællepension eller omvendt)

ophørende udbetalinger med forskellige udbetalingsperioder (fx børnepension

med udløb 18/21/24 år)

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00251

386606

Samme muligheder for ændring af udbetaling i ordning der ikke overføres

Lovforslaget er udformet således, at efterladtes overførsel af en pensionsordning

til et andet pensions- eller pengeinstitut giver mulighed for, at den nye pensions-

ordning kan blive udformet på en anden måde i visse henseende end den oprin-

delige ordning. Det skal sammenholdes med efterladtes mulighed for at ændre

ved udbetaling i en ordning, der ikke bliver overført. PBL § 30, stk. 1, muliggør,

at en efterladt kan forlænge udbetalingsperioden og ændre terminer med virkning

fra et årsskifte og kan vælge mellem de to udbetalingsforløb for rateopsparing i

pengeinstitutter. Derimod kan en efterladt tilsyneladende ikke ændre på andre

forhold ved udbetaling fra en ordning, der ikke bliver overført, fx a) ændring af

begyndelsestidspunkt for udbetaling (udbetalingsopsættelse) inden udbetaling er

begyndt, og b) valg mellem de to udbetalingsforløb i PBL § 11A stk. 2 for rate-

pension i markedsrente i pensionsinstitut (jf. § 8 stk. 3), fordi der i § 30, stk. 1,

6. punktum, kun er nævnt, at efterladte kan vælge dette for rateopsparing.

For at pensionsmarkedet kan fungere hensigtsmæssigt er der behov for, at pen-

sionsskattereglerne giver de samme muligheder for, at efterladte kan ændre ved

udbetalinger i en ordning, der ikke overføres, som i en ordning, der overføres.

Dette kan formentlig mest hensigtsmæssigt opnås ved, at lovforslagets § 1, nr. 7

Side 4

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ændres, så overførsel ikke kun kan ske til en ny pensionsordning i et andet pen-

sions- eller pengeinstitut, men også kan ske til en ny ordning i det samme pensi-

ons- eller pengeinstitut.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00251

386606

Præcisering af prioriteringsregel for indbetalinger til aldersop-

sparing

Vi har ikke bemærkninger til denne del af forslaget.

Tekniske bemærkninger (korrektur mv.)

Vi skal nedenfor give nogle bemærkninger af mere teknisk og korrekturmæssig

art.

Lovforslaget § 1, nr. 5 (side 2)

Ifølge forslaget indsættes ”14) Udbetaling af børnepension.” For at følge syste-

matikken i § 25 A, stk. 7, bør det være ”14) Ved udbetaling af børnepension.”

Generelle bemærkninger, pkt. 2.1.3 (side 17, 2. afsnit) og

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, § 1, nr. 6 (side 46, sidste af-

snit)

På side 17, 2. afsnit, er nævnt bekendtgørelse nr. 330 af 7/4 2016 om god skik

for finansielle virksomheder, mens der på side 46, sidste afsnit, er nævnt be-

kendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører (som er bekendtgørelse nr.

455 af 30/4 2018). Der bør umiddelbart nævnes samme bekendtgørelse begge

steder, og det det bør være bekendtgørelsen om forsikringsdistributører.

Generelle bemærkninger, pkt. 2.1.3 (side 17, afsnit 3):

Der henvises til § 15 B. Skal rettelig være til § 25 B.

Generelle bemærkninger, pkt. 2.2.1 (side 19, afsnit 3):

Sætningen: "Pensionskunden stilles skattemæssigt, som om den overførte pensi-

onsindbetaling var foretaget direkte til ratepensionen eller pensionsordningen

med løbende udbetalinger”.

For at dække mere generelt, kan sætningen med fordel ændres til: "Pensionskun-

den stilles skattemæssigt, som om den overførte pensionsindbetaling var foreta-

get direkte til den modtagende pensionsordning."

Generelle bemærkninger, pkt. 2.2.2 (side 19, sidste afsnit):

Der har indsneget sig en kopieringsfejl i punktopstillingen:

”-

fra en privattegnet aldersopsparing ratepension til en privattegnet ratepension

eller pensionsordning med løbende udbetalinger”.

Ordet

”ratepension” skal slettes.

Side 5

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Generelle bemærkninger, pkt. 2.2.2 (side 20, 3. afsnit) og

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, § 1, nr. 5 (side 44, 3. afsnit):

Det fremgår af bemærkningerne, at: ”…

Overførsel inkl. afkast m.v. vil forud-

sætte, at pensionsinstituttet laver en forholdsmæssig fordeling af afkastet m.v.

på aldersopsparingen…”

Reglen er imidlertid også gældende for livrenter og ratepensioner m.v., hvorfor

”… på aldersopsparingen…” bør udgå, da det ellers kan skabe forvirring.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, § 1, nr. 4 og 5 (side 38 og

39):

Der er byttet rundt på nummerrækkefølgen for bemærkningerne til nr. 4 (side 38)

og 5 (side 39). De skal byttes om, så de kommer til at stemme med udkastet til

selve lovteksten på de to første sider i udkastet i lovforslaget.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00251

386606

Med venlig hilsen

Johnni Bendt Nielsen

Side 6

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Departementet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.

[email protected], [email protected]

Bemærkninger til lovforslagsudkast om ændring af pensions-

afkastbeskatningsloven mfl. love

Forsikring & Pension har modtaget lovforslagsudkast om ændring af pensionsaf-

kastbeskatningsloven (PAL), pensionsbeskatningsloven (PBL), selskabsskattelo-

ven (SEL) mfl. i høring.

Her følger vores bemærkninger til den del af udkastet som vedrører justering af

reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber mv., inde-

holdt i forslagets § 2 (PAL), § 3 (SEL) og § 4 (ikrafttrædelse og virkningstids-

punkt).

Vores bemærkninger vedrørende PBL-ændringer mv. fremsendes særskilt.

22.08.2019

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Torsten Schiøler

Chefkonsulent, cand. polit.

Dir.

41 91 90 94

[email protected]

Vores ref.

Tsc

GES-2014-00325

386655

j.nr. 2019 - 6076

Indledning

–

generelle kommentarer - sammenfatning

Sagsnr.

DokID

Deres ref.

Lovforslagsudkastet imødekommer et stort, konstateret behov for revision af om-

struktureringsvilkårene for tværgående pensionskasser og livsforsikringsselska-

ber.

Forud for lovforslagsudkastet har der været en grundig og positiv dialog med

Skatteministeriet om behovet for ændringer, og en række af branchens forslag

–

men ikke dem alle - er søgt tilgodeset med forslaget.

På den baggrund kan vi tilslutte os forslagene i udkastet. Vi har dog nogle be-

mærkninger og forslag til justeringer, som følger neden for i afsnit 2 til 4.

Nogle af forslagene fra branchen, som har indgået i dialogen med Skatteministe-

riet, er desværre ikke medtaget i lovforslagsudkastet. De er efter vores opfattelse

væsentlige at medtage for at opnå den tilsigtede fleksibilitet i forbindelse med

omstruktureringer og fuldt ud at sikre mod dobbelt beskatning af pensionsafka-

stet. Disse forslag omtales neden for i afsnit 5.

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

2.1

§ 2

–

ændringer til pensionsafkastbeskatningsloven

Nr. 1 Udvidelse af kredsen af pensionsinstitutter med adgang til

kontant udbetaling af uudnyttet negativ PAL-skat

Forsikring & Pension

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

Tsc

GES-2014-00325

386655

Vi kan tilslutte os den foreslåede ændring af § 17, stk. 2, idet udvidelsen er vel-

begrundet

–

og de pågældende institutter burde allerede være omfattet af den

kreds af PAL-pligtige pensionsinstitutter, der kan få uudnyttet negativ PAL-skat

udbetalt.

2.2

Nr. 2 Ændring af skattesatsen, der bruges ved beregning af skatte-

værdien

Vi kan tilslutte os den foreslåede ændring i § 17, stk. 3 og 4, hvorefter, at skat-

teværdien af nedgang i egenkapital og ufordelte reserver m.v. til enhver tid be-

regnes med den gældende PAL-skattesats.

2.3

Nr. 3 Udvidelse af kredsen af pensionsinstitutter med adgang til

kontant udbetaling af uudnyttet negativ PAL-skat

Se vores bemærkninger oven for til § 2, nr. 1.

2.4

Nr. 4 PAL-fri regulering af åbningsbalancen i det fortsættende sel-

skab i fusionsåret

Der er efter gældende regler problemer i relation til det almindelige krav om, at

åbningsbalancen skal være en sammenlægning af ultimo balancerne for de fusio-

nerende pensionsinstitutter.

Der foreslås i relation hertil en ændring til § 18, stk. 2 med et nyt pkt. i bestem-

melsen, hvorefter der bliver adgang til at foretage en primoregulering i åbnings-

balancen for det fortsættende livsforsikringsselskab, hvis egenkapitalen i et § 7-

pensionsinstitut i forbindelse med en fusion med et § 8-pensionsinstitut helt eller

delvist overføres til de ufordelte reserver.

Det fremgår af udkastet til bestemmelsen, at det en betingelse for dens anven-

delse, at det forudgående er aftalt, at der i fusionsåret helt eller delvist overføres

egenkapital fra den overdragne institution til de ufordelte midler. Det fremgår

desuden af de generelle bemærkninger, at aftalen skal foreligge i året inden fusi-

onsåret.

Vi kan som udgangspunkt tilslutte os forslaget om PAL-fri primoregulering, idet

det i lovteksten bør præciseres, at der er tale om en PAL-fri primoregulering.

Vi skal dog bemærke, at anvendeligheden af den nye bestemmelse bliver begræn-

set, når det i bestemmelsen anføres, at der skal være en ”forudgående” aftale om

overførsel af egenkapital til ufordelte reserver. Det er i de almindelige bemærk-

ninger om dette krav anført, at der med forudgående hermed menes den situa-

tion, hvor ”.. der mellem fusionsparterne i indkomståret forud for fusionsåret er

indgået en aftale om hel eller delvis omdannelse af pensionskassens egenkapital

Side 2

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

til ufordelte midler, og omdannelsen kun er betinget af, at fusionen godkendes på

generalforsamlingen i fusionsåret -

og i øvrigt godkendes af Finanstilsynet.”

Anvendelsen af den overdragne institutions egenkapital vil fremgå af de selskabs-

retlige fusionsdokumenter. Det forekommer derfor unødvendigt at stille krav om

en yderligere aftale mellem de involverede institutioner. Endvidere vil et krav om

aftale i året forud for fusionsåret og dermed ofte forud for den aftale, som vil

fremgå af de selskabsretlige fusionsdokumenter, besværliggøre den selskabsret-

lige proces.

Kravet om en ”forudgående” aftale i forhold til fusionsåret foreslås på denne bag-

grund helt opgivet, idet aftale om fusion og fusionsdokumenterne som oftest først

foreligger i fusionsåret. Der kan i denne forbindelse i lovbemærkningerne henvises

til, at overførslen helt eller delvist af den overdragne institutions egenkapital til

de ufordelte reserver kan dokumenteres ved de selskabsretlige dokumenter i form

af fusionsplan, åbningsbalance m.v.

Selskabsretligt er der ikke noget krav om, at fusionsdokumenterne skal under-

skrives forud for fusionsåret, og et krav som det foreliggende vil således blive et

særligt skattekrav.

Alternativt

bør det præciseres i bestemmelsen, hvad der menes med ”forudgående

er aftalt”,

herunder om der er særlige formalitetskrav samt i lovbemærkningerne

angives, hvad hensynet er bag kravet, samt hvordan denne aftale forholder sig til

de selskabsretlige dokumenter, herunder fusionsplanen.

Afslutningsvis bemærkes, at det i lovforslagets generelle bemærkninger er anført,

at den forudgående aftale kun må være

”..betinget

af, at fusionen godkendes på

generalforsamlingen i fusionsåret -

og i øvrigt godkendes af Finanstilsynet.”

Det bemærkes, at der i en fusion kan være yderligere betingelser, som kan være

relevante at betinge en opløsning af egenkapitalen med, end de betingelser, der

nævnes i de generelle bemærkninger. Ordet ”kun” bør udgå af bemærkningerne,

hvorved det præciseres, at det er en betingelse, at fusionen godkendes af gene-

ralforsamlingen og Finanstilsynet uden at der tages stilling til, hvilke betingelser,

der i øvrigt skal være opfyldt, for at fusionen gennemføres.

Forsikring & Pension

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

Tsc

GES-2014-00325

386655

2.5

Nr. 5 Omdannelse af § 7-institut til § 8-institut - ændring til § 18,

stk. 3, som nyt pkt. 3.

–

Det er efter gældende regler i PAL § 18, stk. 3 et krav for den skattefrie fusion

m.v., at overdragelsesdatoen for så vidt angår aktiver og passiver i det ophørende

pensionsinstitut er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende

pensionsinstituts regnskabsår.

Det foreslås i et nyt pkt. 3, at der skal kunne gennemføres en PAL-fri omstruktu-

rering fra et § 7 institut til et § 8-institut, selvom overdragelsesdatoen ikke er

sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende instituts regnskabsår.

Det er en betingelse for PAL-friheden, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende

med tidspunktet for selskabsskattepligtens indtræden efter selskabsskattelovens

§ 5 D, stk. 1.

Side 3

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Forsikring & Pension

Tilsvarende mulighed foreslås i et nyt 4. pkt. for en skattefri fusion mellem § 8-

livsforsikringsselskaber, når der sker ophør eller etablering af koncernforbindelse,

og der for et eller flere af de omfattede selskaber efter selskabsskattelovens § 31

C skal laves en delopgørelse for fusionsåret. Det er her en betingelse for fravigel-

sen af hovedreglen, at overdragelsesdatoen svarer til fusionsdatoen efter fusions-

skattelovens § 5, stk. 3 eller selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, 3.pkt.

Ændringerne i pkt. 5

–

8 indeholder yderligere betingelser for skattefrihed eller

konsekvensændringer, der er en følge af forslagene til pkt. 3 og 4.

Vi kan tilslutte os de foreslåede ændringer i PAL-§ 18, stk. 3, 3

–

8 pkt., idet der

herved reguleres for så vidt angår nogle praktiske problemer, hvor der tidligere

har været en vis tvivl om retsstillingen.

Vi har dog følgende bemærkninger:

I lovteksten refereres der til omdannelse af arbejdsmarkedsrelateret livsforsik-

ringsselskab samt pensionskasse, mens der i lovbemærkningerne alene tale om

omdannelse af arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab. Lovteksten er dog

afgørende, og dette bør afspejles i bemærkningerne.

Vi skal desuden bede om, at det i relation til den afsluttende PAL-opgørelse for §

7-beskatningen ved en omdannelse præciseres, at henvisningen i bestemmelsen

til PAL § 24 ikke indebærer, at der ikke kan blive tale om en PAL-fri omdannelse

med succession for det omdannede institut i forskellige saldi m.v.

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

Tsc

GES-2014-00325

386655

2.6

Ophævelse af § 18, stk. 5

–

krav om skattefrihed både efter SEL og

PAL, hvis fusion mellem § 8-institutter

Det har hidtil været et krav for en PAL-fri fusion af to selskabsskattepligtige livs-

forsikringsselskaber, at der var skattefrihed efter både PAL-loven og selskabsskat-

teloven.

Vi kan tilslutte os den foreslåede ophævelse af bestemmelsen, der som omtalt i

bemærkningerne har tjent et værnshensyn, der ikke længere er relevant.

2.7

PAL-fradrag i den situation, hvor egenkapital ved en skattefri fusion

er overført fra § 7 institut til et § 8 institut

Der er i et nyt PAL § 18, stk. 6 foreslået et nyt PAL-fradrag for den del af den efter

selskabsskattelovens regler (selskabsskattelovens § 13 H) beskattede egenkapi-

tal, som er overført fra et § 7-pensionsinstitut til et § 8-institut. PAL-fradraget

skal efter den foreslåede bestemmelse dog reduceres med den del af den beskat-

tede egenkapital, som består af opsparet overskud fra omkostnings- og/eller risi-

koelementerne.

For pensionsinstitutter, der ikke kan redegøre for den faktiske fordeling af egen-

kapitalen mellem renteelementet på den ene side og omkostnings- og risikoele-

Side 4

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

menter på den anden side

–

og kun da

–

foreslås der en særlig skematisk bereg-

ningsregel for reduktion af PAL-fradraget med bidrag fra opsparet overskud på

omkostnings- og risikoelementerne.

Vi kan tilslutte os forslaget om et PAL-fradrag, idet vi dog har følgende bemærk-

ninger/forslag:

Der anføres i den foreslåede bestemmelse ikke noget om, hvornår PAL-fradraget

opstår, men vi antager, at fradraget opstår i samme indkomstår, hvor den over-

førte egenkapital beskattes

–

altså i fusionsåret. Dette bør præciseres

–

eller i det

mindste nævnes i bemærkningerne.

Ved beregningen af nedsættelsen af PAL-fradraget efter den skematiske model

indregnes efter bestemmelsen alene positive, gennemsnitlige bidrag fra omkost-

nings- og risikoresultater for de seneste 3 år forud for fusionsåret.

Efter vores opfattelse bør PAL-fradraget alene reduceres med et nettooverskud,

som stammer fra omkostnings- og risikoresultaterne, da dette nettooverskud må

være effekten for egenkapitaltilvæksten.

Hvis der fx er et positivt bidrag på 100 fra omkostningsresultatet og et negativt

bidrag fra risikoresultatet på 100, bør PAL-fradraget således ikke reduceres, idet

der netto ikke har været nogen tilvækst i egenkapitalen, som stammer fra om-

kostnings- eller risikoresultater.

Det foreslås i denne forbindelse, at lovforslaget suppleres med et regneeksempel,

som illustrerer, hvordan reglen virker, hvis der er negative og positive resultater.

Forsikring & Pension

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

Tsc

GES-2014-00325

386655

3.1

§ 4

–

ændringer i selskabsskatteloven

Ændringer til selskabsskattelovens § 5 D

–

indgangsværdier ved

overgang fra § 7-beskatning til § 8-beskatning

Der foreslås et nyt pkt. i selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, hvorefter der fast-

sættes en særlig indgangsværdi for ejendomme, hvor der indtil omdannelsestids-

punktet fra at være en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsik-

ringsselskab omfattet af fritagelsesbestemmelserne i selskabsskattelovens § 3,

stk. 1 til at blive et selskabsskattepligtigt livsforsikringsselskab, er gennemført en

PAL-beskatning efter lagerprincippet af værdireguleringerne på de fast ejen-

domme.

Indgangsværdien foreslås at være handelsværdien på omdannelsestidspunktet.

Henset til den lagerbeskatning, der efter PAL-reglerne sker af ændringer i værdien

af investeringsejendommene, er der således tale om en imødegåelse af en dob-

beltbeskatning mv.

Vi kan tilslutte os forslaget, men vi skal dog bemærke, at der ikke er anført nær-

mere regler om fastsættelse af handelsværdien.

Vi antager med udgangspunkt i begrundelsen for ændringen, at der anvendes den

ejendomsværdi, som er lagt til grund ved den afsluttende PAL-beregning efter §

7. Dette bør som minimum nævnes i bemærkningerne.

Side 5

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Forsikring & Pension

Endelig skal vi bemærke, at der mangler lidt korrektur på lovbestemmelsen.

Vores ref.

Sagsnr.

Tsc

GES-2014-00325

386655

3.2

Ændring til selskabsskattelovens § 13 H

–

beskatning af egenkapi-

talen i fusionsåret

DokID

Der foreslås et nyt stk. 4 til selskabsskattelovens 13 H, hvorefter egenkapital

modtaget af et § 8 institut ved en skattefri fusion (PAL § 18) med et § 7-institut

selskabsbeskattes i fusionsåret i det omfang, egenkapitalen i åbningsbalancen for

det fortsættende livsforsikringsselskab ikke er overført til de ufordelte reserver.

Egenkapitalbeløb, der i åbningsbalancen overføres til de ufordelte midler, sel-

skabsbeskattes således ikke. Det foreslås desuden i bestemmelsen, at der ikke er

fradrag for den pågældende henlæggelse til de ufordelte reserver efter bestem-

melsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Bestemmelsen skal også kunne finde anvendelse ved grænseoverskridende fusi-

oner.

Den nye bestemmelse gælder i henhold til § 13 H, stk. 5 kun for fusioner, der er

gennemført med skattemæssig virkning til og med den 31. december 2019.

Vi kan tilslutte os forslaget, som skal ses i sammenhæng med det foreslåede PAL-

fradrag i PAL § 18, stk. 2.

Vi skal bemærke, at forslaget om, at der ikke er fradrag efter selskabsskattelovens

13, stk. 3 for den skattefrie henlæggelse til de ufordelte reserver, skattesystema-

tisk ikke hører hjemme i lovteksten i § 13 H, og at begrænsningen af fradraget

efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3 bør anføres i denne bestemmelse.

Ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelser

De nye bestemmelser i PAL-loven og selskabsskatteloven skal have virkning fra

og med 2020, hvilket vi kan tilslutte os.

Muligheden for at få løst dobbeltbeskatningsproblemet gennem anvendelse af den

nye bestemmelse i PAL § 18, stk. 6, er efter lovforslaget således forbeholdt om-

struktureringer gennemført fra 1. januar 2020.

Lovforslagets formål taget i betragtning synes det ikke velbegrundet at udelukke

omstruktureringer gennemført før denne dato - men efter at de nye PAL-regler

trådte i kraft - fra at få dette fradrag.

Vi skal derfor foreslå, at tidligere omstruktureringer gennemført under anvendelse

af SEL § 13 H tilbydes muligheden for at få fradraget efter PAL § 18, stk. 6

–

mod

at den egenkapital, der er indfusioneret efter SEL § 13 H kommer til beskatning i

samme indkomstår. Hermed opnås samme skattemæssige vilkår som for kom-

mende omstruktureringer.

Side 6

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Der skal i den forbindelse fastsættes en bestemmelse om hvornår valget senest

skal være truffet, f.eks. i forbindelse med selvangivelsen for 2020.

Forsikring & Pension

Vores ref.

Sagsnr.

Tsc

GES-2014-00325

386655

Forslag fra F&P, som ikke er medtaget i lovforslaget

DokID

Som nævnt i indledningen er nogle af forslagene fra branchen, som har indgået i

branchens dialog med Skatteministeriet, ikke medtaget i lovforslagsudkastet.

De er efter vores opfattelse væsentlige at medtage for at opnå den tilsigtede flek-

sibilitet i forbindelse med omstruktureringer, herunder at sikre mod dobbelt be-

skatning af pensionsafkastet. De pågældende forslag omtales og motiveres neden

for.

5.1

Justering/præcisering af reglerne i § 17, stk. 3 og 4 i relation til

succession i forhold til udbetalingsloftet

Efter vores opfattelse forekommer det nødvendigt at præcisere/justere udbeta-

lingslofterne i § 17, stk. 3 og stk. 4 for den situation, hvor der sker en skattefri

fusion med succession mellem et § 7- og § 8-pensionsinstitut, så der skabes sik-

kerhed om den præcise opgørelse af udbetalingslofterne for de fortsættende pen-

sionsinstitutter.

Bestemmelserne skal enten indføjes i PAL § 18 eller i PAL § 17.

For så vidt angår en fusion mellem et § 7-pensionsinstitut, der fusioneres ind i et

§ 8-pensionsinstitut efter reglerne om skattefri fusion, skal det præciseres, at en

eventuel adgang til udbetaling af uudnyttet fremførselsberettiget negativ PAL-skat

efter reglerne i PAL § 17, stk. 4 skal beregnes på baggrund af

en fusioneret ”ulti-

mosaldo” 31/12 2009.

Det skal her præciseres, at den eksisterende egenkapital i pensionskassen pr.

31/12 2009 i den fusionerede ultimosaldo skal behandles som ufordelte reserver

i det omfang, at egenkapitalen er overført til de ufordelte reserver pr. fusionstids-

punktet

–

hvilket vil fremgå af åbningsbalancen for det fortsættende § 8 livsfor-

sikringsselskab.

Hvis der kun er sket en delvis overførsel til de ufordelte reserver, og der sker en

beskatning af den fortsatte egenkapital efter de foreslåede regler i selskabsskat-

telovens § 13 H, stk. 4, skal denne del af egenkapitalen ikke medregnes.

For så vidt angår en skattefri fusion, hvor det er et § 7 pensionsinstitut, der er det

fortsættende pensionsinstitut, beror præciseringerne på nærmere overvejelser.

Det vil også være relevant i relation til en skattefri omdannelse.

5.2 Ændring af PAL § 25

Der er behov for at sikre, at adgangen til at kunne få udbetalt negativ institut-PAL

i forbindelse med skattepligtigt ophør af et pensionsinstitut fungerer korrekt.

Side 7

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Vi har derfor i dialogen med Skatteministeriet foreslået en tilføjelse til PAL § 25

om adgangen for et pensionsinstitut til ved dets ophør at få udbetalt uudnyttet

negativ PAL-skat (institut-PAL) i forbindelse med pensionsinstituttets ophør.

Den foreslåede ændring vedrører den situation, hvor pensionsinstituttet ved ophør

ikke har kunnet få udbetalt uudnyttet negativ PAL-skat efter § 17, stk. 3 og 4,

ene og alene af den grund, at der endnu ikke er gået 5 år efter realisationen af

en negativ PAL-skat, der kan henføres til de pågældende situationer.

Efter den eksisterende formulering af PAL § 25 kan pensionsinstituttet i ophørssi-

tuationen alene få udbetalt uudnyttet negativ PAL-skat, der svarer til den PAL-

skat, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første år, for

hvilke der foreligger uudnyttet negativ PAL-skat.

Skattepligtigt ophør og forudgående udlodning af egenkapital og kollektive kun-

demidler kan således medføre dobbeltbeskatning, idet der kun er adgang til ud-

betaling af den negative PAL-skat, der er opstået i forbindelse med udlodningen,

når den negative PAL-skat henstår uudnyttet efter 5 år og herefter kan udbetales

efter PAL § 17, stk. 3 eller 4.

Såfremt der skulle være bekymring for, at pensionsinstitutter foretager et skatte-

pligtigt ophør alene med det formål at få fremrykket udbetalingen af uudnyttet

negativ institut-PAL, kan der udformes en værnsregel til at beskytte mod dette.

F&P kan tilbyde hjælp hertil, om fornødent.

Forsikring & Pension

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

Tsc

GES-2014-00325

386655

5.3 PAL-fri porteføljeoverdragelse

Vi har i dialogen med Skatteministeriet også efterlyst en præcisering af reglerne

for en skattefri porteføljeoverdragelse.

Der er efter ordlyden af PAL § 18 også adgang til at overdrage en portefølje fra et

pensionsinstitut til et andet, uden at dette udløser noget PAL-skat. Bestemmelsen

har fra og med indførslen af individbeskatning som udgangspunkt kun relevans i

forhold til institut-PAL efter §§ 6

–

8, idet PBL § 41 i sammenhæng med PAL § 23,

stk. 4 sikrer PAL-friheden i relation til de individuelle hensættelser.

Men med den gældende formulering er der en vis usikkerhed om reglernes an-

vendelighed.

Det skyldes, at bestemmelsens skattefrihed som udgangspunkt er bundet op på

fusionsskattelovens regler, hvor skattefriheden for en porteføljeoverdragelse alt

andet lige forudsætter, at der sker en vederlæggelse i aktier.

Dette krav anføres dog ikke i PAL § 18. Derfor bør det præciseres, at der ikke

består et krav om vederlæggelse af aktier, når vederlaget i den foreliggende situ-

ation består i det modtagende pensionsinstituts overtagelse af de matchende for-

pligtelser overfor de forsikrede

–

herunder de ufordelte midler, hvis skattemæs-

sige position, det modtagende pensionsinstitut så får mulighed for at succedere i.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter i øvrigt, at overdragelsesdatoen i hen-

hold til § 18, stk. 3, 2. pkt. skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for

det modtagende instituts regnskabsår. Dermed kan reglerne om en skattefri por-

teføljeoverdragelse ikke kan finde anvendelse i løbet af indkomståret.

Side 8

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Forsikring & Pension

Vi foreslår derfor, at reglerne om skattefri porteføljeoverdragelse tilpasses, så de

også kan anvendes med en overdragelsesdato, som ikke er skæringsdatoen for

det modtagende instituts regnskabsår

–

således at en porteføljeoverdragelse kan

gennemføres i løbet af indkomståret.

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

Tsc

GES-2014-00325

386655

5.4

PAL § 18 og SEL § 5 D set i relation til en omdannelse fra § 8 -

selskab til § 7 - arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringssel-

skab/pensionskasse

Der er i det foreliggende lovforslag stillet forslag om den PAL-mæssige behandling

af en omdannelse af § 7-pensionsinstitut til § 8 (jf. i øvrigt SKM2017.114SR),

ligesom der er fremsat lovforslag i relation til en pensionskasses fusionering med

et § 8 livsforsikringsselskab som det fortsættende pensionsinstitut.

Der er ikke inddraget forslag til lovændringer vedrørende den situation, hvor et §

8-livsforsikringsselskab ophører ved en fusion med et § 7-pensionsinstitut, alter-

nativt, at et eksisterende § 8-livsforsikringsselskab bliver omdannet til et § 7-

institut.

F&P skal dog gøre opmærksom på, at der er opstået tvivl om, hvorvidt der skat-

temæssigt kan ske en omdannelse af et PAL § 8-livsforsikringsselskab til et PAL §

7-institut omfattet af SEL § 3, stk.1, nr. 18 uden, at dette udløser selskabsbe-

skatning af eventuel/ikke-konstaterbar egen oparbejdet, ikke bogført goodwill. En

sådan overgangsbeskatning kan være prohibitiv for sådanne omdannelser i strid

med intentionerne bag den samlede lovgivning for pensionsinstitutter, hvorfor

Skatteministeriet opfordres til at fjerne usikkerheden via lovgivning. Vi fremkom-

mer gerne med konkrete forslag hertil.

F&P har ikke selv forud for Skatteministeriets udarbejdelse af lovforslagsudkastet

forelagt forslag til smidiggørelse af denne type fusioner, omdannelser mv.

Afrunding

Vi håber, at Skatteministeriet vil være forstående over for vores forslag til yder-

ligere præciseringer mv i lovforslaget, og besvarer meget gerne spørgsmål i den

forbindelse.

Med venlig hilsen

Torsten Schiøler

Side 9

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

22. august 2019

Lov om æ n dr in g a f pe n sion sbe sk a t n in gslove n ,

pe n sion sa f k a st b e sk a t n in gslove n ,

lign in gslove n ,

se lsk a bssk a t t e love n og sk a t t e for va lt n in gslove n

Skatteministeriet har den 9. juli 2019 fremsendt ovennævnte forslag til FSR -

danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

I n dle dn in g

FSR – danske revisorer er positiv over for lovforslaget, der letter administration i

pensionsbranchen, giver øget fleksibilitet i forbindelse med omstrukturering

ligesom tiltag, der medvirker til at smidiggøre flytninger af pensionsordninger,

hilses velkommen.

Vide r e give lse a f oplysn in g om disk va lifice r e n de

pe n sion su dbe t a lin ge r

Der er efter de nuværende regler ikke adgang til at indhente information hos

skattemyndighederne, om hvorvidt en person har modtaget diskvalificerende

pensionsudbetalinger, der medfører, at der kan tilfalde en afgift på 40 pct. Det er

derfor positivt, at pensionsbranchens efterspørgsel om muligheden for at få

adgang til information, der kan forbedre branchens mulighed for at servicere

kunderne og dermed også skatteyderne i sidste ende, imødekommes.

Det forudsættes dog, at oplysningerne alene kan videregives, hvis der er givet

samtykke til, at informationerne kan indhentes, så informationsudvekslingen ikke

misbruges.

Det kan overvejes, om det er muligt at medtage oplysning om udbetaling af

diskvalificerende pensionsudbetalinger i skattemappen, så ikke alene

pensionsinstituttet kan vurdere, om der er mulighed for at optimere. Dette kan

være relevant for såvel den enkelte skatteyder samt for rådgivere med adgang til

skattemappen.

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Sm idiggør e lse a f r e gle r n e for flyt n in g a f å r e t s in dbe t a lin g

m e lle m livr e n t e , r a t e pe n sion og a lde r sopspa r in g

Lovændringen er et positivt tiltag, der ikke giver anledning til kommentarer.

Side 2

Ju st e r in g a f r e gle r ne om sk a t t e fr i om st r uk t u r er in g a f

pe n sion sin st it u t t e r

Ændring af skat t esat sen, der bruges ved beregning af skat t eværdien af negat iv

PAL- skat ( forslaget § 2, nr. 1)

FSR – danske revisorer er tilfredse med, at skatteværdien af nedgangen i

egenkapital og ufordelte reserver (§ 7-institutter) eller ufordelte reserver m.v.

(§8-institutter) i PAL § 17, stk. 3 og 4 fremadrettet skal beregnes med den til

enhver tid gældende PAL-skattesats, som p.t. er 15,3 %.

FSR – danske revisorer antager, at den på udbetalingstidspunktet gældende PAL-

sats finder anvendelse på den samlede uudnyttede negative institut-PAL, uanset

den individuelle PAL-beskatning måtte være sket til en anden sats. Det bedes

Skatteministeriet bekræfte.

Forslag om PAL- fri regulering af åbningsbalancen i det fort sæt t ende selskab i

fusionsåret ( forslaget § 2, nr. 4)

FSR – danske revisorer hilser forslaget om en PAL-fri primoregulering i

åbningsbalancen for det fortsættende § 8-institut velkommen, hvis

egenkapitalen, i et § 7-pensionsinstitut i forbindelse med en PAL-fri fusion med

et § 8-institut, overføres helt eller delvist til de ufordelte reserver i § 8-

instituttet.

FSR – danske revisorer mener, at det i forbindelse med en fusion vil fremgå af de

selskabsretlige fusionsdokumenter, hvordan man håndterer den overdragne

egenkapital. Det er på den baggrund FSR – danske revisorers opfattelse, at det

er et unødvendigt yderligere krav at stille, at det forudgående skal være aftalt,

hvordan man forholder sig til den overdragne egenkapital. Endvidere vil et krav

om aftale i året forud for fusionsåret og dermed ofte forud for den aftale, som vil

fremgå af de selskabsretlige fusionsdokumenter, besværliggøre den

selskabsretlige proces.

FSR – danske revisorer forslår at lade kravet om forudgående aftale udgå af

bestemmelsen, alternativt bør det præciseres i bestemmelsen, hvad der menes

med ”forudgående er aftalt”, herunder om der er særlige formalitetskrav samt at

det i lovbemærkningerne bliver angivet, hvilke hensyn, der ligger bag kravet

samt hvordan denne aftale forholder sig til de selskabsretlige dokumenter,

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

herunder fusionsplanen. Det bemærkes, at der i en fusion kan være yderligere

betingelser, der kan være relevante at betinge en opløsning af egenkapitalen af

end de betingelser, der nævnes i de generelle bemærkninger, hvorfor

unødvendige krav bør undgås.

FSR – danske revisorer vil gerne forslå, at en tilsvarende regulering også skal

kunne ske ved overdragelse fra et § 6-institut.

Ændring i reglerne om skæringsdat o ( forslaget § 2, nr. 5)

Det er i dag et krav for en PAL-fri fusion m.v., at overdragelsesdatoen for så vidt

angår aktiver og passiver i det ophørende pensionsinstitut er sammenfaldende

med skæringsdatoen for det modtagende pensionsinstituts regnskabsår.

Det foreslås nu, at der skal kunne gennemføres en PAL-fri omstrukturering fra et

§ 7-institut til et § 8-institut, selvom overdragelsesdatoen ikke er

sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende instituts regnskabsår.

Det er dog en betingelse herfor, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med

tidspunktet for selskabsskattepligtens indtræden.

Tilsvarende mulighed foreslås i relation til en skattefri fusion mellem § 8-

livsforsikringsselskaber, når der sker ophør eller etablering af koncernforbindelse,

og der for det eller de omfattede selskaber efter selskabsskattelovens § 31 C skal

laves en delopgørelse for fusionsåret. Det er her en betingelse for fravigelsen af

hovedreglen, at overdragelsesdatoen svarer til fusionsdatoen efter

fusionsskattelovens § 5, stk. 3 eller selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, 3.pkt.

Derudover indeholder lovforslaget ændringer med yderligere betingelser for

skattefrihed eller konsekvensændringer.

FSR – danske revisorer hilser ændringerne velkommen, idet reglerne for

skattefrie omstruktureringer herved smidiggøres m.v.

Det bør i relation til den afsluttende PAL-opgørelse for § 7-beskatningen ved en

omdannelse til § 8-institut præciseres, at henvisningen til PAL § 24 ikke skal

forestås således, at der ikke bliver tale om succession m.v.

Side 3

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 4

Nyt PAL- fradrag ved selskabsbeskat ning af overført egenkapit al fra § 7 - inst it ut t il

et §- 8 inst it ut ved en skat t efri fusion ( forslaget § 2, nr. 7)

Der foreslås et nyt PAL-fradrag for den egenkapital, som overføres fra et § 7-

pensionsinstitut til et § 8-institut, og som selskabsbeskattes i denne forbindelse.

PAL-fradraget skal reduceres med den del af den beskattede egenkapital, som

består af opsparet overskud fra omkostnings- og/eller risikoelementer.

Reduktionen med positive gennemsnitlige omkostnings- og risikoresultater

opgøres som udgangspunkt på grundlag af de faktiske resultater, og hvis der

ikke kan redegøres herfor, opgøres reduktionen efter en skematisk model.

Hvis pensionsinstituttet ikke kan redegøre for fordelingen, finder en skematisk

beregningsregel for reduktion af PAL-fradraget med bidrag fra omkostnings- og

risikoresultater anvendelse. Ved beregningen efter skemareglen tages der kun

hensyn til de positive, gennemsnitlige resultater for de seneste 3 år forud for

fusionsåret.

FSR – danske revisorer foreslår, at det præciseres i lovbestemmelsen, at PAL-

fradraget opstår i det indkomstår, hvori egenkapitalen beskattes.

FSR – danske revisorer foreslår derudover, at beregningen af reduktionen for

positive bidrag for omkostnings- og risikoresultater efter værnsreglen beskrives

nærmere, herunder vil vi gerne anmode om eksempler for beregningen af

reduktionen af PAL-fradraget, herunder især eksempler med en kombination af

negative og positive omkostnings- og risikoresultater.

Når der i lovforslaget bliver talt om egenkapitaleffekt, må det f.eks. lægges til

grund, at hvis der er et positivt bidrag på 100 fra omkostningsresultatet og et

negativt bidrag fra risikoresultatet på 100, skal PAL-fradraget ikke reduceres,

idet der netto ikke har været nogen tilvækst i egenkapitalen fra disse resultater.

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Særlig indgangsværdi for fast ej endom ved overgang fra § 7 - beskat ning t il § 8-

beskat ning ( forslaget § 4, nr. 1)

Der foreslås en ny bestemmelse om en særlig indgangsværdi for ejendomme,

hvor der indtil omdannelsestidspunktet fra at være et selskabsskattefritaget

pensionsinstitut til at blive et selskabsskattepligtigt livsforsikringsselskab, er sket

en PAL-beskatning af værdireguleringerne på de fast ejendomme.

Indgangsværdien er handelsværdien på omdannelsestidspunktet, idet der dog

ikke anføres noget om principperne for fastsættelsen af handelsværdien.

Ændringen imødegår en dobbeltbeskatning af værdiændringer på de faste

ejendomme ved en eventuel omdannelse.

FSR – danske revisorer vil gerne foreslå, at det præciseres i bestemmelsen, at

handelsværdien svarer til den ejendomsværdi, der er lagt til grund ved den

afsluttende PAL-beskatning efter § 7.

Nye regler om beskat ning af m odt agen egenkapit al ( forslaget § 4, nr. 3)

Selskabsskattelovens § 13 H foreslås ændret, så egenkapital modtaget af et § 8-

institut ved en skattefri fusion (PAL § 18) med et § 7-institut selskabsbeskattes,

hvis egenkapitalen i åbningsbalancen for det fortsættende livsforsikringsselskab

ikke er overført til de ufordelte reserver for det fortsættende § 8-institut.

Beløb, der i åbningsbalancen således overføres til de ufordelte midler, er ikke

selskabsskattepligtig. Det foreslås i lovforslaget derfor også, at der ikke er

fradrag for henlæggelsen af den skattefrie egenkapital til de ufordelte reserver

efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Den nye bestemmelse skal først gælde for fusioner, der er gennemført med

skattemæssig virkning fra og med 1. januar 2020.

De foreslåede ændringer bygger ligesom den eksisterende § 13 H på et princip

om, at det er egenkapitalen i det indskydende institut, der udgør det beløb, der

kan tilskudsbeskattes hos det modtagende institut. Skatteministeriet bedes

bekræfte, at der herved skal forstås, at det er den regnskabsmæssigt opgjorte

egenkapital, der modtages, som led i fusionen, der danner grundlaget for en

tilskudsbeskatning, således at tilskudsbeskatning helt undgås, såfremt

egenkapitalen efter den foreslåede ændring til PAL § 18, stk. 2, opløses fuldt ud

via primoregulering i åbningsbalancen.

Side 5

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 6

Bemærkningen om, at der ikke er fradrag efter selskabsskattelovens 13, stk. 3

for den skattefrie henlæggelse til de ufordelte reserver, foreslås flyttet til

selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Skatteministeriet har i lovforslaget anerkendt, at de eksisterende regler kan

indebære en dobbeltbeskatning, og FSR – danske revisorer foreslår derfor en

supplerende bestemmelse om, at de nye regler senest ved indleveringen af

selvangivelsen for 2020 kan tilvælges for fusioner, der er gennemført før 1.

januar 2020.

I modsat fald kan der blive tale om en forskelsbehandling, der ikke er rimelig.

Yderligere bem ærkninger

FSR – danske revisorer finder det hensigtsmæssigt, at der, i forbindelse med de

foreslåede ændringer, bliver gennemført eventuelle yderligere præciseringer eller

ændringer, herunder blandt andet:



Reglerne om skattefri omdannelse i PAL i forbindelse med eventuel

overgang fra § 8 til § 7 beskatning – sikring af, at der er adgang til

skattefri omdannelse med succession – eventuelt via en præcisering.

Præcisering af reglerne om udbetalingsloft i § 17 i tilfælde af, at en PAL-

fri omstrukturering indebærer et skifte i skattestatus fra § 7 til § 8 eller

omvendt. Forslaget om præcisering skal sammenholdes med den

foreslåede adgang til en primoregulering i åbningsbalancen for et

fortsættende § 8-institut, hvorved egenkapitalen helt eller delvist kan

overføres til de ufordelte reserver. Ultimo 2009-balancen skal her

korrigeres i forhold til forandringerne, der er foretaget i åbningsbalancen.

Tilføjelse til PAL § 25 om, at der ved ophør efter § 25 kan ske en

udbetaling af uudnyttet negativ PAL-skat efter principperne i § 17, også

selv om der ikke er gået 5 år. Der kunne fastsættes en værnsregel mod

omgåelse af 5 års reglen i § 17.

Justering af PAL-reglerne i relation til skattefri PAL-overdragelse af en

portefølje, så denne kan gennemføres skattefrit i løbet af et indkomstår.



L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

FSR – danske revisorer står meget gerne til rådighed for en uddybning af

ovenstående.

Side 7

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Skattekonsulent

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

14. august 2019

1 af 1

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: [email protected], [email protected] og [email protected]

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected], [email protected]

[email protected]

Høring over udkast til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven,

pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og

skatteforvaltningsloven

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov

om ændring af ligningsloven, som er sendt i høring den 9. juli med frist den 22. august 2019.

Vedlagt er tekniske bemærkninger fra vores rådgivningscenter, SEGES.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Maria Eun Elkjær

Chefkonsulent

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

D +45 3339 4678

M +45 2939 2503

E [email protected]

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected], [email protected]

[email protected]

12. august 2019

Høring over udkast til ændring af pensionsbeskatningsloven mv., ministe-

riets j.nr. 2019-6076

SEGES takker for at have modtaget lovudkastet i høring.

Ad forslaget til § 22 D

Vi finder det meget hensigtsmæssigt, at reglerne for flytning af årets indbetalinger mellem pensi-

onsordninger med løbende udbetalinger, ratepensioner og aldersopsparinger gøres mere smidi-

ge. Fejl i forbindelse med indbetalinger bør kunne rettes til gavn for skatteyder, uden at det med-

fører afgift.

Ved omskrivningen af stk. 1 og stk. 2, indføjes som sidste led:

”og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.”

Dette forekommer ikke at være en hensigtsmæssig formulering. Af forslaget fremgår, at en indbe-

taling ”helt eller delvist” kan overføres. Hvis der alene overføres en del af beløbet, må det være

det overførte beløb, der er afgørende?

Kan dette bekræftes?

Eksempel:

Indbetaling til aldersopsparing med 10.000 kr. den 1. oktober 2019.

De 6.000 kr. overføres til en rateopsparing efter bestemmelsen i § 22 D den 17.

januar 2020.

Indbetalingen af de 6.000 kr. anses for sket på rateopsparingen den 1. oktober

2019 med 6.000 kr.

Kan dette eksempel bekræftes?

I givet fald ville det tjene forståelsen af bestemmelserne, hvis der i stedet fx stod:

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

”Den

indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen, anses for

sket på tidspunktet for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det overførte be-

løb, (som oprindeligt var indbetalt på den afgivende pensionsordning.)”

Kan det bekræftes, at overførslen kan ske til en ordning, der først oprettes i forbindelse med over-

førslen?

Behov for ændring af § 21 A

Forslaget til ændring af § 22 D er begrundet i, at det er administrativt besværligt, ligesom der

ønskes en udvidelse og harmonisering af mulighederne for at flytte indbetalinger. Samtidig øn-

sker man med andre dele af forslaget at give mulighed for, at pensionsselskaberne kan få oplys-

ninger, så problemer med afgift af indbetalinger på aldersopsparinger kan formindskes/undgås.

Det forekommer at være oplagt, at man samtidig ændrer i pensionsbeskatningslovens § 21 A.

Efter denne bestemmelse kan indbetalinger til kapitalforsikringer, aldersopsparinger mv. (udover

at blive overført til andre ordninger) tilbagebetales, hvis der ikke er fradrag. Bestemmelsen omfat-

ter ikke muligheden for på tilsvarende vis at få tilbagebetalt indbetalinger på aldersopsparinger,

der fx overstiger beløbsgrænserne.

Dette resulterer i en række problemer for skatteyderne, der netop er forsøgt undgået i relation til

kapitalforsikringer, rateordninger mv. ved § 21 A. Dette illustreres fx af Landsskatterettens

afgø-

relse

af 7. februar 2019, j.nr. 16-1689296. I den måtte skatteyder igennem en langtrukken skatte-

sag for at få ret til afgiftsfri udbetaling grundet praksis om åbenbare fejlindbetalinger.

Der skal kraftigt opfordres til, at der indføres en tilsvarende generel mulighed for afgiftsfri tilbage-

betaling af for meget indbetalte beløb på aldersopsparinger mv. Det forekommer at være uhen-

sigtsmæssigt, at der er en sådan forskel i mulighederne for tilbagebetaling mellem de ordninger,

der er beløbsgrænser på. Særligt fordi det giver anledning til, at der betales afgift ved fejl. Disse

fejl kan også nogle gange tænkes foranlediget af forkert vejledning fra Skattestyrelsens side. Vi

er i hvert fald bekendt med, at styrelsen fejlagtigt har vejledt om grænserne for indbetaling i for-

hold til hvornår de 5 år begynder ved personer med forskudt indkomstår.

En ligestilling bør dog indføres uden betingelser.

Hvis man derudover indførte, at der kunne ske afgiftsfri tilbagebetaling, hvor indbetalingen grun-

det ”diskvalificerende indbetalinger” var afgiftspligtig, kunne man løse den problemstilling, som

indførelsen af muligheden for at videregive oplysninger. Selvfølgelig under forudsætning af, at

pensionsselskabet mv. vil være indstillet på at tilbagebetale.

Sammenhængen mellem forslaget til § 22 D og § 21 A

Det fremgår af bemærkningerne til forslagets § 6, stk. 1, at adgangen for pensionsinstitutterne til

oplysninger om deres kunders eventuelle diskvalificerende pensionsudbetalinger vil kunne an-

vendes med henblik på overførsel af indbetalinger på aldersopsparing efter den foreslåede § 22

D, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, til ratepension eller livrente, således at afgift på 40 pct. af indbetalin-

2/3

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

gen til aldersopsparing kan undgås. Forslaget medfører dermed, at afgiften ved hjælp af § 22 D

kan undgås.

Efter § 22 D vil en indbetaling, der er sket til en aldersopsparing, men som flyttes til rateordning

betyde, at det overførte beløb anses for indbetalt til rateordningen på indbetalingstidspunktet.

Eksempel:

Indbetaling til aldersopsparing med 10.000 kr. den 1. oktober 2019.

De 10.000 kr. overføres til en rateopsparing efter bestemmelsen i § 22 D den 17.

januar 2020.

Indbetalingen af de 10.000 kr. anses for sket på rateopsparingen den 1. oktober

2019 med 10.000 kr.

Skatteyder har i forvejen indbetalt det maksimale fradragsberettigede beløb på ra-

teopsparingen. Derfor er beløbsgrænsen i § 16 oversteget med 10.000 kr.

Dette må medføre, at skatteyder efter § 21 A kan få udbetalt den del af de samlede indbetalinger

på rateordningen, der overstiger beløbsgrænsen i § 16, eller konkret 10.000 kr. Kan dette bekræf-

tes?

Sproglige bemærkninger:

Under pkt. 2.2.2. står der:

”-

fra en privattegnet aldersopsparing ratepension til en privattegnet ratepension eller pensions-

ordning med løbende udbetalinger,”

Der er vist en sproglig fejl, jf. min understregning. Det understregede

”ratepension”

skal vist udgå.

Supplerende engangssum og aldersforsikring bør ligeledes nævnes i det afsnit, der beskriver

flyttereglerne.

Begge dele gør sig tilsvarende gældende under de særlige bemærkninger.

Venlig hilsen

Jens Jul Jacobsen

Senior Tax Manager

Jura & Skat

+45 8740 5129

+45 3092 1759

[email protected]

3/3

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og økonomi ([email protected]), Anders Nielsen ([email protected]), Niklas Jakob Skovgaard Larsen

([email protected])

Kim Møller Laursen ([email protected])

Fra:

Titel:

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og

skatteforvaltningsloven, j.nr. 2019-6076

Sendt:

22-08-2019 15:28:00

Til:

Lederne har modtaget overnævnte lovforslag i høring. Lederne har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Kim Møller Laursen

Analysechef

Dir. 3283 3382

Mobil 2428 2466

[email protected]

Ledernes Hovedorganisation

Vermlandsgade 65

2300 København S

Tlf. 3283 3283

www.lederne.dk/lho

Fra:

Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>

Sendt:

9. juli 2019 09:20

Til:

[email protected]; [email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected]; Retssikkerhed

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Lederne <[email protected]>;

[email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Cc:

Anders Nielsen <[email protected]>

Emne:

Høringsmateriale til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven,

selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (SKM: 344000)

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende

pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om

omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.) i høring.

Vedhæftet findes:

- Høringsbrev

- Udkast til lovforslag ("Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven")

- Resumé

- Høringsliste

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet

senest torsdag den 22. august 2019.

Høringssvar bedes sendt til [email protected], [email protected] og [email protected] under henvisning til j.nr. 2019-

6076.

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkastet kan rettes til Anders Nielsen, tlf. 72 37 33 28, e-mail

[email protected]

- for så vidt

angår den del, der omhandler pensionsbeskatning, og til Niklas Larsen, tlf. 72 37 33 52, e-mail

[email protected]

- for så vidt

angår den del, der omhandler pensionsafkastbeskatning.

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Med venlig hilsen

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Fuldmægtig

Person og pension

Mobil72373352

[email protected]

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Anders Nielsen ([email protected]), Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected]), Lovgivning og økonomi

([email protected])

Jesper Kiholm Andersen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven,

selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven

Sendt:

15-08-2019 13:52:00

Til Skatteministeriet

Høringssvar til

udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven,

selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger,

smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til

livsforsikringsselskaber m.v., j.nr.- 2019-6076

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det

modtagne forslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Funktionsleder

Skatterevisorforeningen

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: 72389468

Mail:

[email protected]

Mobiltelefon: 20487375

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected], [email protected] og [email protected]

21. august 2019 · cb

Høringssvar vedrørende forslag til ændring af pensionsbeskatningsloven,

pensionsafkastbeskatningsloven mm.

Ældre Sagen kan tilslutte sig de foreslåede ændringer til pensionsbeskatningsloven, der gør

reglerne mere smidige og giver et bedre grundlag for rådgivning. Vi har ikke bemærkninger til de

foreslåede ændringer af de øvrige love.

Vi skal dog bemærke, at de foreslåede ændringer af pensionsbeskatningsloven viser, hvor stor en

kompleksitet der er føjet til skattesystemet ved at søge at løse samspilsproblemet over

skattereglerne frem for at reducere den modregning i de sociale ydelser, der giver anledning til

samspilsproblemet.

Når det er valgt at ”målrette” aldersopsparingen, finder Ældre Sagen, at den foreslåede

udveksling af oplysninger mellem pensionsinstitutter og skattemyndighederne om

”diskvalificerende pensionsudbetalinger” er

en hensigtsmæssig løsning, der sikrer, at flest mulig

kan få gavn af mulighederne for indbetaling til aldersopsparing.

Vi har noteret os, at det fremgår af lovbemærkningerne, at det er hensigten, at borgerne skal have

underretning

–

via skattemappen

–

når der er sendt oplysninger til et pensionsinstitut, selvom

det ikke følger af loven. Ældre Sagen foreslår, at det tilføjes til den foreslåede § 25 b, at borgerne

skal have mulighed for at se, hvis et pensionsinstitut har fået oplysninger om diskvalificerende

udbetalinger, fx i skattemappen.

Herudover savner vi oplysning om, hvordan den enkelte skatteyder kan se

–

og kontrollere - de

oplysninger, som skat har registreret om hver enkelt ”diskvalificerende” udbetaling, hvis der er

indberettet sådanne udbetalinger i den relevante tidsperiode.

Det fremgår af bemærkningerne, at et af formålene med udvekslingen af oplysninger er at sikre,

at skatteyderne udnytter muligheden for indbetaling til aldersopsparing og ikke undlader

indbetaling, fordi de er i tvivl,

om der er sket ”diskvalificerende udbetalinger”. Derfor er det også

vigtigt, at skatteyderne kan se og i givet fald få rettet evt. forkerte oplysninger om de

udbetalinger, der er registreret i CPS, således at forkerte oplysninger ikke afskærer fra

indbetaling på aldersopsparing, hvis der er fejl i de oplysninger, der er indberettet til skat.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt

Dronning Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050