L 19 Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en skattefri seniorpræmie.

(Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri seniorpræmie).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 02-10-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 08-10-2019
Betænkning afgivet 23-10-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-10-2019
3. behandlet, vedtaget 05-11-2019
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Lovforslaget udmønter dele af ”Aftale om ret til seniorpension for nedslidte”, og det foreslås

- at bundfradraget for folkepensionisters indtægt ved personligt arbejde forhøjes fra 100.008 kr. til 122.004 kr. om året

- at aftrapningen lempes for folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning (med tilkendelse før 2003), der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, fra 50 procent af indtægten op til 307.700 kr. til 54 procent af hele indtægten uden loft.

- at det maksimale fradrag på 236.728 kr. i pensionistens indtægtsgrundlag for ikke-pensioneret ægtefælle og samlevers indtægter forhøjes med 13.000 kr. til 249.728 kr. (2019-niveau).

- at den skattefrie seniorpræmie øges fra 30.000 kr. til 42.000 kr.

- at der indføres en ny skattefri seniorpræmie på 25.000 kr. for beskæftigelses, det andet år efter AT folkepensionsalderen er nået.

Desuden foreslås det, at lovforslaget får tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 102 (S, V, DF, RV, EL, KF, ALT, NB og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 9 (SF).