L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 174 Bilag 1
Offentligt

16. april 2020

J.nr. 2019-11703

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, pensions-

beskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

(Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordringer med dataproblemer, foræl-

delse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontingent i arbejdsløshedskasser).

Morten Bødskov

/ Annemette Ottosen

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Ingen bemærkninger.

Ankestyrelsen

Ingen bemærkninger.

ATP

Ingen bemærkninger.

Dansk

Arbejdsgiverforening

Ingen bemærkninger.

Dansk Byggeri

Ingen bemærkninger.

Dansk Industri

Ingen bemærkninger.

Datatilsynet

Datatilsynet bemærker, at det på

baggrund af bemærkningerne til

lovforslaget ikke står klart, om

Skatteministeriet mener, at der er

etableret fælles dataansvar for

Gældsstyrelsen og fordringshave-

ren, og Skatteministeriet ses ikke i

øvrigt at have taget nærmere kon-

kret stilling til spørgsmålet om da-

taansvar. I det omfang der er tale

om fælles dataansvar, kan Datatil-

synet henvise til databeskyttelses-

forordningens artikel 26.

Datatilsynet opfordrer til, at Skat-

teministeriet

–

uanset om lov-

forslaget ikke i sig selv indebærer

en ny behandling af personoplys-

ninger

–

overvejer, om forholdet

til reglerne om databeskyttelse bør

beskrives i lovforslagets bemærk-

ninger.

Der er på baggrund af høringssva-

ret blevet indsat et afsnit i be-

mærkningerne til lovforslaget,

hvori det beskrives, at det er

Gældsstyrelsen, der er dataansvar-

lig for behandlingen af de person-

oplysninger, der indsamles hos de

fordringshavere, som gælden ind-

drives for.

Der er på baggrund af høringssva-

ret blevet indsat et afsnit i be-

mærkningerne til lovforslaget,

hvori lovforslagets forhold til reg-

lerne om databeskyttelse beskrives.

Side 2 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Datatilsynet understreger, at den

dataansvarlige er ansvarlig for, at

behandling af personoplysninger

sker under iagttagelse af reglerne i

databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven. Datatilsynet

har noteret sig, at der er peget på

artikel 5, stk. 1, litra c. Datatilsynet

henleder i den forbindelse ministe-

riets opmærksomhed på forord-

ningens artikel 5, stk. 1, litra d,

samt artikel 16 og 17.

Datatilsynet forudsætter, at be-

handlingen af personoplysninger

finder sted i overensstemmelse

med de databeskyttelsesretlige reg-

ler.

Datatilsynet bemærker, at det føl-

ger af databeskyttelseslovens § 28,

at der skal indhentes en udtalelse

fra Datatilsynet ved udarbejdelse

af lovforslag, bekendtgørelser, cir-

kulærer eller lignende retsforskrif-

ter, der har betydning for beskyt-

telsen af privatlivet i forbindelse

med behandling af personoplys-

ninger.

Der er på baggrund af høringssva-

ret blevet indsat et afsnit i be-

mærkningerne til lovforslaget,

hvori lovforslagets forhold til reg-

lerne om databeskyttelse beskrives.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Det er en del af Skatteministeriets

lovproces at indhente udtalelse fra

Datatilsynet, der således altid er

blandt høringsparterne.

Den Danske Dommer-

forening

Dommerforeningen bemærker, at

forslagene i høj grad ses begrundet

i et ønske om konvertering, om

øget automatisering samt om mu-

lighed for systemunderstøttelse,

hvilket som påpeget af bl.a.

DJØFs TechDK Kommission og

af cand.jur. Emilie Loiborg i Uge-

skrift for Retsvæsen, litterær afde-

ling B, 2020, side 64, kan indebære

forskellige problemstillinger for et

demokratisk samfund, og som der-

for bør overvejes ganske nøje af

Der er tale om en helt særlig situa-

tion, hvor der er tvivl om datakva-

liteten og/eller retskraften for

mange millioner fordringer under

inddrivelse. Gældsstyrelsen har en

særdeles stor og administrativt

tung opgave med at gennemgå

disse fordringer og tage stilling til,

hvorvidt disse er retskraftige og

inddrivelsesparate, for at undgå

utilsigtet forældelse. Det er derfor

vigtigt at gennemføre særlige lov-

givningsmæssige tiltag for at give

Side 3 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovgivningsmagten. Dommerfor-

eningen ser ikke, at der i forslaget

er foretaget en sådan overordnet

overvejelse af, om forslagene er

ønskelige eller hensigtsmæssige ud

fra disse mere overordnede sam-

fundsmæssige værdier og hensyn.

Gældsstyrelsen de nødvendige

rammer for at kunne varetage

denne opgave. Der er ved udform-

ningen af lovforslaget foretaget en

nøje vurdering af på den ene side

hensynet til at muliggøre en effek-

tiv it-understøttelse og på den an-

den side hensynet til borgernes

retssikkerhed. Det er vurderingen,

at lovforslaget er udtryk for en ri-

melig balance mellem disse hen-

syn.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, har opryd-

ningsarbejdet i det gamle inddri-

velsessystem DMI vist sig at være

forbundet med betydelige vanske-

ligheder, hvorfor det foreslås at

udskyde forældelsen af fordringer

under inddrivelse med yderligere 3

år.

Skyldnerne stilles med lovforslaget

omtrent, som om forældelsen af

fordringer, der er under inddri-

velse den 19. november 2015 eller

senere, på sædvanlig vis havde væ-

ret afbrudt den 20. november

2021, f.eks. ved underretning om

iværksættelse af lønindeholdelse el-

ler gennemførelse af udlægsforret-

ning.

Samtidig ville det

–

hvis forældel-

sen ikke udskydes i denne ekstra-

ordinære situation

–

være de bor-

gere, der betaler deres gæld til det

offentlige, der skulle betale for

dem, hvis gæld utilsigtet ville for-

ældes.

Det er således vurderingen, at der

ved udformningen af forslaget er

Dommerforeningen konstaterer, at

det f.eks. foreslås at forlænge for-

ældelsesudskydelsen for gæld un-

der inddrivelse og paralleldriftspe-

rioden, da oprydningsarbejdet har

vist sig betydeligt vanskeligere og

mere tidskrævende end forudsat.

Dommerforeningen bemærker

hertil, at forældelsesfrister vareta-

ger et retssikkerhedsmæssigt hen-

syn til borgere og virksomheder.

Man skal ikke mødes med meget

gamle krav, hvis rigtighed kan være

vanskelig at modbevise, når lang

tid er gået, ligesom sådanne krav

kan være ødelæggende for en øko-

nomi, der har indrettet sig efter, at

mulige krav er forældet efter sæd-

vanlige regler.

Side 4 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fundet en rimelig balance mellem

på den ene side hensynet til, at ud-

skydelsen af forældelsen skal være

så kort som muligt, og på den an-

den side hensynet til, at der ikke

som følge af den manglende sy-

stemunderstøttelse indtræder yder-

ligere utilsigtet forældelse.

Til den del af forslaget, der inde-

bærer, at der indføres en tidsmæs-

sig begrænsning af skyldnerens

mulighed for at fremsætte en for-

ældelsesindsigelse, skal Dommer-

foreningen bemærke, at en foræl-

delsesindsigelse kan være korrekt,

også selv om den fremsættes sent.

En regel med det foreslåede ind-

hold vil modvirke det grundlæg-

gende forvaltningsretlige princip,

som udspringer af legalitetsprin-

cippet, og hvorefter forvaltningen

skal træffe materielt rigtige afgørel-

ser. Dertil kommer, at denne del af

forslaget også berører retssikkerhe-

den for skyldnerne.

Med lovforslaget fortabes skyldne-

rens forældelsesindsigelser ikke.

Det foreslås således alene at ind-

føre en nødvendig tidsmæssig be-

grænsning af skyldnerens mulighed

for at fremsætte en evt. forældel-

sesindsigelse. Den foreslåede regel

vil alene have fremadrettet virk-

ning, idet den kun vil få betydning

for inddrivelsesskridt foretaget ef-

ter lovens ikrafttrædelse.

Som nævnt i bemærkningerne til

lovforslaget kan gæld til det offent-

lige være under inddrivelse i en

mangeårig periode. Det er derfor,

medmindre det er aktuelt at af-

skrive gælden, typisk nødvendigt at

foretage flere forældelsesafbry-

dende skridt

–

f.eks. udlæg, mod-

regning, lønindeholdelse eller afgø-

relse om, at lønindeholdelse ikke

kan ske

–

for at undgå, at fordrin-

gen forældes. Det indebærer, at

fordringshavere og Gældsstyrelsen

i dag bruger uforholdsmæssigt

mange ressourcer på at afdække

meget gamle forældelsesafbry-

dende skridt, der er f.eks. 10-20 år

gamle, og som typisk er sværere at

dokumentere end nyere forældel-

sesafbrydelser. Derudover indebæ-

rer det, at fordringer, der reelt er

Side 5 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

retskraftige, må afskrives, hvis do-

kumentationen for bare én foræl-

delsesafbrydelse er gået tabt.

Det er vigtigt at understrege, at

Gældsstyrelsen kun inddriver for-

dringer, der er gennemgået i for-

hold til deres retskraft. Hvis gen-

nemgangen viser, at forældelsesfri-

sten er udløbet, afskrives fordrin-

gen, og den forsøges ikke inddre-

vet. Det er således ikke tanken

med den foreslåede regel, at skyld-

nere skal miste reelle forældelses-

indsigelser. Formålet med den fo-

reslåede regel er derimod at sikre,

at der ikke igen opstår en situation

som den nuværende, hvor det bli-

ver nødvendigt at bruge samfun-

dets ressourcer på at dokumentere

meget gamle forældelsesafbry-

dende skridt for et stort antal for-

dringer, og hvor det bliver nød-

vendigt, at fordringer, der reelt er

retskraftige, må afskrives som for-

ældede.

Det er vurderingen, at der ved

fastsættelsen af denne frist er fun-

det en rimelig balance mellem på

den ene side det samfundsmæssige

hensyn til ikke at bruge uforholds-

mæssige ressourcer på at skulle do-

kumentere meget gamle forældel-

sesafbrydelser og på den anden

side retssikkerhedsmæssige hensyn

til skyldnerne.

Foreningen bemærker, at der ses

foreslået regler, hvorefter der kan

ske sammenblanding af hoved-

krav, gebyrer og renter, hvilket

Det er vigtigt at bemærke, at den

foreslåede regel ikke giver for-

dringshaveren mulighed for at

overdrage krav uden særskilt angi-

velse af hovedstol, renter og geby-

rer. Fordringshaveren vil fortsat

Side 6 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

også kan få utilsigtede afledte kon-

sekvenser, der er retssikkerheds-

mæssigt betænkelige.

skulle overdrage sine gældsposter

med alle oplysninger, som er nød-

vendige for inddrivelsen, herunder

oplysninger om fordringens stiftel-

sestidspunkt, forfaldstidspunkt,

sidste rettidige betalingstidspunkt,

hovedstol, renter m.v.

Den foreslåede regel tager alene

sigte på, at der ikke beregnes ind-

drivelsesrenter, hvis fordringshave-

ren har overdraget gæld uden sær-

skilt angivelse af hovedstol og ren-

ter. Reglen er således til fordel for

skyldneren.

Dommerfuldmægtigfor-

eningen

Foreningen finder det betænkeligt,

at en så betydningsfuld indsigelse

som en fordrings forældelse bort-

falder, alene på grund af at der

ikke er klaget over tidligere fristaf-

brydende skridt. Der vil være tale

om en betydelig indskrænkning i

fogedrettens prøvelseskompe-

tence, som gennemføres af rent

administrative hensyn til Gældssty-

relsen.

Foreningen bemærker, at den fore-

slåede bestemmelses kriterium for,

hvornår en indsigelse om foræl-

delse bortfalder

–

skyldnerens an-

bringende om, hvornår forældelse

er indtrådt

–

fremstår uhensigts-

mæssig. Der synes ikke at være no-

get til hinder for, at en skyldner

gør gældende, at forældelse er ind-

trådt i perioden fra det forudgå-

ende forældelsesafbrydende skridt

og til det, der nu giver anledning til

klagen, selv om skyldneren reelt

mener, at forældelse er indtrådt al-

lerede forud for det forudgående

Der henvises til kommentaren til

Den Danske Dommerforening.

Som nævnt i kommentaren til Den

Danske Dommerforening inddri-

ver Gældsstyrelsen kun fordringer,

der er gennemgået i forhold til de-

res retskraft. Hvis gennemgangen

viser, at forældelsesfristen er udlø-

bet, afskrives fordringen, og den

forsøges ikke inddrevet. Det er så-

ledes ikke tanken med den foreslå-

ede regel, at skyldnere skal miste

reelle forældelsesindsigelser. For-

målet med den foreslåede regel er

derimod at sikre, at der ikke igen

opstår en situation som den nuvæ-

rende, hvor det bliver nødvendigt

Side 7 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

inddrivelsesskridt. På den måde

bliver skyldneren styrende for fo-

gedrettens kompetence til at be-

handle indsigelsen. I forlængelse

heraf vil det være hensigtsmæssigt,

hvis der i bemærkningerne til lov-

forslaget gøres betragtninger om,

hvordan fogedretten skal forholde

sig for det tilfælde, at skyldneren

gør gældende, at forældelse er ind-

trådt i mellemperioden, men hvor

fogedretten vurderer, at der er ind-

trådt forældelse forud for det for-

udgående inddrivelsesskridt.

at bruge uforholdsmæssigt mange

ressourcer på at dokumentere me-

get gamle forældelsesafbrydende

skridt for et stort antal fordringer,

og hvor fordringer, der reelt er

retskraftige, må afskrives som for-

ældede. Det nævnte tilfælde for-

ventes derfor ikke at forekomme i

praksis.

Hvis det nævnte tilfælde imidlertid

skulle forekomme, ændrer lov-

forslaget ikke på reglerne om,

hvordan fogedretten skal forstå

skyldnerens indsigelse. I det

nævnte tilfælde vil det derfor bero

på fogedrettens vurdering, hvor-

vidt skyldnerens indsigelse skal

forstås således, at der henvises til

førstnævnte forældelsesindsigelse

(vedrørende perioden mellem det

forudgående og det nye forældel-

sesafbrydende skridt), der ikke vil

være bortfaldet som følge af den

foreslåede regel, eller sidstnævnte

forældelsesindsigelse (vedrørende

perioden forud for det forudgå-

ende forældelsesafbrydende

skridt), der vil være bortfaldet som

følge af den foreslåede regel, med-

mindre der efter en konkret vurde-

ring kan bortses fra fristen, jf. ne-

denfor.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, vil skyldne-

ren i forbindelse med en afgørelse

efter § 18 a, stk. 8, i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige få

skriftlig vejledning om den foreslå-

ede regel.

Efter foreningens opfattelse kan

forslaget risikere at føre til uhen-

sigtsmæssige resultater, f.eks. i til-

fælde, hvor der træffes afgørelse

om at stille inddrivelsen i bero,

fordi skyldneren er uden betalings-

evne. En sådan afgørelse har frist-

afbrydende virkning, jf. f.eks. lov

om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige, § 18 a, stk. 8, men for en

Side 8 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skyldner er det ikke nødvendigvis

oplagt, at selv om der ikke iværk-

sættes egentlig inddrivelse, så mi-

ster skyldneren muligheden for se-

nere at fremsætte en indsigelse om

forældelse, hvis der ikke klages

over afgørelsen.

Foreningen bemærker, at efter den

foreslåede bestemmelse har foged-

retten ikke mulighed for at dispen-

sere for virkningen af den foreslå-

ede bestemmelse i tilfælde, hvor

særlige omstændigheder måtte for-

klare, hvorfor der ikke er klaget

over et tidligere forældelsesafbry-

dende skridt. De gældende dispen-

sationsmuligheder for overskri-

delse af de almindelige frister for

at klage over udlæg m.v. er ikke eg-

nede til et undgå uhensigtsmæssige

resultater, idet det forudgående

inddrivelsesskridt typisk vil være

foretaget flere år tidligere.

Som det fremgår af lovforslaget,

vil der i tilfælde af særlige omstæn-

digheder, f.eks. hospitalsindlæg-

gelse eller lignende, være mulighed

for at dispensere for en overskri-

delse af klage-/indsigelsesfristen.

Som hovedregel vil klage-/indsi-

gelsesfristen være 3 måneder med

en tidsubestemt mulighed for at

dispensere. I de tilfælde, hvor ind-

sigelsen behandles af fogedretten

(dvs. ved pantefogedudlæg og ind-

sigelser vedrørende enkelte for-

dringstyper), er indsigelsesfristen

dog 4 uger med mulighed for at di-

spensere i indtil 1 år.

Der henvises til kommentaren til

Den Danske Dommerforening.

Foreningen er opmærksom på, at

Gældsstyrelsen ved tvivl om for-

dringens retskraft skal afklare

denne tvivl, før fordringen forsø-

ges inddrevet. Den administrative

lettelse, ved at Gældsstyrelsen over

for fogedretten ikke skal redegøre

for grundlaget for myndighedens

konklusion om retskraft, fremstår

derfor begrænset. Dette navnlig set

i forhold til tabet af den legitimitet,

der ligger i, at fogedretten som en

uvildig instans efterprøver inddri-

velsesmyndighedens konklusion.

Foreningen kan i øvrigt tilslutte sig

Dommerforeningens høringssvar.

Side 9 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Domstolsstyrelsen (Ve-

stre Landsret, Østre

Landsret og Sø- og Han-

delsretten)

Ingen bemærkninger.

Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regu-

lering

Område for Bedre Regulering

(OBR) vurderer, at lovforslaget

ikke medfører administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Vedrørende principper for agil er-

hvervsrettet regulering henviser

OBR til præhøringssvaret, hvori

OBR angav ikke at have bemærk-

ninger til Skatteministeriets vurde-

ring af, at principperne for agil er-

hvervsrettet regulering ikke er rele-

vante for de konkrete ændringer i

lovforslaget.

FDM

Ingen bemærkninger.

Fagbevægelsens

Hovedorganisation

Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion (FH) støtter indførelse af fra-

dragsret for seniormedlemskontin-

genter til arbejdsløshedskasser.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne, vil indførelsen af en sådan

fradragsret understøtte folkepensi-

onisters lyst til og mulighed for

fortsat at være medlemmer af ar-

bejdsløshedskasser, som kan til-

byde hjælp til jobsøgning m.v. og

dermed yde støtte til at blive eller

komme tilbage på arbejdsmarke-

det.

FH vil i øvrigt opfordre regeringen

til at følge op på anbefalingerne fra

Side 10 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Seniortænketanken for et længere

og godt seniorarbejdsliv, som kom

med en række anbefalinger til,

hvordan ledige seniorer kan

komme lige så hurtigt tilbage i job

som andre ledige.

FH har ikke bemærkninger til lov-

forslagets øvrige elementer.

FSR

–

danske revisorer

Tilpasning af lovgivning af hensyn til

inddrivelsessystem

FSR anerkender vigtigheden af at

få opkrævet så stor en del af de

udestående fordringer hos borgere

og virksomheder som overhovedet

muligt, men understreger, at dette

skal ske under skyldig hensyntagen

til overholdelse af gældende regler

og ikke må ske på bekostning af

retssikkerheden. FSR henviser i

den forbindelse til sit høringssvar

af 9. marts 2018 til et tidligere for-

slag, hvori FSR udtrykte store rets-

sikkerhedsmæssige betænkelighe-

der i forhold til forsøget på en lov-

mæssig tilpasning til et inddrivel-

sessystem, der tilsyneladende fort-

sat indeholder flere fejl og mang-

ler, som fortsat ikke er løst. FSR

bemærker i den forbindelse, at det

er højst betænkeligt, at der fortsat

sker en lovmæssig tilpasning til it-

systemets formåenhed og ikke om-

vendt en tilpasning af it-systemet

til den lovgivning, som ønskes på

området.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, har regerin-

gen og partierne bag ”Aftale om

styrkelse af den offentlige gældsind-

drivelse” fra 8. juni 2017 besluttet

at skabe det nødvendige grundlag

for at få inddrivelsen på fode igen

efter suspenderingen af det fejlbe-

hæftede it-system EFI/DMI. Afta-

len er indgået på baggrund af en

vurdering af, hvad der skal til for at

få et it-system til inddrivelsen til at

virke.

Et af de forhold, der er peget på, er

netop nødvendigheden af en for-

enkling af reglerne på inddrivelses-

området. For at sikre, at et nyt ind-

drivelsessystem virker, er det derfor

nødvendigt at gøre reglerne mere

”it-venlige” og dermed mere admi-

nistrerbare. Dette sker selvfølgelig

efter nøje vurdering af retssikker-

hedsmæssige hensyn. Det er vurde-

ringen, at der med lovforslaget er

fundet en passende balance mellem

på den ene side hensynene til sy-

stemunderstøttelsen og på den an-

den side de retssikkerhedsmæssige

hensyn til skyldnerne.

Side 11 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forslagene om at kunne behandle renter

og gebyrer som selvstændige hovedkrav

FSR bemærker, at det fremsendte

udkast til lovforslag umiddelbart

synes at indikere, at der fortsat er

en række uløste fejl og mangler,

der tilsyneladende ikke kan løses af

det nye system. Der henvises til, at

inddrivelsessystemet f.eks. ikke

kan håndtere fordringer i tre ni-

veauer, jf. også bemærkningerne i

FSR’s

høringssvar af 9. marts 2018

om den retssikkerhedsmæssige be-

tænkelighed ved at give accessori-

ske krav status som hovedkrav

med selvstændig forældelse. FSR

ser derfor med stor bekymring på

udviklingen for gældsinddrivelsen

og henviser til, at erfaringerne fra

kontakten til Gældsstyrelsen tyder

på fortsatte store udfordringer

med hensyn til registreringer af

fordringer og deres oprindelse og

efterlader en stor retssikkerheds-

mæssig usikkerhed for borgerne.

FSR henviser i den forbindelse til,

at erfaringer fra henvendelser til

Gældsstyrelsen viser, at borgerne

og virksomhederne meget sjældent

kan få klar besked om gældens op-

rindelse eller status. FSR synes

ikke, at disse problemer løses ved

det fremsendte udkast til de fore-

slåede ændringer til lov om inddri-

velse af gæld til offentlige.

FSR anser derudover

–

under hen-

visning til FSR’s

høringssvar af 9.

marts 2018 til et tidligere lov-

forslag

–

de foreslåede bestemmel-

ser

om ”3 niveauer” og ”opsplit-

ning af hoved-

og underkrav”

som

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, er formålet

med lovforslaget bl.a. at sikre, at

flest mulige fordringer kan konver-

teres til PSRM med henblik på

mere effektiv inddrivelse. Som

nævnt ovenfor forudsætter dette,

at inddrivelseslovgivningen tilpas-

ses PSRM’s funktionaliteter. Som

det nævnes i FSR’s høringssvar til

lovforslaget, har én af disse tilpas-

ninger til formål at sikre, at der

ikke opstår fordringer i ”tre ni-

veauer”. Denne tilpasning vil med-

føre, at gebyrer i visse tilfælde vil

kunne blive overdraget uden op-

lyst relation til hovedkrav. Som det

fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, vil skyldnere i sådanne

tilfælde ved henvendelse til for-

dringshaveren fortsat kunne få op-

lyst, hvilket hovedkrav gebyret er

relateret til.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, er forslaget

om ”opsplitning af hoved-

og un-

derkrav”

–

ligesom forslaget om

”3 niveauer, jf. kommentaren

ovenfor

–

nødvendigt, for at flest

mulige fordringer kan konverteres

Side 12 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

retssikkerhedsmæssigt problemati-

ske, da det foreslås at give accesso-

riske krav status som hovedkrav

med selvstændig forældelse. FSR

bemærker, at dette i sig selv giver

en problematisk behandling, da

renter pr. definition er accessori-

ske, også selv om de tilskrives efter

et saldoprincip.

Det er FSR’s

op-

fattelse, at det vil medføre øget

kompleksitet i opgørelserne at give

accessoriske krav selvstændige for-

ældelsesregler, og at det kan med-

føre situationer, hvor hovedkravet

er forældet, men at renter og geby-

rer opkræves særskilt. FSR mener,

at dette er et skridt i den forkerte

retning med hensyn til at opnå et

system, der kan administreres og

forklares af forvaltningen, så bor-

gerne og virksomhederne opnår

tryghed for en korrekt behandling

ved inddrivelse af fordringer.

til PSRM med henblik på effektiv

inddrivelse. Det blev således i no-

vember 2019 estimeret, at ikke-

konverteringsparate renter og ge-

byrer er medvirkende til, at der

ikke kan ske konvertering af ca.

600.000 fordringer vedrørende

personskatter (samlet kursværdi på

ca. 2,8 mia. kr.), ca. 400.000 for-

dringer vedrørende studielån og

for meget udbetalt studiestøtte

(samlet kursværdi på ca. 1,6 mia.

kr.) og ca. 100.000 fordringer ved-

rørende kontrolafgifter fra DSB

(samlet kursværdi på ca. 63 mio.

kr.).

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, vil renter og

gebyrer, der behandles som selv-

stændige hovedkrav, ikke længere

forældes, hvis hovedfordringen

forældes, men alene hvis renten el-

ler gebyrets egen forældelsesfrist

udløber. Skyldneren risikerer her-

ved at blive stillet dårligere ift. for-

ældelse. Til gengæld vil skyldneren

ved indbetalinger som udgangs-

punkt få afdraget på hovedkravet

(rentebærende) før hovedstolens

renter (ikke rentebærende). Her-

ved stilles skyldner bedre ift. for-

rentning end efter gældende regler,

hvorefter indbetalinger anvendes

til først at dække renterne.

Forslaget om afskæring af forældelsesind-

sigelser

FSR oplyser, at der efter

FSR’s

er-

faringer på nuværende tidspunkt

ofte er store vanskeligheder for

Gældsstyrelsen med at kunne do-

kumentere, at der er foretaget for-

ældelsesafbrydende skridt. Så vidt

Der henvises til kommentarerne til

Den Danske Dommerforening og

Dommerfuldmægtigforeningen.

Side 13 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR er orienteret, skyldes det bl.a.,

at hver enkelt fordring behandles

manuelt uden sammenhæng med

øvrige fordringer, som det offent-

lige har hos den samme borger el-

ler virksomhed. FSR mener derfor,

at det forekommer betænkeligt, at

borgerne og virksomhederne af-

skæres fra at gøre forældelse gæl-

dende på et senere tidspunkt end

ved det første forældelsesafbry-

dende skridt, idet der baseret på de

nuværende erfaringer ofte kan

være uenighed om, hvorvidt et for-

ældelsesafbrydende skridt overho-

vedet er taget. FSR mener derfor,

at det ikke er rimeligt at vælte

denne usikkerhed over på bor-

gerne og virksomhederne, da det

kan medføre, at der sker inddri-

velse af fordringer, der er foræl-

dede. FSR mener således, at det er

vigtigt, at der i den forbindelse

ikke bliver gået på kompromis

med grundlæggende retsprincip-

per, uanset hvor urimeligt dette

kan synes ud fra et samfundsmæs-

sigt synspunkt, og uanset at det of-

fentlige skal have mulighed for at

opkræve udestående fordringer.

Forslaget om yderligere udskydelse af for-

ældelsen af fordringer under inddrivelse

KL kan se nødvendigheden i at

forlænge forældelsesudskydelsen

med 3 år, så krav under inddrivelse

tidligst forældes i 2024, for at

undgå utilsigtet forældelse af for-

dringer under inddrivelse, alt

imens arbejdet med at retskraft-

vurdere

de såkaldte ”grå fordrin-

ger” pågår.

Side 14 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forslaget om forlængelse af paralleldrifts-

perioden

Baseret på de aktuelle erfaringer

med onboarding af tre kommuners

parkeringsafgifter til PSRM og det

igangværende arbejde med rets-

kraftvurdering af krav i DMI kan

KL se nødvendigheden i at for-

længe paralleldriftsperioden med 3

år, således at perioden udstrækkes

til at vare til og med den 31. de-

cember 2024. Det er samtidig po-

sitivt, at Skatteministeriet forventer

at retskraftvurdere 14,3 mio. for-

dringer i perioden.

Forslaget om at lempe kravene om sæd-

vanlig rykkerprocedure og underretning

ved overdragelse til inddrivelse

KL er enig i forslagene vedrørende

rykkerprocedure og skriftlig under-

retning før oversendelse til inddri-

velse. Samtidig finder KL, at det er

en god idé at lempe på kravene for

gyldig oversendelse af krav til ind-

drivelse.

KL er dog fortsat af den opfat-

telse, at fordringshaverne bør følge

principperne om god forvaltnings-

skik, så borgerne så vidt muligt er

orienteret, før kravene sendes til

inddrivelse. På samme måde som

principperne om god forvaltnings-

skik anvendes i dag forud for

modregning i udbetalinger fra det

offentlige.

I forhold til de tre konkrete løs-

ningsmodeller anser KL helt over-

ordnet dem for at være en pragma-

tisk måde at håndtere den aktuelle

usikkerhed, om fordringshaver har

rykket eller underrettet skyldner

Som det fremgår af lovforslaget,

skal fordringshaveren fortsat så

vidt muligt gennemføre sædvanlig

rykkerprocedure og underrette

skyldneren om overdragelsen til

inddrivelse.

Side 15 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

før oversendelsen til Gældsstyrel-

sen.

Forslaget om afskæring af forældelsesind-

sigelser

KL tilslutter sig Skatteministeriets

forslag om, at skyldner skal frem-

komme med indsigelser om foræl-

delse i umiddelbar forlængelse af

det første forældelsesafbrydende

skridt, der foretages af Gældssty-

relsen som led i sin inddrivelse.

Som det er i dag, bruger fordrings-

haver og Gældsstyrelsen som følge

af skyldners indsigelse i enkeltsager

uforholdsmæssigt mange ressour-

cer på at afdække forældelsesafbry-

dende skridt mere end 20 år til-

bage i tid.

Forslaget om opsplitning af hoved- og un-

derfordringer

KL har i udgangspunktet forstå-

else for, at usikkerhed omkring da-

takvaliteten for underfordringer i

form af gebyrer og renter ikke skal

forhindre en konvertering af ho-

vedkravet til PSRM og dermed

muligheden for en mere effektiv

inddrivelse.

KL finder dog, at ændringerne

sker på bekostning af gennemsig-

tigheden for borgerne, når oplys-

ningerne om borgerens gæld op-

hører med at være transparente.

Det fremstår uklart, hvordan det

systemmæssige setup bliver mel-

lem DMI/PSRM og kommuner-

nes debitorsystemer, når hoved-

krav adskilles fra gebyrer og renter

i inddrivelsesfasen og samtidig skal

forblive samlet som et hovedkrav

med tilhørende underfordringer i

Som det fremgår af lovforslaget, er

det udgangspunktet, at fordrings-

haverne fortsat skal oplyse om et

gebyrs relation til et hovedkrav.

Med den foreslåede bestemmelse

kan Gældsstyrelsen dog bestemme,

at en fordringshaver fremadrettet

skal overdrage gebyrer til inddri-

velse uden oplysning om, hvilket

hovedkrav gebyret vedrører. En

sådan bestemmelse kan være nød-

vendig, hvis fordringshaveren øn-

sker at kunne overdrage renter af

Side 16 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommunernes debitorsystemer.

KL finder derfor, at der er brug

for afklaring af, i hvor høj grad

dette fordrer omkostninger til ud-

vikling af de kommunale debitor-

systemer.

gebyret til inddrivelse. Dette vil

blive afdækket i dialog med for-

dringshaverne, herunder i forbin-

delse med onboarding-forløbene

til det nye inddrivelsessystem.

Endvidere giver reglen om at op-

splitte hovedfordring og tilknyt-

tede gebyrer og renter Gældsstyrel-

sen mulighed for

–

men ikke en

pligt til

–

at foretage en sådan op-

splitning, når de pågældende renter

og gebyrer er ramt af datafejl eller

tvivl om retskraften. En sådan op-

splitning kan ske i forbindelse med

en konvertering fra det gamle ind-

drivelsessystem og kan give

Gældsstyrelsen mulighed for at

flytte hovedkrav, der ikke selv er

ramt af datafejl eller tvivl om rets-

kraft, til det nye inddrivelsessy-

stem. Den foreslåede bestemmelse

forventes dog alene at blive an-

vendt, hvor det er muligt og hen-

sigtsmæssigt, herunder under hen-

syntagen til, om dette vil kunne sy-

stemunderstøttes af fordringshave-

ren. Såfremt bestemmelserne tæn-

kes anvendt for kommunale for-

dringer, vil Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen derfor indgå i dialog

med KL herom med henblik på at

finde en hensigtsmæssig løsning.

For så vidt angår såkaldte nulkrav

(hovedkrav), hvor gebyr og renter

står tilbage, vil håndtering af disse

blive overvejet nærmere i forbin-

delse med oprydningsarbejdet i

DMI-systemet.

I forhold til udskiftning af debitor-

systemer og de udfordringer, det

kan medføre for relationen til nul-

fordringer, vil Udviklings- og For-

enklingsstyrelsen ligeledes indgå i

Side 17 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en dialog med KL med henblik på

at finde hensigtsmæssige løsninger

til de pågældende udfordringer

vedrørende relationer, som ikke

kan opretholdes i forbindelse med

udskiftning af debitorsystemerne.

Forslaget om anvendelse af modtagelses-

datoer

KL betragter forslaget som en

pragmatisk måde at løse udfordrin-

gen på, så flere krav kan konverte-

res fra DMI til PSRM, da det af

lovforslaget fremgår, at ændringen

ikke har nogen reel skadevirkning i

forhold til skyldner, da de mest

byrdefulde krav som f.eks. bøder

med forvandlingsstraf fortsat vil

blive dækket først.

Forslaget om lempelse af krav til stam-

datoer

KL anser som udgangspunkt for-

slaget som en pragmatisk måde at

løse de konkrete udfordringer på.

Der er dog i forslaget to områder,

som bekymrer KL:

1) Det fremgår ikke tydeligt, om

lempelsen af krav til stamdatoer

har indvirkninger på det forudgå-

ende forslag vedrørende modtagel-

sesdatoer for krav modtaget til

inddrivelse før 1. september 2013

–

om de er i modstrid med hinan-

den.

Som det fremgår af lovforslaget,

foreslås det for fordringer, der før

den 1. september 2013 er overdra-

get til inddrivelse hos Gældsstyrel-

sen, at den i inddrivelsessystemet

registrerede modtagelsesdato læg-

ges til grund ved anvendelse af

dækningsrækkefølgereglen i § 4,

stk. 2, 5. pkt., i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige. Den fore-

slåede bestemmelse gælder udeluk-

kende for et begrænset antal ældre

fordringer.

Side 18 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Herudover foreslås regler om

Gældsstyrelsens anvendelse af

stamdatoer, dvs. stiftelsesdato, pe-

riode for stiftelse, forfaldsdato og

sidste rettidige betalingsdato. De

foreslåede regler vedrører dermed

ikke den samme type af datooplys-

ninger og er således ikke i mod-

strid med de ovenfor nævnte fore-

slåede regler om anvendelse af

modtagelsesdatoer for en gruppe

ældre fordringer.

2) Hvordan sikres en fortsat over-

ensstemmelse mellem kommuner-

nes debitorsystemer og

DMI/PSRM?

Ved overdragelsen af fordringer til

Gældsstyrelsen skal fordringshave-

ren medsende en række oplysnin-

ger, herunder stamdatooplysnin-

ger.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, er det imid-

lertid konstateret, at en række for-

dringspopulationer i det gamle

inddrivelsessystem, DMI, er regi-

streret med stamdatoer, som ikke

umiddelbart svarer til stamdatofel-

ternes betegnelse.

De foreslåede bestemmelser har til

formål at sikre, at Gældsstyrelsen

kan lægge de registrerede datoer til

grund, når der ikke herved er ri-

siko for uberettiget inddrivelse.

Hvis Gældsstyrelsen imidlertid har

mistanke om, at en registreret da-

tooplysning medfører risiko for

uberettiget modregning, kan

Gældsstyrelsen i stedet anvende en

senere dato eller ændre den regi-

strerede dato til en senere dato.

Såfremt bestemmelserne tænkes

anvendt for kommunale fordrin-

Side 19 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ger, vil Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen indgå i dialog med

KL herom med henblik på at sikre,

at en sådan løsning kan håndteres.

Det bemærkes, at Gældsstyrelsen

fortsat vil kunne stille krav om, at

fordringshaverne skal levere kor-

rekte datooplysninger.

Udvidelse af hjemmel til at undlade at

beregne inddrivelsesrenter af sammenlagte

fordringer under inddrivelse hos Gælds-

styrelsen

KL har forståelse for lovforslaget,

hvorefter skatteministeren bemyn-

diges til at undlade at forrente hele

fordringspopulationer, hvor der er

mistanke om sammenblandede

fordringer for krav under inddri-

velse i EFI/DMI i perioden fra 1.

september 2013 og frem til lovens

ikrafttræden.

I forhold til den fremtidige brug af

PSRM er KL enig i, at kvalitetssik-

ringen i oprettelsen af krav sker i

forbindelse med såvel forretnings-

onboarding af et givent forret-

ningsområde som i forbindelse

med den tekniske onboarding.

Det bemærkes, at den foreslåede

bestemmelse også skal finde an-

vendelse efter lovens ikrafttræ-

delse.

SMVdanmark

Ingen bemærkninger.

Ældre Sagen

Ældre Sagen ser med stor tilfreds-

hed på, at det foreslås at ændre

pensionsbeskatningsloven, så kon-

tingent for seniormedlemskab af

en A-kasse bliver fradragsberetti-

get.

Side 20 af 21

L 174 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen har ikke bemærknin-

ger til de foreslåede ændringer

vedrørende gældsinddrivelse.

Side 21 af 21