Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt
2084428_0001.png
Nuuk 22. marts 2019
FM2019/206
Hans Enoksen, Partii Naleraq
Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af
forklaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af
Retten i Grønland m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Vi vil hermed komme med vores udtalelse til det fremsatte forslag om lovændring af retsplejeloven.
Vi vil fra Partii Naleraq hermed tilkendegive, at vi støtter forebyggelse mod kriminalitet og at vi
gerne ser at rammerne for behandling af voldsramte og den som håndhæver loven skal være bedst
mulige. Derfor støtter vi forslaget om lovændring.
Vi vil derfor benytte anledningen til at opfordre Naalakkersuisoq for justitsområdet om at
iværksætte tiltag om forebyggende arbejde i tæt samarbejde med den danske regering, for således at
sikre at vi alle kan færdes i trygge rammer.
Trods de gode foranstaltninger, er der stadig bygder, der ikke har kommunefogeder ansat, og der er
derudover mangel på arresthuse. Vi vil derfor venligst opfordre Naalakkersuisoq for justitsområdet
om at rette henvendelse til de ansvarlige, som er den danske regering om at tage foranstaltninger for
at rette op om problemet, da problemet er noget som alle ved foreligger, men at det er nødvendigt at
rette op på det da det er nødvendigt med at bygdebeboerne også får det nødvendige retsbeskyttelse.
Vi støtter forslaget om at der gives mulighed for lydoptagelse i retten fordi, da det er hensigten at
der skabes bedre forudsætninger for ledelsen og retsmøders forløb, og der sker en lettelse af
processen og arbejdet.
Vi vil ligeledes tilkende vores støtte til at der indføres mere tidssvarende regler for at udtage dna
prøver fra sigtede personer med henblik på senere identifikation for at forbedre politiets
efterforskningsmuligheder. Vores vurdering er at det ikke kan accepteres at der er begrænsninger i
efterforskningsmulighederne, når der er begået kriminelle handlinger for børn, og vis er helst at
kriminalitet af den art løses hurtigst muligt. Vi kan ikke acceptere at sådanne handlinger er
almindelige i samfundet. Vi kan ikke fortsætte på denne måde.
Vi er tilfredse med at der rettes tiltag for nedbringelse af de sagsbunker, der allerede eksisterer og
for ikke at skabe yderligere sagsophobning, som der har været tidligere, og at der åbnes op for
mulighederne for midlertidig beskikkelse af dommere.
Vi støtter også tiltag om at øge indsatsen for at kompetenceudvikle kredsdommere og
kredsdommerkandidater og at der således sikres at retterne langs kysten ikke står uden dommere i
perioder.
Med disse ord indstiller vi forslaget til videredrøftelse i lovudvalget.
Hans Enoksen