SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18

SUU Alm.del Bilag 373

Offentligt

10. november 2017

Afrapportering fra teknikergruppe om

opgørelse af indlæggelsesforløb baseret

på Landspatientregisteret

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

1. Indledning .............................................................................................................................. 3

1.1 Algoritmens anvendelsesområder .............................................................................. 3

1.2 Resumé og forslag til algoritme................................................................................... 5

2. Baggrund for arbejdet ........................................................................................................... 9

2.1 Forskelle i nuværende registreringspraksis vedrørende indlæggelser ....................... 9

2.2 Ændringer i LPR2 som følge af ændringer i sygehusvæsenets organisering ............. 10

2.3 Overgang til LPR3 (indlæggelse som uddata-fænomen) ........................................... 12

3. Definition af indlæggelse..................................................................................................... 13

3.1 Internationale og danske definitioner ....................................................................... 13

3.2 Operationel definition til brug for algoritme ............................................................ 13

4. Ramme for algoritmen ........................................................................................................ 15

4.1 Populationsafgrænsning (somatik vs. psykiatri)........................................................ 15

4.2 Teknisk ramme for algoritmens regler ...................................................................... 16

4.3 Algoritmens princip ................................................................................................... 17

5. Udvikling af algoritme ......................................................................................................... 19

5.1 Anvendte kontakttyper i LPR til dannelse af indlæggelsesforløb.............................. 19

5.2 Ind- og udtider på kontakter ..................................................................................... 21

5.3 Kobling af LPR-kontakter til forløb ............................................................................ 22

5.4 Identificering af indlæggelsesforløb (varighed) ........................................................ 23

5.5 Opsummering af algoritmens regler ......................................................................... 25

Bilag 1. Kommissorium ............................................................................................................ 26

Bilag 2. Teknikergruppens sammensætning ........................................................................... 28

Bilag 3. Resultat af ny indlæggelsesdefinition ......................................................................... 29

1. Antal indlæggelsesforløb med ny og tidligere definition

............................................... 29

Referencer

................................................................................................................................... 35

2 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

1. Indledning

Indlæggelser på sygehuse er et vigtigt element i registerbaserede kvalitetsindikatorer, monito-

reringer og statistikker på sundhedsområdet. Det gælder nationalt i Danmark såvel som inter-

nationalt.

I Danmark er validiteten af de anvendte definitioner og opgørelser af indlæggelser imidlertid

udfordret af ændringer i både organisering af sygehusvæsenet og datagrundlaget (Landspati-

entregisteret). Det har vanskeliggjort sammenligninger i indlæggelsesbaserede opgørelser på

tværs af regioner og kommuner samt over tid.

Særligt er det en udfordring for regioner og kommuner at følge resultaterne af den patientret-

tede forebyggelse via de nationale indikatorer for uhensigtsmæssige indlæggelser (akutte gen-

indlæggelser, forebyggelige indlæggelser, akutte indlæggelser blandt borgere med KOL/diabe-

tes type 2 mv.)

På den baggrund er der i regi af arbejdsgruppen vedrørende Nationale mål for sundhedsvæsenet

nedsat en teknikergruppe med det formål at lave en ny definition og opgørelse af indlæggelser

baseret på Landspatientregisteret (LPR).

Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium for teknikergruppen, at gruppen har haft til op-

gave, at:



udvikle et forslag til ny algoritme til dannelse af somatiske og psykiatriske patienters

samlede

indlæggelsesforløb på basis af LPR. Det samlede indlæggelsesforløb kan gå på

tværs af afdelinger, sygehuse, regioner samt regi (offentligt/privat sygehusvæsen).

sikre, at algoritmen tager hensyn til indførelsen af Akuttelefonen 1813 i Region Hoved-

staden, som har betydet, at aktivitet der i andre regioner hører under primærsektoren

(vagtlæge-ordningen) nu indberettes fra Region Hovedstaden til LPR.

sikre at algoritmen minimerer databruddet mellem LPR2 og LPR3.



Teknikergruppen afrapporterer til arbejdsgruppen med henblik på efterfølgende godkendelse i

den nationale bestyrelse for data på sundheds- og ældreområdet.

Kommissoriet er vedlagt som

bilag 1.

bilag 2

fremgår gruppens sammensætning.

1.1 Algoritmens anvendelsesområder

Algoritmens anvendelsesområde er afgrænset til

statistikformål,

dvs. kvalitetsindikatorer, mo-

nitoreringer og øvrige patientfokuserede opgørelser på baggrund af LPR. Øvrige områder i sund-

hedsvæsenet hvor indlæggelse anvendes som begreb, f.eks. i forbindelse med DRG-takster, af-

3 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

regning og kommunal medfinansiering har derfor

ikke

indgået i gruppens arbejde og overvejel-

ser. Det samme gælder i forbindelse med kommunikation mellem sygehuse og kommuner (ad-

is’er ,

som vil skulle håndteres i andet regi.

Det bemærkes, at indikatorer under Nationale mål og Monitorering af sundhedsaftaler efter be-

slutning truffet i arbejdsgruppen vedrørende Nationale mål for sundhedsvæsenet vil blive op-

gjort via den nye algoritme fra og med 2018, dvs. tal for 2017 og årene før.

Tabel 1

giver en oversigt over algoritmens aktuelle anvendelsesområder. Der vil i forbindelse

med tilpasningen af indikatorer mv. i tabellen til den nye algoritme skulle foregå et teknisk vali-

deringsarbejde ud fra hensynet til, hvad der ønskes målt med indikatorerne. Dette vil medføre

ændringer i forhold til de indikator-værdier (tal), der aktuelt er gældende og offentliggjort.

Dette valideringsarbejde adresseres i andet regi end teknikergruppen.

Tabel 1

Oversigt over algoritmens anvendelsesområder

Nationale

mål

Akutte genindlæggelser - somatik

Akutte genindlæggelser

–

KOL/Diabetes 2

Akutte genindlæggelser

–

psykiatri

Akutte indlæggelser - KOL/diabetes 2

Forebyggelige indlæggelser blandt ældre

Liggetid

Indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikse-

res

Indlagte patienter i psykiatrien, øvrige tvangs-

former

HAIBA (sygehusinfektioner)

Fastholdelse af syge på arbejdsmarkedet

–

so-

matik/psykiatri

Akutte medicinske korttidsindlæggelser

Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser

Antal indlæggelser/indlagte patienter

Monitorering af

sundhedsaftaler

Monitorering af

tvang i psykiatrien

Øvrige in-

dikatorer

Statistik/ana-

lyser

Anm.: Det bemærkes, at algoritmen også vil blive anvendt til en række internationale indlæggelsesbaserede indikatorer, som leveres

til OECD mv.

4 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

1.2 Resumé og forslag til algoritme

Teknikergruppens forslag til algoritme for dannelse af indlæggelsesforløb er til dels baseret på

en række analyser af LPR-data for perioden 2014-2016, som er gennemgået og drøftet i gruppen.

Derudover har tidligere statslige arbejder samt regionale erfaringer med algoritmer for indlæg-

gelsesforløb ligeledes været inddraget i arbejdet. Endelig har regionernes repræsentanter i tek-

nikergruppen bidraget med en række relevante input vedrørende registreringspraksis, tilrette-

læggelsen af patientbehandlingen på sygehusene mv.

Der har været afholdt 4 møder i gruppen i perioden juni-oktober 2017.

Definition af indlæggelsesforløb

Teknikergruppen har drøftet den mest relevante definition af indlæggelsesforløb. Teknikergrup-

pen har i den forbindelse indledningsvist overvejet muligheden for at inkludere diagnoser, ud-

førte procedurer mv. i algoritmen. Gruppens vurdering har imidlertid været, at det i praksis ikke

er realistisk at konstruere og efterfølgende vedligeholde en sådan algoritme.

Teknikergruppen finder derfor, at

varigheden

af et sygehusophold kan anvendes som et relevant

og samtidigt simpelt og operationelt kriterium for, hvornår et sygehusophold kan betegnes som

et indlæggelsesforløb.

På den baggrund anvendes følgende som operationel definition af indlæggelsesforløb:

tidsmæssigt sammenhængende længere ophold på et eller flere sygehuse

Algoritmen

Populationsafgrænsning:

Der er som udgangspunkt valgt at inkludere somatiske og psykiatriske patienter under et, da det

mere korrekt vil afspejle de faktiske indlæggelsesforløb, som i visse tilfælde af kliniske årsager

kan gå på tværs af somatik og psykatri.

H ilke af de la dede so atiske og psykiatriske i d-

læggelsesforløb, der præcist skal indgå i konkrete indikatorer mv., vil bero på faglige beslutnin-

ger i arbejdsgruppen vedrørende Nationale mål for sundhedsvæsenet-

Teknikergruppen noterer dog, at der i konkrete sammenhænge evt. kan være brug for at danne

indlæggelsesforløb separat for henholdsvis somatiske og psykiatriske patienter.

Teknikergruppen noterer i forlængelse heraf, at der udestår en drøftelse af, hvordan de dannede

indlæggelsesforløb i LPR gøres tilgængelige for interessenter, herunder regioner.

Datagrundlag:

Foruden de stationære kontakter i LPR (indlæggelses-kontakter) inkluderer algoritmen, i mod-

sætning til nuværende opgørelser af indlæggelsesforløb, ligeledes de såkaldte akutte ambulante

5 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

kontakter, som primært indberettes fra de Fælles Akutmodtagelser (FAM). Herved sikres, at de

indlæggelsesforløb, der påbegyndes (og evt. afsluttes) på en FAM, bliver korrekt afspejlet i op-

gørelserne. Dette har særlig betydning i forbindelse med de indikatorer, der omhandler akutte

indlæggelser, f.eks. akutte somatiske genindlæggelser inden 30 dage

og akutte i dlæggelser

la dt orgere ed KOL

. Manglende inklusion af de akutte ambulante kontakter kan medføre

negativ bias i disse indikatorer.

Kobling af LPR-kontakter til forløb

LPR indeholder ikke indberetninger, der

direkte

kobler de selvstændige sygehuskontakter, der

tilsammen udgør et tidsmæssigt sammenhængende forløb for en patient. For i sidste ende at

konstruere indlæggelsesforløbene på baggrund af LPR er det derfor nødvendigt først at identifi-

cere de LPR-kontakter, der ligger så tæt på hinanden tidsmæssigt, at de kan antages at være en

del af et og samme tidsmæssigt sammenhængende forløb.

Analyser i tidligere arbejder har vist, at en 4-timers grænse er meningsfuld, dvs. to kontakter

med højst 4 timer mellem udtid på den ene kontakt og indtid på den anden kontakt kobles [1,

2]. Analyser i teknikergruppen på baggrund af data for 2014-2016 giver tilsvarende resultat,

hvorfor 4 timers-grænsen også foreslås anvendt i algoritmen.

Det bemærkes i den forbindelse, at såkaldt

negativ koblingstid

kan forekomme i de tilfælde,

hvor indtid på den seneste kontakt ligger før udtid på den foregående kontakt. Dette fænomen

kan optræde, når en patient administrativt er registreret som opholdende sig på to sygehusaf-

delinger. Derudover kan det også optræde ved fejlregistreringer i indberetningerne til LPR.

Figur 1

viser fire forskellige eksempler på kobling og forløbsdannelse.

6 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Figur 1

Kobling af LPR-kontakter til tidsmæssigt sammenhængende forløb

Identificering af indlæggelsesforløb (varighed)

På baggrund af de dannede forløb identificeres indlæggelsesforløb ud fra et varighedskriterie.

Teknikergruppen har til brug for fastsættelse kriteriet foretaget en række analyser af antallet og

sammensætningen af indlæggelsesforløb (bl.a. regioner, diagnosegrupper og specialer) ud fra

varierende varighedskriterie. Derudover har de regionale medlemmer af Teknikergruppen bi-

draget med overvejelser i forhold til registreringspraksis og tilrettelæggelsen af arbejdet på sy-

gehuse, herunder på ambulatorier.

Teknikergruppen finder på den baggrund, at et varighedskriterie på 12 timer og derover er et

meningsfuldt kriterie i forhold til at identificere indlæggelsesforløb. 12-timers kriteriet vurderes

således i tilpas grad at ekskludere bl.a.

lettere akutte

patienter og 1813-henviste patienter (i

Region Hovedstaden) og omvendt inkludere patienter, f.eks. ældremedicinske og dagkirurgiske

patienter, der kommer på sygehus med en relativt alvorlig og behandlingskrævende tilstand,

men ikke nødvendigvis overnatter på sygehuset.

Teknikergruppen finder dog samtidigt, at 12-timers kriteriet til en vis grad er arbitrært, hvorfor

det bør anvendes som en hovedregel og i de tilfælde, hvor der ikke er tungtvejende hensyn, der

taler for et andet varighedskriterie. I forbindelse med konkret anvendelse, herunder til opgø-

relse af konkrete indikatorer, anbefales det derfor at overveje, hvorvidt der foreligger sådanne

hensyn.

7 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Teknikergruppens bemærkninger vedrørende overgang til LPR3

Teknikgruppen bemærker, at algoritmen rent teknisk er konstrueret sådan, at den kan anvendes

på LPR3. Databruddet mellem det nuværende LPR2 og kommende LPR3

, hvad angår indlæggel-

sesforløb, vurderes endvidere at være begrænset, om end ikke nødvendigvis ubetydeligt. Der er

dog særdeles stort forbehold forbundet med vurderingen, idet den er foretaget rent teoretisk

ud fra den foreliggende indberetningsvejledning til LPR3.

Teknikergruppen noterer derfor også, at overgangen fra LPR2 til LPR3 indebærer så stor en ind-

holdsmæssig ændring af data i LPR, at det, når tilstrækkelige data er indberettet til LPR3, empi-

risk bør vurderes, hvorvidt algoritmen er optimeret til LPR3 eller evt. skal justeres.

Algoritmen bør således heller ikke, efter teknikergruppens vurdering, udgøre en laveste fælles-

nævner mellem LPR2 og LPR3. Såfremt der med LPR3 kan laves en bedre opgørelse af indlæg-

gelsesforløb, kan algoritmen derfor med fordel justeres, selvom konsekvensen kan være et

større databrud i forhold til LPR2-indlæggelsesforløb.

Det præ iseres, at der i afrapporteri ge a e des ter e LPR

, når registeret omtales generelt. Ved omtale af forskelle mel-

u ære de LPR og ko

e de LPR a e des he holds is LPR og LPR .

8 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

2. Baggrund for arbejdet

Arbejdet med udvikling af ny algoritme for indlæggelsesforløb har baggrund i både aktuelle ud-

fordringer med indlæggelser i det nuværende LPR2 samt den kommende overgang fra LPR2 til

LPR3. Den afgørende forskel på LPR2 og LPR3 er i nærværende sammenhæng, at indlæggelse

afskaffes so i ddata

-fæ

o e og li er et uddata

-fænomen i LPR3. Hvor der i LPR2 skal

indberettes, at en sygehuskontakt (patients fysiske fremmøde) er en indlæggelse, såfremt den

falder inden for den i LPR2 anvendte definition af indlæggelse, skal der i LPR3 blot indberettes

fysisk fre

øde

, uanset karakteren af fremmødet. Der skal herefter på uddata-siden fastsæt-

tes regler, der definerer, hvornår der er tale om indlæggelsesforløb.

I det følgende beskrives både de nuværende udfordringer samt overgangen til LPR3.

2.1 Forskelle i nuværende registreringspraksis vedrørende indlæggelser

Aktuelt skal en patients kontakt med sygehuset indberettes som en indlæggelseskontakt (stati-

onær kontakt) til LPR2, såfremt patienten tildeles og dermed

optager e or eret se geplads.

[3]

Hvis ikke patienten optager en normeret sengeplads, skal kontakten indberettes som en ambu-

lant kontakt.

Erfaringer fra regionerne er, at der er forskel på, hvordan disse retningslinjer er implementeret

i den lokale registreringspraksis. En konkret patientkontakt, som på én sygehusafdeling bliver

registreret som en indlæggelseskontakt, kan på en anden afdeling blive registreret som en am-

bulant kontakt. Det kan bl.a. skyldes forskellige opfattelser af, hvornår en patient reelt er tildelt

en seng, samt forskellige opfattelser af, hvad der definerer en normeret seng. Denne gråzone

vurderes særligt at gælde for de patientkontakter, som starter og slutter samme dato.

Disse forskelle i registreringspraksis kan påvirke indlæggelses-baserede opgørelser (indikatorer

mv.) og vanskeliggøre sammenligninger af regioner, kommuner, sygehuse mv.

Som eksempel er opgjort gennemsnitligt antal sengedage for stationære kontakter på pædiatri-

ske afdelinger,

jf. tabel 2.

Der ses en forskel på op til 1,5 sengedage mellem regioner, hvilket kan

indikere forskelle i, hvilke sygehuskontakter, der registreres som stationære henholdsvis ambu-

lante kontakter.

9 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Tabel 2

Gennemsnitligt antal sengedage for stationære kontakter på pædiatriske

afdelinger, efter sygehusregion, 2014-2016.

Gennemsnitligt antal sengedage

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.

3,5

3,1

3,2

2,2

2,0

Der kan herudover,

jf. afsnit 3,

stilles spørgsmålstegn ved relevansen af at definere indlæggelse

som tildeling af normeret seng. Det gælder både i forhold til statistikformål, afregningsformål

mv.

2.2 Ændringer i LPR2 som følge af ændringer i sygehusvæsenets organisering

De senere års etablering af FAM i sygehusvæsenet har betydet, at der nu er en fælles indgang

til akutsygehuse for alle typer af akutte patienter, herunder også de patienter, der tidligere

blev modtaget og behandlet på landets skadestuer. Det har samtidigt betydet, at mange

akutte patienter med behov for indlæggelse, som tidligere blev modtaget direkte i en special-

afdeling, nu modtages i FAM. Her kan de enten opholde sig i kortere og længere tid (typisk op

til 48 timer), indtil de afsluttes til eget hjem, eller de kan blive viderehenvist til sengeafsnit på

en specialafdeling.

I forhold til indberetning til LPR2 blev der som følge af etableringen af FAM fra 2014 indført be-

gre et de akutte a ula te patie tko takt .

Denne anvendes, både for somatik og psyki-

atri, ved modtagelse på FAM i forbindelse med nyopstået sygdom, ved ulykke, vold eller selv-

mordsforsøg. Den akutte ambulante patientkontakt kan også foregå på en specialafdelings

akut-ambulatorium, f.eks. på en øjenafdeling. Den akutte ambulante patientkontakt skal ind-

berettes til LPR2 som en selvstændig patientkontakt, der afsluttes, når patienten går hjem eller

overføres til andet sygehusafsnit.

Den akutte ambulante patientkontakt dækker altså i LPR2 over en bred palet af akutte patien-

ter:

Patienter, som tidligere blev indberettet som skadestuepatienter

Patienter, som observeres/undersøges/behandles og efterfølgende afsluttes på FAM efter

kort eller længere ophold (evt. med em henvisning til elektiv udredning mv.)

Patienter, som viderehenvises fra FAM til sengeafsnit på specialafdeling

Evt. patienter på akut-ambulatorier

10 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

I forhold til Region Hovedstaden skal det særligt bemærkes, at deres akutte ambulante pati-

entkontakter primært vil omfatte patienter henvist fra 1813 Akuttelefonen, herunder de pati-

enter som før indførelsen af 1813 blev set i vagtlæge-ordningen uden for sygehusregi.

I forhold til opgørelser udelukkende baseret på indlæggelseskontakter i LPR2 har indførelsen af

FAM umiddelbart den konsekvens, at patienter, der færdigbehandles på FAM’e og indberet-

tes som akutte ambulante kontakter, ikke regnes med som indlagte, og derfor giver et lavere

antal af indlæggelser totalt. Det gælder særligt i forhold til indikator-opgørelser af akutte ind-

læggelser.

Tabel 3

viser tal for 13

ud algte ko

u er fra i dikatore akutte edi i ske korttidsi dlæg-

gelser

for perioden 2013-2015, dvs. perioden for overgang og indfasning af akutte ambulante

kontakter. Indikatoren

i dgår i o itoreri g af su dhedsaftaler og

er for nuværende udeluk-

kende baseret på indlæggelseskontakter i LPR2.

Det ses, at for disse kommuner er antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser faldet

med 40 pct. eller derover i perioden 2013-2015. Det vurderes, at dette fald primært kan henfø-

res til indførelsen af FAM og akutte ambulante kontakter.

Tabel 3

Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser, udvalgte kommuner 2013-

2015

2013

2014

1.815

1.590

1.070

3.955

1.830

1.520

680

700

1.685

780

1.005

750

4.170

1.575

1.525

1.135

1.720

890

1.135

625

650

1.205

610

905

520

3.615

2015

550

640

490

1.835

920

775

350

370

895

435

565

430

2.515

2013-2015, pct.

-70

-60

-54

-50

-49

-47

-44

-43

-40

Haderslev

Mariagerfjord

Vesthimmerlands

Viborg

Skive

Frederikshavn

Rebild

Tønder

Hjørring

Brønderslev

Aabenraa

Thisted

Aalborg

Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.

Anm.: Akutte medicinske korttidsindlæggelser er defineret som akutte indlæggelser på medicinske afdelinger (medicinske speciale-

blok, ekskl. Akutmedicin) af maksimalt 2 dages varighed. Opgørelsen er udelukkende baseret på indlæggelseskontakter i LPR (stati-

onære kontakter).

11 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

2.3 Overgang til LPR3 (indlæggelse som uddata-fænomen)

Med overgangen til LPR3 afskaffes den nuværende indberetning af, om en fysisk sygehuskontakt

(fremmøde) er en indlæggelse eller en ambulant kontakt (besøg). Grundmodellen til indberet-

ning i LPR er herefter, at alle patienters fysiske sygehuskontakter med autoriseret sundhedsfag-

ligt personale indberettes

so ko takttype fysisk fre

øde . Det gælder ua set, o der er

tale om korte fremmøder i forbindelse med f.eks. røntgenundersøgelse eller postoperativ kon-

trol eller fremmøde omfattende et længere ophold på et sengeafsnit.

Så man bort fra de nuværende udfordringer med indlæggelser i LPR2, vil det altså under alle

omstændigheder senest fra LPR3 være nødvendigt at udvikle en algoritme, der ud fra regler de-

finerer indlæggelser. Jf. kommissoriet (bilag 1) er det desuden Teknikergruppens opgave at ud-

vikle en algoritme for indlæggelsesforløb, der minimerer databrud mellem LPR2 og LPR3.

12 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

3. Definition af indlæggelse

3.1 Internationale og danske definitioner

Der findes ikke en international standard definition af indlæggelse (indlagt patient). De fleste

definitioner indeholder dog et varighedsaspekt og omhandler et ophold på sygehus

o er at-

te , på i dst ti er eller på é eller flere dage

I forlængelse heraf kan nævnes, at Center for Medicare & Medicaid Services (CMS) i USA har

fastsat de såkaldte t o-midnight

rule , hvorefter en patient formelt kan indlægges, såfremt

den ansvarlige kliniker forventer, at patienten har klinisk behov for et sygehusophold, som kryd-

ser to midnætter

. Denne regel er dog lavet til

afregningsformål,

herunder særligt til at afgrænse

i dlagte patie ter fra o ser atio spatie ter , der

også kan overnatte på sygehuset.

I Danmark anvender Danske Regioner, ligeledes til afregningsformål, et overnatningskriterie i

deres indgåelse af kontrakter med private sygehus om behandling under det udvidede frie sy-

gehusvalg. Ved en indlæggelse forstås her,

at der er e

edi i sk og/eller e psykiatrisk i di-

kation for indlæggelse, og at patienten som

følge heraf o er atter på le era døre s sygehus.

Derimod stiller den definition af indlæggelse, som aktuelt anvendes til indberetning i LPR2

dermed også til statistikformål,

ikke et krav om overnatning eller varigheden i øvrigt af opholdet

på sygehus. En patients kontakt med sygehuset skal i LPR2 indberettes som en stationær kon-

takt, såfre t

patient tildeles og dermed optager en normeret sengeplads.

Opgørelse af indlæggelser på baggrund af denne definition inkluderer altså helt korte ophold på

sygehuset (f.eks. under 4 timer), såfremt patienten opfylder betingelsen om at optage en nor-

meret seng i dette tidsrum. I 2014-2016 var 11 pct. af de registrerede stationære kontakter i LPR

under 4 timer lange.

3.2 Operationel definition til brug for algoritme

Teknikergruppen har drøftet den mest relevante definition af indlæggelsesforløb. Teknikergrup-

pen har i den forbindelse indledningsvist overvejet muligheden for at inkludere diagnoser, ud-

førte procedurer mv. i algoritmen. Gruppens vurdering har imidlertid været, at det i praksis ikke

er realistisk at konstruere og efterfølgende vedligeholde en sådan algoritme.

Ekse pler herpå er:

a person who goes into hospital to receive medical care, and stays there one or more nights while they

are being treated

Ca ridge Di tio ary ;

a hospital patient who occupies a bed for at least one night in the course of treatment,

examination, or observation

Colli s E glish Di tio ary ;

patient who comes to a hospital or other health care facility for diagno-

sis or treatment that requires an overnight stay. (Miller-Keane Encyclopedia and Dictionary of Medicine).

https://www.cms.gov/Newsroom/MediaReleaseDatabase/Fact-sheets/2015-Fact-sheets-items/2015-07-01-2.html

13 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Teknikergruppen finder derfor, at

varigheden

af et sygehusophold kan anvendes som et relevant

og samtidigt simpelt og operationelt kriterium for, hvornår et sygehusophold kan betegnes som

et indlæggelsesforløb.

Som følge heraf er vurderingen, at den operationelle definition af indlæggelsesforløb skal inde-

holde et varighedskriterie.

Det skal i den forbindelse pointeres, at et varighedskriterie ikke automatisk medfører et over-

natningskriterie. Mens det til afregningsformål, hvor fokus er på ressourceforbrug (personale

mv.), kan være et relevant kriterie, er det ikke nødvendigvis relevant, når fokus er på indlæggelse

til brug for kvalitetsmåling mv.

Særligt kan det for den akutte patient afhænge af ankomsttidspunktet til sygehuset, hvorvidt

den akutte kontakt for

samme

tilstand fører til en overnatning på sygehus eller ej. F.eks. kan

man forestille sig et scenarie, hvor en patient ankommer til sygehuset kl. 7 og udskrives 10 timer

efter, kl. 17. I andet scenarie kan man forestille sig den samme patient ankomme kl. 23, hvoref-

ter patienten overnatter og udskrives næste dag kl. 10. Kun i sidstnævnte scenarie vil opholdet

falde ind under indlæggelsesdefinition med overnatningskriterie, hvis definitionen af en indlæg-

gelse er, at patienten skal have overnattet på sygehuset.

På baggrund af ovenstående overvejelser sammenholdt med, at opdraget for teknikergruppen

er at udvikle en algoritme for patientens samlede

indlæggelsesforløb,

anvendes følgende som

operationel definition af indlæggelsesforløb:

tidsmæssigt sammenhængende længere ophold på et eller flere sygehuse

Et indlæggelsesforløb kan ud fra denne definition bestå af en række tidsmæssigt sammenhæn-

gende ophold, som går på tværs af kliniske forløb, afdelinger, sygehuse, region, system (offent-

ligt/privat sygehusvæsen).

I forhold til kliniske forløb er det vigtigt at understrege, at et indlæggelsesforløb kan dække over

et eller flere kliniske forløb (hele kliniske forløb eller dele af disse). Dvs. et indlæggelsesforløb

kan dække over udredning og behandling for i nogle tilfælde vidt forskellige sygdomme, f.eks. i

nogle tilfælde både somatiske og psykiske sygdomme.

F.eks. kan et indlæggelsesforløb bestå af både et klinisk forløb vedrørende udredning og be-

handling for hjertesygdom, og et klinisk forløb vedrørende udredning for diabetes type 2, som

påbegyndes under indlæggelsesforløbet på baggrund af opstået mistanke herom.

14 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

4. Ramme for algoritmen

Teknikergruppen har på baggrund af den operationelle definition af indlæggelsesforløb overve-

jet populationsafgrænsning og fastsat en teknisk ramme for algoritmen. Dette beskrives i det

følgende. Desuden gives efterfølgende en kort beskrivelse af tankegang og princip bag algorit-

men.

4.1 Populationsafgrænsning (somatik vs. psykiatri)

Det har i arbejdsgruppen været drøftet, hvorvidt det er nødvendigt med en eller flere populati-

onsafgrænsninger i dannelsen af indlæggelsesforløb. Konkret har det være drøftet, om der

skulle laves separate indlæggelsesforløb for en population af henholdsvis psykiatriske og soma-

tiske patientkontakter på sygehus eller om der skulle laves indlæggelsesforløb for den samlede

population af patientkontakter (fysiske fremmøder) i det offentlige og private sygehusvæsen. I

sidstnævnte tilfælde vil der blive dannet indlæggelsesforløb, som kan bestå af patientkontakter

på både somatiske og psykiatriske sygehusafdelinger.

Der er som udgangspunkt valgt at opgøre indlæggelsesforløb på baggrund af den samlede po-

pulation af patientkontakter.

I nogle tilfælde vil indlæggelsesforløb således af kliniske grunde gå på tværs af somatiske og

psykiatriske afdelinger. Af eksempel herpå kan nævnes patienter, som efter selvskadende ad-

færd eller selvmordsforsøg modtages til behandling for skader i en somatisk FAM og efterføl-

gende overføres til sengeafsnit på en psykiatrisk afdeling. Et andet eksempel er patienter som

under indlæggelse på psykiatrisk afdeling opholder sig midlertidigt på en somatisk afdeling med

henblik på undersøgelse eller behandling for somatisk sygdom.

Hvilke

af de la dede

somatiske og psykiatriske indlæggelsesforløb, der så præcist skal indgå

i konkrete indikatorer mv., vil bero på faglige beslutninger i de relevante samarbejdsfora, her-

under underarbejdsgrupper nedsat af arbejdsgruppen vedrørende Nationale mål for sundheds-

væsenet.

Samtidigt hermed noterer teknikergruppen dog, at det i forbindelse med særskilte anvendelses-

formål kan være relevant at danne indlæggelsesforløb for henholdsvis somatiske og psykiatriske

kontakter. Det bemærkes, at dette ikke vil kræve særskilte algoritmer, dvs. der udvikles fortsat

kun én algoritme. Algoritmen og dens regler kan således efter behov anvendes på forskellige

populationer af patientkontakter.

Teknikergruppen bemærker i den forbindelse, at regionerne ikke har adgang til alle data i LPR,

idet de ikke kan få udleveret grunddata vedrørende borgere fra andre regioner, som behandles

på andre regioners sygehuse.

15 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Teknikergruppen har i forbindelse med de analyser, der ligger til grund for det endelige forslag

til algoritme, både lavet analyserne for den samlede population samt for psykiatri og somatik

separat. Derudover er supplerende lavet analyser for henholdsvis offentlige og private sygehus-

kontakter.

I indeværende afrapportering præsenteres dog kun tal fra analyser på den

samlede

population

af patientkontakter, idet de substantielle konklusioner vedrørende algoritmens regler er de

samme.

4.2 Teknisk ramme for algoritmens regler

Der blev af teknikergruppen fastsat fire primære trin i dannelsen af algoritmen.

Relevante LPR-kontakttyper til dannelse af indlæggelsesforløb udvælges

Justering af kontakternes ind- og udtider (dato og time) ud fra regler

Kobling af LPR-kontakter til tidsmæssigt sammenhængende forløb

Identificering af indlæggelsesforløb blandt forløb dannet under trin 3

Figur 2

viser en oversigt over disse fire trin, som har været fokus for de efterfølgende analyser i

gruppen.

Figur 2

Ramme/struktur for algoritme til dannelse af indlæggelsesforløb pba. LPR2

og LPR3

16 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

4.3 Algoritmens princip

Algoritmen til dannelse af indlæggelsesforløb skal basalt set ses som en række regler, der tilsam-

men

beriger

de rå patie tko takter i LPR ed forlø soplys i ger,

jf. figur 3.

I forbindelse med

konkrete opgørelser (indikatorer mv.) vil det efterfølgende skulle vurderes fagligt,

hvilke

af de

dannede indlæggelsesforløb, der er relevante at medtage i opgørelserne.

Figur 3

Dataflow for algoritme til dannelse af indlæggelsesforløb

Som et illustrativt eksempel kan

æ es i dikatore akutte so atiske ge i dlæggelser

inden

dage

. Som et første trin vil indikatorens nævner skulle specificeres, dvs. de indlæggelses-

forløb, hvor det skal undersøges, om der finder en akut genindlæggelse sted inden for 30 dage.

Ofte vil man f.eks. som standard ekskludere indlæggelsesforløb omhandlede kræft samt ind-

læggelsesforløb, hvor patienten dør under indlæggelsesforløbet, fra nævneren.

Desuden vil man antageligvis ekskludere indlæggelsesforløb, der går på tværs af somatik og

psykiatri, men som primært omhandler psykiske lidelser.

Derudover vil man f.eks. også skulle overveje, hvorvidt indlæggelsesforløb, der inkluderer op-

hold på private sygehuse, skal medtages. Såfremt formålet er kvalitetsmåling af offentligt fi-

nansieret sygehusbehandling ville indlæggelsesforløb på private sygehuse, som ikke er betalt

af bopælsregion, formentligt blive ekskluderet. Derimod forekommer det i dette eksempel ri-

meligt at inkludere indlæggelsesforløb, som er offentligt finansieret, uanset om der foregår på

offentlige eller private sygehuse.

17 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Er formålet i stedet kvalitetsmåling af behandling på private sygehuse, vil det derimod være

meningsfuldt at inkludere alle indlæggelsesforløb på private sygehuse, uanset finansierings-

form.

18 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

5. Udvikling af algoritme

I de følgende afsnit beskrives udviklingen af algoritmens regler samt de analyser, der er foreta-

get i den forbindelse. Algoritmen er udviklet på baggrund af data fra LPR for perioden 2014-

2016.

5.1 Anvendte kontakttyper i LPR til dannelse af indlæggelsesforløb

LPR er grundlæggende et kontaktregister. Det vil sige, at for hver gang en patient, er i kontakt

med en sygehusafdeling i det danske sygehusvæsen, indberettes det som en kontakt til LPR,

hvortil der knyttes en række administrative basisoplysninger, herunder ind- og udtid for kontak-

ten, kontaktens diagnose(r) samt evt. procedurer (operationer mv.) udført under kontakten. Det

betyder, at et sygehusforløb bestående af f.eks. en FAM-kontakt samt en overflytning herfra til

en specialafdeling bliver til to kontakter i LPR. Et tidsmæssigt sammenhængende sygehusforløb

vil således bestå af en eller flere kontakter i LPR.

For en nærmere beskrivelse af kontakttyper i LPR2 og i det kommende LPR3 henvises til

boks 1.

Boks 1. Kontakttyper i Landspatientregisteret

Landspatientregisteret er baseret på en kontaktmodel. Indberetning af individbaserede patientdata til LPR

sker derfor i form af patientkontakter. Aktuelt i LPR2 indberettes en af følgende typer af kontakter:

indlæggelseskontakt stationær kontakt , når patienten ”er tildelt og

dermed optager en normeret

seng”

2. akut ambulant kontakt (typisk FAM)

3. planlagt ambulant kontakt

Både og er ”ægte” kontakter eller fysiske fremmøder på sygehus, dvs. patienten har fysisk opholdt sig på

sygehuset fra den indberettede indtid til udtid.

3 er derimod reelt indberetningen af et ambulant forløb, hvorpå der kan tilføjes fysiske fremmøder i form af

planlagte besøg på forskellige datoer. Dvs. ind- og udtid på disse kontakter afspejler, hvor længe det ambulante

forløb har været åbent, men ikke, hvor længe patienten fysisk har opholdt sig på sygehus. Ydermere er besø-

gene kun indberettet med besøgsdato, dvs. der er ikke oplysninger om varigheden af besøgene i LPR.

I det kommende LPR3 afskaffes dels skelnen mellem ambulant og indlæggelse, dels den planlagte ambulante

kontakt (3). Der skal herefter ved fysiske fremmøde på sygehus indberettes kontakt-typen

”fysisk fremmøde”

inkl. ind- og udtid, uanset varigheden af opholdet. Det betyder, at også de fysiske fremmøder, der for nuvæ-

rende indberettes som

besøg på , fremover indberettes som kontakttype ”fysisk fremmøde” med en varighed.

19 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Tabel 4

giver en oversigt over de kontakttyper i LPR2 og LPR3, der tænkes anvendt i dannelsen

af indlæggelsesforløb, alt efter LPR-version.

Tabel 4

Kontakttyper inkluderet i dannelse af indlæggelsesforløb

LPR2 før 2014

LPR2 (2014-2018)

LPR3 (2018-)

Skadestuekontakter

Indlæggelseskontakter

Akutte ambulante kontakter

Fysisk fremmøde

Det bemærkes, at kun lukkede kontakter i LPR2 som udgangspunkt er medtaget. Såfremt åbne

kontakter skal medtages (primært psykiatriske indlæggelseskontakter), skal der laves regel ved-

røre de ku stigt afslut i gstidspu kt.

Det bemærkes desuden, at planlagte ambulante kontakter i LPR2 ikke medtages i algoritmen,

idet der ikke er

tale o ægte ko takter fysiske fre

øder , e a ulante

forløb,

jf. boks

De ægte ko takter i for af a ula te esøg, der registreres ed esøgsdato på de

plan-

lagte ambulante kontakter, inkluderes ikke i dannelsen af forløb, da de ikke indeholder de nød-

vendige oplysninger om ind- og udtid.

En foreløbig og forsigtig vurdering er desuden, at disse besøg kun i begrænset omfang vil være

relevante i forhold til valid dannelse af indlæggelsesforløb.

For det første viser en særopgørelse foretaget af Region Midtjylland til brug for teknikergrup-

pens arbejde, at 97 pct. af de ambulante besøg i regionen er meget korte, 3 timer eller derunder,

jf. tabel 5

. Dvs. de vil formentligt kun meget sjældent være lange nok til i algoritmen

i sig selv

at blive defineret som indlæggelsesforløb.

For det andet vurderes et indlæggelsesforløb bestående af flere kontakter kun i relativt få til-

fælde at starte eller slutte med et planlagt besøg. Dvs. de planlagte besøg vil kun i relativt få

tilfælde bidrage med information om indlæggelsesforløbets ind- og udtid, varighed samt ind-

måde (akut vs. planlagt).

Det kan oplyses, at 4,0 pct. af de planlagte ambulante besøg, svarende til ca. 470.000 besøg,

tidsmæssigt kan placeres i sammenhæng med et forløb (2014-2016), dvs. besøgsdatoen ligger i

forløbsperioden, inkl. ind- og uddato. Dette skal sammenholdes med, at der på baggrund af al-

goritmen i alt dannes ca. 2,1 mio. forløb. Der bliver koblet mindst et planlagt ambulant besøg på

16 pct. af forløbene.

Der skal tages forbehold for en vis usikkerhed ved opgørelsen, idet tidsregistreringerne ikke valideres.

20 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Tabel 5

Varighed af planlagte ambulante besøg i Region Midtjylland, 2017

Timer

Andel af besøg, pct.

49,1

41,6

4,9

1,8

0,7

0,6

0,4

0,2

Kilde: Region Midtjylland.

Anm.: Tal på baggrund af ikke-validerede tidsregistreringer. Størstedelen af ind- og udtiderne på besøgene er endvidere bookede

tider og ikke faktiske ind- og udtider.

På baggrund heraf er en forsigtig vurdering ligeledes, at databruddet mellem LPR2 og LPR3 for

så vidt angår indlæggelsesforløb, vil være begrænset, om end ikke nødvendigvis ubetydeligt. I

hvert fald når det gælder effekten af, at planlagte besøg i LPR3 vil blive indberettet som fysiske

fremmøder og dermed inkluderet i dannelsen af indlæggelsesforløb,

jf. boks 1

tabel 4.

Afslutningsvist bemærkes, at det også vil være muligt at anvende algoritmen på LPR-data

før

2014. I så fald baseres algoritmen på skadestuekontakter og indlæggelseskontakter, hvor først-

nævnte ligeledes indeholder præcise oplysninger om indtid (time-minut) og udtid (time). Det

bemærkes dog, at teknikergruppen ikke har analyseret omfang af databrud som følge af over-

gangen fra skadestuekontakter (før 2014) til akutte ambulante kontakter. I forbindelse med

eventuelle opgørelser af indlæggelsesforløb før 2014 skal derfor foretages en vurdering af data-

brud og tages de nødvendige forbehold.

5.2 Ind- og udtider på kontakter

Da tidsdimensionen spiller en afgørende rolle i dannelsen af indlæggelsesforløb - både i forbin-

delse med selve forløbsdannelsen (trin 3) og identificeringen af indlæggelsesforløb (trin 4) - er

det nødvendigt, at alle kontakter har ind- og udtider (på minimum timeniveau).

I data fra private sygehuse er der ingen ind- eller udtime på de enkelte kontakter. For at tildele

disse kontakter en ind- og udtime er ind- og udtidspunkter i den offentlige del af de somatiske

planlagte indlæggelseskontakter analyseret.

Den planlagte del af indlæggelserne er valgt fordi 99 pct. af indlæggelseskontakterne på de pri-

vate sygehuse er planlagte. Det hyppigste indskrivningstidspunkt for en planlagt indlæggelses-

kontakt er kl. 7, medianen er kl. 8 og gennemsnittet 9,6. Det hyppigste udskrivningstidspunkt er

kl. 14, hvilket også er både median og gennemsnit. Udskrivningstidspunktet kan derimod ikke

sættes til kl. 14, da alle kontakter, der startes og afsluttes samme dag vil blive kategoriseret som

21 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

et forløb på 5 timer (og derfor,

jf. afsnit 5.4

om varighedskriteriet, ikke vil være et indlæggelses-

forløb). Udtime sættes derfor til kl. 21.

Regel 1: Ved manglende indtime på privat indlæggelseskontakt sættes denne til kl. 9.

Regel 2: Ved manglende udtime på privat indlæggelseskontakt sættes denne til kl. 21.

Da der er ikke tale om faktiske ind- og udtimer, skal det bemærkes, at regel 1 og 2 i nogle tilfælde

kan medføre forkert kobling af kontakter til forløb.

5.3 Kobling af LPR-kontakter til forløb

LPR indeholder ikke oplysninger, der

direkte

kobler de selvstændige kontakter, der tilsammen

udgør et tidsmæssigt sammenhængende forløb.

For i sidste ende at konstruere indlæggelsesforløbene på baggrund af LPR er det derfor nødven-

digt først at identificere de LPR-kontakter, der ligger så tæt på hinanden tidsmæssigt, at de kan

antages at være en del af et og samme tidsmæssigt sammenhængende forløb.

Følgende oplysninger anvendes til kobling af kontakter til forløb:

Patientens CPR-nummer

Startdato og time-minut for kontakt (indtid)

Slutdato og time for kontakt (udtid)

For hvert CPR-nummer sorteres stigende efter udtid.

Det springende punkt i forbindelse med forløbsdannelsen er fastlæggelsen af den tidsgrænse,

der afgør om to kontakter udgør (eller er en del af) et tidsmæssigt sammenhængende forløb.

I tidligere arbejder hos de centrale sundhedsmyndigheder er anvendt en tidsgrænse på 4 timer,

dvs. kontakter med fire timer eller derunder mellem udtid for første kontakt og indtid for anden

kontakt antages at være del af et sammenhængende ophold og kobles derfor [1, 2].

4-timers grænsen er i disse arbejder valgt, fordi langt størstedelen af

umiddelbart efterfølgende

kontakter ligger inden for 4 timer efter udtiden for foregående kontakt. Dvs. går man over ud

over 4 timer, er antallet af koblede kontakter relativt begrænset.

Ligeledes oplyser regionale medlemmer af teknikergruppen, at 4-timers grænsen også anvendes

ofte i regioner.

Opgørelser for data for perioden 2014-2016 understøtter for både somatik og psykiatri de tidli-

gere resultater vedrørende 4-timers grænsen,

jf. tabel 6.

22 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Derfor vælges 4-timers grænsen som regel for kobling af kontakter til tidsmæssigt sammenhæn-

gende forløb.

Tabel 6

Antal koblinger ved varierende koblingskriterie, akut ambulante kontakter

og indlæggelseskontakter, somatik og psykiatri, 2014-2016

Somatik

Antal koblinger

Andel koblinger

23.288

156.857

170.746

174.693

176.373

177.487

178.351

179.106

179.814

180.512

181.259

2,7%

18,3%

20,0%

20,4%

20,6%

20,8%

20,9%

21,0%

21,1%

21,2%

Psykiatri

Antal koblinger

Andel koblinger

878

11.155

11.992

12.284

12.446

12.556

12.639

12.716

12.780

12.834

12.886

2,3%

29,4%

31,6%

32,4%

32,8%

33,1%

33,3%

33,5%

33,7%

33,8%

34,0%

Koblingstid (timer)

<=0

<=1

<=2

<=3

<=4

<=5

<=6

<=7

<=8

<=9

<=10

Kilde:

Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Det bemærkes i den forbindelse, at såkaldt

negativ koblingstid

kan forekomme i de tilfælde,

hvor indtid på den seneste kontakt ligger før udtid på den foregående kontakt. Dette fænomen

kan optræde, når en patient administrativt er registreret som opholdende sig på to sygehusaf-

delinger. Derudover kan det også optræde ved fejlregistreringer i indberetningerne til LPR.

Det bemærkes desuden, at det f.eks. i forbindelse med overflytninger mellem sygehusmatrikler

kan forekomme, at kontakter som ellers må anses som værende tidsmæssigt sammenhæn-

gende, ligger med større afstand mellem hinanden end 4 timer.

Regel 3: Kontakter sorteres stigende efter udtid og

kobles, såfre t de optræder ed 4 ti ers

afstand mellem indtid på kontakt og udtid på forrige kontakt (indtid i forhold til udtid).

5.4 Identificering af indlæggelsesforløb (varighed)

I trin 4 skal der opstilles regel om varighed til brug for identifikation af indlæggelsesforløb blandt

de dannede forløb i trin 3.

Antallet af indlæggelsesforløb med 4-timers koblingskriterie og

uden

varighedskriterie varierer

på tværs af bopælsregion, hvor Region Hovedstaden har ca. 4.700 forløb årligt pr. 10.000 bor-

gere, mens Region Midtjylland har ca. 2.700 forløb årligt pr. 10.000 borgere,

jf. figur 4.

23 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Figur 4

Antal indlæggelsesforløb (koblingskriterie <= 4 timer) pr. 10.000 borgere i

regionen, efter varighed, årligt gennemsnit, 2014-2016

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Alle

>=1 time

Hovedstaden

Midtjyland

>=10 timer

>=11 timer

Nordjylland

>=12 timer

>=13 timer

>=14 timer

>=15 timer

>=16 timer

Sjælland

>=17 timer

>=18 timer

>=19 timer

Kilde:

Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.

Anm.: Region er bopælsregion.

For at kunne sammenligne indlæggelsesaktivitet på tværs af regioner er det nødvendigt at tage

højde for, at Region Hovedstadens aktivitet, der stammer fra 1813-ordningen bør sorteres fra.

På trods af, at Region Hovedstadens aktivitet er højere end de resterende regioners ved varighed

helt op til 24 timer, ser det ud til, at differencen mellem Region Hovedstadens aktivitet og de

resterende regioners aktivitet stagnerer ved forløb med varighed på 10 timer eller derover.

Derudover har teknikergruppen medtaget ambulatoriers typiske åbningstider i vurderingen

(8.00 til 16.00-18.00).

Teknikergruppen finder på den baggrund, at et varighedskriterie på 12 timer og derover er et

meningsfuldt kriterie i forhold til at identificere indlæggelsesforløb. 12-timers kriteriet vurderes

således i tilpas grad at ekskludere bl.a. skadestue-patienter, 1813-henviste patienter (i Region

Hovedstaden)

sa t a ulatorie

-patienter og omvendt inkludere patienter, f.eks. ældremedi-

cinske patienter og dagkirurgiske, der kommer på sygehus med en relativt alvorlig og behand-

lingskrævende tilstand, men ikke nødvendigvis overnatter på sygehuset.

Regel 4: Indlæggelsesforløb er forløb

ed e varighed på

timer, hvor varigheden af et forløb

beregnes fra tidligste indtid til seneste udtid på de kontakter, der indgår i forløbet.

>=20 timer

Syddanmark

>=21 timer

>=22 timer

>=23 timer

>=24 timer

>=2 timer

>=3 timer

>=4 timer

>=5 timer

>=6 timer

>=7 timer

>=8 timer

>=9 timer

24 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

5.5 Opsummering af algoritmens regler

Regel 1: Ved manglende indtime i data sættes denne til kl. 9.

Regel 2: Ved manglende udtime i data sættes denne til kl. 21.

Regel 3: Kontakter sorteres stigende efter udtid og

kobles, såfre t de optræder ed 4 ti ers

afstand mellem indtid på kontakt og udtid på forrige kontakt (indtid i forhold til udtid).

Regel 4: Indlæggelsesforløb er forløb

ed e varighed på

ti er, hvor varighede af et forløb

beregnes fra tidligste indtid til seneste udtid på de kontakter, der indgår i forløbet.

25 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 1. Kommissorium

Kommissorium for teknikergruppe om opgørelse af indlæggelsesforløb baseret på

Landspatientregisteret

Baggrund og rammer

Indlæggelser på sygehuse er et vigtigt element i de registerbaserede nationale indikatorer, mo-

nitoreringer og statistikker på sundhedsområdet.

Validiteten af de anvendte definitioner og opgørelser af indlæggelser er imidlertid udfordret af

ændringer i organisering af sygehusvæsenet og datagrundlag (Landspatientregisteret). Det har

bl.a. vanskeliggjort sammenligninger i indikatorer for uhensigtsmæssige indlæggelser på tværs

af regioner/kommuner samt over tid. Der er behov for en løsning på denne udfordring, bl.a. så

kommuner og regioner kan følge resultaterne af deres indsatser på sundhedsområdet.

Derfor nedsættes en teknikergruppe med det formål at lave en ny definition og opgørelse af

indlæggelser på basis af Landspatientregisteret (LPR).

Teknikergruppens ramme og opgave

De tek iske ra

e for gruppe s ar ejde er, at i dlæggelser i LPR er gået fra at ære et i d-

data

-fæ

o e registreri g af statio ære ko takter til at ære et uddata

-fænomen (regler,

der definerer indlæggelses-kontakter). Det skete i praksis i forbindelse med indførelsen af akutte

ambulante kontakter i 2014 og vil helt formelt ske med overgangen fra LPR2 til LPR3 i 2018.

Konkret får gruppen til opgave at:

udvikle et forslag til ny algoritme til dannelse af somatiske og psykiatriske patienters sam-

lede indlæggelsesforløb på basis af LPR. Det samlede indlæggelsesforløb kan gå på tværs af

afdelinger, sygehuse, regioner samt regi (offentligt/privat sygehusvæsen).

sikre, at algoritmen tager hensyn til indførelsen af Akuttelefonen 1813 i Region Hovedsta-

den, som har betydet, at aktivitet der i andre regioner hører under primærsektoren (vagt-

læge-ordningen) nu indberettes fra Region Hovedstaden til LPR.

sikre at algoritmen minimerer databruddet mellem LPR2 og LPR3.

Sammensætning

Teknikergruppen sammensættes af repræsentanter fra:

Regionerne

Danske Regioner

Sundheds- og Ældreministeriets departement

Statens Serum Institut (grundet tidligere erfaringer)

Sundhedsdatastyrelsen (formand)

26 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Proces

Arbejdet påbegyndes primo maj og afsluttes ultimo oktober 2017. Der forventes afholdt 4-5

møder i teknikergruppen. Gruppen afrapporterer løbende til arbejdsgruppen vedrørende Nati-

onale mål for sundhedsvæsenet mhp. godkendelse i national bestyrelse for data på sundheds-

og ældreområdet.

27 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 2. Teknikergruppens sammensætning

Sundhedsdatastyrelsen har haft formandskabet for gruppen, der har været sammensat af føl-

gende personer:

Ulla Funck Jensen (Region Sjælland)

Susanne Badsberg (Region Sjælland)

Line Præstgaard (Region Hovedstaden)

Diane Dreyer Pedersen (Region Syddanmark)

Helge Moustsen (Region Midtjylland)

Ole Schou Rasmussen (Region Nordjylland)

Mie Falkensten Ekdahl (Danske Regioner)

Frederik Wøhlk (Danske Regioner)

Bodil Helbech Hansen (KL)

Mette Egsdal (KL)

Jens Nielsen (Statens Serum Institut)

Marie Frankov Nissen (Sundhedsdatastyrelsen)

Mette Bjerrum Koch (Sundhedsdatastyrelsen)

Anders Jørgen Jensen (Sundhedsdatastyrelsen)

28 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 3. Resultat af ny indlæggelsesdefinition

Dette bilag præsenterer resultater baseret på teknikergruppens forslag til ny indlæggelsesalgo-

ritme. Resultaterne er baseret på et udtræk fra Landspatientregisteret (LPR) for årene 2014-

2016. Udtrækket inkludere både den somatiske og psykiatriske del (offentlige sygehuse) af LPR

samt den private del.

For en gennemgang af algoritmens regler henvises til selve afrapporteringen fra teknikergrup-

pen vedrørende dannelse af indlæggelsesforløb.

I ta eller e ruges ter e i dlæggelsesforlø o forlø på

ti er eller dero er jf. tekni-

kergruppe s forslag til defi itio , e s ter e korte forlø a e des o ø rige forlø u der

12 timer. Der er i alle forløb brugt et koblingskriterie på 4 timer (jf. afrapporteringen).

1. Antal indlæggelsesforløb med ny og tidligere definition

Af nedenstående

tabel 1.1

fremgår antallet af

nuværende

indlæggelsesforløb, dvs. indlæggel-

sesforløb opgjort på baggrund af indberettede indlæggelseskontakter (stationære kontakter) i

LPR. Desuden fremgår antallet af indlæggelsesforløb opgjort på baggrund af teknikergruppens

forslag til algoritme. Tallene er baseret på både somatiske og psykiatriske offentlige sygehus-

kontakter samt private sygehuskontakter. Dvs. indlæggelsesforløb kan gå på tværs af soma-

tik/psykiatri samt offentlig/privat.

Tabel 1.1. Antal indlæggelsesforløb. Årligt gennemsnit. 2014-2016

Nuværende indlæggel-

sesforløb

Indlæggelsesforløb pba.

ny algoritme

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

Samlet

94.979

243.577

226.988

447.127 186.375 1.192.756

79.057

180.658

179.974

311.245

121.988

865.935

Anm.: Baseret på både somatiske og psykiatriske offentlige sygehuskontakter samt private sygekontakter.

1 Udelukkende baseret på indlæggelseskontakter (stationære kontakter) og uden varighedskriterie

2 Baseret på ny algoritme, dvs. indlæggelseskontakter og akutte ambulante kontakter samt varighed på 12 timer eller derover

29 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

2. Aktivitet

–

opdelt på somatik/psykiatri

tabel 2.1

ses en opgørelse af det gennemsnitlige årlige antal stationære forløb og akutte am-

bulante besøg i somatikken og psykiatrien.

tabel 2.2

ses en opgørelse for det

samlede

datagrundlag, hvor forløb kan gå på tværs af psyki-

atri og somatik. Stationære forløb er opgjort ved brug af et koblingskriterie på 4 timer (jf. afrap-

porteringsdelen).

Tabel 2.1 Aktivitet i LPR, ved opgørelser på patienttyper. Årligt gennemsnit. 2014-2016

Stationære forløb

Akutte ambulante besøg

*Indeholder stationære kontakter på privathospitaler

Somatik

1.152.157

1.169.509

Psykiatri

46.683

62.583

Samlet

1.192.756

1.232.092

Tabel 2.2 Aktivitet i LPR, ved opgørelser fordelt på patienttyper. Fordelt på sygehusregioner. Årligt

gennemsnit. 2014-2016*.

Stationære forløb

Akutte ambulante besøg

Nordjylland

94.979

93.406

Midtjylland Syddanmark Hovedstaden

243.577

226.988

447.127

155.480

251.999

600.098

Sjælland

186.375

131.108

*Summen af stationære forløb overstiger summen i tabel 2.1, da 0,5% af de stationære forløb går på tværs af regioner.

tabel 2.3

ses en opgørelse for hhv. somatikken og psykiatrien af indlæggelsesforløb (12 timer

eller mere) og antal korte forløb på under 12 timer.

tabel 2.4

ses en opgørelse på regionsniveau af antal forløb (efter varighed) for et samlet data-

grundlag, hvor forløb kan gå på tværs af psykiatri og somatik.

I resten af opgørelserne vil der ikke blive skelnet mellem somatik og psykiatri. Der er 0,04% af

forløbene, der består af både privat og offentlig aktivitet svarende til ca. 800 forløb pr. år. Der

er 0,6% af forløbene, der består af en eller flere kontakter på en somatisk afdeling samt en eller

flere kontakter på en psykiatrisk afdeling svarende til ca. 12.500 forløb pr. år.

Tabel 2.3 Aktivitet i LPR, opgørelser vha. ny indlæggelsesdefinition. Årligt gennemsnit. 2014-2016

Indlæggelsesforløb

Korte forløb

*Indeholder stationære kontakter på privathospitaler

Somatik

825.217*

1.229.130*

Psykiatri

31.642

44.865

Samlet

865.935

1.252.879

30 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Tabel 2.4 Aktivitet i LPR, opgørelser vha. ny indlæggelsesdefinition. Fordelt på sygehusregioner. Årligt

gennemsnit. 2014-2016

Indlæggelsesforløb

Korte forløb

Nordjylland

79.057

79.236

Midtjylland

180.658

173.516

Syddanmark Hovedstaden

179.974

311.245

228.256

599.168

Sjælland

121.988

172.923

Anm.: Summen af aktiviteten overstiger summen i tabel 2.3, da 0,34% af forløbene går på tværs af regioner.

3. Liggetid

tabel 3.1

ses en opgørelse af den gennemsnitlige liggetid samt median liggetiden for stationære

forløb og akutte ambulante besøg for alle data (somatik og psykiatri samlet). Der er opgjort ligge

tid for hele forløbet fra første indtid til sidste udtid, samt for forløbet ekskl. tid mellem kontakter.

Tabel 3.1 Liggetid (timer) for stationære forløb og akutte ambulante kontakter. Årligt gennemsnit.

2014-2016.

Liggetid

Gennemsnit

9,6

Median

29,9

0,98

Liggetid ekskl. Koblingstid

Gennemsnit

Median

97,8

29,9

Stationære forløb

Akutte ambulante kontakter

tabel 3.2

ses en opgørelse af den gennemsnitlige liggetid samt median liggetiden for indlæg-

gelsesforløb og korte forløb for alle data (somatik og psykiatri samlet). Der er opgjort liggetid

for hele forløbet fra første indtid til sidste udtid, samt for forløbet ekskl. tid mellem kontakter.

Tabel 3.2 Liggetid (timer) for indlæggelsesforløb og korte forløb. Årligt gennemsnit. 2014-2016.

Liggetid

Gennemsnit

152,5

2,5

Median

55,5

1,5

Liggetid ekskl. Koblingstid

Gennemsnit

Median

152,2

55,4

2,5

1,5

Indlæggelsesforløb

Korte forløb

4. Antal kontakter i forløb

tabel 4.1

fremgår antal og andel forløb, der har hhv. en eller flere kontakter pr. forløb, samt

det gennemsnitlige antal kontakter pr. forløb.

Tabel 4.1. Antal kontakter i indlæggelsesforløb og korte forløb . Årligt gennemsnit. 2014-2016.

Forløb bestående af kun en kontakt

Antal

Andel

518.698

60%

1.184.146

95%

Forløb bestående af flere kontakter

Antal Andel

347.237

40%

68.733

Indlæggelsesforløb

Korte forløb

31 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

5. Patienttyper

tabel 5.1

fremgår antal og andel indlæggelsesforløb og korte forløb, der indeholder hhv. kun

akutte ambulante kontakter, kun stationære kontakter samt forløb, der indeholder begge pati-

enttyper.

Tabel 5.1. Patienttyper i indlæggelsesforløb og korte forløb . Årligt gennemsnit. 2014-2016.

Kun akutte ambulante

kontakter

Antal Andel

14.052

912.205

73%

Kun stationære

kontakter

Antal Andel

631.048

73%

291.237

23%

Stationære og akutte

ambulante kontakter

Antal Andel

220.835

26%

49.437

Indlæggelsesforløb

Korte forløb

6. Indmåde (akut/planlagt)

tabel 6.1

fremgår antal indlæggelsesforløb og korte forløb , der indeholder en eller flere akutte

kontakter, forløb der indeholder en eller flere planlagte kontakter, samt forløb, der indeholder

både planlagte og akutte kontakter.

Tabel 6.1. Indmåder i indlæggelsesforløb og korte forløb . Årligt gennemsnit. 2014-2016.

Akutte

Antal

614.243

1.146.098

Andel

71%

91%

Planlagte

Antal

207.027

105.465

Både akutte og planlagte

Andel

Antal

Andel

24%

44.664

1.317

Indlæggelsesforløb

Korte forløb

7. Afslutningsmåde

tabel 7.1

fremgår antal indlæggelsesforløb og korte forløb fordelt på afslutningsmåde på sidste

kontakt i forløbet.

Tabel 6.1. Afslutningsmåder i indlæggelsesforløb og korte forløb . Årligt gennemsnit. 2014-2016.

Indlæggelsesforløb

Korte forløb

Antal

Andel Antal

Andel

Udskrevet/afsluttet til alment praktiserende læge

373.409

43%

964.604

77%

Udskrevet/afsluttet til praktiserende speciallæge

3.100

5.863

Ingen lægelig opfølgning

196

Død

20.921

3.826

Andet

46.917

26.336

Behandling i udlandet

510

493

Afsluttet til sygehusafsnit

31.330

65.886

Afsluttet til sygehusafsnit, venteforløb

8.003

9.493

Afsluttet til sygehusafsnit (hjemmet)

363.437

42%

165.434

13%

Afsluttet til sygehusafsnit, venteforløb (hjemmet)

18.112

10.863

32 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

8. Specialer

tabel 8.1

fremgår antal indlæggelsesforløb og korte forløb fordelt på afdelingsspecialer.

Tabel 8.1. Specialer i indlæggelsesforløb og korte forløb. Årligt gennemsnit. 2014-2016.

Indlæggelsesforløb

Ortopædisk kirurgi

Akut medicin

Intern medicin

Ingen specialeangivelse

Kirurgi

Gynækologi og obstetrik

Pædiatri

Psykiatri

Kardiologi

Anæstesiologi

Neurologi

Kir. gastroenterologi

Almen medicin

Med. endokrinologi

Oto-, rhino-, laryngologi

Med. lungesygdomme

Onkologi

Plastikkirurgi

Neurokirurgi

Med. gastroenterologi

Hæmatologi

Thoraxkirurgi

Oftalmologi

Geriatri

Nefrologi

Infektionsmedicin

Karkirurgi

Reumatologi

Hospitalsodontologi

Dermato-Venerologi

Børne- og ungdomspsykiatri

Klin. neurofysiologi

Fysio- og ergoterapi

Palliativ medicin

Blandet sygehus

Antal

185.308

88.082

187.224

50.704

78.769

128.469

58.912

79.534

81.878

46.507

54.237

41.069

26.269

26.078

21.605

26.234

21.241

11.190

12.822

13.197

12.654

11.477

6.733

12.904

9.507

7.142

6.656

5.280

2.805

1.574

2.567

1.654

1.664

602

Andel

14%

10%

Korte forløb

Antal

323.734

218.919

95.921

190.778

123.215

58.122

75.952

31.666

25.162

49.983

9.206

16.677

27.263

7.593

10.618

5.562

10.118

4.309

2.502

1.430

1.860

1.618

6.346

1.175

2.012

1.512

678

1.279

1.809

122

Andel

25%

17%

15%

33 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Med. allergologi

Diagnostisk radiologi

Arbejdsmedicin

Klin. fysiologi og nuclearmedicin

Klinisk genetik

Klin. mikrobiologi

Anm.: Summen af aktiviteten overstiger summen i tabel 1.3, da et forløb kan indeholde mere end et afdelingsspeciale

9. Diagnoser

tabel 9.1

fremgår antal indlæggelsesforløb og korte forløb fordelt på diagnoser (aktionsdiagno-

ser).

Tabel 9.1. Diagnoser i indlæggelsesforløb og korte forløb. Årligt gennemsnit. 2014-2016.

Indlæggelsesforløb

Traumer, forgiftninger og andne legemsbeskadigelse

Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande

Sygdomme i åndedrætsorganer

Forebyggende foranstaltninger

Sygdomme i kredsløbsorganer

Sygomme i fordøjelsesorganer

Psykiske lidelser

Sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv

Sygdomme i urin- og kønsorganer

Infektions og parasitære sygdomme

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer

Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barsels-

seng

Ondartede svulster

Endokrine, ernærings- og stofskiftesygdomme

Sygdomme i hud og underhud

Godartede svulster

Sygdomme i blod og bloddannende organer

Sygdomme i perinatalperiode

Medfødte misdannelser

Øvrige diagnoser

Antal

135.867

286.361

116.615

93.676

127.198

96.901

90.229

58.313

54.951

45.935

42.262

56.860

54.976

41.117

13.863

11.594

11.250

9.850

6.197

Andel

10%

21%

Korte forløb

Antal

546.446

261.868

76.394

77.872

33.457

37.559

37.022

43.021

39.471

38.228

39.757

25.149

19.386

8.853

25.008

5.289

5.047

1.564

3.924

Andel

41%

20%

Anm.: Summen af aktiviteten overstiger summen i tabel 2.3, da et forløb kan indeholde mere end en diagnosegruppe, hvis der er

registreret flere forskellige aktionsdiagnoser på forløbet.

34 / 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 13: Spm. om opgørelse over patienter i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Referencer

[1] S. Gubbels, K. S. Nielsen, J. Sandegaard, K. Mølbak og J. Nielsen, »The development and use

of a new methodology to reconstruct courses of admission and ambulatory care based on

the Danish National Patient Registry,«

International Journal of Medical Informatics,

pp. 49-

59, november 2016.

[2] Sundhedsstyrelsen, »Genindlæggelser af ældre i Danmark 2008,« Sundhedsstyrelsen,

København, 2009.

[3] Sundhedsdatastyrelsen,

»Fællesindhold

for

basisregistrering

sygehuspatienter/Vejledningsdel,« Sundhedsdatastyrelsen, København, 2016.

35 / 35