Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2267939_0001.png
26. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8578
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 772 af 28. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 772: Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser for henholdsvis staten, kommunerne og boligejerne ved de udskudte ejendomsvurderinger, til skatteministeren
2267939_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser for henholdsvis staten, kommu-
nerne og boligejerne ved de udskudte ejendomsvurderinger?
Svar
Forsinkelsen af udsendelsen af ejendomsvurderinger vil ikke have væsentlige økonomiske
konsekvenser for staten, kommunerne eller boligejerne.
De nye ejendomsvurderinger danner beskatningsgrundlag for boligejerne fra 2021 og for
ejerne af erhvervsejendomme fra 2022. Det gælder forsat, selvom udsendelsen af ejen-
domsvurderingerne forsinkes og nu først forventes udsendt fra sommeren 2021. Indtil de
nye ejendomsvurderinger foreligger, opkræves ejendomsskatterne på et foreløbigt grund-
lag. Når de nye ejendomsvurderinger er udsendt, genoptages de foreløbige ejendomsskat-
ter, og beløbene efterreguleres efter behov. Dvs. at den enkelte ejers umiddelbare skatte-
betaling ikke påvirkes af forsinkelsen ud over en mulig udskydelse af dele af betalingen.
Det forhold, at boligskatten opkræves på et foreløbigt grundlag og senere efterreguleres,
når det endelig grundlag foreligger, påvirker alene statens indtægter med rentevirkningen af
udskudt betalingstidspunkt.
Kommunernes økonomi påvirkes ikke af forsinkelsen, da statstilskuddet til kommunerne
øges, hvis kommunernes grundskyldsindtægter bliver lavere end forudsat og omvendt.
Side 2 af 2