Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2253653_0001.png
1. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8046
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 751 af 17. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om, hvilke kontrolindsatser Skattestyrelsen har foretaget for at sikre, at isbarer indbetaler isafgifter, til skatteministeren
2253653_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke kontrolindsatser Skattestyrelsen har foretaget for at
sikre, at isbarer indbetaler isafgifter?
Svar
Det er en kerneprioritet for regeringen, at Danmark har en stærk og tidssvarende skatte-
forvaltning. Det kræver en skattekontrol, der er synlig og nærværende, og en skattekon-
trol, der er fremtidsparat og rustet til de krav, samfundsudviklingen stiller til en moderne
skatteforvaltning. Derfor vil regeringen gennemføre en reform af skattekontrollen, hvor
et historisk løft på 1.000 skattemedarbejdere står helt centralt.
Ift. kontrolindsatsen over for isbarer, kan jeg henvise til følgende, som jeg har modtaget
fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsens kontrol af isafgiften foretages som en del af styrelsens kontrolaktiviteter
vedr. illegal import af afgiftspligtige varer samt i den generelle kontrol af varebaserede af-
gifter. Kontrol af afgiften foregår fortrinsvis som regnskabskontrol hos de virksomheder,
der er registreret for isafgift. Herudover kan det oplyses, at der i forbindelse med Skatte-
styrelsens samarbejde med andre myndigheder kan forekomme sager med kontrol af isaf-
giften.
Skattestyrelsen bemærker, at isbarer, som fremstiller is på baggrund af is-mix og softice-
mix, ikke er afgiftspligtige, da afgiftspligten i disse tilfælde påhviler producenten af mix-
produktet. Kun de isbarer, der fremstiller is fra bunden, skal registreres som isfremstillere,
og bliver dermed afgiftspligtige heraf.”
Side 2 af 2