Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2258336_0001.png
7. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8115
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 740 af 15. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 740: MFU spm. om, hvilket beløb en ensartet CO2-afgift skal have for, at Danmark nedbringer udledningen af drivhusgasser med henholdsvis 40 pct., 50 pct., 60 pct. og 70 pct. i 2030 i forhold til udledningsniveauet i 1990, til skatteministeren
2258336_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilket beløb en ensartet CO
2
-afgift skal have for, at Danmark ned-
bringer udledningen af drivhusgasser med henholdsvis 40 pct., 50 pct., 60 pct. og 70 pct. i
2030 i forhold til udledningsniveauet i 1990, under forudsætning af at der ikke indføres
yderligere tiltag til nedbringelse af danske udledninger ud over de allerede vedtagne? Mini-
steren bedes tage højde for, at kvotesektoren allerede er kvotebelagt. Ministeren bedes
oplyse virkningen på de offentlige finanser, arbejdsudbuddet og BNP.
Svar
Der er omkostninger forbundet med at reducere CO
2
e-udledninger. Den omkostningsef-
fektive indretning af afgiftssystemet vil afhænge af den konkrete indretning af en given
målsætning. Ens afgiftssats på alle CO
2
e-udledningerne vil være den mest omkostningsef-
fektive måde at opnå klimalovens 70 pct.-mål.
I det nuværende afgiftssystem er niveauet for CO
2
e-beskatning meget uens. Afgifterne på
landtransport er relativt høje. Ligeledes er der høje afgifter på husholdningerne og erhver-
venes rumvarme (komfortvarme og -køling mv.), som blev yderligere forhøjet med klima-
aftalen mhp. at fremme grønnere opvarmningsformer. Omvendt er afgifterne på produk-
tion forholdsvis lave og yderligere differentieret. Derudover er de ikke-energirelaterede
CO
2
e-udledninger fra fx landbruget (metan og lattergas) ikke omfattet af afgifter.
Det er formentligt muligt på langt sigt at lave en omfattende skattereform med en høj og
ensartet CO
2
e-afgift på alle udledninger, men det vil kræve et betydeligt udviklingsarbejde
især vedrørende emissioner, der i dag ikke er omfattet af afgift. Der er ikke for nuværende
en færdigudviklet afgiftsmodel, der omfatter alle CO
2
e-udledninger, hvorfor det er for
usikkert at komme med selv usikre bud på, hvilket niveau en ens CO
2
e-afgift skal være
for at indfri forskellige målsætninger på området.
Med
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
af 22. juni 2020 er det aftalt, at regeringen skal
udarbejde et oplæg til en grøn skattereform. Det er aftalt, at oplægget både
”(…) skal inde-
holde modeller for grundlæggende justeringer af energiafgiftsbeskatningen, der indebærer en ensartet CO
2
e-
afgift, som udgangspunkt med regulering af alle branchers og sektorers klimagasudledninger (CO
2
e), og
ændringer i det nuværende energi- og CO
2
e-afgiftssystem, der på kortere sigt trækker i retning af en mere
ensartet CO
2
e-beskatning.
Den grønne skattereform skal udformes under hensyntagen til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk
konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund, sammenhængs-
kraften og social balance og dermed reelle CO
2
e-reduktioner (minimere CO
2
e-lækage) og uden samlet tab
af arbejdspladser til udlandet.”
Der vil dermed være et løbende arbejde med at vurdere effekten af at inddrage nye af-
giftsgrundlag og udarbejde modeller for en mere ens afgift på CO
2
e-udledninger.
Side 2 af 2