Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2249222_0001.png
23. september 2020
J.nr. 2020 - 7714
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 714 af 7. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 714: Spm. om, hvordan Skatteministeriet normalt regner på konsekvenserne af en forøget selskabsskat for de berørte branchers færdigvarepriser og lønninger, til skatteministeren
2249222_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteministeriet normalt regner på konsekvenserne
af en forøget selskabsskat for de berørte branchers færdigvarepriser og lønninger? I for-
længelse heraf bedes ministeren redegøre, hvordan en forhøjet selskabsskat påvirker
henholdsvis priser og lønninger i brancherne bank, realkredit, forsikring og pension.
Svar
Incidensen af en skat på overskud afhænger overordnet af omfanget af overnormal profit
i sektoren og af konkurrenceforholdene på markedet Almindeligvis forudsætter ministeri-
erne, at en stigning i selskabsskatten overvejende vil medføre færre investeringer i danske
virksomheder. Færre investeringer indebærer, at arbejdsproduktiviteten aftager, og derfor
vil en forøgelse af selskabsskatten forventes nedvæltet i lønninger og overførselsindkom-
ster på sigt. Det skyldes, at frie kapitalbevægelser dels vil eliminere en eventuel overnor-
mal profit, dels grundforudsætningen om konkurrence fra udlandet, så indenlandske virk-
somheder ikke kan overvælte skatter i priserne på varer og tjenester.
En sådan nedvæltning vil også gælde for det foreslåede tillæg til selskabsskatten for den
finansielle sektor, medmindre særlige forhold gør sig gældende i denne sektor. I det om-
fang, der er overnormal profit i den finansielle sektor, vil ejerne kunne bære en del af byr-
den ved en særlig selskabsskat. Hvis den finansielle sektor er udsat for mere begrænset
konkurrence fra udlandet, vil beskatningen kunne overvæltes i priserne på finansielle ydel-
ser.
Det er vurderingen, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at foretage et konkret
skøn for omfanget af overnormalt afkast i den finansielle sektor og dermed i hvilket om-
fang, det foreslåede tillæg til selskabsskatten for den finansielle sektor overvæltes i hhv.
priser og lønninger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i en række analyser gennem de senere år påvist,
at den finansielle sektor er karakteriseret ved mangelfuld konkurrence, hvilket kan indi-
kere at der er overnormal profit i sektoren. Desuden er der indikationer på, at der er en
såkaldt lønpræmie i den finansielle sektor, således at de ansatte i den finansielle sektor er
højere lønnet end beskæftigede i andre sektorer med tilsvarende uddannelser mv. Således
vurderes fuld overvæltning i priser eller fuld lønnedvæltning ikke at være et sandsynligt
scenarie.
Endelig bemærkes, at Nationalbanken har oplyst til Børsen, at der er tre måder, bankerne
kan tilpasse sig til den nye skat. ”De kan reducere udbetalingen til aktionærerne, de kan
reducere omkostningerne, eller de kan hæve priserne.” Nationalbanken forventer, at det i
praksis bliver ”lidt af det hele”, jf. Børsens artikel ”Nationalbanken:
Arne-skat deles med
kunder og ejere” 27. august 2020.
Side 2 af 2