SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 713: Spm. om at beregne effekten på arbejdsudbuddet, hvis følgende afgiftslettelser annulleres: sodavandsafgiften, ølafgift (2013) og øl- og vinafgift (2019), til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

28. september 2020

J.nr. 2020 - 7742

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 713 af 7. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 713: Spm. om at beregne effekten på arbejdsudbuddet, hvis følgende afgiftslettelser annulleres: sodavandsafgiften, ølafgift (2013) og øl- og vinafgift (2019), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekten på arbejdsudbuddet, hvis følgende afgiftslettelser annulle-

res: sodavandsafgiften, ølafgift (2013) og øl- og vinafgift (2019)? Ministeren bedes endvi-

dere fremsende et samlet opdateret svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 490, 491 og 492.

Svar

I SAU alm. del - spm. 490 blev der spurgt til virkningen af at genindføre sodavandsafgif-

ten (mineralvandsafgiften), dvs. annullere den tidligere afskaffelse af sodavandsafgiften.

Dette skønnes isoleret at ville indebære en reduktion af arbejdsudbuddet med i størrelses-

ordenen 150 fuldtidspersoner,

jf. tabel 1.

I SAU alm. del - spm. 491 blev der spurgt til virkningen af at tilbagerulle den i 2013 gen-

nemførte lempelse af ølafgiften på 15 pct. Dette skønnes isoleret set ikke at have nogen

nævneværdig virkning på arbejdsudbuddet,

jf. tabel 1.

I SAU alm. del - spm. 492 blev der spurgt til virkningen af at tilbagerulle den med Finans-

loven for 2019 gennemførte lempelse af øl- og vinafgiften. Dette skønnes isoleret set hel-

ler ikke at have nogen nævneværdig virkning på arbejdsudbuddet,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Arbejdsudbudsvirkninger af afgiftsændringer

Virkning på arbejdsudbud

Fuldtidspersoner

Genindførelse af sodavandsafgift (SAU 490)

Tilbagerulning af lempelse af ølafgift (SAU 491)

Tilbagerulning af lempelse af øl- og vinafgift (SAU 493)

-150

Anm.: For ændringer i sodavandsafgiften er forudsat en selvfinansieringsgrad på 4 pct., svarende til selvfinansieringsgra-

den ved en ændring af arbejdsmarkedsbidraget. For ændringer i ølafgiften og vinafgiften er forudsat en selvfinansierings-

grad på hhv. 1 pct. og 7 pct.,

jf. appendiks 5C i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.

Virkninger på arbejdsudbuddet er af-

rundet til nærmeste 25 personer.

Kilde: Skatteministeriet.

Nedenfor følger svar på SAU alm. del

–

spm. 490, 491 og 492, opdateret med ovenstå-

ende arbejdsudbudsvirkninger.

Opdateret svar på SAU alm. del

–

spm. 490

Sodavandsafgiften (mineralvandsafgiften) blev halveret i juni 2013 og afskaffet helt i ja-

nuar 2014 som en del af Vækstplan DK. I provenuberegningerne vedrørende en genind-

førelse af sodavandsafgiften forudsættes den gennemsnitlige afgiftssats at være 1,30 kr. pr.

liter i 2020. Det svarer til afgiftssatsen i første halvår 2013 inden halveringen og den se-

nere afskaffelse af afgiften.

Det umiddelbare provenu ved en genindførelse af sodavandsafgiften med en gennemsnit-

lig afgiftssats på 1,30 kr. pr. liter skønnes at udgøre ca. 960 mio. kr. i 2020 og ca. 880 mio.

kr. varigt (2020-niveau),

jf. tabel 2.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes provenuet at udgøre

ca. 460 mio. kr. i 2020 og ca. 420 mio. kr. varigt.

Side 2 af 8

Tabel 2. Provenuvirkning ved en genindførelse af sodavandsafgiften med en gennemsnitlig afgifts-

sats på 1,30 kr. pr. liter.

Mia. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2020

960

760

460

2021

950

750

450

2022

930

730

450

2023

910

720

440

2024

900

710

430

2025

880

700

420

Varigt

880

700

420

-150

Virkning på arbejdsudbud, fuldtidspersoner

Anm.: Der er beregningsmæssigt forudsat en afledt dynamisk provenuvirkning af ændret arbejdsudbud svarende til en selv-

finansieringsgrad på 4 pct. Virkninger på arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 25 personer.

1) For 2020 er der beregnet en helårseffekt. Det faktiske provenu afhænger af tidspunktet for ikrafttrædelsen, idet det be-

mærkes, at forslaget kræver lovgivning og ikke kan gives tilbagevirkende kraft.

Kilde: Skatteministeriet.

En genindførelse af sodavandsafgiften skønnes at medføre et fald i forbruget af soda-

vand. Faldet i forbruget er sammensat af et fald i det indenlandske salg af sodavand og en

stigning i grænsehandlen og den illegale handel, hvilket giver et mindreprovenu fra soda-

vandsafgift, emballageafgift og moms. En genindførelse af sodavandsafgiften skønnes

isoleret set at indebære en reduktion af arbejdsudbuddet svarende til i størrelsesordenen

150 fuldtidspersoner,

jf. nederste række i tabel 2.

Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med ovenstående beregningsfor-

udsætninger, herunder bl.a. skøn for grænsehandel, illegal handel, salg og prisniveau.

Afgifter påvirker ikke de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for forde-

lingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den indkomst,

der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har dog be-

tydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel indkomst, idet

afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst. Genindførelsen af soda-

vandsafgiften skønnes umiddelbart at svare til en ækvivalent reduktion af de disponible

indkomster på 160 kr. i gennemsnit for hele befolkningen. Virkningen er nogenlunde ens

på tværs af indkomstskalaen,

jf. den første søjle i tabel 3.

Målt i pct. af de disponible indkom-

ster svarer afgiften til den største ækvivalente reduktion i den disponible indkomst for

personer i det første indkomstdecil, idet virkningen er aftagende med indkomsten,

jf. den

anden søjle i tabel 3.

Den relativt ens virkning på de disponible indkomster på tværs af indkomstdeciler afspej-

ler sig ved, at genindførelsen af sodavandsafgiften skønnes at være fordelingsmæssigt

neutral målt ved Gini-koefficienten opgjort med to decimaler,

jf. den sidste række i tabel 3.

Side 3 af 8

Tabel 3. Fordelingsvirkninger af genindførelse af mineralvandsafgift

Gns. ny afgiftsbetaling som følge af afgiftsforhøjelse

Indkomstdecil

10.

Befolkningen i alt

Kr.

170

150

140

150

170

190

160

Pct. af disponibel indkomst

0,2

0,1

0,0

0,1

Ækvivalent fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficient

, pct.-

point

0,00

Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2017. De procentvise ændringer i den

gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige

ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne.

Forbrugsskatter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over efter

indkomstskat mv.

Forbrugsskatter påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de disponible indkomster.

Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse for perioden 2015-2018, samt en 33,3 pct.

stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2020-niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020.

Da metoden for beregning af fordelingsvirkninger blandt andet bygger på en spørgeske-

mabaseret datakilde med relativt få respondenter i bunden af indkomstskalaen samt stor

spredning på indkomsten blandt respondenterne i toppen af indkomstskalaen, er den be-

regningsmæssige usikkerhed særdeles stor for det første og tiende indkomstdecil. I for-

længelse heraf er det ikke muligt at opgøre fordelingsvirkninger for det tiende indkomst-

decil på percentilniveau.

Opdateret svar på SAU alm. del

–

spm. 491

Ølafgiften blev i juli 2013 nedsat med 15 pct. fra 65,91 kr. til 56,02 kr. pr. liter 100 pct.

ren alkohol. Det svarer til en nedsættelse på 9,89 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol.

I forbindelse med finansloven for 2019 blev ølafgiften pr. 1. april 2019 yderligere nedsat

med 13 pct. til 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol. I provenuberegningerne forudsæt-

tes, at afgiftssatsen forøges med 9,89 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol til 58,63 kr. pr. liter

100 pct. ren alkohol.

Det umiddelbare provenu ved at forhøje ølafgiften til 58,63 kr. pr. liter 100 pct. ren alko-

hol skønnes at udgøre ca. 200 mio. kr. i 2020 og ca. 180 mio. kr. varigt (2020-niveau). Ef-

ter tilbageløb og adfærd skønnes provenuet at udgøre ca. 110 mio. kr. i 2020 og ca. 100

mio. kr. varigt,

jf. tabel 4.

Side 4 af 8

Tabel 4. Provenuvirkning ved at forhøje ølafgiften til 58,63 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol.

Mia. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2020

200

150

110

2021

190

150

100

2022

190

150

100

2023

190

150

100

2024

180

140

100

2025

180

140

100

Varigt

180

140

100

Virkning på arbejdsudbud, fuldtidspersoner

Anm.: Der er beregningsmæssigt forudsat en afledt dynamisk provenuvirkning af ændret arbejdsudbud svarende til en selv-

finansieringsgrad på 1 pct.

jf. appendiks 5C i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.

Virkningen på arbejdsudbuddet er afrun-

det til nærmeste 25 personer.

1) For 2020 er der beregnet en helårseffekt. Det faktiske provenu afhænger af tidspunktet for ikrafttrædelsen, idet det be-

mærkes, at forslaget kræver lovgivning og ikke kan gives tilbagevirkende kraft.

Kilde: Skatteministeriet.

Forhøjelsen af ølafgiften skønnes at medføre et fald i forbruget af øl. Faldet i forbruget er

sammensat af et fald i det indenlandske salg af øl samt en stigning i grænsehandlen, hvil-

ket medfører et mindreprovenu fra ølafgift, emballageafgift og moms. Forslaget skønnes

isoleret set ikke at have nogen nævneværdig virkning på arbejdsudbuddet, idet virkningen

er nul, når der afrundes til 25 fuldtidspersoner,

jf. nederste række i tabel 4.

Afgifter påvirker ikke de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for forde-

lingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den indkomst,

der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har dog be-

tydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel indkomst, idet

afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst.

Omregnes afgiftsændringerne til en ækvivalent ændring af de disponible indkomster,

skønnes forhøjelsen af ølafgiften at være fordelingsmæssigt neutral. Det afspejler sig ved,

at den umiddelbare afgiftsbetaling i kroner fordeler sig ligeligt over indkomstskalaen,

jf.

den første søjle i tabel 5.

Afgiftsbetalingen opgjort som andel af den disponible indkomst ud-

gør 0,0 pct.,

jf. den anden søjle i tabel 5.

Ved en omregning til en ækvivalent ændring af den

disponible indkomst er afgiftsforhøjelsen desuden fordelingsmæssigt neutral målt ved

Gini-koefficienten opgjort med to decimaler,

jf. den sidste række i tabel 5.

Side 5 af 8

Tabel 5. Fordelingsvirkninger af tilbagerulning af lempelse af ølafgift

Gns. ny afgiftsbetaling som følge af afgiftsforhøjelse

Indkomstdecil

10.

Befolkningen i alt

Kr.

Pct. af disponibel indkomst

0,0

Ækvivalent fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficient

pct.-point

0,00

Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2017. De procentvise ændringer i den

gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige

ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne.

Forbrugsskatter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over efter

indkomstskat mv.

Forbrugsskatter påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de disponible indkomster.

Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse for perioden 2015-2018, samt en 33,3 pct.

stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2020-niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020.

Da metoden for beregning af fordelingsvirkninger blandt andet bygger på en spørgeske-

mabaseret datakilde med relativt få respondenter i bunden af indkomstskalaen samt stor

spredning på indkomsten blandt respondenterne i toppen af indkomstskalaen, er den be-

regningsmæssige usikkerhed særdeles stor for det første og tiende indkomstdecil. I for-

længelse heraf er det ikke muligt at opgøre fordelingsvirkninger for det tiende indkomst-

decil på percentilniveau.

Opdateret svar på SAU alm. del

–

spm. 492

I forbindelse med finansloven for 2019 blev øl- og vinafgiften nedsat med henholdsvis 13

pct. og 3 pct. pr. 1. april 2019.

I provenuberegningerne vedrørende en forhøjelse af øl- og vinafgiften forudsættes ølaf-

giften at være 56,02 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol og vinafgiften (med 6-15 pct. alkohol)

at være 11,61 kr. pr. liter. Det svarer til afgiftssatserne før 1. april 2019.

Det umiddelbare provenu ved at forhøje øl- og vinafgiften skønnes at udgøre ca. 200

mio. kr. i 2020 og ca. 180 mio. kr. varigt (2020-niveau). Efter tilbageløb og adfærd skøn-

nes provenuet at udgøre ca. 110 mio. kr. i 2020 og ca. 100 mio. kr. varigt,

jf. tabel 6.

Side 6 af 8

Tabel 6. Provenuvirkning ved at forhøje øl- og vinafgiften til niveauet før 1. april 2019.

Mia. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2020

200

170

110

2021

190

160

110

2022

190

160

110

2023

190

160

110

2024

180

150

110

2025

180

150

100

Varigt

180

150

100

Virkning på arbejdsudbud, fuldtidspersoner

Anm.: Der er beregningsmæssigt forudsat en afledt dynamisk provenuvirkning af ændret arbejdsudbud svarende til en selv-

finansieringsgrad på 1 pct. for ændringer i ølafgiften og 7 pct. for ændringer i vinafgiften,

jf. appendiks 5C i Skatteøkono-

misk Redegørelse 2018.

Virkningen på arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 25 personer

1) For 2020 er der beregnet en helårseffekt. Det faktiske provenu afhænger af tidspunktet for ikrafttrædelsen, idet det be-

mærkes, at forslaget kræver lovgivning og ikke kan gives tilbagevirkende kraft.

Kilde: Skatteministeriet.

Forhøjelsen af øl- og vinafgiften skønnes at medføre et fald i forbruget af øl og vin. Fal-

det i forbruget er sammensat af et fald i det indenlandske salg af øl og vin samt en stig-

ning i grænsehandlen, hvilket medfører et mindreprovenu fra vinafgift, ølafgift, emballa-

geafgift og moms. Forslaget skønnes isoleret set ikke at have nogen nævneværdig virkning

på arbejdsudbuddet, idet virkningen er nul, når der afrundes til 25 fuldtidspersoner,

jf. ne-

derste række i tabel 5.

Afgifter påvirker ikke de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for forde-

lingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den indkomst,

der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har dog be-

tydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel indkomst, idet

afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst.

Omregnes afgiftsændringerne til en ækvivalent ændring af de disponible indkomster,

skønnes forhøjelsen af vin- og ølafgiften at være fordelingsmæssigt neutral. Det afspejler

sig ved, at den umiddelbare afgiftsbetaling i kroner fordeler sig ligeligt over indkomstska-

laen,

jf. den første søjle i tabel 7.

Afgiftsbetalingen opgjort som andel af den disponible ind-

komst udgør 0,0 pct.,

jf. den anden søjle i tabel 7.

Ved en omregning til en ækvivalent æn-

dring af den disponible indkomst er afgiftsforhøjelsen desuden fordelingsmæssigt neutral

målt ved Gini-koefficienten opgjort med to decimaler,

jf. den sidste række i tabel 7.

Side 7 af 8

Tabel 7. Fordelingsvirkninger af forhøjelse af øl- og vinafgift

Gns. ny afgiftsbetaling som følge af afgiftsforhøjelse

Indkomstdecil

10.

Befolkningen i alt

Ækvivalent fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficient

pct.-point

Kr.

Pct. af disponibel indkomst

0,0

0,00

Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2017. De procentvise ændringer i den

gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige

ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne.

Forbrugsskatter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over efter

indkomstskat mv.

Forbrugsskatter påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de disponible indkomster.

Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse for perioden 2015-2018, samt en 33,3 pct.

stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2020-niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020.

Da metoden for beregning af fordelingsvirkninger blandt andet bygger på en spørgeske-

mabaseret datakilde med relativt få respondenter i bunden af indkomstskalaen samt stor

spredning på indkomsten blandt respondenterne i toppen af indkomstskalaen, er den be-

regningsmæssige usikkerhed særdeles stor for det første og tiende indkomstdecil. I for-

længelse heraf er det ikke muligt at opgøre fordelingsvirkninger for det tiende indkomst-

decil på percentilniveau.

Side 8 af 8