Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2244586_0001.png
15. september 2020
J.nr. 2020 - 7212
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 647 af 26. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 647: Spm. om, hvor stor en afgiftsstigning på benzin og diesel, der vil være mulig i Danmark, under forudsætning af at den samlede pris ikke må være højere end i Tyskland, til skatteministeren
2244586_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren, på baggrund af at Tyskland hæver afgifterne på benzin og diesel pr. 1. ja-
nuar 2021, redegøre for, hvor stor en afgiftsstigning på benzin og diesel, der vil være mu-
lig i Danmark, under forudsætning af at den samlede pris ikke må være højere end i Tysk-
land? På baggrund af dette bedes ministeren redegøre for provenuet ved denne afgifts-
stigning både samlet og opdelt på benzin og diesel. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar
virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2020-2025 samt i va-
rig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes
også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Endvidere bedes ministeren opgøre
den samlede fordelingsvirkning ved skatteændringerne samt opdelt på henholdsvis benzin
og diesel, opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent
af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes
også opdelt på percentiler. Derudover bedes ministeren også oplyse skatteændringens
virkning på Gini-koefficienten.
Svar
Pr. 1. januar 2021 forventes den tyske CO
2
-afgift at blive forhøjet til ca. 186 kr. pr. ton i
2021, gradvist stigende til ca. 450 kr. pr. ton i 2026. Til sammenligning er den danske
CO
2
-afgiftssats 177 kr. pr. ton (2020-niveau). Den tyske CO
2
-afgift er umiddelbart pålagt
sektorerne uden for EU’s kvotesektor. Det kan derfor bl.a. få betydning for den danske
grænsehandel med benzin og diesel.
Prisforskellen på benzin og diesel mellem Danmark og udlandet er afgørende for grænse-
handelen. Prisforskellen består både af forskelle i afgifterne og forskel i prisen før afgifter.
Afgifterne består foruden CO
2
-afgift også af energiafgifter, NOx-afgift og moms. For
personbiler er det priserne inkl. moms, der er relevante at sammenligne, mens det for last-
biler er priserne eksklusive moms og storkunderabatter, der er bestemmende for grænse-
handelen.
I henhold til EU Kommissionens statistik er forbrugerpriserne inkl. moms på benzin og
diesel i dag højere i Danmark end i Tyskland. Det skyldes, dels at prisen uden afgifter er
højere, dels at den danske moms (25 pct.) er seks procentpoint højere end den tyske (19
pct.). Af
tabel 1
fremgår forskelle i priser og afgifter på diesel.
Tabel 1. Forskel på priser og afgifter på diesel i Danmark og Tyskland
DKK pr. liter
Pris før afgifter
Energiafgift
Pris ekskl. moms (uden storkunderabat)
Pris inkl. moms
Danmark
3,66
3,22
6,88
8,60
Tyskland
3,23
3,51
6,73
8,01
Forskel (DK-D)
0,44
-0,29
0,15
0,59
Kilde: EU-Kommissionens
’Oil Price Bulletin fra 8. juni 2020 med gennemsnitlige priser i perioden for 1.-7
juni 2020.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 647: Spm. om, hvor stor en afgiftsstigning på benzin og diesel, der vil være mulig i Danmark, under forudsætning af at den samlede pris ikke må være højere end i Tyskland, til skatteministeren
2244586_0003.png
Når der tages udgangspunkt i EU-Kommissionens tal for forbrugerpriser, er benzin 98
øre pr. liter dyrere i Danmark end i Tyskland, og diesel 59 øre pr. liter dyrere,
jf. tabel 2.
Den tyske afgiftsforhøjelse i 2021 forventes at medføre en tysk prisstigning på benzin og
diesel på hhv. 51 og 69 øre/l, og afgiftsforhøjelsen i 2021 vil således medføre, at prisfor-
skellen mellem Danmark og Tyskland bliver mindre.
Tabel 2. Forskel i priser inkl. moms på benzin og diesel i hhv. Danmark og Tyskland (DK-D) ved ind-
fasning af tysk CO
2
-afgift og uændrede forskelle i nettopriserne
Øre pr. liter, 2020-priser
2020-prisforskel
2021-prisforskel
2022-prisforskel
2023-prisforskel
2024-prisforskel
2025-prisforskel
2026-prisforskel ved maksimal CO
2
-afgift (afgiftsloft)
Benzin
98
53
54
55
47
39
32
Diesel
59
4
1
-2
-15
-28
-41
Kilde: Prisforskel i perioden for 1.-7 juni 2020: EU-Kommissionens
’Oil Price Bulletin fra 8. juni 2020. Der er taget højde for,
at de danske afgifter indekseres med nettoprisudviklingen, mens de tyske afgifter ikke indekseres. Forskellen i nettoprisen
på benzin og diesel i hhv. DK og D forudsættes at være uændret i forhold til den aktuelle prisforskel.
Som det fremgår af tabellen, forventes det, at prisforskellen for diesel vil ophæves i 2023,
mens der også efter 2026 vil være prisforskel for benzin. Over årene vil forskellen dog
blive mindre end i dag. Dette skal også ses i lyset af, at de danske afgifter indekseres med
prisudviklingen i modsætning til de tyske afgifter.
Effekterne er dog usikre, da priserne uden afgifter varierer betydeligt over tid, ligesom
den detaljerede implementering af afgiftsstigningen og kompenserende tiltag er uafklaret
fra tysk side. Det er derfor også usikkert, hvilke forudsætninger der skal lægges til grund
for en evt. afgiftsstigning på benzin og diesel. Det vurderes derfor ikke muligt at udføre
de ønskede beregninger.
Side 3 af 3