SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 602: MFU spm. om de juridiske muligheder for at indføre en differentieret elvarmeafgift, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

7. september 2020

J.nr. 2020 - 6936

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 602 af 14. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Morten Bødskov

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 602: MFU spm. om de juridiske muligheder for at indføre en differentieret elvarmeafgift, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren beskrive de juridiske muligheder for at indføre en differentieret elvarmeaf-

gift?

Svar

Elvarmeafgiften betales for elektricitet, der leveres til rumvarme i momsregistrerede virk-

somheder, og for den del af elforbruget i el-opvarmede helårsboliger og sommerhuse, der

overstiger 4.000 kWh årligt. Elvarmeafgiften udgør 21 øre/kWh i 2020. For at hushold-

ninger kan få adgang til elvarmeafgiften er det et krav, at boligenheden er registreret i

BBR, som elopvarmet.

Som en del af Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 er det aftalt, at ned-

sætte elvarmeafgiften til henholdsvis 0,4 øre/kWh for erhverv og 0,8 øre/kWh for hus-

holdninger pr. 1. januar 2021. Elvarmeafgiften vil således med aftalen blive differentieret

mellem husholdninger og erhverv fra og med den 1. januar 2021.

Det bemærkes, at det ikke er muligt at sænke elvarmeafgiften yderligere, idet de oven-

nævnte satser udgør

EU’s minimumssatser for hhv. erhverv og husholdninger

i henhold

til EU’s energibeskatningsdirektiv (direktiv 2003/96/EF).

Derudover bemærkes, at en eventuel differentiering af elvarmesatsen mellem forskellige

typer af momsregistrerede virksomheder eller sektorer,

vil kunne rejse spørgsmål ift. EU’s

statsstøtteregler. De juridiske mulighederne for at gennemføre sådanne differentieringer

beror på den konkrete model.

Side 2 af 2