SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om at oplyse om det mere detaljerede indhold i det tysk-franske forslag vedrørende CFC-beskatning og fradragsnægtelse, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

18. november 2019

J.nr. 2019 - 10172

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 58 af 28. oktober 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om at oplyse om det mere detaljerede indhold i det tysk-franske forslag vedrørende CFC-beskatning og fradragsnægtelse, til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2018, jf.

EUU 2018, Rådsmøde 3659

–

økofin

–

bilag 2 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), at

”Regeringen er derfor positiv overfor et tysk-fransk

forslag fra juli 2018 i OECD-drøftel-

serne, som styrker BEPS ved at indføre regler om effektiv minimumsbeskatning som et

supplement til eksisterende CFC-regler. Det pågældende forslag består af to elementer, 1)

en minimumsbeskatning af globalindkomsten, hvorefter moderselskabet beskattes af den

del af datterselskabets indkomst, der ikke minimumsbeskattes i udlandet (en ny supple-

rende form for CFC-beskatning) og 2) fradragsnægtelse for visse betalinger til koncern-

forbundne selskaber, der ikke minimumsbeskattes i udlandet. Et sådan forslag vil omfatte

både digitale og ikke-digitale virksomheder og vil mindske omfanget af skatteundgåelse

generelt. Et sådant forslag vil desuden være i fuld overensstemmelse med det gældende

internationale skatteprincip om, at man beskatter et selskabs profit, der hvor værdien ska-

bes, og vil således ikke indebære en risiko for erodering af dansk skatteprovenu, jf. neden-

for”.

Ministeren bedes oplyse om det mere detaljerede indhold i det tysk-franske forslag

vedrørende CFC-beskatning og fradragsnægtelse. Ministeren bedes tillige redegøre for,

hvilke ændringer der vil være nødvendige i dansk skattelovgivning, såfremt den tysk-fran-

ske model skulle implementeres, samt skønne over provenuvirkningen ved indførsel af

det tysk-franske forslag. Provenuvirkningen bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter

tilbageløb og efter adfærd.

Svar

OECD offentliggjorde i maj 2019 sit arbejdsprogram for at finde løsninger til udfordrin-

gerne ved beskatning af den digitale økonomi. Dette arbejde søger at finde en global kon-

sensusløsning inden udgangen af 2020.

Der spørges ind til det tysk-franske forslag om effektiv minimumsbeskatning. Dette for-

slag fremgår af OECDs arbejdsprogram som

Global anti-base erosion proposal (Globe),

og for-

slaget indgår i arbejdsprogrammets søjle 2.

OECDs arbejdsprogram er vedlagt som bilag til svaret.

Forslaget indeholder en række forbundne regler, der giver en udvidet beskatningsret til

indkomst, der er placeret i lande, hvor beskatningen ligger under et nærmere fastsat mini-

mumsniveau. Reglernes systematik er endnu ikke helt fastlagt, men forventningen er, at

minimumsbeskatningen ville skulle sikres ved følgende metodik:

Den

primære regel

finder anvendelse i det land, hvor koncernens øverste moderselskab er

hjemmehørende. Hvis koncernen har datterselskaber i udlandet, der beskattes under mini-

mumsniveauet, skal moderselskabet beskattes af datterselskabets indkomst op til mini-

mumsniveauet. Dette har visse ligheder med eksisterende danske værnsregler (såkaldte

CFC regler), og vil i givet fald skulle supplere disse værnsregler.

Forslaget indeholder dernæst nogle sekundære regler, der skal finde anvendelse, hvis mo-

derselskabslandet ikke har indført den primære regel. De sekundære regler er af defensiv

Side 2 af 3

karakter, fordi de skal ramme moderselskaber, der er hjemmehørende i fx lavskattelande,

som ikke har implementeret den primære regel.

sekundære regler

indebærer, at Danmark i højere grad vil kunne beskatte udenlandske sel-

skaber, som er aktive i Danmark, hvis ikke de betaler tilstrækkelig skat i deres hjemland.

Dette kunne fx være, hvor et datterselskab i Danmark betaler royalties eller renter til et

koncernforbundet selskab i et lavskatteland. Den sekundære regel ville i så fald medføre, at

Danmark enten helst eller delvist ville skulle nægte fradrag for betalingen (således at dat-

terselskabets indkomst stiger), eller at Danmark ville skulle indeholde kildeskat på betalin-

gen.

Forslaget er fortsat på et meget tidligt stadie, og der udestår en afklaring af en lang række

centrale elementer, herunder særligt hvordan man måler den effektive beskatning af et sel-

skab, og hvor minimumsbeskatningsniveauet skal ligge.

Sådanne regler ville umiddelbart skulle indføres som et nyt sæt værnsregler i den danske

selskabsskattelovgivning, der i givet fald ville skulle supplere de eksisterende værnsregler.

Da forslaget fortsat er forholdsvist ukonkret, kan der ikke meningsfyldt skønnes over den

forventede provenuvirkning. Det er dog vurderingen, at forslaget vil have en beskeden,

men entydig positiv provenuvirkning for Danmark.

Det skal dog bemærkes, at forslaget bl.a. har til formål at reducere skadelig skattekonkur-

rence mellem lande, og forslaget vurderes da også at have en adfærdspåvirkende effekt på

fx lavskattelande, der tilskyndes til at hæve deres beskatning til minimumsniveaet. Hvis fx

et lavskatteland hæver sin generelle beskatning til minimumsniveauet, ville reglerne have

opfyldt deres formål, men det vil samtidig betyde, at fx Danmark ikke ville kunne anvende

reglerne over for virksomheder i det pågældende land, da disse virksomheder allerede ville

være beskattet med minimumsniveauet.

Side 3 af 3