Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2234784_0001.png
25. august 2020
J.nr. 2020 - 6397
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 548 af 9. juli 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm. om, hvor stor en andel der på et tidspunkt i deres liv forventes at betale topskat i mindst et år, til skatteministeren
2234784_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel der på et tidspunkt i deres liv forventes at be-
tale topskat i mindst et år.
Svar
Forhøjelserne af topskattegrænsen som et led i Forårspakke 2.0 og 2012-skattereformen
har ført til en reduktion i andelen af skattepligtige, som betaler topskat, fra over 20 pct. i
2008 til under 10 pct. fra 2015 og frem til i dag,
jf. figur 1.
Figur 1. Udvikling i andelen af skattepligtige, som betaler topskat, 1994-2025
Pct.
25
Pct.
25
20
20
15
15
10
10
5
5
0
94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25
0
Anm.: Det bemærkes, at andelen af topskatteydere opgøres som andel af
skattepligtige,
der betaler topskat. Antallet af
skattepligtige for 2013 er nedjusteret, idet ca. 117.000 personer under 18 år ved en fejl fik udsendt årsopgørelser.
Kilde: Antal skattepligtige og topskatteydere er for årene 1994-2018 baseret på udtræk fra Skattestyrelsens systemer,
mens tal for 2019-2025 er baseret på lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017
fremskrevet til 2020-niveau med 2025-regler baseret på forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, maj 2020.
Set over et helt liv vil en markant større andel af skatteyderne betale topskat i et eller flere
år end andelen af alle skattepligtige, der betaler topskat i et enkelt år. Det skyldes, at der er
en relativt stor indkomstmobilitet henover livet. Således vil en stor andel af de nuværende
studerende på et senere tidspunkt i livet blive omfattet af topskat, når de opnår beskæfti-
gelse. Fx skønnes aktuelt ca. 20 pct. af de fuldtidsbeskæftigede at betale topskat i et enkelt
år
–
mod knap 10 pct. af alle skattepligtige
–
fordi gennemsnitsindkomsten er højere
blandt fuldtidsbeskæftigede.
Det er imidlertid beregningsteknisk vanskeligt
–
og forbundet med meget stor usikkerhed
–
at opgøre, hvor stor en andel af skatteyderne, der med gældende regler fremadrettet vil
betale topskat på et tidspunkt i deres liv. Det skyldes blandt andet, at den enkeltes fremti-
dige indkomst afhænger af en række valg og mere eller mindre tilfældige begivenheder,
som er svære at forudsige og modellere tilstrækkeligt præcist til at afgøre, om den enkelte
person på et tidspunkt opnår en indkomst over topskattegrænsen.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm. om, hvor stor en andel der på et tidspunkt i deres liv forventes at betale topskat i mindst et år, til skatteministeren
2234784_0003.png
Spørgsmålet er i stedet besvaret med udgangspunkt i, hvor stor en andel af personerne i
en bestemt aldersgruppe, der faktisk har betalt topskat i perioden siden 1994
1
. Ud af
samtlige personer, som i 2017 fyldte 59 år, havde knap 60 pct. betalt topskat i mindst ét af
de foregående 24 år
–
dvs. i mindst ét af årene fra og med det fyldte 36. år til det fyldte
59. år,
jf. første søjle tabel 1.
Opgørelsen viser andelen af topskatteydere med de skatteregler,
der faktisk var gældende i de enkelte år i perioden. Topskattegrænsen er imidlertid justeret
løbende ved forskellige skattereformer, fx i Forårspakke 2.0 fra 2009 og i 2012-skattere-
formen, og topskattegrænsen er i dag højere end i de tidligere år,
jf. også figur 1 ovenfor.
Fra
og med 2022 er de aftalte forhøjelser af topskattegrænsen fuldt indfaset.
Tabel 1. Andel af de 59-årige, der har betalt topskat i mindst ét år i perioden 1994-2017
Hvis topskattegrænsen i
Med faktisk topskatte- 1994-2017 havde svaret
grænse i 1994-2017
til fuldt indfaset grænse
i 2022
58,6 pct.
36,5 pct.
Pct.
Andel, som har betalt topskat i mindst ét år
Anm.: Den kontrafaktiske beregning med en fuldt indfaset topskattegrænse afspejler en statisk beregning, der ikke tager
højde for et evt. øget arbejdsudbud blandt personer med indkomster under den hypotetiske grænse, men over den faktisk
gældende topskattegrænse i året.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 1994-2017.
Hvis opgørelsen alternativt foretages med udgangspunkt i, at topskattegrænsen i alle årene
1994-2017 ville have svaret til 2022-niveauet
–
dvs. hvor topskattegrænsen er højere og
færre derfor betaler topskat
–
ville andelen, der
hypotetisk
havde betalt topskat i mindst ét
år, udgøre godt 35 pct.,
jf. sidste søjle i tabel 1.
Dette resultat skal dog blandt andet ses med
det forbehold, at der er tale om en hypotetisk, såkaldt kontrafaktisk beregning, hvor ar-
bejdsudbudsadfærden mv. er fastholdt uændret, givet de faktiske skatteregler mv., herun-
der den faktiske topskattegrænse i årene 1994-2017.
1
Den betragtede periode tager udgangspunkt i det år, hvor den nuværende topskat blev indført, og er beregningsmæssigt
afgrænset af det aktuelt tilgængelige antal år med såkaldte paneldata, dvs. sammenhængende oplysninger om den enkelte
person, i Lovmodelsystemet.
Side 3 af 3