Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2235868_0001.png
28. august 2020
J.nr. 2020 -5971
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 502 af 22. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om at redegøre for reglerne for beskatning af henholdsvis landbaserede og internetbaserede spillemaskiner, til skatteministeren
2235868_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for reglerne for beskatning af henholdsvis landbaserede og inter-
netbaserede spillemaskiner? Ministeren bedes endvidere skønne, hvad provenuet vil være,
hvis afgiften på landbaserede spillemaskiner og internetbaserede spillemaskiner harmoni-
seres, så begge betaler den afgift, som de landbaserede gør i dag.
Svar
For landbaserede spilleautomater afhænger afgiftssatsen af, om spilleautomaterne er op-
stillet i en restaurant, en spillehal eller et landbaseret kasino.
For spilleautomater opstillet i restauranter og spillehaller er der en afgift på 41 pct. samt
en tillægsafgift på 30 pct. Tillægsafgiften skal betales for den del af bruttospilleindtægten,
der kommer over et vist niveau, som afhænger af, om der er tale om en restaurant eller
spillehal, samt antallet af opstillede spilleautomater i en spillehal. I 2019 udgjorde den
gennemsnitlige betalte afgift for alle spilleautomater opstillet i restauranter og spillehaller
42,2 pct.
For spilleautomater opstillet i landbaserede kasinoer udgør afgiften 45 pct. af bruttospille-
indtægten fratrukket værdien af spillemærker i troncen, som er en særlig beholder ved
spillebordene, hvor spillerne kan lægge spillemærker i som drikkepenge til personalet. Der
skal desuden betales en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten fratruk-
ket værdien af spillemærker i troncen, som overstiger ca. 4,1 mio. kr. pr. måned. I 2019
udgjorde den gennemsnitlige betalte afgift 56,8 pct. af den samlede bruttospilleindtægt
fratrukket værdien af spillemærker i troncen. Det bemærkes, at der fra landbaserede kasi-
noer udbydes en række andre spil end spilleautomater såsom roulette, blackjack og poker.
I 2019 var den samlede bruttospilleindtægt 1.386 mio. kr. fra landbaserede spilleautoma-
ter opstillet i restauranter og spillehaller, mens den samlede bruttospilleindtægt var 349
mio. kr. fra de landbaserede kasinoer. Langt hovedparten af bruttospilleindtægten fra
landbaserede spilleautomater sker således på spilleautomater opstillet i restauranter og
spillehaller.
I 2010 vedtog et enigt Folketing en delvis liberalisering af spillemarkedet. Det blev i den
forbindelse besluttet, at onlineudbydere af kasinospil, herunder onlinespilleautomater
samt væddemål skulle betale en afgift på 20 pct. af deres bruttospilleindtægt.
EU-Kommissionen godkendte i 2011 de danske afgiftsregler ift. statsstøtte. Det fremgår
af Kommissionens afgørelse, at en afgift, der gør danske onlineudbyderes spil for dyre,
ville gøre liberaliseringen af markedet nytteløs. Det hænger sammen med, at onlinespil er
en digital ydelse, der kan købes hos udenlandske spiludbydere, som ikke nødvendigvis har
eller skal have tilladelse til at udbyde spil i Danmark og dermed ikke er pålagt dansk spil-
afgift eller er underlagt øvrig dansk regulering. Kommissionen nævner desuden i deres af-
gørelse, at øvrige medlemsstater, der har gennemført liberalisering af deres spillemarke-
der, generelt anvender en lavere afgift for onlinespil sammenlignet med landbaserede ka-
sinoer. Den delvise liberalisering af spillemarkedet trådte i kraft den 1. januar 2012.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om at redegøre for reglerne for beskatning af henholdsvis landbaserede og internetbaserede spillemaskiner, til skatteministeren
2235868_0003.png
Det bemærkes, at regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten og Alternativet i finansloven for 2020 blev enige om at forhøje afgif-
ten for væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. fra den 1. januar 2021. Der er så-
ledes allerede besluttet en væsentlig forhøjelse af afgiften på onlinespilleautomater.
Ifølge tal fra Spillemyndigheden for 2019 kommer ca. 73 pct. af onlinekasinoernes sam-
lede bruttospilleindtægt fra onlinespilleautomater. Onlinespilleautomater er således den
største spiltype hos onlinekasinoerne.
Det vurderes ikke realistisk, at der kan foretages en isoleret afgiftsforhøjelse på onlinespil-
leautomater uden, at det også gælder øvrige liberaliserede onlinespil. Det hænger bl.a.
sammen med, at de forskellige onlinekasino spil og væddemål generelt har mange ens ka-
rakteristika, såsom hurtig spilafvikling og høj gevinstandel i forhold til indsatser. Som
følge af dette er det i beregningerne af provenuskønnet forudsat, at en harmonisering af
afgiften for onlinespilleautomater også omfatter andre onlinekasinospil og væddemål, så-
ledes af afgiftssatsen fortsat er den samme for alle væddemål og onlinekasinospil.
I tilfælde af at afgiften for væddemål og onlinekasino, herunder onlinespilleautomater,
skal bringes op på niveau med den gennemsnitlige afgift for landbaserede spilleautomater
opsat i spillehaller og restauranter, skal afgiften sættes op til ca. 42 pct.
En forhøjelse af den nuværende afgift på 20 pct. til 42 pct. af BSI for væddemål og onli-
nekasino skønnes med meget betydelig usikkerhed at medføre et varigt mindreprovenu på
ca. 450 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd grundet en forventning om væsentlige adfærds-
ændringer, som følge af at en del af spilforbruget flytter fra det regulerede marked til det
uregulerede marked
jf. tabel 1.
Det skyldes, at onlinekasino og onlinevæddemål er digitale
ydelser, der kan købes hos udenlandske spiludbydere, som ikke nødvendigvis har tilla-
delse til at udbyde spil i Danmark og dermed ikke er pålagt dansk spilafgift.
Tabel 1. Skønnede provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af afgiftssats for onlinekasino og
væddemål fra 20 pct. til 42 pct.
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2021
1.100
870
-450
2022
1.100
870
-450
2023
1.100
870
-450
2024
1.100
870
-450
2025
1.100
870
-450
Varigt
1.100
870
-450
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Det forudsættes, at afgiftsforhøjelsen overvæltes fuldt ud i priserne. Der er
forudsat en priselasticitet på -2,0 på forbrug af reguleret væddemål og onlinekasino. Denne efterspørgsel adskiller sig fra
den samlede efterspørgsel af spil på onlinekasino og væddemål. Det skyldes, at der skal tages højde for, at nogle i et vist
omfang ventes at flytte deres spilforbrug fra det regulerede til det uregulerede marked. Det er forudsat, at 50 pct. af faldet i
forbruget af reguleret væddemål og onlinekasino erstattes af øget forbrug på det uregulerede marked, mens 3 pct. erstattes
af øget forbrug på øvrige regulerede spiltyper, mens de resterende 47 pct. erstattes af forbrug på øvrige varer end spil. Der
er indregnet mindreindtægter til staten som følge af lavere udbyttebetalinger og selskabsskat fra Danske Spil A/S. Der er
forudsat en gennemsnitlig tilbageløbsfaktor på 0,277. Afgiftsgrundlaget forudsættes at følge den generelle forbrugsudvik-
ling. Det forudsættes, at en afgiftsforhøjelse træder i kraft 1. januar 2021. Arbejdsudbudseffekten forudsættes at svare til en
selvfinansieringsgrad på 4 pct.
Side 3 af 3