SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren er enig i fortolkningen og i, at den tilskynder, at sandsugere under den danske refusionsordning ikke søger dansk værft, men derimod værft i England eller Kaliningrad, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

24. august 2020

J.nr. 2020 - 5934

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 500 af 22. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren er enig i fortolkningen og i, at den tilskynder, at sandsugere under den danske refusionsordning ikke søger dansk værft, men derimod værft i England eller Kaliningrad, fra skatteministeren

Spørgsmål

Den almindelige DIS-ordning medfører, at der kan gives løn til besætningen efter DIS-

ordningen, også når skibet er på værftsophold i Europa, herunder Danmark. Som følge af

den danske undtagelse for sandindvindingsfartøjer om »ude af drift« kan den danske refu-

sionsordning for sandsugere ikke anvendes, når et sandindvindingsfartøj er på et europæ-

isk, herunder dansk, værft. Ifølge sømandsbeskatningsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, gælder

denne undtagelse dog ikke, hvis arbejderne på sandindvindingsfartøjet udføres på et værft

uden for EU, dvs. f.eks. England eller Kaliningrad. Er ministeren enig i denne fortolkning

og i, at den tilskynder, at sandsugere under den danske refusionsordning ikke søger dansk

værft, men derimod værft i England eller Kaliningrad?

Svar

Det

fremgår af EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren, at »sandsugning«

principielt ikke er berettiget til søtransportstøtte. Dog kan visse aktiviteter, der udgør »sø-

transport«, bringes ind under statsstøtteordninger, hvis sådanne aktiviteter udføres i

mindst 50 pct. af fartøjets driftstid. Der gælder således ikke samme principper for tildeling

af statsstøtte til sandsugningsfartøjer som for fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssig

befordring af passagerer eller gods.

»Ude af drift«-reglerne for sandsugningsfartøjer er udarbejdet efter samme principper i

retningslinjerne, som gælder for bugseringsfartøjer, idet tid, hvor skibet er ude af drift,

fordeles forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til søtransportaktiviteter, og den

tid, der er medgået til andre aktiviteter. Det vil sige, at tid på et værft forholdsmæssigt kan

lægges til den tid, der anvendes til støtteberettiget søtransport.

Det er svært at se, at retningslinjerne, som relaterer sig til transportdelen af et

fartøjs aktivitet, og i øvrigt indeholder en række begrænsninger for tildeling af statsstøtte

til rederier, der udøver virksomhed med sandsugningsfartøjer, giver mulighed for at lave

»ude af drift«-regler, som er mere fordelagtige, end dem, der allerede gælder i dag.

Formålet med

EU’s retningslinjer

for statsstøtte til søtransportsektoren er at sikre den lige

konkurrence mellem medlemsstaternes virksomheder på det indre marked. Ved indførel-

sen af refusionsordningen for sandsugere var vurderingen, at retningslinjerne bør tolkes

sådan, at de begrænsninger, der lægges på sandsugningsfartøjer, må være gældende, så

længe de pågældende fartøjer udøver virksomhed inden for EU-/EØS-området.

Det kan overordnet siges, at formålet med de danske regler er at sikre, at fartøjer, der ud-

fører aktiviteter inden for EU-/EØS-området, kan få støtte efter refusionsordningen med

de begrænsninger, retningslinjerne foreskriver, mens fartøjer, der udfører aktiviteter uden

for EU-/EØS, kan få støtte efter DIS-ordningen uden begrænsningerne.

Refusionsordningen for sandsugere er imidlertid ikke begrænset til udelukkende at finde

anvendelse inden for EU-/EØS-området. I tilfælde hvor et rederi modtager støtte efter

refusionsordningen, er »ude af drift«-reglerne derfor de samme, uanset om fartøjet er på

værft inden for eller uden for EU-/EØS-området.

Side 2 af 2