SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om at redegøre for baggrunden og det empiriske grundlag for de antagne adfærdseffekter og forklare, hvorvidt den negative adfærd udelukkende omhandler timeffekten, jf. svar på spm. 409, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

19. juni 2020

J.nr. 2019 - 5468

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 455 af 8. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om at redegøre for baggrunden og det empiriske grundlag for de antagne adfærdseffekter og forklare, hvorvidt den negative adfærd udelukkende omhandler timeffekten, jf. svar på spm. 409, til skatteministeren

Spørgsmål

På baggrund af svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 409 bedes ministeren redegøre for

den ret markante adfærdseffekt, der reducerer provenuet betragteligt. Ministeren bedes

redegøre for baggrunden og det empiriske grundlag for de antagne adfærdseffekter og

forklare, hvorvidt den negative adfærd udelukkende omhandler timeffekten, og hvordan

denne antages at gælde for personer hvis beskæftigelsesfradrag aftrappes.

Svar

I SAU alm. del - spørgsmål 409 spørges der til effekten af en aftrapning af beskæftigelses-

fradraget i intervallet fra den til enhver tid gældende topskattegrænse og hvor beskæftigel-

sesfradraget er fuldt aftrappet ved hhv. 600.000 kr., 700.000 kr. og 750.000 kr.

Beregningerne i svaret på SAU alm. del - spørgsmål 409 er baseret på ministeriernes sæd-

vanlige regnemetoder, som fx er beskrevet nærmere i

kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse

2017.

Det indebærer, at størrelsen af de afledte virkninger af en skatteændring på timear-

bejdsudbuddet via substitutionseffekten øges omtrent proportionalt med den procentvise

ændring i marginallønnen efter skat for de berørte personer.

Baggrunden for de i svaret på SAU alm. del - spørgsmål 409 relativt store adfærdsvirknin-

ger og heraf afledte dynamiske provenuvirkninger

–

som stort set udelukkende hidrører

fra timeeffekten

–

er, at de foreslåede modeller for aftrapning af beskæftigelsesfradraget

indebærer en stigning i marginalskatten på arbejdsindkomst for topskatteydere, som i for-

vejen betaler en relativ høj marginalskat, og derfor giver anledning til en forholdsvis stor

reduktion i marginallønnen efter skat,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Effekt på marginalskat og marginalløn ved aftrapning af beskæftigelsesfradraget

Model A

Aftrapningssats, pct.

Model B

1.000 personer

Antal berørte

Antal, der mister fradraget helt

Antal i aftrapningsinterval

Konsekvenser for personer, der aftrappes:

Bidrag fra aftrapning

Nuværende marginalskat

Samlet marginalskat

Relativ ændring i marginalløn efter skat

-31

477

318

159

477

189

288

Pct.

-12

-9

477

153

324

Model C

Anm.: De i tabellen viste marginalskatter er baseret på en gennemsnitlig kommunal indkomstskat på 24,95 pct. og opgjort

ekskl. kirkeskat. Bidrag fra aftrapning er beregnet som produktet af aftrapningssatsen og den gennemsnitlige kommunale

indkomstskat. Samlet marginalskat er summen af bidrag fra aftrapning og nuværende marginalskat. Aftrapningssatsen er

sat således, at beskæftigelsesfradraget er fuldt aftrappet ved de angivne indkomstgrænser i SAU alm. del

–

spørgsmål 409.

Antal personer er afrundet til nærmeste 1.000 personer.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremskrevet til 2020-niveau, ba-

seret på 2025 regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2019.

Side 2 af 3

Fx indebærer model A, at beskæftigelsesfradraget er fuldt aftrappet ved en indkomst på

600.000 kr., hvilket forudsætter en aftrapningssats på 61 pct. Dette ville indebære en for-

øgelse af marginalskatten med ca. 14 pct.-point

–

fra de nuværende ca. 56 pct. (i en gen-

nemsnitskommune opgjort ekskl. kirkeskat) til ca. 70 pct.

–

for de ca. 159.000 topskatte-

ydere i aftrapningsintervallet,

jf. også figur 1.

En sådan forøgelse af marginalskatten ville in-

debære en reduktion af marginallønnen efter skat med ca. 31 pct. for de berørte perso-

ner

jf. nederste række i tabel 1,

hvilket med de normalt anvendte regneprincipper giver an-

ledning til en betydelig reduktion i timearbejdsudbuddet.

Figur 1. Bidrag til marginalskatten i de tre modeller for aftrapning af beskæftigelsesfradraget

Pct.

100

2025-regler

200

300

400

500

600

Model B

700

800

Model C

Lønindkomst (før arbejdsmarkedsbidrag), 1.000 kr.

Model A

Pct.

Anm.: Marginalskatten er baseret på en gennemsnitlig kommunal indkomstskat på 24,95 pct., og er opgjort ekskl. Kirke-

skat. Bidrag fra aftrapning er beregnet som produktet af aftrapningssatsen og den gennemsnitlige kommunale indkomst-

skat. Samlet marginalskat er summen af bidrag fra aftrapning og nuværende marginalskat. Aftrapningssatsen er sat såle-

des, at beskæftigelsesfradraget er fuldt aftrappet ved de angivne indkomstgrænser i SAU alm. del

–

spørgsmål 409.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremskrevet til 2020-niveau, ba-

seret på 2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2019.

Med model B og C forudsættes beskæftigelsesfradraget at være fuldt aftrappet ved en ind-

komst på hhv. 700.000 og 750.000 kr. Det forudsætter en aftrapningssats på hhv. 24 og

19 pct., hvilket giver anledning til en stigning i marginalskatten på hhv. ca. 6 og ca. 4 pct.

for de berørte personer i aftrapningsintervallet og en heraf følgende reduktion i marginal-

lønnen efter skat på hhv. ca. 12 og ca. 9 pct.,

jf. tabel 1.

Idet beskæftigelsesfradraget aftrap-

pes over et længere indkomstinterval i model B og C end i model A, vil flere personer få

en forhøjelse af marginalskatten, men med en lavere procent. Samlet giver model B og C

derfor anledning til noget mindre afledte adfærdsvirkninger end model A.

Til sammenligning indebærer forskellen i marginalskat mellem en topskatteyder og en ikke-topskatteyder en reduktion af

marginallønnen efter skat med ca. 24 pct.

Side 3 af 3