Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2204492_0001.png
5. juni 2020
J.nr. 2020 - 5153
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 409 af 14. maj 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren
2204492_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget? Der
tages udgangspunkt i følgende modeller:
a) beskæftigelsesfradraget aftrappes i intervallet fra den til enhver tid gældende topskatte-
grænse og er fuldt aftrappet ved 600.000 kr.
b) beskæftigelsesfradraget aftrappes i intervallet fra den til enhver tid gældende topskatte-
grænse og er fuldt aftrappet ved 700.000 kr.
c) beskæftigelsesfradraget aftrappes i intervallet fra den til enhver tid gældende topskatte-
grænse og er fuldt aftrappet ved 750.000 kr.
Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og ad-
færd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her
anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på
råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved
skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i
procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil
bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens
virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for samtlige modeller.
Svar
Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at den i spørgsmålet beskrevne aftrapning af be-
skæftigelsesfradraget tager udgangspunkt i indkomstgrundlaget for topskatten, dvs. den
del af den personlige indkomst, der overstiger topskattegrænsen. Aftrapningen sker med
en sats, der sikrer, at beskæftigelsesfradraget er fuldt aftrappet ved de angivne indkomst-
grænser. For model (a) vil aftrapningen af beskæftigelsesfradraget således begynde, når
topskattegrundlaget overstiger 531.000 kr. (2020-niveau) og være fuldt aftrappet, når
topskattegrundlaget overstiger 600.000 kr. (2020-niveau).
En aftrapning af beskæftigelsesfradraget, der følger model (a), skønnes at indebære et
merprovenu på ca. 3,8 mia. kr. (2020-niveau med 2025 regler) i umiddelbar virkning, ca.
2,9 mia. kr. efter tilbageløb og ca. 0,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
En aftrapning af beskæftigelsesfradraget som i model (b) skønnes at indebære et merpro-
venu på ca. 3 mia. kr. (2020-niveau med 2025 regler) i umiddelbar virkning, ca. 2,3 mia.
kr. efter tilbageløb og ca. 1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
En aftrapning af beskæftigelsesfradraget som i model (c) skønnes at indebære et merpro-
venu på ca. 2,6 mia. kr. (2020-niveau med 2025 regler) i umiddelbar virkning, ca. 2 mia.
kr. efter tilbageløb og ca. 0,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum svarer til virkningen efter
tilbageløb og adfærd. Det skal understreges, at størrelsesordenen af de afledte adfærds-
virkninger er behæftet med usikkerhed.
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren
2204492_0003.png
Tabel 1. Provenuvirkning ved forskellige modeller for aftrapning af beskæftigelsesfradraget (2020-
niveau)
Umiddelbar
provenuvirkning
Provenuvirkning
efter tilbageløb
Mia. kr.
Model (a),
600.000 kr.
2021
2022
2023
2024
2025
Varig virkning
Model (b),
700.000 kr.
2021
2022
2023
2024
2025
Varig virkning
Model (c),
750.000 kr.
2021
2022
2023
2024
2025
Varig virkning
3.780
3.810
3.790
3.790
3.790
3.740
2.940
2.970
2.960
2.950
2.950
2.910
2.640
2.660
2.650
2.640
2.650
2.620
2.910
2.930
2.920
2.910
2.920
2.880
2.270
2.280
2.280
2.270
2.270
2.240
2.030
2.050
2.040
2.030
2.040
2.010
600
610
610
600
610
600
950
960
960
950
950
940
940
940
940
940
940
930
Provenuvirkning
efter tilbageløb
og adfærd
År
Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremskrevet til 2020-niveau med
forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
december 2019.
En aftrapning af beskæftigelsesfradraget, der følger model (a), skønnes at indebære en af-
ledt reduktion af arbejdsudbuddet svarende til ca. 6.400 fuldtidspersoner og en reduktion
af indkomstforskellene med 0,15 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Arbejdsudbudseffekter og ændring i Gini-koefficient ved forskellige modeller for aftrapning
af beskæftigelsesfradraget (2020-niveau, 2025-regler).
Arbejdsudbud
Antal pers.
Model (a), 600.000 kr.
Model (b), 700.000 kr.
Model (c), 750.000 kr.
-6.400
-3.500
-2.900
Gini-koefficient
Ændring i pct.-point.
-0,15
-0,12
-0,11
Anm.: Arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 100 personer.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremskrevet til 2020-niveau med
forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
december 2019.
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren
2204492_0004.png
En aftrapning af beskæftigelsesfradraget, som følger model (b), skønnes at reducere ar-
bejdsudbuddet svarende til ca. 3.500 fuldtidspersoner og reducere Gini-koefficienten med
0,12 pct.-point. Model (c) skønnes at reducere arbejdsudbuddet svarende til ca. 2.900
fuldtidspersoner og reducere Gini-koefficienten med 0,11 pct.-point.
Aftrapning af beskæftigelsesfradraget ved model (a) skønnes at indebære en reduktion af
de disponible indkomster med omkring 0,3 pct. for hele befolkningen svarende til knap
800 kr. pr. voksen,
jf. tabel 3,
der viser reduktionen i procent af de disponible indkomster
og i kroner på tværs af indkomstdeciler og for de 91.-100. indkomstpercentil (svarende til
percentilerne i 10. indkomstdecil).
Tabel 3. Fordelingsvirkning opdelt på indkomstdeciler- og percentiler (2020-niveau, 2025-regler)
Model (a)
Pct. af dispo-
Kr. nibel indkomst
0
0
0
0
-100
-200
-500
-900
-2.000
-4.400
-800
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,2
-0,3
-0,6
-0,8
-0,3
Pct. af dispo-
nibel indkomst
-0,7
-0,8
-0,8
-0,9
-0,9
-1,0
-1,0
-1,0
-0,9
-0,4
-0,8
Model (b)
Pct. af dispo-
Kr. nibel indkomst
0
0
0
0
0
-100
-300
-600
-1.400
-3.800
-600
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,2
-0,4
-0,7
-0,3
Pct. af dispo-
nibel indkomst
-0,6
-0,6
-0,7
-0,7
-0,7
-0,8
-0,9
-0,9
-0,8
-0,4
-0,7
Model (c)
Pct. af dispo-
Kr. nibel indkomst
0
0
0
0
0
-100
-300
-500
-1.200
-3.500
-600
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,2
-0,4
-0,6
-0,2
Pct. af dispo-
nibel indkomst
-0,5
-0,6
-0,6
-0,6
-0,7
-0,7
-0,8
-0,8
-0,8
-0,4
-0,6
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele
befolkningen
Indkomst-
percentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
91.-100.
percentil i alt
Kr.
-2.900
-3.400
-3.500
-3.700
-4.000
-4.600
-5.100
-5.500
-6.000
-5.700
-4.400
Kr.
-2.200
-2.700
-2.700
-2.900
-3.300
-3.800
-4.400
-4.900
-5.600
-5.400
-3.800
Kr.
-1.900
-2.400
-2.400
-2.600
-3.000
-3.500
-4.100
-4.600
-5.300
-5.200
-3.500
Anm.: Virkningen i kr. er beregnet pr. voksen i familien, og afrundet til nærmeste 100 kr. Den procentvise ændring i disponi-
bel indkomst er beregnet ud fra familieækvivaleret disponibel indkomst.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremskrevet til 2020-niveau med
2025 regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2019.
Side 4 af 5
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren
2204492_0005.png
Model (b) skønnes at indebære en reduktion af de disponible indkomster på knap 0,3 pct.
for hele befolkningen svarende til godt 600 kr., mens model (c) skønnes at indebære en
reduktion af de disponible indkomster på omkring 0,2 pct. for hele befolkningen sva-
rende til knap 600 kr.
Side 5 af 5