Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2188056_0001.png
11. maj 2020
J.nr. 2020 - 4482
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 362 af 22. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at reducere virksomheders fradragsret for reklameudgifter, til skatteministeren
2188056_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at reducere virksomheders fradragsret for
reklameudgifter? Der bedes foretaget en opgørelse, hvor fradraget reduceres fra 100 pct.
til hhv. 75 pct., 50 pct., 25 pct. og 0 pct. Dette bedes foretaget i kombination med at, der
indføres et bundfradrag, hvor udgifterne fortsat er fuldt fradragsberettigede op til hhv.
50.000 kr., 100.000 kr., 200.000 kr. og 500.000 kr. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar
virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene
2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser.
Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser.
Svar
Der foreligger ikke oplysninger om virksomheders fradrag for reklameudgifter eller forde-
lingen af disse på virksomhedsniveau, hvorfor et skøn for beskæringen af fradragsretten
for reklameudgifter hviler på visse beregningstekniske forudsætninger.
Ifølge brancheorganisationen Danske Medier udgjorde den samlede annonceomsætning
ca. 14 mia. kr. i 2019. Det antages, at ikke alle virksomheder opnår en skattefordel sva-
rende til det fulde beløb anvendt til annoncering, da nogle virksomheder ikke vil opnå et
overskud at fratrække reklameudgifterne i, før de går konkurs eller afvikles på anden
måde. På denne baggrund tages der i provenuvurderingen udgangspunkt i, at virksomhe-
derne årligt opnår en skattefordel svarende til et samlet fradrag for ca. 10,5 mia. kr. i deres
skattepligtige indkomst, svarende til en udnyttelsesgrad på ca. 75 pct.
Der er heller ikke noget retvisende grundlag for at vurdere, hvor stor en del af det sam-
lede fradrag, der ville være omfattet af de angivne bundfradrag på hhv. 50.000 kr.,
100.000 kr., 200.000 kr. og 500.000 kr. I det følgende antages det derfor beregningstek-
nisk, at reklameudgifter for hhv. ca. 3,5 mia. kr., 4,5 mia. kr., 6,0 mia. kr. og 8,0 mia. kr.
ligger under de angivne bundfradrag.
Det er herudover som vanligt forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for
de enkelte år svarer til virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virk-
ning efter tilbageløb og adfærd svarer desuden til virkningen på den finanspolitiske hold-
barhed. Det skal endeligt understreges, at provenuvurderingen er forbundet med en vis
usikkerhed grundet de beregningstekniske forudsætninger.
I
tabel 1
fremgår skøn for merprovenuet efter tilbageløb og adfærd i varig virkning, hvis
fradragsværdien reduceres fra 100 pct. til hhv. 75 pct., 50 pct., 25 pct. og 0 pct. både uden
et bundfradrag og med de angivne bundfradrag på hhv. 50.000 kr., 100.000 kr., 200.000
kr. og 500.000 kr. Hvis fradragsretten fx antages nedsat fra 100 pct. til 75 pct., vurderes
det at medføre et merprovenu på ca. 400 mio. kr. i varig virkning uden en bundgrænse og
ca. 300 mio. kr. varigt med en bundgrænse på 50.000 kr.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at reducere virksomheders fradragsret for reklameudgifter, til skatteministeren
2188056_0003.png
Tabel 1. Provenuvirkning ved at reducere fradragsretten for reklameudgifter efter tilbageløb og ad-
færd i varig virkning
Mio. kr. i 2020-
niveau
Årlig bundgrænse, kr.
Fradrags-
værdi, pct.
75
50
25
0
Kilde: Skatteministeriet.
Anm.: Tilbageløb er beregnet med standardforudsætningen på 15 pct. og adfærd på 10 pct. ved gennemsnits skatteæn-
dringer i selskabsskat.
0
400
900
1.300
1.800
50.000
300
600
900
1.200
100.000
300
500
800
1.000
200.000
200
400
600
800
500.000
100
200
300
400
At virksomheder efter gældende regler har fuldt fradrag for deres reklameudgifter afspej-
ler, at udgifter til markedsføring mv. er en integreret del af virksomhedernes løbende drift
og bidrager til at øge forbrugernes kendskab til de forskellige produkter på markedet.
Fuldt fradrag for reklameudgifter er således i overensstemmelse med grundlæggende prin-
cipper i selskabsbeskatningen, hvor der gives fradrag for driftsomkostninger anvendt til at
erhverve, sikre og vedligeholde indkomst. Det gælder uanset, om markedsføringsomkost-
ninger afholdes internt i virksomheden, som fx telemarketing, eller købes eksternt som fx
reklameudgifter. Herved undgås også, at skattereglerne forvrider virksomhedernes beslut-
ning om at afholde udgifterne til markedsføring internt eller købe ekstern reklamebistand.
Det vil ikke gælde længere og bevirke et samfundsøkonomisk tab, hvis fradragsretten for
reklameudgifter beskæres.
Regeringen har som målsætning at sikre gode rammevilkår for dansk erhvervsliv og øn-
sker ikke at gøre det dyrere at drive almindelige virksomhed med risiko for at miste dan-
ske arbejdspladser. Regeringen har derfor heller ikke planer om at beskære fradragsretten
for reklameudgifter.
Side 3 af 3