Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2196231_0001.png
25. maj 2020
J.nr. 2020 - 3081
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 319 af 3. marts 2020 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Niels Flemming Hansen (KF).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 319: MFU spm. om, hvad de provenumæssige effekter forventes at være ved at opfylde iblandingskravet på 0,75 pct. avancerede biobrændstoffer i 2021 ved henholdsvis biogas, bioethanol og biodiesel, til skatteministeren
2196231_0002.png
Spørgsmål
Hvad forventes de provenumæssige effekter at være ved at opfylde iblandingskravet på
0,75 pct. avancerede biobrændstoffer i 2021 ved henholdsvis biogas, bioethanol og biodi-
esel inkl. eventuelle grænsehandelseffekter?
Svar
I biobrændstofloven indgår krav om, at visse andele af energiindholdet af brændstoffor-
bruget til landtransport skal udgøres af visse typer biobrændstoffer. I 2021 skal 5,75 pct.
af brændstofferne til landtransport bestå af biobrændstoffer, heraf skal avancerede bio-
brændstoffer udgøre 0,75 pct.
1
Biobrændstoffer er dyrere end fossil benzin og diesel. Det er leverandørerne af benzin og
diesel til landtransport (olieselskaberne), der har pligt til at opfylde iblandingskravene.
Brændstofleverandørerne forudsættes at dække disse meromkostninger ved prisstigninger
på benzin og diesel. Derfor vil der være afledte provenumæssige konsekvenser for staten
bl.a. som følge af øget grænsehandel.
Af tabel 1 fremgår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skøn for brændstofleveran-
dørernes meromkostninger ved udelukkende at opfylde kravet om avancerede biobrænd-
stoffer ved brug af hhv. biodiesel, bioethanol og biogas.
2
Endvidere fremgår skøn for
størrelsesordenen af statens afledte mindreprovenu. Det afledte mindreprovenu ved at
opfylde kravet om avancerede biobrændstoffer skønnes med betydelig usikkerhed at være
i størrelsesordenen 80 mio. kr. ved brug af biodiesel, 100 mio. kr. ved brug af bioethanol
og 60 mio. kr. ved brug af biogas.
Tabel 1. Brændstofleverandørernes meromkostninger og det afledt mindreprovenu ved opfyldelse af
kravet om 0,75 pct. avancerede biobrændstoffer med hhv. biodiesel, bioethanol og biogas
Mio. kr.
Meromkostning
Afledt statsligt mindreprovenu (størrelsesorden)
Biodiesel
90-110
80
Bioethanol
80-100
1)
100
Biogas
60-80
2)
60
1) Sum af en meromkostning for benzin på 120-130 mio. kr. og en besparelse for diesel på 30-40 mio. kr. Besparelsen på
diesel skyldes, at det som udgangspunkt er 2. generations biodiesel, som den avancerede bioethanol vil erstatte.
2) Kravet vedr. avancerede brændstoffer kan opfyldes ved køb af såkaldte biogastickets. Prisen på biogastickets skønnes
med betydelig usikkerhed at være 40-60 kr. pr. GJ.
Mindreprovenuet skyldes flere forhold. Prisstigningerne på benzin og diesel indebærer, at
forbruget af benzin og diesel reduceres (folk kører mindre og i mere brændstoføkonomi-
ske køretøjer), og grænsehandelen øges, når prisen stiger i Danmark i forhold til udlandet.
1
Avancerede biobrændstoffer mv. tæller dobbelt i det generelle iblandingskrav på 5,75 pct. Avancerede biobrændstoffer
bidrager således med 1,5 pct.-point til det generelle iblandingskrav.
Avancerede biobrændstoffer bidrager til opfyldelsen af det generelle iblandingskrav på 5,75 pct. Derfor vil anvendelse af
avancerede biobrændstoffer medføre, at anvendelsen af andre biobrændstoftyper reduceres. Beregningerne af prisstignin-
gerne på benzin og diesel er lavet ud fra en antagelse om, at avancerede biobrændstoffer erstatter de dyreste alternative
biobrændstoffer (og ikke fossile brændstoffer).
2
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 319: MFU spm. om, hvad de provenumæssige effekter forventes at være ved at opfylde iblandingskravet på 0,75 pct. avancerede biobrændstoffer i 2021 ved henholdsvis biogas, bioethanol og biodiesel, til skatteministeren
2196231_0003.png
Disse forhold reducerer statens indtægter fra energi- og CO
2
-afgifterne på benzin og die-
sel. Dertil kommer et mindreprovenu fra de øvrige bilafgifter, idet dyrere brændstoffer gi-
ver tilskyndelse til færre og mere brændstoføkonomiske biler.
Det bemærkes, at det maksimalt vil være muligt at opfylde omkring en fjerdedel af kravet
om avancerede biobrændstoffer ved brug af biogas i 2021. Det skyldes, at gassen skal
være brugt i transportsektoren for at kunne bidrage til opfyldelse af kravet, og at der ikke
er tilstrækkeligt mange gaskøretøjer i Danmark til at opfylde hele kravet.
Opfyldelse af kravet om 0,75 pct. avancerede biobrændstoffer ved brug af biogas vil i
praksis ske ved at brændstofleverandørerne køber biogascertifikater (biogastickets). Der
er udgiften til at disse biogascertifikater, der ligger til grund for skønnet om meromkost-
ninger på 60-80 mio. kr. og et afledt mindreprovenu på ca. 60 mio. kr.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at beregningerne af brændstofleve-
randørernes meromkostninger forbundet med avancerede biobrændstoffer er udtryk for
et øjebliksbillede. Der er usikkerhed knyttet til omkostningsberegningerne, da priserne på
brændstoffer er fluktuerende, og da der ikke er en egentlig international notering for pri-
ser på avanceret biodiesel og bioethanol.
I praksis vil kravet om avancerede biobrændstoffer næppe blive opfyldt med én bestemt
type avanceret biobrændstof, men snarere en kombination. For avanceret biodiesel og
avanceret bioethanol gælder, at produktionen på globalt niveau er stærkt begrænset, og at
priserne er høje. Ovenstående beregninger afspejler således ikke nødvendigvis løsninger,
der i praksis er gennemførlige.
Side 3 af 3