Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2166818_0001.png
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 246
Offentligt
26. februar 2020
J.nr. 2020-1913
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 246 af 11. februar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om at udregne det varige mindreprovenu, såfremt selvstændige eller ansatte i en virksomheder fremover ikke skal betale skat af virksomhedsbetalt grund-, efter- eller videreuddannelse, til skatteministeren
2166818_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om selvstændige har samme muligheder og vilkår for at få
skattefri virksomhedsbetalt videreuddannelse, efteruddannelse og kurser, som ansatte i
en given virksomhed. I benægtende fald bedes oplyst, om ministeren vil tage initiativ til at
sikre, at selvstændige får samme muligheder og vilkår som ansatte i en given virksomhed.
Svar
Virksomheder har generelt fradragsret for udgifter til uddannelse af medarbejderne. Fra-
dragsretten omfatter både udgifter til grund-, efter- og videreuddannelse. Fradragsretten
skal ses i sammenhæng med reglen i ligningslovens § 31, hvorefter arbejdsgiveren har
mulighed for at betale visse uddannelsesydelser til den ansatte, uden at betalingen bliver
beskattet efter personalegodereglerne.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan fradrage udgifter til egen efteruddannelse. Kendeteg-
net for en efteruddannelse er overordnet, at den har til formål at vedligeholde og ajourfø-
re den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at kunne bestride ens aktuelle arbej-
de. Dvs. at udgifter til efteruddannelse for den selvstændige betragtes som en form for
driftsomkostning i virksomheden.
Den selvstændigt erhvervsdrivende har ikke efter gældende praksis mulighed for at fra-
drage udgifter til egen videreuddannelse. Kendetegnet for en grund- og videreuddannelse
er overordnet, at uddannelsen medfører en opkvalificering til en anden og eventuel højere
kvalifikation. Dvs. at udgifter til grund- og videreuddannelse for den selvstændige betrag-
tes som en anlægs
eller etableringsudgift i virksomheden. Anlægs- og etableringsudgifter
er som udgangspunkt ikke fradragsberettigede for virksomheder.
Forskellen på fradragsadgangen i forhold til henholdsvis de ansatte medarbejdere og den
selvstændige selv skal herudover bl.a. ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren næppe vil
vælge at betale videreuddannelsesudgifter for sine medarbejdere, der ikke er relevante for
virksomheden. Samme hensyn vil ikke nødvendigvis gøre sig gældende i forhold til den
selvstændiges egen uddannelse, hvorfor der kan opstå afgrænsningsproblemer i forhold til
private udgifter.
Jeg ønsker på dette grundlag ikke at tage initiativ til at indføre fradragsret for selvstændigt
erhvervsdrivendes udgifter til egen grund- og videreuddannelse.
Side 2 af 2