Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2109093_0001.png
20. november 2019
J.nr. 2019 - 10541
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 24. oktober 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
Side 1 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om at opdatere svaret på SAU (folketingsåret 2016-17) alm. del – spørgsmål 388 om boligskattesystem, til skatteministeren
2109093_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opdatere svaret på SAU (folketingsåret 2016-17) alm. del
–
spørgsmål
388, hvor man supplerer figur 1 med den foreslåede udskydelse af det nye boligskattesy-
stem til 2024. Derudover ønskes også en provenutabel gående til 2040, hvori spørgsmå-
lets pkt. 1-3 indgår samt ved den foreslåede udskydelse af det nye boligskattesystem til
2024.
Svar
I besvarelsen af
SAU (folketingsåret 2016-17) alm. del
–
spørgsmål 388
blev der skønnet over
de provenumæssige konsekvenser frem til 2040 for scenarie a til c, mens nærværende svar
er suppleret med en udskydelse af boligskatteforligets ikrafttræden til 2024 (benævnt sce-
narie d):
a) Et udløb af skattestoppet for ejendomsværdiskat i 2020 uden en ny aftale. Dvs. at bo-
ligskatterne fra 2021 og frem vil tage udgangspunkt i gældende satser og progressi-
onsgrænse for ejendomsværdiskat og gældende promiller for grundskyld, men uden
et skattestop for ejendomsværdiskat.
b) En videreførelse af gældende skatteregler. Dvs. en fortsættelse af skattestoppet for
ejendomsværdiskat og stigningsbegrænsningen for grundskyld.
c) En ikrafttrædelse af boligskatteforliget i 2021.
d) En udskydelse af boligskatteforligets ikrafttræden til 2024 (videreførelse af gældende
skatteregler til og med 2023).
1
For de fire ovenstående scenarier lægges det til grund, at de nye ejendomsvurderinger vil
blive udsendt fra 2. halvår 2020, mens det i besvarelsen af
SAU (folketingsåret 2016-17) alm.
del
–
spørgsmål 388
var forudsat, at de nye ejendomsvurderinger ville blive udsendt i marts
2019.
Det skal bemærkes, at scenarie c (ikrafttrædelse af boligskatteforliget i 2021) ikke er en
praktisk mulighed.
En ophævelse af ejendomsværdiskattestoppet og herudover videreførelse af gældende
skatteregler (scenarie a) vil medføre et markant højere boligskatteprovenu end de øvrige
scenarier,
jf. figur 1.
Stigningen sker gradvist, da ejendomsværdiskatten efter gældende ret
er omfattet af en årlig stigningsbegrænsningsregel. Merprovenuet er udtryk for et betyde-
ligt overkantsskøn, da de markant højere boligskatter, der følger af ophævelse af skatte-
stoppet ved en fastholdelse af gældende skattesatser, vil medføre markante boligprisfald
og tab af boligformue og dermed et lavere beskatningsgrundlag og lavere boligskatter.
Udskydelse af skatteomlægningen i boligskatteforliget til 2024 (scenarie d) skønnes at
medføre en reduktion af boligskatteprovenuet på ca. 10�½ mia. kr. i 2040 sammenlignet
med videreførelse af gældende skatteregler (scenarie b),
jf. tabel 1a og tabel 1b.
1
Det er lagt til grund, at der i forbindelse med udskydelsen af boligskatteomlægningen til 2024 er der indført samtidighed i
beskatningsgrundlagene for ejendomsværdiskat og grundskyld.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om at opdatere svaret på SAU (folketingsåret 2016-17) alm. del – spørgsmål 388 om boligskattesystem, til skatteministeren
2109093_0003.png
Figur 1. Udviklingen i det samlede provenu for boligskatterne for scenarie a til d fra 2019 til 2040,
mia. kr. (2020-niveau) før tilbageløb
Mia. kr.
100
90
80
70
60
50
40
30
Mia. kr.
100
90
80
70
60
50
40
30
Anm.: Beregningerne er foretaget på baggrund af foreløbige 2018-vurderinger og er således behæftet med usikkerhed og
vil senere skulle konsolideres. Tallene vil derfor kunne ændre sig frem mod offentliggørelsen af de endelige vurderinger.
Boligskatterne dækker over ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift. Der er ikke taget højde for kapitaliseringsef-
fekter i beregningerne. Eksempelvis må det forventes, at scenarie a isoleret set vil indebære markante boligprisfald og der-
med også lavere beskatningsgrundlag og boligskatter.
Kilde: Skatteministeriet.
Tabel 1a. Udviklingen i det samlede provenu for boligskatterne for scenarie a til d fra 2019 til 2029,
mia. kr. (2020-niveau) før tilbageløb
Mia. kr.
Scenarie a
Scenarie b
Scenarie c
Scenarie d
2019
46,2
46,2
46,2
46,2
2020
45,7
45,7
45,5
45,7
2021
49,5
45,5
41,4
44,8
2022
54,3
46,9
41,1
45,9
2023
57,9
47,5
41,5
46,6
2024
61,7
48,2
42,0
42,1
2025
64,4
48,8
42,4
43,3
2026
67,9
49,5
42,9
43,2
2027
70,0
49,9
43,1
44,1
2028
73,5
50,6
43,6
43,9
2029
75,5
51,3
44,0
45,1
Anm.: Se anmærkningen til figur 1.
Kilde: Skatteministeriet.
Tabel 2b. Udviklingen i det samlede provenu for boligskatterne for scenarie a til d fra 2030 til 2040,
mia. kr. (2020-niveau) før tilbageløb
Mia. kr.
Scenarie a
Scenarie b
Scenarie c
Scenarie d
2030
78,6
51,9
44,3
44,7
2031
80,1
52,5
44,6
45,8
2032
82,9
53,1
45,0
45,5
2033
83,8
53,8
45,3
46,6
2034
86,4
54,5
45,7
46,4
2035
86,6
55,0
45,6
47,1
2036
89,1
55,7
46,1
46,8
2037
89,5
56,5
46,2
47,8
2038
91,7
57,0
46,6
47,5
2039
91,9
57,8
46,7
48,3
2040
93,9
58,2
46,9
47,7
Anm.: Se anmærkningen til figur 1.
Kilde: Skatteministeriet.
Regeringen ønsker at gennemføre boligskatteforliget og ønsker ikke, at udskydelsen af
boligskatteforliget skal medføre højere boligskatter, end der er forudsat i boligskatteforli-
get. Jeg ser frem til at drøfte den konkrete model for kompensationen til boligejerne med
forligskredsen, så vi sikrer, at merprovenuet kommer tilbage til boligejerne.
2019
2020
2021
Scenarie a
2022
2023
2024
2025
2026
Scenarie b
2027
2028
2029
2030
2031
2032
Scenarie c
2033
2034
2035
2036
2037
Scenarie d
2038
2039
2040
Side 3 af 3